| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Etablering af badevandsprofiler og varslingssystemer i henhold til EU's nye badevandsdirektiv

Bilag B

2 Datagrundlag

E. coli
pr. 100 ml		 Median min max Middel log10 Standard afvigelse log10 Anlæg
 Råvand
12 prøver 4,9 · 106 1,7 · 106 2,4 · 107 6,767 0,347 Søllerød, 1989/90
9  do 1,3 · 107 1,4 · 106 7,7 · 107 7,012 0,540 Beder, 1989/90
5 2,9 · 106 1,1 · 106 5,4 · 106 6,413 0,299 Sjælsø, 1992
6 5,6 · 106 7,8 · 105 4,9 · 107 6,750 0,625 Egå, 2002
6 3,3 · 107 2,4 · 106 1,3 · 108 7,405 0,564 Marselisborg 2002
45 4,9 · 106 1,1 · 106 1,3 · 108 6,847 0,524 Alle 1989-2002
Renset spildevand (efter efterklaring)
12 1,2 · 104 2,7 · 10³ 1,3 · 105 4,166 0,578 Søllerød, 1989/90
9 7,0 · 104 7,9 · 10³ 2,4 · 105 4,829 0,542 Beder, 1989/90
28 1,3 · 104 6,4 · 10³ 5,7 · 104 4,141 0,255 Sjælsø, 1992
6 6,4 · 10³ 1,4 · 10³ 1,3 · 105 3,947 0,660 Egå, 2000
6 2,1 · 105 4,9 · 104 3,3 · 105 5,206 0,343 Marselisborg, 2000
50* 3,3 · 104 1,4 · 10³ 4,9 · 105     Alle 1989 – 2002
*Kun 10 analyser fra Sjælsø medtaget (første forsøg)
Sandfiltreret
10 2,3 · 10³ 2,0 · 10² 1,1 · 105 3,546 0,939 Søllerød 1989/90
9 1,1 · 104 1,7 · 10³ 2,4 · 105 4,143 0,684 Beder 1989/90
6 1,0 · 10³ 4,0 · 10² 2,4 · 104 3,288 0,744 Egå, 2000
28 3,4 · 10³ 2,0 · 10² 2,4 · 105      
Råspildevand (/100ml)             Renset spildevand (100 ml)
1,4 · 106     4,9 · 105     Kalundborg
4,9 · 106 3,3 · 106 2,3 · 106 9,2 · 104 3,3 · 104 3,3 · 104 Avedøre
3,3 · 107 4,9 · 106 7,9 · 106 2,2 · 10³ 3,5 · 10³ 3,3 · 10³ Usserød
(inkl. sandfiltrering)
Enterokokker
pr. 100 ml
N Råvand  
6 3,7 · 105 3,1 · 105 8,0 · 105 5,647 0,180 Egå, 2000
6 1,2 · 106 4,1 · 104 3,5 · 106 5,795 0,766 Marselisborg, 2000
19 7,0 · 105 3,6 : 104 3,6 · 106     Alle 2000- 2002
N Renset spildevand  
23 1,3 · 104 6,4 · 10³ 5,7 · 104 4,141 0,255 Sjælsø, 1992
6 350 200 1100 2,595 0,300 Egå, 2000a
5 4,2 · 10³ 2,7 · 10³ 6,9 · 10³     Egå, 2000b
6 7,5 · 10³ 400 1,3 · 105 3,821 0,852 Marselisborg, 2000
22* 4,4 · 10³ 200 1,3 · 105     Alle 2000-2002
*Kun 6 analyser fra Sjælsø medtaget (første forsøg). Ekskl. Egå 2000b som er en serie prøver udtaget inden for 4 timer.
Sandfiltreret
6 300 100 500 2,392 0,319 Egå 2000a
5 4,2 · 10³ 2,7 · 10³ 6,9 · 10³ 2,462 0,193 Egå 2000b
Råspildevand
(/100ml)		 Renset
spildevand
(100 ml)		    
3,6 · 104     1,9 · 104     Kalundborg, 2002
1,3 · 106 3,6 · 106 6,1 · 105 7,8 · 104 1,5 · 104 1,2 · 104 Avedøre, 2002
2,4 · 105 1,4 · 106 3,1 · 106 < 10³ < 10³ 2,0 · 10² Usserød
(inkl. sandfiltre-ring)

Usserød renseanlæg:

Anlægget er fortrinsvis belastet med husholdningsspildevand samt let industri, herunder et sygehus. Det er opbygget som et fuldt biologisk aktivt slamanlæg for fjernelse af organisk materiale, kvælstof og fosfor. Anlægget har en nominel kapacitet på 50.000 PE og er belastet med 25.000 – 30.000 PE. Anlægget er opbygget med en mekanisk rensning bestående af rist, sandfang og forklaringstanke til fjernelse af større partikler samt fedt, grus og bundfældeligt slam. Spildevandet blev yderligere renset i et sandfiltreringsanlæg inden udledning til recipienten (Mølgaard et al. 2003).


Kalundborg Centralrenseanlæg

Anlægget behandlede spildevand fra Kalundborg samt en betydelig mængde industrielt spildevand. Renseanlægget var opbygget som et fuldt biologisk aktivt slamanlæg for fjernelse af organisk materiale og kvælstof. Fosfor blev fjernet ved kemisk fældning. Anlægget havde en nominel kapacitet på 50.000 PE og var belastet med ca. 25.000 PE. Det var opbygget med en mekanisk rensning bestående af rist og sandfang til fjernelse af større partikler samt fedt, grus og bundfældeligt slam. (Mølgaard et al. 2003).

Spildevandscenter Avedøre

Spildevandscentret var belastet med ca. 345.000 personækvivalenter. Omkring 70% af belastningen var fra husholdninger, mens resten af belastningen stammede fra industrier og de to store sygehuse i Herlev og Glostrup. Spildevandet blev renset mekanisk, biologisk og kemisk (Mølgaard et al. 2003).

Søholt Renseanlæg

Anlægget havde en kapacitet på cirka 100.000 PE og var fuldt belastet. Det modtog spildevand fra en række virksomheder, bl.a. slagteri, tekstilvirksomhed og bryggeri. Anlægget er et aktivt slamanlæg opbygget af en rist, beluftet sand- og fedtfang, en forbeluftningskanal, fosforfjernelse ved simultanfældning, kvælstoffjernelse ved biodenitro, efterklaring og filtrering. (Nickelsen og Krongaard, 1991)

Beder Renseanlæg

Anlægget har en kapacitet på 6.000 PE og modtog spildevand fra cirka 3.000 husholdninger. Anlægget er et aktivt slamanlæg opbygget af en rist, beluftet sand- og fedtfang. Fosforfjernelse ved simultanfældning, kvælstoffjernelse ved et recirkulationssystem. Herefter efterklaring, beluftning, flokkulering og filtrering (Nickelsen og Krongaard, 1991).

Sjælsø Renseanlæg

Anlægget var mekanisk/biologisk renseanlæg med nitrifikation. Det var dimensioneret til 15.000 PE og opbygget af rist, sandfang, forklaringstank, skærvefilter, mellemklaring, luftning og efterklaringstank.

Egå

Anlægget er dimensioneret at modtage 27.000 m³ pr. døgn og 90.000 PE (biologisk). I 1998 modtog det 17.000 m³ pr. døgn og 94.000 PE fordelt med 55.000 PE fra industri og 27.000 PE fra boliger. Anlægget har mekanisk, biologisk, og kemisk rensning inklusiv nitrifikation og denitrifikation og drives med intermitterende recirkulation. Rensningen afsluttes med sandfiltrering. Industrierne domineres af levnedsmiddelindustri. Endvidere modtages spildevand fra sygehuse, plejehjem og biotek-industri. (Mølgaard et al. 2002)

Marselisborg

Anlægget er dimensioneret at modtage 66.000 m³ pr. døgn og 220.000 PE (biologisk). I 1998 modtog det 34.600 m³ pr. døgn og 272.000 PE fordelt med 173.000 PE fra industri og 99.000 PE fra boliger. Anlægget har mekanisk, biologisk, og kemisk rensning inklusiv nitrifikation og denitrifikation og drives som biodenitro.  Tilledning fra industri domineres af mejeri, slagteri og bryggeri virksomhed. Endvidere modtages spildevand fra sygehuse (Mølgaard et al. 2003)

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.