Miljøprojekt, 1101 – Etablering af badevandsprofiler og varslingssystemer i henhold til EU's nye badevandsdirektiv

Etablering af badevandsprofiler og varslingssystemer i henhold til EU's nye badevandsdirektiv

Sammenfatning og konklusioner

EU's Badevandsdirektiv fra 1976 er under revision. På nuværende tidspunkt er der opnået politisk enighed i Rådet for den Europæiske Union om indholdet, men der mangler stadig den endelige godkendelse i Europa-Parlamentet. Det kan derfor ikke afvises, at der kan forekomme ændringer i forhold til den direktivtekst, som ligger til grund for dette projekt, når den endelige udgave godkendes i starten af år 2006.

Som det ser ud i skrivende stund, er det hovedsagligt klassificeringen af de enkelte badevandsprofiler og grænseværdierne for E. coli og Enterokokker, der giver anledning til diskussioner i Europarådet og Europaparlamentet. Derimod ser det ikke ud til, at der vil ske væsentlige ændringer indenfor de to delområder af direktivet, som er behandlet i denne rapport: badevandsprofiler samt badevandsvarsling.

Revisionen af badevandsdirektivet er omfattende og vil sandsynligvis medføre en række ændringer i den måde, badevandet skal administreres på. I forhold til den hidtidige praksis indebærer det nye direktiv blandt andet, at der skal analyseres for både E. coli og Enterokokker, men endnu vigtigere er det, at resultaterne fra prøvetagningen skal formidles mere målrettet til badegæsterne samtidigt med, at der skal varsles i tilfælde af kortvarige forureninger. Det vil i Danmark hovedsagligt være i situationer, hvor der er overløb fra kloaksystemerne, da disse øger risikoen for, at badevandet bliver forurenet med patogene bakterier.

Der lægges desuden stor vægt på at informere borgerne om de generelle fysiske rammer for badevandet og om den generelle badevandskvalitet. Til det formål skal der udarbejdes badevandsprofiler, der beskriver badevandet samt kilder til og risici for bakteriel forurening. Badevandet skal klassificeres i lighed med den klassifikation, der sker under Vandrammedirektivet. Der er endnu ikke enighed om klassifikationssystemet og de grænseværdier, der skal anvendes, men der er ikke rejst tvivl om, at badevandsprofilerne er en del af det nye direktiv.

Det nye direktiv kræver således en mere proaktiv badevandsadministration, der i højere grad bevarer, beskytter og forbedrer badevandskvaliteten og dermed sikrer, at badning kan ske uden risiko for menneskers sundhed.

Formålet med dette projekt har været at undersøge og beskrive to forskellige delelementer af det nye direktiv;

Etablering og beskrivelse af badevandsprofiler (med særligt henblik på muligheder for rationalisering)
Etablering og beskrivelse af varslingssystem til at forudsige forringet badevandskvalitet (hvor forskellige tekniske løsninger gennemgås)

Derudover diskuteres nogle af de overvejelser, de enkelte kommuner allerede har gjort sig, eller kan gøre sig i forbindelse med den mere målrettede informering af badegæsterne.

Etablering og beskrivelse af badevandsprofiler

På baggrund af dette projekt konkluderes det:

Introduktion af badevandsprofiler vil i længden gavne tilsynsmyndighederne, da de giver et godt grundlag for at fastslå årsager til eventuel forurening af badevandet og for at udpege tiltag til at reducere uønskede forureninger. Det er klart, at vedtagelsen af det nye direktiv medfører en væsentligt opgave med at få oprettet samtlige profiler. Modsat giver muligheden for at kunne slå strande sammen i en fælles badevandsprofil en chance for at reducere antallet af målestationer, og dette vil sammen med badevandsprofilerne betyde en lettelse af den fremtidige badevandsforvaltning. Dertil kommer, at der vil være meget ”genbrug” i beskrivelserne af profilerne.

For at lette opgaven med at lave badevandsprofilerne bør der udvikles fælles standarder for disse, som uddyber og udvider de kriterier, der er nævnt ovenfor. Det vil ligeledes gøre det nemmere for myndighederne at lave sammenligninger og derved finde fælles retningslinier for indgreb, såfremt der konstateres forureningsproblemer.

En del af dette projekt har blandt andet været at anbefale umiddelbare kriterier til sammenlægninger af badevande under én badevandsprofil. Som det fremgår af kapitel 2 anbefales følgende kriterier for sammenlægning af badevandsprofiler:

Afstanden mellem nuværende ”officielle” badevandsområder må ikke overskride 10 km. Den acceptable afstand afhænger dog af en individuel vurdering af de lokale forhold
Badevandene skal være homogene, dvs. de skal morfologisk ligne hinanden, så eksempelvis strømningsforholdene er relativt ens, etc.
For hvert eksisterende badevand, som skal indgå i profilen, skal der eksistere badevandsanalyser mindst 4 år tilbage i tiden; og analyserne skal vise sammenfald i badevandenes udvikling og have ensartet badevandskvalitet.
Ingen større udløb fra å’er med permanent badeforbud eller spildevandsudledninger må indgå i den nye badevandsprofil, uden at der er et godt kendskab til forholdene.
Områder med udledning (herunder vandløb) indenfor badevandsprofilen skal om nødvendigt afgrænses med skiltning om badeforbud.
Hvis en badevandsprofil dækker flere myndigheders område, skal der udarbejdes et notat om ansvarsfordeling.

Etablering og beskrivelse af forskellige varslingssystemer til at forudsige forringet badevandskvalitet

Med det nye direktiv forpligtes de ansvarlige myndigheder til at sikre et højt beskyttelsesniveau for de badende, blandt andet ved at indføre en form for badevandsvarsling for områder, som påvirkes af korttidsforureninger.

Badevandsvarslingen skal på den ene side sikre, at badevandet lukkes, når der er risiko for de badendes helbred på grund af forekomst af patogene bakterier. Og på den anden side at der ikke lukkes unødvendigt. Unødvendige lukninger vil have en direkte konsekvens på omsætninger i evt. cafeer og kiosker oprettet i forbindelse med badestederne. Desuden vil for mange lukkedage sandsynligvis kunne påvirke badegæsternes opfattelse af den generelle badevandskvalitet og miljøtilstand i området.

Alle varslingssystemer skal på en eller anden måde baseres på information om:

Bakterierne: koncentration i kilderne, vækst og overlevelse i badevandet
Forureningskilderne: deres placering, hvor stor risiko der er for, at de forurener (i hvilke situationer), og hvor meget de i den givne situation forurener (hvor mange bakterier)
Spredningen i recipienten, dvs. badevandet: transporten til og fra badevandet og fortyndingen under transporten

og den vigtigste information, der skal kunne udledes af varslingssystemerne er:

Hvornår der er risiko for kritiske forureninger
Om der derfor er behov for varsling/lukning
Hvor længe den kritiske situation formodes at vare
Hvornår alarmen kan afmeldes

I kapitel 3 gennemgås en række forskellige metoder til at tilvejebringe de nødvendige informationer, og der gives anbefalinger til, hvordan varslingssystemer kan opbygges afhængigt af, hvilke data der er til rådighed.

Da det hyppigst er forbundet med store problemer/omkostninger at fremskaffe aktuelle tal for bakteriekoncentrationerne i kilderne, omfatter kapitlet også anbefalinger for koncentrationsniveauer i forskellige vandtyper.

Forskellige metoder til at beregne forureningen gennemgås:

Måling af nedbør og geometrisk kendskab til kloaksystemet
Målinger i kloaksystemet
Matematiske modeller

Oplysninger om forureningens størrelse benyttes til at beregne bakteriekoncentrationerne i badevandsrecipienten og til at fremskrive, hvor længe der må forventes at være forhøjede bakteriekoncentrationer i badevandet. De metoder, der er beskrevet, er varslinger bygget på:

målinger af bakteriekoncentration i badevandsrecipienten
beregninger der tager hensyn til henfald af bakterier
beregninger, der tillige inkluderer spredning i badevandsrecipienten (med og uden transport)
statistiske analyser
dynamiske simuleringer

Der er ingen krav i direktivet til kompleksiteten af metoder til varsling af forringet badevand. Ved simple beregninger må der tillægges større usikkerhed end ved mere præcise beregningsmetoder. Det vil sige, desto bedre model/metode der anvendes, desto mere præcis varsling og dermed kortere lukkeperiode kan der dermed opnås. Det bedste kendskab til forureningens fortynding, spredning og transport i recipienten opnås gennem dynamiske modeller, men det betyder ikke, at andre metoder til bestemmelse af badevandskvaliteten ikke kan benyttes. Der er medtaget en række eksempler i rapporten for at illustrere konsekvenserne af brug af de forskellige metoder: afhængigt af valg af metode vil den samme forureningshændelse føre til konklusioner om, at badevandskvaliteten er forringet fra 0 til op mod 2 eller flere dage.

Dertil kommer, at graden af sikkerhed af varslingssystemet også er et spørgsmål om driftsikkerhed. Man skal gøre sig klart, at et varslingssystem kræver en form for daglig overvågning – også i weekenden. Det er muligvis et ansvar, der kan pålægges en evt. livredder eller den vagthavende, der står for SRO systemet (styring, regulering og overvågning), og alternativt skal det varetages af en af kommunens badevandsansvarlige eller udliciteres.

Hvilken metode, der skal benyttes, vil variere fra lokalitet til lokalitet. På nogle lokaliteter vil det være fuldt tilstrækkeligt at benytte simple metoder, mens andre lokaliteter vil kunne benytte mere avancerede metoder med fordel. Simple metoder kan forsvares i de områder, hvor der enten er få badegæster, eller hvor badevandskvaliteten kun sjældent forringes på grund af overløb fra kloakken. Derimod kan det være en god ide at benytte mere avancerede metoder i de (populære) områder, hvor der mange badegæster, samtidigt med at overløb påvirker badevandskvaliteten, det vil især sige i nærheden af byer og vandløb.