| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Genanvendelse af brugt stenuld - Hovedprojekt

4 Indledning

• 4.1 Formål
• 4.2 Baggrund
• 4.3 Afgrænsning af hovedprojekt
• 4.4 Metode
• 4.5 Organisering

4.1 Formål

Formålet med dette projekt – Genanvendelse af brugt stenuld – ”Hovedprojekt” - er at danne grundlag for opbygning af et genanvendelsessystem for brugt let bygningsisolering i form af stenuld.

Hovedprojektet har således til hensigt at vurdere mulighederne for at etablere et sådant system samt at vurdere de praktiske, miljømæssige og økonomiske konsekvenser heraf, bl.a. på baggrund af praktiske forsøg med følgende projektkomponenter:

1. Forsøg med kildesortering og rensning af brugt stenuld på nedrivnings- og renoveringspladser samt udsortering af brugt stenuld på centrale sorteringsanlæg for bygningsaffald.
2. Gennemførelse af praktiske forsøg med anvendelse af sorteret brugt stenuld i produktionen af nye stenuldsprodukter.
3. Vurdering af de bedst mulige indsamlings-, transport- og håndteringsmetoder for det indsamlede brugte stenuld samt vurdering af de miljømæssige, arbejdsmiljømæssige og økonomiske konsekvenser på baggrund af de praktiske forsøg.

4.2 Baggrund

Indsatsen for at opnå en tidssvarende isoleringsstandard i det eksisterende danske byggeri har medført en forøget tilførsel af gamle isoleringsmaterialer til de danske lossepladser.

På trods af sammentrykningen af stenuld i forbindelse med deponering vil materialet beslaglægge et stort volumen på lossepladserne. Denne situation er ikke hensigtsmæssig, da de tilgængelige arealer, hvor det er muligt at anlægge lossepladser, er begrænsede.

4.2.1 Forprojekt

Det gennemførte Forprojekt (2003) viste, at mængden af brugt stenuld, der skal deponeres på lossepladser, kan forventes at stige kraftigt i de kommende år. Det brugte stenuld, der var basis for beregningerne i Forprojektet, bestod af bygningsisolering, da denne type brugt stenuld forventes at forekomme i størst mængder og at være lettest at genanvende. Den beregnede mængde af brugt stenuld, som forventes at fremkomme ved nedrivninger m.v., samt det tilhørende lossepladsvolumen, som potentielt kan spares ved genanvendelse, fremgår af tabel 1 nedenfor.

Tabel 1: Forventet potentiale af genanvendeligt brugt stenuld fra nedrivninger og renoveringer (bygningsisolering), 2002-2012

Note: Baseret på gennemsnitlig massefylde for brugt stenuld på losseplads: 200 kg/m³.

Fordelingen af stenuldspotentialet på landsdele og regionale forskelle, jf. nedenstående tabel 2, blev opgjort under hensyntagen til bl.a., at fordelingen af bygningstætheden i de 14 danske amter er skæv og, at der ligeledes er en forskellig fordeling af bygningskategorier. I hovedprojektet anvendes mængderne opgjort for året 2003.

Tabel 2: Brugt stenuldsmængde skønnet for år 2003 ved skæv fordeling under hensyntagen til de regionale forskelle i renoverings- og nedrivningsaktiviteten

I Forprojektet blev tre alternative indsamlings-, sorterings- og rensningsscenarier vurderet:

• Kildesortering og rensning på nedrivningspladserne
• Sortering og rensning på et regionalt sorteringsanlæg
• Sortering og rensning på et centralt sorteringsanlæg

Desuden blev der opstillet tre alternative genanvendelsesmodeller for processerne efter sortering og rensning:

• Alt brugt stenuld tilføres Rockwoolfabrikkerne
• Brugt stenuld tilføres dels Rockwoolfabrikkerne, dels Carbogrit-anlæg
• Alt brugt stenuld tilføres Carbogrit-anlæg.

For håndteringsscenarierne og genanvendelsesmodellerne blev der foretaget vurdering af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser.

4.2.2 Forprojektets konklusioner

Konklusionen på miljøvurderingen, udført på baggrund af UMIP metoden, var, at miljøbelastningen reduceres ved genanvendelse af brugt stenuld for alle scenarier, frem for at stenulden deponeres. Reduktionen er størst ved kildesortering af det brugte stenuld og direkte transport til Rockwool, tæt fulgt af sortering på anlæg og transport til Rockwool.

Det dominerende for resultatet af miljøvurderingen er den store gevinst, der fås ved besparelse af volumenaffald til deponi.

Konklusionen på økonomivurderingen er, at der opnås en økonomisk fordel ved kildesortering af det brugte stenuld, mens sortering på sorteringsanlæg vil have lidt flere omkostninger. Til gengæld giver sortering på sorteringsanlæg større sikkerhed for høj kvalitet af det sorterede brugte stenuld. Sortering på sorteringsanlæg vil i praksis ske på en kombination af regionale og centrale sorteringsanlæg, som følge af forekomsten af allerede eksisterende anlæg. De beregnede omkostninger for sortering på sorteringsanlæg har vist sig at være på samme niveau, som omkostningsoverslaget for et genanvendelsessystem, hvilket er 950 kr/ton.

For så vidt angår de privatøkonomiske betragtninger, ligger omkostningerne ved genanvendelse på basis af kildesortering, som angivet i rapporten, under prisen for deponering på 810 kr/ton inklusiv statsafgift, mens de ligger lidt over for sortering på anlæg.

Ved vurderingen af de økonomiske omkostninger for de enkelte scenarier er der flere betragtninger, der skal tages forbehold for. De mest betydende er prisoverslaget for sortering på anlæg, pris for transport samt omkostninger for bygherrerne.

Sorteringsforsøg i hovedprojektet kan muligvis vise, at der er behov for et manuelt check af sorteringskvaliteten for det kildesorterede stenuld, hvilket vil betyde ekstra økonomiske omkostninger.

Forprojektet anbefaler at undersøge kvaliteten af det brugte stenuld, der fremkommer ved såvel kildesortering som sortering på anlæg, da et konkret genanvendelsessystem evt. vil indeholde begge behandlingsmetoder.

4.2.3 Projektets relation til strategier m.v.

Genanvendelse af brugt stenuld indebærer et potentiale for:

• Reduktion af lossepladsbehov
• Reduktion af ressourceforbrug
• Reduktion af energiforbrug og CO₂-udslip.

De to førstnævnte aspekter er i god overensstemmelse med udkastet Regeringens nye ”Affaldsstrategi 2005-2008”, hvis overordnede mål er:

• Ressourcetab og miljøbelastning fra affald skal sættes ned
• Væksten i affaldsmængderne skal afkobles fra den økonomiske vækst
• Mere miljø for pengene – øget kvalitet i affaldsbehandlingen.

Potentialet for reduktion af energiforbrug og CO₂-udslip i overensstemmelse med Regeringens Klimastrategi er mindre god, da de foreslåede genanvendelsessystemer, uanset den samlede miljøgevinst, medfører en større transport mængde. Der opnås ingen signifikant besparelse af energi brugt i produktionen, da det brugte stenuld skal smeltes under samme temperaturer som virgine stenråvarer. En lille energibesparelse fås fordi der udvindes mindre mængder virgine råvarer.

Udkastet til Regeringens ”Affaldsstrategi 2005-2008” nævner specifikt følgende om mineraluld: ”Potentialet for genanvendelse af mineraluld skal undersøges, herunder udvikling af metoder til genanvendelse og af markedet for genanvendeligt mineraluld”.

Med Forprojektet er der taget hul på ovennævnte problematik, idet der her er skabt et overblik over potentialet af brugt stenuld samt foretaget en screening af mulige sorterings- og rensningsmetoder samt logistik. Hovedprojektet vil bidrage til udvikling af metoderne til genanvendelse af brugt stenuld.

4.3 Afgrænsning af hovedprojekt

På baggrund af forprojektets resultater og konklusioner er hovedprojektet gennemført indenfor rammerne af følgende projektmæssige afgrænsninger.

Materialemæssig afgrænsning:

• Projektet omfatter kun brugt stenuld og således ikke andet brugt mineraluld (f.eks. brugt glasuld)
• Projektet omfatter kun let bygningsisolering i form a isolerings batts (og eksempelvis ikke asfaltcoatede tagplader, mineraluldsgranulat, o. lign.)

Det skal bemærkes, at afgrænsningen af projektet til kun at omfatte isolerings batts, blev fastsat i forprojektet. Teknisk set er der dog intet til hinder for også at genanvende brugt mineraluldsgranulat, såfremt kravene til renhed af materialet overholdes. Der vil dog samtidigt være behov for en strammere styring af produktionsprocessen af ny stenuld hvori der indgår brugt granulat.

Geografisk afgrænsning:

• Projektet teoretiske overvejelser vedrører hele Danmark, men forsøgene har omfattet udvalgte bygge- og nedrivningspladser, der således tjener som eksempel
• Af praktiske årsager udføres forsøg med kildesortering af brugt stenuld på nedrivningspladser i en relativ geografisk nærhed af Rockwool fabrikken i Vamdrup
• Alle forsøg med at genanvende brugt stenuld i fremstillingen af ny stenuldsprodukter er gennemført på Rockwool fabrikken i Vamdrup.

4.3.1 Referencesystem

De miljø- og økonomimæssige vurderinger (herunder arbejdsmiljø), som foretages i dette hovedprojekt, laves i relation til, hvordan det eksisterende bortskaffelsessystem for stenuld ser ud i dag. Der ses således på, hvilke økonomiske og miljømæssige omkostninger der er forbundet med den nuværende bortskaffelse af stenuld via deponi, og denne sammenlignes med de omkostninger, som vil være i de genanvendelsessystemer, der sættes op for stenuld. Det eksisterende system vil i det efterfølgende blive benævnt referencesystemet.

4.4 Metode

Mens de centrale elementer i Forprojektet var at foretage en indledende vurdering af mulighederne for og konsekvenserne af at genanvende brugt stenuld, har Hovedprojektets væsentligste element været at gennemføre praktiske forsøg for at kunne foretage en realistisk bedømmelse af, om det kan lade sig gøre at genanvende brugt stenuld i fremstillingen af nye stenuldsprodukter. Forsøgene tjener desuden som baggrund for at korrigere de anvendte informationer og data, som vil blive anvendt til opdatering af vurderingen af de miljømæssige og økonomiske forhold ved at genanvende brugt stenuld. Metoden er illustreret i Diagrammet nedenfor.

Figur 1. Principdiagram for anvendt metode i projektet.

4.5 Organisering

Projektet er gennemført af en projektgruppe bestående af:

• Lars Hørberg, Rockwool A/S
• Poul Larsø, Rockwool A/S
• Allan Rieber, Rockwool A/S
• Dorthe Vistisen, Rockwool A/S
• Klaus Gotthjælp, Rockwool A/S
• Nicolai Skov, Rockwool A/S
• Anne Louise Niemann, Rambøll
• Niels Strufe, Rambøll
• Niels Juul Busch, Rambøll

I forbindelse med projektet har været nedsat en følgegruppe bestående af:

• Anne Nielsen, Miljøstyrelsen
• Jan Brandis, Dansk Byggeri, Nedrivningssektionen
• Jens Nørgaard, Dansk Industri
• Jørgen F. Andersen, Arbejdstilsynet.
• Lars Hørberg, Rockwool A/S
• Niels Juul Busch, Rambøll
• Niels Strufe, Rambøll

Organisationen af hovedprojektet er illustreret i nedenstående figur 2.

Figur 2. Organisation af Hovedprojekt

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.