| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Genanvendelse af brugt stenuld - Hovedprojekt

5 Gennemførelse af forsøg

• 5.1 Planlægning af forsøg
• 5.2 Sorterings og rensningsforsøg
• 5.3 Gennemførelse af sorterings- og rensningsforsøg
• 5.4 Interview med nøgle-operatører
• 5.5 forsøg med anvendelse af brugt stenuld i produktionen af ny stenuld
• 5.6 Vurdering af gennemførte forsøg

Dette kapitel beskriver planlægningen og gennemførelsen af praktiske forsøg med udsortering og anvendelse af let bygningsisolering i form af brugt stenuld med henblik på fremstilling af ny stenuld.

5.1 Planlægning af forsøg

Dette afsnit beskriver de overvejelser, der er gennemført for at opstille de rette forsøgsbetingelser og, for at kunne belyse spørgsmålene om mulighederne for at genanvende brugt stenuld.

Forsøgene er opdelt i følgende typer forsøg:

• Forsøg med kildesorteret stenuld og transport direkte til Rockwool frabrik.
• Forsøg med anvendelse af brugt stenuld i fremstillingen af nye stenuldsprodukter hos Rockwool.

Herudover er der gennemført en række interviews med nøgle-operatører indenfor brancherne; nedrivning og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald (se 5.4).

Endvidere er der gennemført en vurdering og beregning af de miljø -, arbejdsmiljømæssige og økonomiske forhold ved genanvendelse af stenuld.

I forbindelse med planlægningen af forsøgsrækken blev det af produktionstekniske årsager fastlagt, at alle forsøg med anvendelse af brugt stenuld i fremstillingen af nye stenuldsprodukter, skulle gennemføres på Rockwools fabrik i Vamdrup i Jylland.

Med henblik på at undgå uforholdsmæssige høje transportomkostninger, blev der i forlængelse af dette besluttet, at forsøg med kildesorteret stenuld i videst muligt omfang skulle udføres på nedrivningspladser i relativ geografisk nærhed af fabrikken i Vamdrup.

5.2 Sorterings og rensningsforsøg

5.2.1 Forsøgsplanlægning

Formålet med de praktiske forsøg har været at klarlægge en række spørgsmål, som blev rejst i forbindelse med Forprojektet, og som på forhånd viste ikke at kunne klarlægges gennem Forprojektet.

Blandt de spørgsmål, som man ønskede at få klarlagt via forsøgene er:

• Hvilke muligheder er der for at udsortere brugt stenuld fra affald fra nedrivnings- og renoveringspladser, herunder arbejdsmiljøforhold
• Hvilke muligheder er der for at rense udtaget stenuld
• Vil udsorteringen kræve ekstra tid
• Hvordan er kvaliteten (bl.a. renheden) af det udsorterede stenuld
• Hvilke mængder og størrelser af udsorteret stenuld kan forventes
• Hvordan opnås den bedste logistik for indsamling og transport af brugt stenuld
• Vil der være problemer med plads til ekstra containere til udsorteret brugt stenuld
• Hvad er mulighederne for at anvende det indsamlede brugte stenuld ved fremstilling af ny stenuld

Indledningsvis blev følgende kriterier for valg af testpladser for sorterings- og rensningsforsøg fastlagt:

• Repræsentativitet i forhold til det totale potentiale af brugt stenuld
• Forskellige nedrivningsprojekter (Indvendig contra total nedrivning, kontorbyggeri, industribyggeri m.v.)
• Nærhed i forhold til Rockwool produktion
• Mulighed for mængde til forsøg i produktion
• Kildesortering contra central sortering

Da en nedrivningsentreprenør var udpeget, blev sorterings- og rensningsforsøgene planlagt i samarbejde med denne, herunder fastlæggelse af ønsket mængde til levering på Rockwool fabrikken i Vamdrup.

Før igangsætningen af forsøgene blev de involverede medarbejde instrueret i:

• Forsøgets formål
• Sorteringsprocedurer
• Kvalitetskrav
• Arbejdsmiljøforhold

Endvidere aftales udførelsestidspunktet under hensyntagen til nedrivnings-entreprenørens entreprisemæssige forpligtigelser og mulighederne for projektgruppens deltagelse på udførelsesstedet.

5.3 Gennemførelse af sorterings- og rensningsforsøg

5.3.1 Forsøg 1: Vejle Gl. Elværk

Flegborg 8, 7100 Vejle Centrum

Nedrivningsentreprenør: Kingo Karlsen A/S, Silkeborg.

5.3.1.1 Bygningstype:

Vejle Gamle Elværk er et bygningskompleks opført i røde mursten før 1950, men senere ombygget og tilbygget i flere omgange.

Bygningernes maskineri er fjernet for del år siden, og elværket har haft forskellige midlertidige anvendelser i de senere år.

Bygningerne der nu nedrives indeholder såvel bygningsisolering som teknisk isolering, af såvel stenuld som glasuld. Der er tilsyneladende foretaget efterisolering på et tidspunkt, idet der på lofter fandtes et lag stenuld, dækket med et lag glasuld (se fotos nedenfor).

5.3.1.2 Nedrivningstype:

Der var tale om en total-nedrivning, hvilket vil sige, at alle dele af bygningerne blev nedrevet. Der var samtidig tale om selektiv nedrivning, hvilket vil sige, at de nedrevne materialer sorteredes i følgende fraktioner:

• Beton
• Murbrokker (tegl m.v.)
• Metal
• Asbest
• Træ og andet brændbart (f.eks. plast)
• Andet ikke brændbart (mineraluld, imprægneret træ m.v.) samt
• Brugt stenuld.

Udsorteringen af brugt stenuld skete udelukkende i forbindelse med dette forsøg, idet det ellers ville være udsorteret sammen med ”Andet ikke-brændbart”

5.3.1.3 Procedurer:

Til nedrivningen anvendtes en gravko med udskiftelig grab. Gravkoen rev alle dele af bygningerne ned, i en vis udstrækning selektivt. Resten blev nedrevet som blandet affald. Det blandede affald behandledes derefter på pladsen ved manuel sortering.

I de tilfælde, hvor føreren af gravkoen kunne udtage rene fraktioner direkte, læssede han materialerne over i de containere, der var placeret på pladsen.

I de tilfælde, hvor der ikke kunne udtages rene fraktioner med gravkoen, placeredes de udtagne materialer på pladsen, hvor assistenten sorterede materialerne, og læssede dem op i gravkoens grab, hvorefter de løftedes op i de respektive containere. Det støv eller murbrokker der måtte være på stenulden, faldt i de fleste tilfælde af, når stenulden blev smidt op på grabben.

Der var ingen problemer med at skelne mellem glasuld og stenuld, da begge materialer forekom i relativt ren form. I tilfælde, hvor der var tvivl om den udsorterede brugte stenuld var af en tilstrækkelig ren kvalitet, blev den ført til den blandede fraktion.

5.3.1.4 Bemanding:

Nedrivningen blev forestået af tre personer:

• En fører af gravkoen,
• En assistent til sortering m.v. samt
• En pladsleder, der planlægger nedrivningen og fører tilsyn.

5.3.1.5 Tidsforbrug:

Det eneste ekstra tidsforbrug, der var i forbindelse udsorteringen af den brugte stenuld var:

• Gravkoens separate udtagning af brugt stenuld, hvor dette forekommer i større mængder, samt ekstra løft af udsorteret stenuld, skønsmæssigt under 1% af arbejdstiden
• Manuel separering af stenulden fra det øvrige affald, skønsmæssigt max. 10% af arbejdstiden.

5.3.1.6 Kvalitet og mængder

Den del af stenulden der var anvendt som loftisolering var Rockwool. Det var placeret løst på loftet, og kunne derfor udsorteres relativ let. Der var tale om 50 mm bats, som oprindeligt har målt 600 x 1000 mm, men som ved nedrivning typisk forekom i mindre stykker (se fotos nedenfor).

Da der blev fundet stykker med varenummer kunne dets produktionstidspunkt i princippet stadfæstes nøjagtigt. Til brug for forsøget er det dog tilstrækkeligt at fastslå, at den brugte stenuld er fra før 1960, hvor Rockwool indførte en væsentlig ny sammensætning af deres produkter.

I den bygning, der indgik i forsøget, anslås det, at der var i alt 10 m³ Rockwool, som blev bragt til Rockwool-fabrikken i Vamdrup for at indgå i forsøget her.

Der forekom også visse mængder bygningsisolering andre steder i bygningen, men der var kun tale om mindre mængder. Endelig forekom mindre mængder teknisk isolering af stenuld, men dette var typisk indpakket eller omviklet med andre materialer, og blev derfor ikke frasorteret.

5.3.1.7 Arbejdsmiljø

Nedrivningsarbejde er generelt set støvende arbejde, indimellem med tunge løft, og risiko for skader f.eks. fra nedstyrtende materialer m.v.

Sikkerhedssko, overtrækstøj, sikkerhedshjelm og åndedrætsværn (min. ansigtsmaske type B2) er således obligatorisk. Personer der foretager manuel sortering er mest udsat.

Det vurderes dog, at arbejdet med udsortering af brugt stenuld ikke forværrer arbejdsmiljøet, idet denne arbejdsproces i forvejen skule udføres til den selektive udtagning af de diverse materialer.

5.3.2 Forsøg 2: Ombygning af erhvervsejendom til andelsboliger

Drewsensvej 70, 8600 Silkeborg.

Nedrivningsentreprenør: Kingo Karlsen A/S, Silkeborg.

5.3.2.1 Bygningstype:

Byggeprojektet bestod i ombygning af en tidligere kontorbygning fra 1980’erne til andelsboliger. Bygningen er en treetagers bygning i røde mursten. Der var tale om en indvendig (partiel) nedrivning, hvor facade og indvendige bærende konstruktioner skulle bevares. Bygningens isolering bestod primært af let bygningsisolering af stenuld.

5.3.2.2 Nedrivningstype:

Der var tale om en indvendig selektiv nedrivning, hvilket vil sige, at de enkelte materialer der blev udtaget, så vidt muligt sorteredes i fraktioner, der enten kunne genanvendes eller behandles specielt.

Med hensyn til stenulden forekom der betydelige mængder hele batts, der var lagt løst som loftsisolering. Kun små mængder forekom i mindre stykker eller gik i stykker under nedrivningen.

I henhold til entreprenøren ville den brugte stenuld, selvom det ikke indgik i dette forsøg, være blevet udtaget separat med henblik på salg til genbrug.

5.3.2.3 Procedurer:

Ved nedrivningen skabtes der adgang til loftsrummet ved at slå hul i loftsadskillelsen. Derefter blev de løst placerede stenulds-batts udtaget og kastet ned på gulvet nedenunder. Her stabledes de, hvorefter de blev smidt ud ad en terrassedør, og så vidt muligt ned i en separat container, der var placeret i gården nedenfor. I dette tilfælde var der tilstrækkelig plads omkring bygningen til at placere det nødvendige antal containere til de forskellige fraktioner.

En del af det gipsstøv og husstøv der måtte være på stenulden, faldt af når stenulden håndteredes.

5.3.2.4 Bemanding:

Nedrivningen af den brugte stenuld blev foretaget af én person.

5.3.2.5 Tidsforbrug:

Det har i dette tilfælde ikke krævet ekstra tidsforbrug at udtage den brugte stenuld til dette forsøg, da den ellers ville være udtaget separat til genbrug, jf. entreprenøren. Det vil sige, at man ville have anvendt de samme procedurer.

5.3.2.6 Kvalitet og mængder

Der blev skønsmæssigt indsamlet 10m³ brugt stenuld af fin kvalitet og af nyere dato, svarende til over 90% af det tilstedeværende stenuld. Kvaliteten var så god, at stenulden ville kunne være solgt til genbrug. Der var udelukkende tale om stenuld, så der var ikke problemer med at skelne mellem forskellige typer isoleringsmaterialer.

5.3.2.7 Arbejdsmiljø

Håndteringen af den brugte stenuld genererer en del støv, men da man ville have brugt de samme håndterings procedurer alligevel, har forsøget ikke resulteret i øgede arbejdsmiljømæssige problemer.

Åndedrætsværn (min. ansigtsmaske type B2) er obligatorisk ved håndteringen af isoleringsmaterialet.

5.3.3 Forsøg 3: Nedrivning af hal på Hjemmeværnets areal

Forchhammersvej 25-27,  9000 Aalborg.

Nedrivningsentreprenør: Kingo Karlsen A/S, Silkeborg.

5.3.3.1 Nedrivningstype:

Der var tale om en totalnedrivning af en hal på Hjemmeværnets areal. Der blev først foretaget en indvendig nedrivning, hvorefter bygningen blev total-nedrevet udefra.

I hallen forekom den brugte stenuld som loftsisolering lagt over loftsplader samt som isolering i vægge m.v..

I loftet blev foretaget en delvis selektiv nedrivning af de enkelte bygningsdele med grab, som det fremgår af fotos nedenfor. Loftpladerne blev pillet af, hvorefter loftisoleringen faldt ned på gulvet.

Den brugte stenuld samledes maskinelt i en bunke på gulvet som det fremgår af næste foto.

Fra bunken på gulvet blev den brugte stenuld udtaget manuelt som det fremgår af fotoet nedenfor.

Det meste af den brugte stenuld, som blev nedtaget forekom som hele batts med ganske ringe forurening af støv.

Den brugte stenuld ville, hvis det ikke indgik i dette forsøg, være blevet udtaget separat med henblik på salg til genbrug.

Den øvrige brugte stenuld, f.eks. murene, kunne ikke udtages ligeså let i samme kvalitet, og indgår derfor ikke i forsøget.

En del af det gipsstøv og husstøv der måtte være på stenulden, faldt af når stenulden håndteredes.

5.3.3.2 Bemanding:

Nedrivningen af den brugte stenuld blev foretaget af to personer, en der betjente gravkoen, en anden der foretog den manuelle sortering.

5.3.3.3 Tidsforbrug:

Det har ikke krævet ekstra tidsforbrug at udtage den brugte stenuld til dette forsøg, da den alligevel ville være udtaget separat til genbrug. Det vil sige, at man ville have anvendt stort set de samme procedurer.

5.3.3.4 Kvalitet og mængder

Der blev skønsmæssigt indsamlet ca. 3 tons brugt stenuld af fin kvalitet, og den skønnes at være produceret før 1960. Der var udelukkende tale om stenuld, så der var ikke problemer med at skelne mellem forskellige typer isoleringsmaterialer.

5.3.3.5 Arbejdsmiljø

Håndteringen af den brugte stenuld genererede en del støv, men da man ville have brugt de samme håndteringsprocedurer ved enhver nedrivning, har forsøget ikke resulteret i øgede arbejdsmiljømæssige problemer.

Åndedrætsværn  (min. ansigtsmaske type B2) er obligatorisk ved håndteringen af isoleringsmaterialet.

5.4 Interview med nøgle-operatører

I relation til de opstillede spørgsmål under afsnit 5.2 gennemførtes en interviewrække med en gruppe udpegede nedrivningsentreprenører og modtageanlæg for bygningsaffald, omfattende

• RGS90 A/S
• Brandis A/S Nedrivning
• Jensen Nedrivning A/S
• Kingo Karlsen A/S

Sidstnævnte entreprenør deltog også i gennemførelsen af de praktiske sorterings- og rensningsforsøg.

Det skal bemærkes, at direktør Jan Brandis fra Brandis A/S Nedrivning endvidere er formand for nedrivningssektionen under Dansk Byggeri og i sin egenskab heraf også har deltaget i projektets følgegruppe.

Til det formål udarbejdedes en vejledende spørgeramme til brug under interviews, hvori vægten blev lagt på følgende emner:

• Arbejdsrutiner
• Arbejdsmiljø
• Kvalitet og mængder

Eksempel på spørgeramme er vedlagt i bilag A.

5.4.1 Brandis A/S Nedrivning

5.4.1.1 Generelt

Virksomheden Brandis A/S Nedrivning opererer hovedsageligt i hovedstadsregionen. Deres opgaver er fordelt nogenlunde ligeligt mellem renoveringsopgaver og nedrivningsopgaver. Langt den største mængde isolering, som de tager ud af huse kommer typisk fra nedtagning af skillevægge i forbindelse med renovering.

Virksomheden er medlem af Dansk Byggeris (tidl. Entreprenørforeningen) Nedbrydningssektion, og herigennem forpligtet til at overholde brancheaftalen om selektiv nedrivning, der i 1996 blev indgået mellem Entreprenørforeningens Nedbrydningssektion og Miljø- og energiministeren, Boligministeriet m.fl.. Aftalen "Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning, NMK 96” skal sikre en miljørigtig nedrivning af bygninger bl.a. for at øge genanvendelse. Kravet er, at 80% (vægtmæssigt) af alt materiale, de nedbryder skal genanvendes.

5.4.1.2 Arbejdsrutiner

Arbejdsrutinerne varierer for de enkelte bygningstyper, men også mellem projekterne. Virksomheden forventer ikke en forskel fra praksis i dag, da der allerede sker selektiv nedrivning.

I og med, at virksomheden overholder NMK 96, foretager de allerede kildesortering af en lang række affaldsfraktioner og har indarbejdet arbejdsrutinerne omkring dette. Problemerne vurderes mere at opstå, hvis nedriverne ikke kan se fordelen ved at frasortere stenulden, så vil der enten ikke bliver udsorteret stenuld, eller også vil der blive slækket på kvaliteten af sorteringen. Derfor er økonomi vigtig for genanvendelsessystemets succes.

Virksomheden mener, at det der skal til for at indføre frasortering af stenuld på bygge/nedrivningspladser dels er økonomi og dels, at der bliver lavet ensartede regler for udsorteringen, og det skal være retningslinjer, der gælder for hele landet, for alle kommuner og ikke som det er nu, at der er forskel fra kommune til kommune. Der er også behov for mere kontrol af, at reglerne bliver overholdt. Nedrivningsbranchen har generelt ikke noget imod regler på området, hvis det er økonomisk holdbart, men kontrol fra myndighederne er vejen frem, hvis det skal kunne lade sig gøre.

Der skal opstilles en ekstra container på nedrivningspladsen, hvilket kan være problematisk at få plads til på nogle nedrivningspladser. En ekstra container vil også betyde øgede omkostninger til transport.

Da virksomheden allerede i dag rutinemæssigt udfører selektiv nedrivning vurderes det, at der ikke vil være et væsentligt ekstra tidsforbrug for udsortering af stenuld på bygge-/nedrivningspladserne.

5.4.1.3 Arbejdsmiljø

Frasorteringen af isoleringsmaterialer sker allerede i dag, så derfor ventes ingen ændring i forhold til eksisterende praksis. Ved udførelse følger virksomheden gældende regler.

5.4.1.4 Kvalitet og mængder

Adskillelse af de to typer isoleringsmateriale, stenuld og glasuld, anses ikke for at være et problem for størstedelen af bygge/nedrivningspladserne, da der oftest enten er blevet brugt den ene eller den anden type isoleringsmateriale.

I dag er stenuld blandet sammen med andet affald til deponi (gips, glas mm.), men da de følger reglerne for selektiv nedrivning, og de dermed tager de enkelte fraktioner ud af bygningerne adskilt, skulle der principielt ikke være noget til hinder for en frasortering af isolering til genanvendelse.

Asbest anses ikke for at kunne blive et problem ved udsortering af stenuld, da asbesten typisk findes i fast tag. Risikoen vil være lille, og der er retningslinjer for eventuel håndtering.

Virksomheden vurderer, at der ikke vil være så store urenheder i pladebatts og i granulat, men der kan være problemer i forbindelse med fejlsortering. Udsorteringen vil opnå bedst kvalitet, hvis der kun er professionelle nedrivere på nedrivningspladsen, således at alle følger kendte regler for, hvad der skal i hvilke containere. Herved undgås misforståelser.

Med hensyn til mulige mængder af stenuld til genanvendelse skønner virksomheden et konservativt bud er minimum 80% af isoleringsmaterialet. Der kan være et problem med granulat i gamle huse, mens pladebatts ikke vurderes at være et problem.

5.4.1.5 Økonomi

Det er virksomhedens holdning, at økonomi skal styre processen omkring genanvendelse af stenuld, ellers bliver systemet ikke en succes. Konjunkturerne i samfundet påvirker byggeriet meget, og derfor sandsynligvis også et system for indsamling af isolering. Hvis der ikke kan opsættes et system, der balancerer med prisen for at komme af med affaldet på anden vis, så vil det være svært at få det til at køre, og så må eksempelvis kommunerne ind med kontrol af systemet. Et system med ekstra håndtering i forhold til i dag vil uundværligt have flere omkostninger end det nuværende system, det er bare et spørgsmål om, hvem der skal bære denne omkostning.

Som et eksempel på et genanvendelsessystem der forsøger at balancere omkostningerne ved genanvendelse peger virksomheden på systemet for genbrug af gipsplader fra byggeriet. Systemet har indtil videre begrænset succes.

Det er ifølge virksomheden ikke nok, at kommunerne tager et ansvar for øget kontrol med sorteringssystemet, der mangler også støtte fra bl.a. rådgiverne til at øge genanvendelsen. Der peges konkret på et behov for at nedrivningsarbejder bliver styret bedre, i stil med den styring der sker i nybyggeriet. Problemet ved nedrivningsprojekter er, at man ofte ikke ved særligt præcist, hvad der kan forventes at komme i affaldet. Ofte er tilbuddene baseret på erfarings baserede skøn, men den konkrete viden om, hvilken affaldssammensætning der kan forventes, er ikke umiddelbart til at få.

5.4.2 J. Jensen Nedrivning A/S

5.4.2.1 Generelt

Virksomheden J. Jensen Nedrivning A/S opererer i hele Danmark, men omkring 90% af deres opgaver ligger i Københavnsområdet. Der er ansat 60-70 mand i firmaet, og de har deres egne lastbiler og containere, hvilket ikke er typisk for branchen.

Virksomheden er medlem af Dansk Byggeris (tidl. Entreprenørforeningen) Nedbrydningssektion, og herigennem forpligtet til at overholde brancheaftalen om selektiv nedrivning, "Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning, NMK 96”.

5.4.2.2 Arbejdsrutiner

I og med at virksomheden overholder NMK 96 foretager de frasortering af isolering i separate containere, og arbejdsrutinerne er således allerede indarbejdet.

I følge lovgivningen må isoleringsmateriale og gips gerne sammenblandes, men som regel holdes de to affaldstyper separerede, da Københavns og Frederiksbergs kommuner stiller højere krav til adskillelse af affaldet. Nogle kommuner kopierer denne praksis, men virksomheden vurderer, at en af barriererne for en landsdækkende frasortering af bygningsisolering er, at der i øjeblikket er stor forskel på, hvilke krav de enkelte kommuner i Danmark sætter til sorteringskvaliteten af byggeaffaldet.

Frasorteringen af isoleringsmateriale foretages således allerede i dag. Virksomheden mener derfor, at der i dag ikke principielt er noget til hinder for frasortering og genanvendelse af isolering. Den del der lettest vil kunne frasorteres er isolering i skillevægge, hulmursisolering og loftsisolering. Granulat vil ved store mængder typisk blive suget ud med en slamsuger, der kører isoleringen direkte til losseplads. Batts bliver typisk pakket ned i plastposer og båret ud af bygningen til en container.

Da virksomheden allerede i dag udfører selektiv nedrivning vil der således ikke være ekstra tidsforbrug ved udsortering af stenuld, men ellers kommer dette meget an på situationen, og hvilke krav der stilles til renheden, der dog vurderes at kunne blive rimelig høj.

For de nedrivningsfirmaer der ikke pt. udfører udsortering af isoleringsmateriale, enten fordi kommunen ikke sætter krav om det, eller fordi bygherren ikke gør det, mener virksomheden, at der skal et incitament til, enten i form af en økonomisk fordel eller et direkte lovgivningskrav. De mener derfor, at det er meget vigtigt, at alle kommuner i Danmark begynder at sætte direkte krav til selektiv nedrivning.

5.4.2.3 Arbejdsmiljø

Frasorteringen sker allerede, så derfor forventes ingen ændring i arbejdsmiljøtekniske forhold. Ved arbejde med mineraluldsisolering følger virksomheden gældende regler.

5.4.2.4 Kvalitet og mængder

Med hensyn til at adskille stenuld og glasuld under nedrivningsarbejdet mener virksomheden, at adskillelse i størstedelen af tilfældene ikke er et problem, da der oftest enten er blevet brugt den ene eller den anden type isoleringsmateriale. Ved en sammenblanding vil det afhænge af de enkelte situationer, og også af økonomien (tidsforbrug).

Hvad angår eventuelt forurening med asbest, vurderer virksomheden umiddelbart, at dette ikke er et problem.

Generelt vurderes det ikke at være problematisk at udsorterer størstedelen af stenulden i en høj renhedsgrad.

5.4.2.5 Økonomi

Virksomheden mener ikke, at der er så stor økonomisk forskel mellem at udføre selektiv nedrivning og at køre blandede affald til deponi, da der skal betales høje miljøafgifter for det blandede affald. Og, der kommer som sagt ingen blandede affaldslæs fra Københavns og Frederiksberg kommuner.

Umiddelbart mener virksomheden, at et system for genanvendelse af brugt stenuld vil blive accepteret i branchen, så længe, at det ikke har økonomiske konsekvenser for entreprenørerne. Virksomheden ser helst, at isoleringen afleveres til genanvendelse end til deponi. Det er derfor meget vigtigt, at finde den økonomiske ligevægt mellem aflevering til deponi og aflevering til genanvendelse: Det påpeges, at dette besværliggøres af, at deponeringsanlæggene i Danmark har forskellige priser for modtagelse. Generelt vil virksomheden være villige til at transportere det brugte isolering så langt, som det kan betale sig.

5.4.3 Kingo Karlsen A/S

Interview med Kingo Karlsen A/S blev udført i tilknytning til gennemførelsen af de praktiske forsøg, og er således indeholdt i erfaringerne fra disse jf. ovenfor under afsnit 5.3.

5.4.4 RGS90 A/S

Som nøgleoperatører indenfor genanvendelsesbranchen hører Råstof og Genanvendelsesselskabet af 1990 A/S blandt de førende virksomheder indenfor modtagelse, sortering, oparbejdning og salg af genbrugsegnede affaldsmaterialer fra bygge- og anlægsbranchen. Virksomheden opererer således en række modtageanlæg fordelt over hele landet.

5.4.4.1 Modtagestationer for bygge- og anlægsaffald

På RGS90 modtagestationer for bygge- anlægsaffald rundt om i landet modtages rene kildesorterede materialer til genanvendelse, samt materialer til forbrænding og deponering. Endvidere modtager anlæggene blandede affaldsfraktioner til sortering, herunder isoleringsmaterialer med henblik på efterfølgende deponering.

I det omfang det vurderes rentabelt udtager RGS90 i dag allerede isoleringsmaterialer til brug i blæsemiddelfremstillingen på selskabets Carbogrit anlæg på Stigsnæs.

5.4.4.2 Blæsemiddelfremstilling på Stigsnæs

Carbogrit anlægget  på Stigsnæs er en del af forretningskonceptet under RGS90 Industri. Ideen er, at en række specifikke restprodukter – inklusiv mineraluld - bliver udnyttet som råmateriale ved produktion af glassilikat blæsemidlet Carbogrit.

Isoleringsmaterialerne indgår i produktionen sammen med andre affaldsprodukter (bl.a. slam) i en komposteringsproces, hvor isoleringsmaterialerne fungerer som ”belufter”. Efter kompostering indgår dette som råmateriale i en termisk proces i forbindelse med produktion af Carbogrit, som oparbejdes til blæsemiddel.

I henhold til RGS90 er der set fra virksomhedens synsvinkel ikke et umiddelbart incitament til at indgå i etablering af et yderligere genanvendelsessystem for isoleringsmaterialer. Ved en eventuel fremtidig etablering af et system vil virksomheden naturligvis overveje hvorledes den kan indgå i et sådant system.

5.5 forsøg med anvendelse af brugt stenuld i produktionen af ny stenuld

Indledningsvis blev der udarbejdet følgende kravspecifikationer til forsøg med brugt stenuld gældende for Rockwool fabrikkerne i Øster Doense (DOE) og Vamdrup (VAM).

5.5.1 Planlægning af forsøg

Det blev aftalt, at fabrikken i Vamdrup (VAM) deltog i de første forsøg med modtagelse og behandling af brugt stenuld stammende fra nedbrydningsentrepriser.

Indledningsvis blev følgende emner identificeret som at skulle afdækkes i forbindelse med gennemførelsen af forsøg på Rockwool fabrik:

• Det ønskes så vidt muligt oplyst hvilket år ulden er (menes at være) produceret til en vurdering af den kemiske sammensætning. Ulden kan leveres fra flere projekter, som så alle ønskes dateret.
• Ved forsøget vil stenulden gå til briketproduktion uden brug af andet uld. Denne briket-type vil blive chargeret alene til én linie under produktion. Således vil dette illustrere den størst mulige afvigelse i kemi, der kan forventes.
• Under forsøget tages prøver ud til kemisk bestemmelse på stangmøllemel, færdig briket og færdig uld.

Den interne omkostning ved forsøg blev indledningsvis estimeret til ca. 225 kr/ton brugt stenuld i VAM og ca. 300 kr/ton stenuld i DOE.

5.5.2 Kravspecifikation for brugt stenuld til genanvendelse

Kravspecifikation er udarbejdet med henblik på brug for aftaler ved modtagelse og behandling af brugt stenuld i Rockwool-processen, gældende for den eksisterende situationen i dag ved forsøg.

Kravspecifikation for brugt stenuld til modtagelse på DOE og VAM er vedlagt i bilag B.

5.5.3 Gennemførelse af forsøg med brugt stenuld i produktionen af ny stenuld

Der blev til forsøg med produktion af ny uld med brugt stenuld, modtaget i alt ca. 5 tons brugt stenuld, stammende fra de føromtalte nedrivningsprojekter, leveret til fabrikken i Vamdrup.

5.5.3.1 Forsøgsresultater

Når den brugte stenuld er modtaget på fabrikken (kildesorteret) bliver den findelt i en form for grovhakker, og derefter kommer den i stangmølle, en form for tromle. I stangmøllen knuses ulden til pulverform, hvorved rumvægten per kubikmeter øges. Den optimale rumvægt er 1.000 kg/m³ eller derover. Hvis denne ønskede vægt ikke opnås den første gang, kommer ulden igennem stangmøllen igen indtil et acceptabelt niveau nås.

Når ulden har opnået den ønskede rumvægt tilsættes den fremstillingen af cementbriketter, som er en del af råvarerne til fremstilling af nyt uld.

5.5.3.2 Fiberkemiske analyser

Der blev på fabrikken i Vamdrup gennemført rutinemæssige fiberkemiske analyser af materialerne i forbindelse med forsøgene. Resultaterne heraf fremgår af bilag C.

Ved produktion af ny stenuld anvender Rockwool i dag nogle procentvise toleranceværdier med hensyn til den kemiske sammensætning af fibre, ligeledes angivet i bilag C. Dette er med henblik på overholdelse af de tyske RAL standarders fastsatte krav om bioopløselighed, hvorved mineralulden ikke registreres som farligt stof, jf. standarderne [RAL Deutsches Institut für Gütesicherung und Kennzeichnung].

Det ses af analyseresultaterne, at det anvendte brugte stenuld på flere punkter afviger fra de i RAL standarden foreskrevne toleranceniveauer.

I produktionsprocessen afhjælpes dette ved at styre den materiale- og doseringsmæssige sammensætning (”charge”) af de forskellige råvarekomponenter i produktionen. Dette medfører følgelig ekstra krav til håndteringen og produktionsprocessen ved anvendelse af brugt stenuld.

5.6 Vurdering af gennemførte forsøg

Herunder redegøres for forsøgenes resultater.

5.6.1 Sorterings- og rensningsforsøg

Sorteringsforsøgene med kildesortering og rensning på nedrivningspladserne har vist, at det er muligt at opnå en næsten fuldstændig adskille af stenuld og glasuld, samt at det vil være realistisk at antage, at gennemsnitligt 90% af stenulden fra renoveringer og nedrivninger vil blive udsorteret og kørt til genanvendelse. Denne mængde er anderledes end i forprojektet, hvor det blev antaget at mellem 75-80% af det brugte stenuld ville gå videre i genanvendelsessystemet, men at der til gengæld ville være mellem 20-25% glasuld iblandet stenulden, fordi det ville være svært at adskille de to typer isoleringsmaterialer fra hinanden.

I hovedprojektet bliver der således beregnet på basis af ca. 90% af 6.276 ton/år, svarende til i alt ca. 5.609 ton stenuld/år til genanvendelse (potentielt).

Hvad angår stenuld indsamlet på Bornholm, anses det dog som anført senere (se kapitel 7) ikke for realistisk at genanvende stenulden herfra, bl.a. grundet den store transportafstand. Mængden af indsamlet stenuld på Bornholm antages derfor at indgå i den mængde som forventes deponeret.

Fordelt på amter efter samme nøgle som i forprojektet bliver mængder og fordelingen mellem landsdelene således som vist i nedenstående tabel 3.

Tabel 3: Fordeling af potentiale af genanvendeligt brugt stenuld

De her anførte tal er anvendt ved de efterfølgende miljømæssige og økonomiske modelberegninger.

5.6.2 Forsøg med anvendelse af brugt stenuld i produktionen af ny stenuld

Neddelingen af brugt stenuld – og anden overskuds uld – til produktion af ny uld, skal neddeles til en fraktion svarende til stangmøllemel. Dette er vigtigt, da binderen i ulden er organisk, og organiske materialer arbejder ikke specielt godt sammen med den cement, som anvendes i briket fremstillingen. Ved at øge rumvægten og også konsistensen på melet (ulden) optimalt, udlignes denne forskel og dermed også problemet mellem de to typer materiale til dels.

Den fiberkemiske analyser udtages fra stangmøllemelet og anvendes til at styre doseringsmængden og materialesammensætningen i produktionen. Analyserne udføres løbende på eget laboratorium. De kemiske undersøgelser af brugt stenuld fra Vamdrup viser, at der er afvigelser i den fiberkemiske sammensætning i forhold til fabrikkens normale briket og affald. Såfremt der er afvigelser i forhold til de i RAL fastsatte bestemmelser, justeres produktionen ind ved at justere chargen, dvs. den doseringsmæssige sammensætning i produktionen.

Forskellen i fiberkemisk sammensætning skyldes umiddelbart de konkrete forskelle i fiberkemi mellem den nuværende produktion af stenuld (indført i starten af 1990’erne) og den stenuld som fremstilledes i den periode, hvorfra den brugte stenuld stammer fra (typisk fra 1950-60’erne).

Dette har i praksis betydning for Rockwools overholdelse af de i RAL standarderne fastsatte kriterier for mineraluldsfremstilling.

Forsøgene viser, at den nuværende kapacitet og produktionsudstyr kan give problemer med at sikre den rette dosering af brugt stenuld til cementbriketterne. Dette problem må forventes at blive tydeligt, såfremt der skal håndteres store mængder af brugt stenuld.

Med henblik på at etablere et genanvendelsessystem for brugt stenuld på fabrikken er den umiddelbare konklusion herpå, at der er et behov på fabrikken for udvikling og etablering af et eller flere værktøjer til styring af det affald, der modtages til produktionen (se også 5.6.2).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.