| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Genanvendelse af brugt stenuld - Hovedprojekt

6 Vurdering af tekniske forhold

I dette kapitel foretages en vurdering af de tekniske forhold på baggrund af resultaterne fra forsøgene. Vurderingen skal bl.a. give et skøn over om de anvendte procedurer i forsøgene er de optimale, eller om de bør modificeres ved etablering af permanente indsamlings- og genanvendelsessystemer for brugt stenuld.

De tekniske forhold omfatter:

  • Sorterings- og rensningsprocedurer
  • Kvalitet (renhed og størrelser) af udsorteret brugt stenuld
  • Oplagring
  • Transport
  • Produktion.

Kapitlet afsluttes med forslag til teknisk mulige sorterings- og indsamlingsmetoder, som i de efterfølgende kapitler vurderes med hensyn til miljø og økonomi.

6.1 Sorterings- og rensningsprocedurer

Som det fremgår af beskrivelserne af de gennemførte forsøg samt interviewene med nøglepersoner i nedrivningsbranchen er selektiv nedrivning en fast procedure hos mange nedrivningsfirmaer, i hvert fald hos de store nedrivningsfirmaer.

Dette betyder ofte, at mineraluld udsorteres separat med henblik på deponering, eller hvis der forekommer større mængder hele batts, genbrug blandt private.

Udsortering sker enten maskinelt ved større mængder, der er let tilgængeligt for gravkoer, eller manuelt ved indvendige nedrivninger eller total nedrivninger, hvor udsorteringen ikke kan foretages maskinelt.

I det fleste tilfælde hvor bygningsisolering – og især loftsisolering – udtages vil isoleringsprodukterne forekomme i så ren kvalitet, at rensning ikke vil være påkrævet. I andre tilfælde vil selve håndteringen af mineralulden betyde, at evt. støv og andre forureninger falder af uden videre.

I de tilfælde, hvor isoleringsprodukterne er stærkt forurenede eller integreret i andre nedrivningsmaterialer vil det kræve rensning, hvilket sjældent vil kunne betale sig.

6.2 Kvalitet af udsorteret brugt stenuld

Den kvalitet af den brugte stenuld, som er udsorteret i forbindelse med forsøgene, er af så høj kvalitet, at den umiddelbart svarer til de af Rockwool fabrikkerne opstillede leveringskrav (se bilag B), og kan således anvendes af Rockwool fabrikkerne uden nævneværdig yderligere bearbejdning, forudsat nødvendige investeringer, jf. nedenfor.

6.3 Oplagring

I forbindelse med gennemførelsen af nærværende forsøg med kildesortering af brugt stenuld, har der ikke været registreret behov for etablering af ekstraordinære oplagringsforanstaltninger.

Mange nedrivninger foregår i byområder, hvor der generelt kan forekomme problemer med at få plads til materiel, og de containere som den brugte stenuld skal opsamles i.

Det kan således være nødvendigt for nedrivningsentreprenøren at etablere midlertidige, eventuelt decentrale, depoter for det udsorterede brugte stenuld, eller inddele udsorteringen af de enkelte materialefraktioner i forskellige faser. Dette vil i så fald medvirke til at forsinke og fordyre kildesorteringen.

I praksis sker der i dag typisk en løbende udsortering og transport fra nedrivningspladser direkte til modtagestationer for bygge- og anlægsaffald.

6.4 Transport

Transportbehovet fra nedrivningspladsen til Rockwool fabrikken eller en opsamlingsplads varierer meget alt efter, hvor i landet nedrivningen finder sted.

De to Rockwool fabrikker, der kan modtage brugt stenuld ligger dels i Vamdrup, i den nordlige del af Sønderjylland, tæt på trekantsområdet, dels i Øster Doense, tæt ved Hobro i Himmerland.

De tættest befolkede dele af Jylland og dele af Fyn må således betegnes som værende godt dækket af de to fabrikker. For Sjællands vedkommende er transportafstanden betydelig, og der skal betales broafgift for at komme frem til fabrikkerne.

Det vurderes derfor, at hovedparten af den stenuld som transporteres til Rockwool fabrikkerne til genanvendelse vil komme fra nedrivninger i Jylland og på Fyn, eventuelt via regionale indsamlingsstationer.

Med henvisning til interview med genanvendelsesvirksomheden RGS90 (se 5.4.4) vurderes det, at den andel af genanvendeligt stenuld, som produceres på sjælland, hovedsageligt vil blive transporteret til genanvendelse på Carbogrit fabrikken på Stigsnæs, og således indgå i fremstillingen af blæsemiddel. Der henvises endvidere til efterfølgende afsnit 7 vedrørende forskellige modeller for indsamling og genanvendelse af stenuld.

6.5 Produktion af ny uld med genanvendt stenuld

På baggrund af de gennemførte forsøg på fabrikken i Vamdrup kan opstilles følgende kravspecifikationer til brugt stenuld ved modtagelse og forbehandling (se også bilag B) samt til produktionsprocessen. Specifikationerne er opstillet for henholdsvis eksisterende forhold (som ved gennemførelse af forsøg) og for fremtidige forhold ved en eventuel investering.

6.5.1 Eksisterende forhold

Specifikationer til brugt stenuld, ved nuværende situation og forsøgskørsler, omfatter:

  1. Granuleret. Maksimum størrelse 100 x 200 x 70 mm.
  2. Jo mere ulden er findelt jo bedre. Idealtilstanden er stangmølleformalet uld 500 kg/ m³
  3. Forsøgsstørrelse på brugt stenuld max 500 x 500 mm, dette afhængig af tykkelsen. Alt over 100 mm er der ingen begrænsning for størrelsen.
  4. Maksimalt indhold, fremmedstoffer (alt andet end oprindeligt produkt, organisk materiale generelt, maling, opløsningsmidler, asfalt, plast, papir, mm)  0,5 – 1,0 %
  5. Der må ikke forefindes beton, mursten og metalgenstande i ulden.
  6. Kapacitet: Maksimal mængde pr. døgn =5 tons => 5 døgn pr. uge. 48 uger pr. år. I alt: 1.200 tons/år (teoretisk max).
  7. Ulden skal leveres pr. bil, således at den kan tippes af i affaldshal.
  8. Der skal ringes dagen i forvejen om forventet ankomsttidspunkt.
  9. Aflæsning kan kun foregå i tidsrummet mellem 07.00 og 13.00 på hverdage.
  10. Der kan forekomme dage, hvor egen spildmængde er så stor, at det ikke er muligt at modtage retur uld.

Omkostninger internt i VAM vil ved eksisterende forhold udgøre ca. 225 kr/ton brugt stenuld (tilsvarende som ved forsøg).

6.5.2 Nye forhold ved investering

Specifikationer til brugt stenuld, hvis der investeres i anlæg/udstyr omfatter:

  1. Maksimal mængde pr uge 200 tons => 48 uger pr. år. I alt: 11.000 tons/år.
  2. Ulden skal leveres pr. bil således, at den kan tippes af i affaldshal.
  3. Der skal ringes dagen i forvejen om forventet ankomsttidspunkt.
  4. Aflæsning kan kun foregå i tidsrummet mellem 07.00 og 13.00 på hverdage.
  5. Der kan forekomme dage, hvor egen spildmængde er så stor, at det ikke er muligt at modtage retur uld.

Omkostninger internt på fabrikken i VAM vil udgøre ca. 150-175 kr/ton brugt stenuld modtaget.

I produktionsprocessen, hvori brugt stenuld indgår, vil den brugte stenuld i praksis blot indgå som en mindre procentdel af den uld som allerede anvendes i produktionen i form af overskud/spild og afskæringer, stammende fra ny uld. Eksempel på varedeklaration af stenuld og procentvise fordeling af råvarer fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 4: Fordeling af råvarer ved produktion af ny stenuld

Varedeklaration for Rockwool stenuld
Natursten af typen diabas og bauxit, ler og kalk 55-65%
Restuld og andre spildprodukter 30-40%
Cement og jern 3%
Bindemiddel (bakelit fremstillet af fenol, formaldehyd, ammoniak, urea og kalk) 2%
Mineralsk olie <1%

I teorien erstatter den brugte stenuld dog råmaterialet diabas, en vulkansk sten art, der importeres fra bl.a. Sverige. Prisen på diabas ved produktion ligger pt. i omegnen af 130 kr/ton.

6.5.3 Nødvendige investeringer ved etablering af en permanent ordning

Ved en eventuel etablering af en permanent modtagelsesordning for brugt stenuld forventes stenulden at ville blive tilført i en jævn strøm til den almindelige behandling af uld. Herved vurderes effekten af afvigende kemi i gammel uld at være minimal i forhold til dagens kemi i ny uld.

For at optimere behandlingen er det nødvendigt at gennemføre investeringer på fabrikkerne i både Vamdrup (VAM) og Øster Doense (DOE). Primært er der behov for en neddeler, som giver mulighed for at modtage mere uhomogen stenuld, hvad angår størrelse og renhed.

Forventede nødvendige investeringer:

  • Neddeler til affald med føde system.
  • Transportsystem fra neddeler til kasseføder til stangmølle eller ekstra kumme.
  • Magnet separation fra neddeler.
  • Ekstra kumme.
  • Ny stangmølle da kapaciteten på den nuværende er for lille.

Grundet miljømæssige krav (støv og støj) skal fabrikken i Øster Doense endvidere have en lukket modtagestation for brugt stenuld, hvilket kan etableres ved overdækning af eksisterende affaldsgård.

Nødvendige investeringer ved permanent genanvendelsesordning (overslag) og estimeret kapacitet er nærmere angivet i afsnit 9.1.3.

Omkostninger til investeringer vil således komme til at ligge på omkring 5 millioner kroner og medfører en kapacitetsforøgelse for brugt stenuld på helt op til 11.000 tons/år. Etablering af et sådant genanvendelsessystem vil således være fremtidssikret i forhold til de forventede fremtidige mængder af brugt stenuld.

Med investering i ovennævnte vil kravene til uldens beskaffenhed samtidigt blive stærk reduceret og Rockwool vil endvidere blive i stand til at modtage bl.a. trådvævsmåtter og urent affald dvs. affald med fremmedlegemer som nævnt ovenfor (se 6.5.1, punkterne 4 og 5) dvs. alt andet end oprindeligt produkt, herunder organisk materiale generelt, maling, opløsningsmidler, asfalt, plast, papir, mm) dog maksimalt 5% af vægt.

Det skal dog nævnes, at det vurderes, at en genanvendelsesordning vil (afhængigt af tilgangen af uld og omfanget af investeringer) kunne medføre behov for at noget af stenulden behandles i weekenden pga. kapaciteten på stangmøllen.

Anvendelse af brugt stenuld i produktionen af ny uld erstatter i princippet en mængde nye råvarer. Mængdemæssigt vil brugt stenuld ifølge Rockwools beregninger være af en så begrænset volumen (<5%) i forhold til den samlede mængde nye råvarer og en endnu mindre procent-del i forhold til returulden[1], at dette forhold ikke indgår i projektets miljømæssige og økonomiske beregninger.

Fodnoter

[1] Returuld er nyproduceret stenuld, der enten er afskær eller som ikke lever op til kvalitetskravene og derfor recirkuleres.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.