|
Genanvendelse af brugt stenuld - Hovedprojekt 7 Modeller for indsamling og genanvendelse af brugt stenuld
På baggrund af de gennemførte forsøg og interviews foreslås følgende modeller at ligge til grund for beregningerne. Dette indebærer visse ændringer af modellerne i forhold til dem, der blev opstillet i Forprojektet, og dermed også de beregninger der blev gennemført. I modellerne for genanvendelse forudsættes det, at så meget brugt stenuld som muligt kildesorteres og renses på diverse nedrivningspladser og leveres enten direkte til Rockwool fabrikkerne eller anden genanvendelse/-videreudnyttelse eller via regionale indsamlingsstationer Der forventes en genanvendelsesprocent på ca. 90% af potentialet, svarende til 5.609 tons (2003). Resterende ca. 10% forventes fortsat deponeret. I de her opstillede modeller, anvendes de i afsnit 5.6.1 anførte fordelingsmængder af brugt stenuld. Det vil være forventeligt, at en del af det brugte stenuld, der udsorteres øst for Storebælt vil blive komprimeret på grund af lange transportafstande. Alt brugt stenuld øst for Storebælt transporteres til Carbogrit anlægget på Stigsnæs. Det kildesorterede stenuld vil enten blive leveret direkte til behandlere/fabrik eller blive leveret via regionale sorterings- eller oparbejdningsanlæg som komprimerer det indsamlede stenuld for dermed at reducere transportomkostningerne. Da der kun er Rockwool fabrikker i Jylland (Vamdrup og Øster Doense) skal det brugte stenuld til genanvendelse bringes hertil til oparbejdning. Basis forudsætninger for modeller til indsamling og genanvendelse af brugt stenuld:
Ovenstående afgrænsning medfører, at der ses på tre modeller for indsamling og genanvendelse af brugt stenuld . Én model for et genanvendelsessystem for brugt stenuld baseret på en geografisk opdeling med to parallelle systemer (tostrenget) til slutdisponering (se også afsnit 5.4 og 6.4), omfattende:
Figur 3. Model 1: Levering af alt brugt kildesorteret stenuld til genanvendelse og videreudnyttelse Model 1 vurderes ud fra de gennemførte undersøgelser, at være den mest realiserbare model. Samt en funktionsbestemt model for et genanvendelsessystem for brugt stenuld baseret på en delvis geografisk opdeling samt to systemer til slutdisponering, men med hovedvægten på levering til genanvendelse, omfattende:
Figur 4. Model 2: Levering af brugt kildesorteret stenuld til primært genanvendelse samt videreudnyttelse Model 2 kan eventuelt berettiges i nødvendigheden for tilstrækkelige mængder brugt stenuld tilført til Rockwool. Til begge modeller skal bemærkes, at produktionen af blæsemiddel på RGS90’s Carbogrit anlægget på Stigsnæs er baseret på et genanvendelseskoncept omfattende en returordning for brugt blæsemiddel. Dette returprodukt kan efter rensning indgå i produktionen af nye stenulds-produkter, hvilket i et vist omfang allerede finder sted i dag. Teoretisk set vil alt brugt stenuld således kunne genanvendes til nye stenuldsprodukter. Til sammenligning er endvidere opstillet en mere teoretisk model for et genanvendelsessystem baseret på, at alt indsamlet stenuld transporteres til genanvendelse på Rockwool fabrikkerne i henholdsvis Vamdrup og Øster Doense.
Figur 5. Model 3: Levering af brugt kildesorteret stenuld til genanvendelse. Det er en generel forudsætning, at et genanvendelsessystem for lette isoleringsmaterialer, i lighed med genanvendelse af andre bygningsmaterialer, er baseret på princippet om kildesortering. Endvidere forudsættes det, at brugt stenuld til genanvendelse fritages for affaldsafgift. Hvad angår stenuld indsamlet på Bornholm, anses det som tidligere anført ikke for realistisk at genanvende stenulden herfra. Genanvendelse vil bl.a. nødvendiggøre etablering af system for indsamling, transport og omlastning i flere led, både før og efter en udskibning til Rockwool fabrikken i Vamdrup. Mængden af indsamlet stenuld på Bornholm antages derfor at blive deponeret. Modellerne er uddybet i efterfølgende afsnit med angivelse af den procentvise fordeling af stenulden i de forskellige ”strømme”, transportafstande, m.v. Til illustrering af den geografiske spredning af de opgivne modeller, er på nedenstående kort angivet placeringen af Rockwool fabrikkerne i henholdsvis Øster Doense og Vamdrup samt RGS90 Carbogrit anlæg på Stigsnæs.
Modellerne vil blive sammenlignet med de miljømæssige og økonomiske konsekvenser der er ved det eksisterende bortskaffelsessystem for stenuld. I det eksisterende system sorteres stenulden i den affaldsfraktion, der går til deponi. Rockwool har indført et returtagningssystem af afskåret nyt stenuld, men modtager begrænsede mængder. Det eksisterende system vil i det efterfølgende blive benævnt referencesystemet. I forprojektet blev der lavet en række antagelser omkring transportafstande for sammenligning mellem referencesystemet og modeller. Disse antagelser gælder ikke i her. Der benyttes fortsat en gennemsnitlig vægtfylde på 125 kg/m³ for brugt stenuld blandet med byggeaffald til beregning af transportafstand. 7.1 Model 1: Levering af alt brugt kildesorteret stenuld til genanvendelse og videreudnyttelseModel 1 omfatter model for et genanvendelsessystem for brugt stenuld baseret på en geografisk opdeling i Øst og Vestdanmark med to parallelle systemer til slutdisponering. Model 1 med alle antagelser er illustreret i figur 6 nedenfor.
Figur 6. Model 1 for genanvendelse af brugt stenuld. Angivne procentsatser er cirka-tal, da der tages hensyn til, at der altid vil blive kørt med hele containerlæs. I forprojektet blev det antaget at den samlede transportafstand mellem nedrivningsplads og sorteringsanlæg var sammenlignelig med den samlede transportafstand fra nedrivningsplads til deponi, og derfor blev denne samlede transportafstand ikke medtaget i sammenligningen mellem modellerne og referencesystemet. Denne antagelse kan ikke bruges i model 1 af flere grunde, dels er transportsystemerne sat anderledes op og dels er stenulden komprimeret i varierende grad. I forprojektet blev der set på indsamling af ukomprimeret stenuld fra kildesortering i bure, mens transport til regionale sorteringsanlæg blev transporteret sammen med andet affald, der medførte en automatisk komprimering af stenulden. I dette hovedprojekt ses der på indsamling og transport i henholdsvis 20m³ komprimeringscontainere og i 30m³ almindelige containere, hvor stenulden bliver let presset. Der anvendes en vægtfylde på 250 kg/m³ for komprimeret stenuld og 90 kg/m³ for let presset stenuld. I referencesystemet antages der en vægtfylde for stenulden på 125 kg/m³, når det er blandet med andet byggeaffald til deponi. Det skal bemærkes, at transportmængden for de her anførte genanvendelsesmodeller generelt er større end i referencesystemet. Det antages, at max. 25% af alle containere, uanset type, kører med returlæs efter levering af stenuld, dvs. der medtages ikke returkørsel for 25% af alle containere, da de benyttes til andre vare eller materialer. Procentsatsen varierer under hensyntagen til, at der køres med hele containerlæs. Afstanden fra nedrivningsplads til Rockwool antages at være den samme som afstanden mellem nedrivningsplads via indsamlingsstation til Rockwool. Det antages, at der er samme antal indsamlingsstationer spredt udover landet som det antal sorteringsanlæg, der blev anslået i forprojektet, nemlig 39. På basis af de ovenstående forudsætninger ses de beregnede transportafstande, der samlet bliver tilbagelagt på et år, i Model 1 opsummeret i nedenstående tabel 5. Det skal bemærkes, at der ikke medregnes returkørsel med tomme containere i referencesystemet, ligesom der tilsvarende i genanvendelsesmodellerne ikke medregnes returkørsel med tomme containere fra indsamlingsstationerne, hvor det brugte stenuld blev opsamlet. Tabel 5: Transportafstande for model 1. RDK = Rockwool fabrik.
7.2 Model 2: Levering af brugt kildesorteret stenuld til primært genanvendelse samt videreudnyttelseModel 2 omhandler model for et genanvendelsessystem for brugt stenuld baseret på en delvis geografisk opdeling samt to systemer til slutdisponering, men med hovedvægten på levering til genanvendelse. Model 2 med alle antagelser er illustreret i figur 7 nedenfor.
Figur 7. Model 2 for genanvendelse af brugt stenuld. Angivne procentsatser er cirkatal, da der tages hensyn til, at der altid vil blive kørt med hele læs. Som i model 1 antages det, at max. 25% af alle containere, uanset type, kører med returlæs efter levering af stenuld, dvs. der medtages ikke returkørsel for 25% af alle containere, da de benyttes til andre vare eller materialer. Procentsatsen varierer under hensyntagen til, at der køres med hele containerlæs. Afstanden fra nedrivningsplads til Rockwool antages at være den samme som afstanden mellem nedrivningsplads via indsamlingsstation til Rockwool. Det antages, at der er samme antal indsamlingsstationer spredt udover landet som det antal sorteringsanlæg, der blev anslået i forprojektet, nemlig 39. På basis af de forudsætninger listet i figur 7 beregnes transportafstandene, der samlet bliver tilbagelagt på et år i Model 2. Transportafstandene er opsummeret i nedenstående tabel 6. Bemærk at der som for model 1 ikke er medregnet returkørsel med tomme containere i referencesystemet, ligesom der ikke medregnes returkørsel med tomme containere fra indsamlingsstationerne, hvor det brugte stenuld blev opsamlet. Tabel 6: Transportafstande for model 2. RDK = Rockwool fabrik.
7.3 Model 3: Levering af al brugt kildesorteret stenuld til genanvendelseModel 3 omhandler model for et genanvendelsessystem for brugt stenuld baseret på at al brugt stenuld afleveres til de to Rockwool fabrikker i henholdsvis Vamdrup og Øster Doense til genanvendelse i produktionen af nyt stenuld. Model 3 med alle antagelser er illustreret i figur 8 nedenfor.
Figur 8. Model 3 for genanvendelse af brugt stenuld. De angivne procentsatser er cirkatal, da der tages hensyn til, at der altid vil blive kørt med hele læs. Som i model 1 og 2 antages det, at max. 25% af alle containere, uanset type, kører med returlæs efter levering af stenuld, dvs. der medtages ikke returkørsel for 25% af alle containere, da de benyttes til andre vare eller materialer. Procentsatsen varierer under hensyntagen til, at der køres med hele containerlæs. Afstanden fra nedrivningsplads til Rockwool antages at være den samme som afstanden mellem nedrivningsplads via indsamlingsstation til Rockwool. Det antages, at der er samme antal indsamlingsstationer spredt udover landet som det antal sorteringsanlæg, der blev anslået i forprojektet, nemlig 39. På basis af de forudsætninger listet i figur 8 beregnes transportafstandene, der samlet bliver tilbagelagt på et år i Model 3. Transportafstandene er opsummeret i nedenstående tabel 7. Bemærk at der som for de andre modeller ikke er medregnet returkørsel med tomme containere i referencesystemet, ligesom der ikke medregnes returkørsel med tomme containere fra indsamlingsstationerne, hvor det brugte stenuld blev opsamlet. På basis af de ovenstående forudsætninger ses de beregnede transportafstande (per år) i Model 3 opsummeret i nedenstående tabel 7. Tabel 7: Transportafstande for model 3. RDK = Rockwool fabrik.
7.4 Nøgletal til beregning af transportomkostningerMed henvisning til ovenstående model 1, 2 og 3 samt bilag D kan de opgjorte transportafstande for de enkelte modeller sammenfattes som anført nedfor i tabel 8. Tabel 8: Transportafstande for genanvendelse af brugt stenuld, model 1- 3.
Det skal bemærkes, at en forskel mellem vurderingerne og resultaterne beskrevet i denne rapport, og vurderingerne udført i forprojektet er, at det i forprojektet blev antaget, at transporten i referencesystemet var lig transporten fra kilde til indsamlingsstation i de opsatte genanvendelsessystemer. Antagelsen kan ikke gøres i hovedprojektet, da noget stenuld bliver transporteret direkte fra kilde til Rockwool i de opsatte genanvendelsessystemer. Derfor medtages al transport i beregningerne. Afvigelser og variationer i de angivne modeller vil i praksis forekomme. Det er dog projektgruppens opfattelse, at bredden i de angivne modeller og beregninger i tilstrækkeligt omfang er dækkende for sådanne afvigelser.
|
