| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Genanvendelse af brugt stenuld - Hovedprojekt

8 Miljø- og arbejdsmiljøvurderinger

• 8.1 Externt miljø - screeningsmetode
• 8.2 Miljøscreening af de enkelte modeller
• 8.3 Fremtidig udvikling
• 8.4 Arbejdsmiljø

Dette kapitel foretager en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af at etablere de forskellige scenarier for genanvendelsessystemer, som beskrevet ovenfor. Der vil blive set på både eksterne miljøforhold og på arbejdsmiljøforhold.

8.1 Externt miljø – screeningsmetode

Miljøberegningerne i forprojektet var baseret på forskellen mellem det eksisterende affaldssystem for stenuld - referencesystemet og den opsatte model. Som tidligere beskrevet er forudsætningerne i hovedprojektet en smule anderledes i forbindelse med medtagne transportafstande (se ovenfor under afsnit 7.4). Resultatet af miljøberegningerne for de mulige genanvendelsessystemer vil derfor her kunne sammenlignes med de beregnede miljøeffekter i referencesystemet.

Der ses på miljøeffekter, der stammer fra transport af stenulden i genanvendelsessystemerne, samt på den mængde stenuld der deponeres ekstra i referencesystemet i forhold til genanvendelsessystemerne. I genanvendelsessystemerne vil der også blive deponeret den mængde stenuld, som ikke sorteres fra på nedrivningspladserne, den mængde brugt stenuld er vurderet til ca. 10% i det øvrige Danmark, samt 100% af det brugte stenuld på Bornholm, da det vil være for omkostningsfuldt at transportere det brugte stenuld til RGS90 eller Rockwool. Derfor er der i referencesystemet kun taget hensyn til den mængde stenuld, der går ekstra til deponi i forhold til genanvendelsessystemerne.

Rockwool vurderer, at de råvarer som returulden erstatter, vil blive brugt af andre industrier, og mest væsentligt at der ikke vil ske en væsentligt ændring i råvareforbruget. Det brugte stenuld vurderes at være maksimalt 5% af råvareforbruget, sandsynligvis lavere afhængig af den aktuelle produktion. Problematikken blev diskuteret i forprojektet. I hovedprojektet ses der således bort fra de miljøberegninger vedrørende råmaterialeforbruget, som blev overvejet og undersøgt i forprojektet.

8.1.1 Effektkategorier

Der er i denne miljøvurdering valgt at medtage følgende effektkategorier:

Der er valgt ikke at medtage miljøpåvirkningerne stratosfærisk ozonnedbrydning og toksicitet. Beregningerne viser, at bidrag til disse kategorier er små, og derfor ikke har væsentlig betydning for resultatet.

Til vurdering af forskellige emissioners bidrag til de enkelte miljøeffektkategorier, multipliceres mængden af emissioner med specifikke miljøeffektfaktorer, således at disse udtrykkes i ækvivalenter, eksempelvis CO₂-ækvivalenter for drivhuseffekt.

8.1.2 Beregningsmetode

I den miljømæssige beregning foretages en screening af miljøeffekterne. Miljøbelastningerne i det eksisterende system (også kaldet referencesystemet) for bortskaffelse af brugt stenuld via deponi samt de tre opsatte genanvendelsesmodeller beregnes og vurderes.

For at kunne sammenligne henholdsvis de enkelte miljøpåvirkninger og ressourceforbrug i de enkelte scenarier bliver al materialeforbrug og alle emissioner opgjort. Herefter beregnes de samlede effektpotentialer for enkelte effektkategorier (eksempelvis bidrag til drivhuseffekt eller næringsstofberigelse), og effektpotentialerne og ressourceforbruget normaliseres og vægtes. Beregning af miljøeffekterne følger den danske UMIP metode [Wenzel, H. et al, 1997].

Ved normalisering relateres alle bidrag og forbrug til bidraget og forbrug for én gennemsnitsperson i ét år, og det giver et billede af de relative størrelser, så de viser om der er tale om store eller små effekter og forbrug i forhold til det gennemsnitlige pr. person.

Ved vægtning tages der hensyn til samfundets syn på alvorligheden af de enkelte miljøpåvirkninger og ressourceforbrug, samt hvor langt samfundet er fra at opfylde nogle erklærede reduktionsmålsætninger for de enkelte effektkategorier.

De normaliserede miljøpåvirkninger og ressourceforbrug præsenteres i personækvivalenter (PE), hvor én PE svarer til mængden af miljøpåvirkninger og ressourceforbrug for en gennemsnitsperson i ét år. De vægtede resultater præsenteres i henholdsvis personækvivalenter målsat (PEM) og person reserver (PR), hvor der tages hensyn til de politisk målsatte mængder af miljøpåvirkninger pr. person og til mængden af kendte ressource-reserver pr. person.

Normaliserings- og vægtningsfaktorer fra 2003, og GABI-modelleringssystemet benyttes til beregningerne, se bilag E (miljøbilaget).

8.2 Miljøscreening af de enkelte modeller

I nedenstående tabel 9 ses miljøbelastningerne pr. ton stenuld pr. år for de enkelte systemer for henholdsvis deponi og genanvendelse.

Tabel 9: Miljøbelastninger og ressourceforbrug pr. ton stenuld pr. år. Tal markeret med fed i tabellen benyttes i de næste tabeller.

Ikke overraskende ses, at miljøeffekterne og ressourceforbruget for genanvendelsessystemerne er større end i referencesystemet. Det blev også vist i forprojektet. Det skyldes, at der sker en langt større transport af stenuld rundt i landet, her ses også et stort olieforbrug, mens transportafstanden er lille i referencesystemet.

Til gengæld ses det, at affaldsmængden er langt større i referencesystemet, pga. deponeringen af stenulden. 1 ton stenuld deponeret i referencesystemet giver en effekt svarende til 1000 kg i volumenaffaldskategorien, hvilket igen giver meget høje normaliserede og vægtede resultater her. Stenuld er dog meget stabilt affald, dvs. affald, der hovedsageligt er en ulempe at deponere, fordi det optager plads i lossepladserne og, som så vidt muligt ønskes begrænset i omfang. Derfor ses der også relativt lavere miljøeffekter i alle andre kategorier i referencesystemet sammenholdt med de opsatte genanvendelsesmodeller.

Samlet set vil der således være både miljømæssige ulemper og fordele ved genanvendelse af stenulden. Et større forbrug af ikke-fornybare ressourcer og en større forurening af luft og vand, mens der spares på deponi, og dermed bl.a. på inddragelse af landområder. Det er ikke muligt at give et fuldstændigt tal for de miljømæssige effekter, men det kan konkluderes, at for visse effekter er det en fordel at genanvende, fordi man sparer deponi, til gengæld så bliver der brugt flere energiressourcer til transport ved genanvendelse.

8.2.1 Miljømæssige konsekvenser af de enkelte modeller

I nedenstående tabel 10 er de samlede miljømæssige konsekvenser pr. ton brugt stenuld ved de enkelte modeller samt i referencesystemet vist. Her er de vægtede resultater for henholdsvis miljø og affaldskategorierne lagt sammen for at overskueliggøre resultaterne i tabel 9. Vægtning muliggør denne sammenlægning, da der herved tages højde for alvorligheden af de enkelte påvirkningskategorier.

Tabel 10: Samlede vægtede miljøpåvirkninger og ressourceforbrug pr. ton ved genanvendelse af brugt stenuld.  (model 1-3) og deponi af brugt stenuld (referencesystem) for mængder år 2003. Miljøpåvirkningerne består af kategorierne: Drivhuseffekt, næringssaltbelastning, forsuring, fotokemisk ozondannelse samt volumenaffald. Ressourceforbrug består af råolie, stenkul og naturgas.

Samlet set er det klart mest fordelagtigt at genanvende den brugte stenuld frem for at deponere det uanset hvilken indsamlingsmodel, der anvendes til genanvendelsen. Dette er tydeligt illustreret i nederste række, hvor besparelsen i miljøbelastningerne ved genanvendelse er vist. Ved vurderingen af disse tal skal der rettes opmærksomhed på, at referencesystemets miljøbelastning her sammenlignes med miljøbelastningen fra det stenuld, der går til genanvendelse. I alle genanvendelsessystemer antages, at 90% af stenulden genanvendes, mens 10% fortsat deponeres. Her er det valgt, at sammenligne de reelt genanvendte mængder med en tilsvarende mængde deponeret stenuld. Hvis de 10% stenuld, der deponeres i genanvendelses-modellerne, blev taget med, ville bidraget til volumenaffald og dermed de vægtede miljøresultater i disse modeller blive relativt større.

De enkelte genanvendelses-modeller adskiller sig derimod ikke væsentligt fra hinanden. Der er kun en lille miljømæssig forskel ved at benytte genanvendelsesmodel 1 frem for de to andre modeller, hvilket skyldes, at det kun er mængden af transport, der adskiller de enkelte modeller.

Resultaterne her viser, at ved en sammenlignende vurdering af miljø-belastningen fra henholdsvis deponi og genanvendelse af brugt stenuld, er der klart en gevinst ved genanvendelse, og det afgørende for dette resultat er besparelsen af affald til deponi. Dette belyser således, at blot fordi affald deponeres og dermed er visuelt væk, så lægges der fortsat vægt på de miljømæssig belastninger, som deponering medfører.

Derimod ses det, at ressourceforbruget er større ved genanvendelse frem for deponering af det brugte stenuld. Dette skyldes at der bruges mere energi i form af dieselolie til transport af den brugte stenuld til Rockwool og RGS90 end til deponi.

Ovennævnte resultater er opnået ved en miljøscreening, hvor der er foretaget nogle overordnede antagelser, heriblandt at Rockwools indtag af brugt stenuld ikke vil give en betydelig ændring i forbrug af andre råvarer og at det brugte stenuld erstatter en uvæsentlig mængde nye råvarer (<5%). Med de resultater, der er opnået i miljøscreeningen vurderes det, at antagelserne ikke vil kunne ændre ved det overordnede resultatet, nemlig at genanvendelse af brugt stenuld er miljømæssigt at foretrække frem for deponering.

8.2.2 Forslag til nedbringelse af miljøpåvirkning

Miljøpåvirkningerne, der i genanvendelsen stammer fra transporten, er ikke overraskende langt større sammenlignet med reference systemet. En nedbringelse af miljøpåvirkninger vil således med fordel kunne ske ved reduktion af transporten.

Med henvisning til de opgjorte transportafstande i ovenstående kapitel 7 vurderes det umiddelbart, at en reduktion i transportmængden vil kunne opnås ved en øget fokusering på direkte transport fra nedrivningsplads til genanvendelses-anlæggene, Rockwool og RGS90, og dermed en samtidig reduktion i anvendelsen af indsamlingsstationer, herunder omlastning af stenulden.

Det antages, at afstanden fra kilde til Rockwool/RGS90 er cirka den samme som fra indsamlingsstation til Rockwool/RGS90, og hvis der eksempelvis udelukkende sker transport direkte fra kilde til Rockwool/RGS90, kan transporten fra kilde til indsamlingsstation spares. På denne baggrund vurderes det umiddelbart muligt at opnå en transportbesparelse på omkring 9.000 km/år, svarende til op mod 5%, jf. afsnit 7.4.

8.3 Fremtidig udvikling

Med henblik på at vurdere en fremtidig udvikling er der udført fremskrevne miljøberegninger for årene 2006 og 2008 (bilag G – J).

8.3.1 Fremskrevet miljøresultat for år 2006

I de følgende tabeller ses miljøresultaterne som vil blive opnået, hvis der beregnes på de mængder brugt stenuld, som vil blive genereret i år 2006.

Tabel 12. Miljøresultattabel for år 2006. Svarende til et stenuldspotentiale på 8.331 ton/år, indsamlet i alt 7.444 i genanvendelsessystemet. (90% når Bornholm er fratrukket). Resultater givet pr. ton stenuld

Summen af de enkelte effektkategorier til henholdsvis samlede vægtede miljøresultater og samlede vægtede ressourceforbrug, samt differencen mellem modellerne og referencesystemet ses i tabel 13. Som for resultaterne for 2003, ses det at det brugte stenuld som volumenaffald er en meget dominerende effekt.

Tabel 13. Sum og difference tabel for 2006 mellem referencesystem og modeller.

8.3.2 Fremskrevet miljøresultat for år 2008

I de følgende tabeller ses miljøresultaterne som vil blive opnået, hvis der beregnes på de mængder brugt stenuld, som vil blive genereret i år 2008.

Tabel 14. Miljøresultattabel for år 2008. Svarende til et stenuldspotentiale på 10098 ton/år, indsamlet i alt 9022 i genanvendelsessystemet. (90% når Bornholm er fratrukket) Resultater givet pr. ton stenuld.

Summen af de enkelte effektkategorier til henholdsvis samlede vægtede miljøresultater og samlede vægtede ressourceforbrug, samt differencen mellem modellerne og referencesystemet ses i tabel 15. Som for resultaterne for 2003 og 2006, ses det, at det brugte stenuld som volumenaffald er en meget dominerende effekt.

Tabel 15. Sum og difference tabel for 2008 mellem referencesystem og modeller.

At tallene for årene 2006 og 2008 er så ens, skyldes den meget lille forskel der er pr. ton stenuld, uanset om der er 7.444 ton eller 9.022 ton i systemet. Forskellene er at finde i decimalerne, dog uden at dette afspejles i de her afrunde tal.

Sammenfattende for de fremskrevne beregninger ses, at der med øgede mængder af brugt stenuld kun sker et lille fald i miljøomkostningerne. Med udgangspunkt i genanvendelsesmodel 1 ses det er eksempelvis, at de vægtede miljøparametre kun falder med ca. 0,1-0,2 point over en 3-årig periode.

8.4 Arbejdsmiljø

Ved vurderingen af arbejdsmiljøpåvirkninger i forbindelse med genanvendelse af brugt stenuld er følgende effektkategorier vurderet:

• Arbejdsstillinger og tunge løft
• Ensidigt gentaget arbejdsfunktioner
• Støvpåvirkning
• Risici

8.4.1 Arbejdsstillinger og tunge løft

I de tilfælde, hvor der foretages manuel udtagning af brugt stenuld, kan der forekomme akavede arbejdsstillinger, idet stenulden kan være placeret i mindre loft rum eller i andre snævre eller vanskeligt tilgængelige rum.

Det skønnes dog, at i de fleste af sådanne tilfælde vil man alene af sikkerhedsmæssige grunde vælge af foretage en maskinel nedrivning, efterfulgt af en manuel udtagning af det stenuld, som måtte ligge løst blandt det øvrige affald.

Disse arbejdsbetingelser vil således ikke afvige væsentligt fra de betingelser, der normalt vil være under selektiv nedrivning, bortset fra hvis der forekommer både glasuld og stenuld, så skal disse materialer yderligere separeres.

8.4.2 Ensidigt gentaget arbejdsfunktioner

De gennemførte forsøg på nedrivningspladser har ikke givet anledning til observationer af særlige ensidigt gentagne arbejdsfunktioner ved udtagning af stenuld. Der er således ikke fundet grundlag for at behandle emnet videre i nærværende projekt.

8.4.3 Støvpåvirkning

Nedbrydningsarbejder betegnes generelt som støvende arbejde. De udførende skal således iagttage de gældende anvisninger for personbeskyttelse i forbindelse udførelsen, herunder brug af åndedrætsværn og andre værnemidler.

I forbindelse med gennemførelsen af de her beskrevne forsøg er der ikke registreret observationer, der har givet anledning til yderligere undersøgelser. Under forsøgsudførelsen blev det endvidere konstateret at de involverede personer alle var korrekt udstyret med reglementeret værnmidler, jf. afsnit 5.3.

Det skal dog her anbefales, at der ved nedrivningsarbejder altid tilstræbes anvendelse af åndedrætsværn efter gældende regler. Der skal i den forbindelse henvises til vejledningerne fra Arbejdstilsynet, herunder vejledningen for nedrivningsarbejder, AT-vejledning D.2.15 af Februar 2005. Vejledningerne kan bl.a. findes på www.arbejdstilsynet.dk.

8.4.4 Nedfaldsrisici

Det er projektgruppens vurdering, at arbejdsprocesser i relation til udtagning og sortering af lette isoleringsmaterialer under nedrivning, ikke adskiller sig fra de sædvanlige arbejdsrisici forbundet med denne type arbejde. Emnet er således ikke videre behandlet i nærværende projekt.

8.4.5 Sammenfattende arbejdsmiljøvurdering

Som også nævnt under beskrivelsen af de gennemførte forsøg ved nedrivningsarbejder vil procedurerne for udsorteringen af brugt stenuld til genanvendelse ikke afvige væsentligt fra de procedurer, som ved de fleste nedrivninger i forvejen praktiseres i dag, nemlig selektiv nedrivning. De arbejdsmiljømæssige problemstillinger vil således generelt ikke forværres ved indsamling af stenuld til genanvendelse.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.