| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Genanvendelse af brugt stenuld - Hovedprojekt

9 Økonomivurderinger

• 9.1 Økonomivurderingsmetode
• 9.2 Økonomivurdering af de enkelte modeller
• 9.3 Sammenfattende økonomivurdering
• 9.4 Fremtidig udvikling

9.1 Økonomivurderingsmetode

Forudsætningerne tidligere nævnt under de enkelte genanvendelsesmodeller (se kapitel 7) danner basis for økonomivurderingen. Der ses udelukkende på økonomien ud fra et driftsøkonomisk synspunkt, dvs. i økonomi vurderinger-ne tages der hensyn til følgende tre hovedparametre:

• Transportomkostninger
• Omkostninger ved containere
• Kapitalomkostninger hos Rockwool

Således ses der ikke på samfundsøkonomiske fordele og ulemper, eksempelvis beregnes det ikke, hvad genanvendelse af brugt stenuld vil have af økonomiske fordele i form af sparet kapacitet på losseplads, således at en losseplads kan bruges i 20 år, i stedet for 19,5 år før den er fyldt.

Det skal bemærkes, at de anvendte modeller i hovedprojektet ikke nødvendigvis svarer helt til de modeller, der er blev regnet på i forprojektet. Transporttiderne er således ændrede i flere tilfælde.

I de anvendte modeller ses der, til forskel fra forprojektet, udelukkende på omkostningerne ved kørsel og containerleje/indkøb. Al sortering forudsættes, at ske ved kildesortering jf. kapitel 4, 5 og 7. Med henvisning til afsnittene 5.2, 5.4 - 5.6 forudsættes det samtidigt, at kildesorteringen ikke medfører væsentlige ekstraomkostninger, da dette i stor udstrækning allerede finder sted i dag..

Der er i beregningerne endvidere taget hensyn til, at det ikke nødvendigvis er muligt at køre med helt fyldte containere, når der køres med komprimerings-containere, hvilket især er relevant i forbindelse med kørsel med to komprimeringscontainere.

9.1.1 Transportomkostninger

I forprojektet blev det antaget, at omkostningerne for transport mellem nedrivningspladser og indsamlingsstationer, blev betalt af byggeherren , og at den var den samme (eller sammenlignelig) med omkostningerne ved at køre isoleringen til deponi. Denne antagelse kan dog ikke gøres for de genanvendelsesmodeller som er sat op i hovedprojektet, da der her er en del af stenulden, der køres direkte til Rockwool. Transportomkostningerne mellem nedrivningspladser og henholdsvis deponi/indsamlingsstationer er derfor medtaget i økonomivurderingen af både referencesystem og genanvendelsesmodeller.

Følgende økonomiske nøgletal er anvendt til beregningerne:

• Afgift for deponi: 810 kr/ton
• 400 kr/time for kørsel med en enkelt container
• 550 kr/time for kørsel med to containere
• 2.000 kr t/r uden Brobizz for krydsning af Storebælt med stor dobbelt lastbil

Det antages, at der er samme køretid for kørsel med enkelt og dobbelt container, selv om der er lidt længere af- og pålæsningstid ved to containere.

Ved beregning af kørselstider er der brugt forskellige kørselshastigheder afhængig af, hvor lange afstande der køres over, og hvor der køres. Ved en afstand på 20 km i Ringkøbing Amt modelleres der eksempelvis med, at lastbilerne i gennemsnit kører 60 km/t, mens der ved en afstand på 4 km i Københavns Amt modelleres med, at der køres i gennemsnit 45 km/t. Såfremt ikke andet er anført, er der desuden tillagt tid til kørselstiden vedr. på - og aflæsning af containere, samt tom returkørsel. Kørselstiden over lange afstande fra de forskellige anlæg til Rockwoolfabrikkerne baserer sig på Rockwools egne erfaringer (der henvises endvidere til forprojektet). Transportafstandene er estimeret i forbindelse med miljøvurderingerne ovenfor.

Herudover har en række variabler betydning for omkostningerne til transport i de enkelte modeller, bl.a. hvor mange containere der køres med ad gangen, hvilken type containere, der benyttes til indsamling af den brugte stenuld, om der afleveres stenuld direkte hos Rockwool eller om noget køres til RGS90.

I tabel 16 ses de beregnede totale årlige transportomkostningerne pr. ton genanvendt stenuld for de tre modeller samt omkostningerne ved krydsning af Storebælt. Delomkostningerne for de enkelte strækninger i modellerne kan ses i bilag F. De totale transportafstande i de enkelte modeller er beskrevet i afsnit 7.4, herunder basis for transportberegningerne.

Tabel 16: Totale transportomkostningerne pr. ton genanvendt stenuld pr. år for de tre genanvendelsesmodeller (RDK = Rockwool fabrikkerne).

Som det ses i tabel 16 er det ikke overraskende mest omkostningsfuldt at transporteret 1 ton stenuld fra Øst Danmark til Rockwool, især i betragtning af at der også skal lægges en krydsning af Storebælt til den samlede pris. Omkostningen for kørsel pr. ton i de enkelte modeller ses at være ens, dette vil være tilfældet, hvis der køres med samme mængde, samme containertype og samme lastbil på de enkelte strækninger, således vil der eksempelvis altid blive kørt med fyldte komprimeringscontainere i et lastbiltræk med to containere fra Øst Danmark til Rockwool. Derimod vil der for de enkelte modeller være forskel på de mængder stenuld, der leveres til Rockwool og til RGS90 i Stigsnæs.

9.1.2 Omkostninger ved containere

I økonomivurderingen tages der også hensyn til leje/køb af containere til transport af stenulden til genanvendelse, hvor denne omkostning skal afholdes af genanvendelsessystemet.

I referencesystemet føres stenulden til deponi sammen med andet bygningsaffald, og her er det bygherren der afholder omkostningen ved leje af containere. I genanvendelsessystemet vil det ligeledes være byggeherren, der skal betale for lejen af containeren for transport af stenuld fra affaldskilde til indsamlingssystem og fra affaldskilde til transport til Rockwool. Disse omkostninger medregnes derfor ikke i økonomivurderingen.

Derimod skal omkostningerne ved leje/køb af containere, både almindelige containere og komprimeringscontainere, som anført nedenfor i tabel 17, medtages for transporter fra indsamlingsstationer til Rockwools fabrikker og RGS90. Omkostningen for leje af en container er ofte lav, da containeren typisk lejes af firmaet, der også står for transporten.

Tabel 17: Containere priser for leje/køb

Begge typer containerne har en levetid på ca. 15 år, hvilket vil give en årlig omkostning for genanvendelsessystemet pr. container på ca. 1667 kr/år for en almindelig container og 7.333 kr/år for en komprimeringscontainer, hvis fx indsamlingsstationerne investerer i deres egne containere. Dette svarer til, at indsamlingsstationerne kan leje en almindelig container ca. 48 gange/år og en komprimeringscontainer 105 gange/år for den samme investering, hvis der ses bort fra prisinflationen.

Set i forhold til de stenuldsmængder, der indsamles på de enkelte indsamlingsstationer (se bilag D og E), vurderes det, at indsamlingsstationerne altid vil vælge al leje containerne til stenuldstransporten, da selvinvestering er for dyr set i relation til leje. Med i betragtningen skal også tages, at der vil ske en del kørsel med to containere ad gangen for at holde de dyre transportomkostninger så lave som muligt for genanvendelsessystemet, og det vil derfor næppe være nok blot at have investeret i en enkelt container. Nedenstående eksempel illustrerer klart, at selv-investering er for dyr.

Eksempel

Indsamlingsstationerne i Roskilde Amt er dem, der modtager forholdsvist mest med gennemsnitligt 171 ton/år/indsamlingsstation. Hvis al stenulden transporteres i en komprimeringscontainer, bliver det 34 containerkørsler/år, svarende til, at denne indsamlingsstation skal betale 2.387 kr/år i leje, betragteligt lavere end den årlige investering i en komprimeringscontainer.

Hvis stenuldsmængden derimod transporteres i en almindelig container bliver det til ca. 64 kørsler/år, svarende til 2.240 kr/år i leje, ligeledes en højere udgift end en eventuel årlig investering i denne type container. Den samlede selvinvestering i komprimeringscontainere og en almindelig containere med henblik på dobbelt containerkørsel, er selvsagt meget højere end ved leje hos transportører.

Indsamlingsstationerne vil således modtage og opsamle stenulden i et udpeget område på pladsen med henblik på senere afhentning, hvor containeren læsses. Containeren, enten en alm. container eller en komprimeringscontainer lejes således, når der er behov for det. Antallet af containerlejer pr. år følger en fordeling, der beregnes efter genanvendelsesmodellerne, se kapitel 7.

Omkostninger til containerleje for de forskellige modeller kan ses i nedenstående tabel 18.

Tabel 18: Omkostninger til containerleje for genanvendelse model 1-3

Årsagen til den lille forskel i containerleje skyldes forskellen i modeller, hvor der i større eller mindre omfang køres med komprimeringscontainere.

9.1.3 Kapitalomkostninger hos Rockwool

Rockwool har behov for at gennemføre en række investeringer både på deres fabrik i Vamdrup (VAM) og i Øster Doense (DOE) for at kunne modtage en større mængde brugt stenuld, samt optimere behandlingen. Det drejer sig bl.a. om noget maskinel, primært en neddeler, således at fabrikkerne kan modtage mere uhomogent stenuld, både mht. størrelse og renhed. Grundet miljømæssige krav (støv og støj) skal Øster Doense fabrikken også investere i en lukket modtagestation, hvilket kan etableres ved overdækning af en affaldsgård. Dette har fabrikken i Vamdrup allerede. Et overslag fra Rockwool over nødvendige investeringer kan ses i nedenstående tabel 19.

Tabel 19. Nødvendige investeringsomkostninger hos Rockwool for etablering af genanvendelsessystem af brugt stenuld

For investeringerne anvendes der i beregningerne en lineær afskrivning på 25 år for bygninger og 7 år for maskinel med fuld egenfinansiering.

Kapitalomkostningerne fordeles kun over de brugte stenuldsmængder, som reelt modtages på en af Rockwool-fabrikkerne. Der modelleres med, at fabrikken i Øster Doense modtager stenuldsmængder fra Nordjyllands Amt, Viborg Amt og Århus Amt samt halvdelen af mængden fra Ringkøbing Amt, mens Vamdrup fabrikken modtager fra resten af landet, hvilket varierer afhængig af genanvendelsesmodel. Den skarpe opsplitning af leveringssteder for amterne er lavet af hensyn til beregningerne. Praksis vil være lidt anderledes, da adskillelsen af hvorhen det bedst kan betale sig transport-mæssigt for bygherrerne og indsamlingsstationerne at aflevere den brugte stenuld, ikke er helt så entydig, men det forventes at blive totalt set cirka de samme mængder, der leveres til de enkelte fabrikker. Det resulterer i følgende omkostninger på de to fabrikker:

Tabel 20. Kapitalomkostninger hos Rockwool fordelt over de modtagne mængder brugt stenuld på de to fabrikker

9.1.4 Interne håndteringsomkostninger hos Rockwool

Rockwool vurderer, at de vil få en ekstra omkostning ved modtagelse og håndtering af brugt stenuld set i forhold til de andre typer råvarer, som de modtager. Ekstraomkostningen er estimeret til 150-175 kr/ton for begge fabrikker, og skal hovedsageligt dække over den ekstra håndtering af brugt stenuld ved modtagelse i form af håndtering, kontrol af renhed, og der skal efter neddeling tages løbende prøver af den fiberkemiske sammensætning af den brugte stenuld til brug i produktionsprocessen, jf. afsnit 5.5.

Til beregningerne i efterfølgende afsnit 9.2 er anvendt en gennemsnitlig håndteringsomkostning hos Rockwool på 160 kr/ton. Det skal bemærkes, at denne omkostning kun er fordelt ud på de stenuldsmængder, der modtages hos Rockwool. Med baggrund i, at anvendelsen af brugt stenuld allerede finder sted i dag i referencesystemet i komposteringsprocessen hos RGS90 på Stigsnæs (se afsnit 5.4.4) er håndteringsomkostningen hos RGS90 sat til kr 0.

9.2 Økonomivurdering af de enkelte modeller

9.2.1 Økonomivurdering i forprojektet

Omkostningerne ved det eksisterende bortskaffelsessystem for stenuld via deponi – referencesystem - blev i forprojektet overslagsmæssigt vurderet til en nettoomkostning på 810 kr/ton brugt stenuld svarende til den gennemsnitlig omkostning for deponering af 1 ton affald. Hertil skal der lægges en transportomkostning på 113 kr/ton. I alt en omkostning i referencesystemet på 923 kr/ton. Det er denne omkostning, der skal holdes op imod de omkostninger, der beregnes for i de opsatte genanvendelsesmodeller i kapitel 7.

I forprojektet blev der endvidere udført et økonomisk overslag over, hvad det vil koste for Rockwool at kunne modtage stenulden. Dette blev anslået til en kapitalomkostning på i alt 365.800 kr/år for Rockwools to fabrikker svarende til ca. 65 kr/ton/år

9.2.2 Økonomivurdering af Model 1: Indsamling og levering af alt brugt kildesorteret stenuld til genanvendelse og videreudnyttelse enten direkte eller via regionale indsamlingsstationer.

Omkostningerne for genanvendelsesmodel 1 er opgjort i nedenstående tabel 21 og 22.

Tabel 21. Omkostninger for model 1 fordelt på Rockwool.

Det ses af tabel 21, at omkostningerne hos Rockwool er en stor del af omkostningerne i genanvendelsessystemet. Grunden til, at omkostningerne hos Rockwool er så store skyldes to ting. Rockwool ønsker et modtagesystem, der kan fange en vis mængde urenheder i stenulden. Dette har den fordel, at genanvendelsessystemet ikke er helt så følsomt overfor eventuelle fejlsorteringer, som det ellers ville have været. Desuden er det kun ca. halvdelen af den brugte stenuld der afleveres på Rockwool fabrikkerne i model 1, mens den anden halvdel fra Øst Danmark afleveres til Carbogrit-produktionen hos RGS90, og dermed er der ikke så mange ton stenuld at fordele kapital- og håndteringsomkostningerne på. Omkostningerne pr. ton til denne post vil dog falde drastisk med årene, efterhånden som der kommer mere brugt stenuld i genanvendelsessystemet.

I tabel 22 nedenfor er omkostningerne pr. ton brugt stenuld for genanvendelsesmodel 1 præsenteret. Omkostningerne for Vest DK er omkostninger til transport, krydsning af Storebælt, containerleje samt kapital og håndteringsomkostninger på Rockwool, mens omkostningerne for Øst DK er transport og containerleje. Omkostningerne pr. ton er beregnet under hensyn til at der i model 1 genanvendes 2.178 ton hos RGS90 i Øst DK og 3.432 ton på Rockwool fabrikkerne i Vest DK.

Der ses en væsentlig forskel i omkostninger pr. ton for stenuld leveret til Rockwool og RGS90 som skyldes de ovenfor under afsnit 9.1.1 – 9.1.3 nævnte forskellige forudsætninger.

Tabel 22 Omkostninger pr. ton genanvendt stenuld til de tre modtagesteder i model 1, henholdsvis Rockwool fabrikkerne i Vamdrup og Øster Doense samt RGS90 i Stigsnæs.

9.2.3 Økonomivurdering af Model 2: Indsamling og levering af alt brugt kildesorteret stenuld primært til genanvendelse samt en mindre del til videreudnyttelse, direkte og via regionale indsamlingsstationer.

Omkostningerne for genanvendelsesmodel 2 er opgjort i nedenstående tabel 23 og 24.

Tabel 23. Omkostninger for model 2 fordelt på Rockwool.

I lighed med model 1 ses, at omkostningerne hos Rockwool er en stor del af omkostningerne i genanvendelsessystemet. Grunden er den samme som for model 1; sikring af kvaliteten af den brugte stenuld som råvare og fordelingen af omkostninger på antal ton leveret hos Rockwool.

I model 2 leveres halvdelen af den brugte stenuld fra Øst Danmark til Rockwool, og dermed vil der ses et fald i omkostningerne pr. ton brugt stenuld hos Rockwool, da der er mere stenuld at fordele kapital- og håndteringsomkostningerne over. Til gengæld vil der ske en stigning i transportomkostningerne, da halvdelen af den brugte stenuld fra Øst Danmark transporteres direkte til Rockwool fabrikken i Vamdrup. Hermed er der en længere transportvej til genanvendelse, og der skal også bruges penge på krydsning af Storebæltsbroen. En større transportomkostning i model 2 kan ikke undgås, selv om der udelukkende benyttes komprimeringscontainere og kørsel med to ad gangen til transporterne.

I nedenstående tabel 24 er omkostningerne pr. ton brugt stenuld for genanvendelsesmodel 1 præsenteret. Omkostningerne for Vest DK er omkostninger til transport, krydsning af Storebælt, containerleje samt kapital og håndterings-omkostninger på Rockwool, mens omkostningerne for Øst DK er transport og containerleje. Omkostningerne pr. ton er beregnet under hensyn til, at der i model 2 genanvendes 1088 ton hos RGS90 i Øst DK og 4.521 ton på Rockwools fabrikker i Vest DK, hvoraf 1.089 ton kommer fra Øst DK.

Igen ses der en væsentlig forskel i omkostninger pr. ton for stenuld leveret til Rockwool og RGS90.

Tabel 24. Omkostninger pr. ton genanvendt stenuld til de tre modtagesteder i model 2, henholdsvis Rockwool fabrikkerne i Vamdrup og Øster Doense samt RGS90 i Stigsnæs.

Der ses en væsentlig forskel i omkostninger pr. ton for stenuld leveret til Rockwool og RGS90 som skyldes de ovenfor under afsnit 9.1.1 – 9.1.3  nævnte forskellige forudsætninger. I model 2 transporteres noget af stenulden over Storebælt, hvilket giver en stor forskel på omkostningerne for det stenuld, der leveres til Rockwool.

9.2.4 Økonomivurdering af Model 3: Indsamling og levering af alt brugt kildesorteret stenuld til genanvendelse hos Rockwool fabrikkerne, direkte og via regionale indsamlingsstationer.

I genanvendelsesmodel 3 transporteres al stenulden fra hele landet direkte til Rockwool. I nedenstående tabel 25 og 26 ses de omkostninger, der vil være forbundet med sådan et genanvendelsessystem.

Tabel 25. Omkostninger pr. ton genanvendt stenuld til Rockwool fabrikkerne i model 3

På grund af den længere transportafstand i forhold til de to andre modeller ses for model 3 en større omkostning til transport og krydsning af Storebælt, mens kapitalomkostningerne hos Rockwool falder.

Tabel 26. Omkostninger pr. ton genanvendt stenuld til de to Rockwool fabrikker i model 3

9.3 Sammenfattende økonomivurdering

I nedenstående tabel 27 ses de sammenfattede gennemsnitlige omkostninger ved henholdsvis referencesystemet og de tre genanvendelsesmodeller.

Tabel 27. Gennemsnitlige omkostninger ved henholdsvis referencesystemet og de tre genanvendelsesmodeller

Det ses umiddelbart, at model 3 og referencesystemet er de dyreste løsninger og model 1 den billigste. Men det skal også bemærkes, at der for de opsatte genanvendelsessystemer er forudsat, at der ikke er ekstraomkostninger forbundet med kildesortering, samt eventuelle kapitalomkostninger hos RGS90 er nul.

Forskellen mellem de opsatte genanvendelsesmodeller skyldes hovedsageligt to forhold som adskiller dem klart fra hinanden: Transportomkostninger, herunder krydsning af Storebælt, og omkostninger hos Rockwool.

Der ses en forskel mellem model 1, model 2 og model 3 på ca. 100 kr/ton/år. I model 1 afleveres al brugt stenuld fra Øst Danmark til RGS90, mens mængderne fra Vest Danmark afleveres hos Rockwool. I model 2 leveres halvdelen af mængden fra Øst Danmark til Rockwool fabrikkerne. En væsentlig del af den brugte stenuld transporteres dermed over længere afstande, men til gengæld benyttes der til al denne transport over Storebælt komprimeringscontainere, mens dette ikke er tilfældet ved levering til RGS90.

I model 3 er der klart mest transport, og alt stenuld fra Øst Danmark transporteres over Storebælt, hvilket er en væsentlig meromkostning pr. ton genanvendt stenuld.

9.3.1 Forslag til nedbringelse af omkostninger

Det ses af ovenstående, at for at begrænse omkostningerne i et genanvendelsessystem vil det umiddelbart være mest fordelagtigt at anvende genanvendelsesmodel 1, hvor der samlet set er mindst transport og ingen transport over Storebælt.

Omkostningerne i genanvendelsessystemerne kan reduceres, hvis byggeherren og indsamlingsstationerne altid anvender komprimeringscontainere til transport. Stenuldsmængderne fra nedrivningspladser og indsamlingsstationer i de kommende mange år er dog af sådan en størrelse, at det her i projektet er valgt at antage, at der nogle gange bruges almindelige containere til transporterne i Jylland og Fyn. Fremtidige mængder kan gøre det mere realistisk, at der altid anvendes komprimeringscontainere.

For at illustrere, hvad betydning brugen af komprimeringscontainere til de lange transporter har for omkostningerne for de enkelt genanvendelses-systemer, er der lavet en usikkerhedsberegning, hvor der er benyttet komprimeringscontainere til alle transporter fra indsamlingsstationer til modtagere af det brugte stenuld. Omkostningerne ses i nedenstående tabel 28.

Tabel 28. Omkostninger for de enkelte modeller, hvor der altid benyttes komprimeringscontainere fra indsamlingsstation til modtager.

Det ses, at de gennemsnitlige omkostninger pr. ton stenuld reduceres for de enkelte genanvendelsesmodeller, fordi transport-omkostningerne falder, og at det derfor vil være en fordel at benytte komprimeringscontainere til al transport fra indsamlingsstation til modtager af det brugte stenuld, hvis mængderne tillader det.

Ved et fremtidigt genanvendelsessystem for brugt stenuld må det forventes, at der på indsamlingsstationer og modtageanlæg for bygge- og anlægsaffald, og hos modtagere som f.eks. Rockwool, ligeledes vil kunne blive opkrævet et beløb for modtagelse af rent kildesorteret stenuld til dækning af udgifter til genanvendelsessystemet.

9.4 Fremtidig udvikling

Med henblik på at vurdere en fremtidig udvikling er der udført fremskrevne økonomiberegninger for årene 2006 og 2008 (bilag G – J).

Sammenfattende for de fremskrevne beregninger ses, at der med øgede mængder af brugt stenuld sker et lille fald i omkostningerne.

Med udgangspunkt i genanvendelsesmodel 1 ses det er eksempelvis, at den gennemsnitlige omkostning i år 2003 ville være kr. 693 per ton årligt (se 9.2.2), faldende til kr. 642 per ton årligt i 2006 (se bilag H) og kr. 618 per ton årligt i 2008 (se bilag J).

Kapitalomkostningerne hos Rockwool vil med en stigende mængde forventeligt falde betydeligt da de årlige omkostninger her ligger fast. Omkostninger er for Rockwool i 2003 opgjort til kr 300 per ton årligt (se 9.2.2). Med henvisning til bilag H og J er de samme omkostninger opgjort for årene 2006 og 2008 til henholdsvis kr 226 per ton årligt og kr 187 per ton årligt

Fodnoter

^[2] I de oprindelige genanvendelsesmodeller køres her allerede med komprimeringscontainere i alle kørsler, derfor ses der ikke nogle besparelser her.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.