Frakturer fra lodrette testboringer på Vestergade 10 Haslev

2 Lokalitet og forureningssituation

2.1 Historik

Lokaliteten er beliggende Vestergade 10 i Haslev og er af Vestsjællands Amt registreret som affaldsdepot.

Siden 1967 har der været drevet renserivirksomhed, hvor der i hele perioden har været anvendt tetrachlorethylen (PCE) til den kemiske renseproces.

Indretning af lokaliteten og naboadressen Vestergade 8 fremgår af figur 2.1, hvor placeringen af eksisterende undersøgelsesboringer og poreluftsonderinger også fremgår.

Figur 2.1 Situationsplan

Figur 2.1 Situationsplan

Undersøgelse af kloaksystemet, der kan påvirkes ifm. fraturering, viste generelt, at ledningerne var gamle og i dårlig stand, idet der flere steder blev lokaliseret hul i ledningsnettet og flere stikledninger var blokeret/blændet /1/.

Lokaliteten anvendes i dag fortsat til renseridrift samt bolig- og erhvervsformål.

2.2 Geologi og hydrogeologi

2.2.1 Overordnede geologiske forhold

Terrænkoten på lokaliteten er beliggende omkring kote 37-38 meter o. DNN.

Den overordnede lokale geologi består typisk øverst af et fyldlag med en mægtighed på 0,5- 2,0 m. Herunder påtræffes moræneler, som er karakteriseret som svagt sandet og siltet og kalkholdig. Fra ca. 4-5 meter under terræn bliver moræneleren mere kompakteret. Enkelte steder findes subhorisontale/horisontale silt/sandslirer. I moræneleren er der desuden registreret et farveskift fra brun til grå i dybden 3,5-4,0 m.u.t., og dette indikerer ændrede redoxforhold (redoxgrænsen), hvor den brune farve af jordmatrixen viser oxiderede forhold, mens den grå farve viser reducerede forhold. Den kvartære lagserie, hovedsagelig bestående af moræneleren, træffes ned til ca. 17 m.u.t.

Den prækvartære overflade består af ret højtliggende Paleocænt grønsandskalk i kote ca. + 20  m. o. DNN (17 m.u.t.). De paleocæne aflejringer underlejres af bryozokalk fra Danien, hvor overfladen forventes at ligge i kote ca. 0 m. o. DNN.

Den overordnede lokale geologi på lokaliteten er vist på fig. 2.2.

Figur 2.2 Lokal geologi på lokaliteten

Figur 2.2 Lokal geologi på lokaliteten

I fyldlaget og den øverste moræneler er der konstateret terrænnært grundvand. Vandspejlet ligger ca. 1-1,5 m.u.t. Grøndsandskalken udgør det primære grundvandsmagasin. Magasinet er spændt, idet potentialet ligger ca. i kote +31 m. o. DNN (6 m.u.t.). Der er således en nedadrettet gradient i området på ca. 0,3.

2.2.2 Geologiske detailforhold

På baggrund af borejournaler fra moniteringsboringerne MB1 - MB8, testboringerne T1 og T2 samt geologisk prøvebeskrivelse af kerneprøverne fra kerneboring K1-K6 er der foretaget en opdeling af geologien i enheder, jf. tabel 2.1. Placering af boringer er vist på figur 2.3.

Figur 2.3 Placering af moniterings-, test-, slug, og kerneboringer samt profilsnit

Figur 2.3 Placering af moniterings-, test-, slug, og kerneboringer samt profilsnit

Enhed Klassifikation Beskrivelse. Mægtighed
meter
Vandspejl
Januar 2001
m.u.t.
Bemærkninger Vandspejl
April 2001
m.u.t.
1 Fyld   0,5-1,0 - -  
2 Moræneler Sandet 1,5-2,0 1,0-1,5 - 1,1-1,4
3 Moræneler Sandet 1,0-1,5 -    
4 Moræneler Sandet m. sandslirer 0,3-0,5 1,4-2,0 Induceret sprække (31-01-01) 0,6-1,5
5 Moræneler Sandet 1,0-1,5 - -  
6 Moræneler Sandet m. sandslirer 0,1-0,3 -   -
7 Moræneler Delvist sandet 2,5-3,0 4,0-4,8   2,0-2,1
8    Moræneler Sandet m. sandslirer 0,3-1,5   Induceret sprække (01-02-01)  
9 Moræneler Delvist sandet - - -  

Tabel 2.1 Geologisk beskrivelse af enheder samt hydrauliske trykniveauer i moræneleren

Opdelingen er baseret på lithologiske forskelle for at anskueliggøre de zoner i moræneleren, hvor der forekommer sandslirer og naturlige sprækker. Sandslirer og naturlige sprækker optræder i de velbeskrevne boringer (kerneboringerne K1-K6) i samme niveauer. De vurderes at være dannet i forbindelse med interne gnidningsplaner (shearzoner) under aflejringen af moræneleren. Gnidningsplanerne er oftest tilnærmet horisontale. Sandslirer og naturlige sprækker i gnidningsplanerne kan have en horisontal udbredelse, som er større, end den som ses i boringerne, men oftest vil de være begrænsede.

Der er på baggrund af ovennævnte boringer konstrueret 2 geologiske profiler som repræsenterer de geologiske forhold omkring testboringerne. Profil 1 er orienteret nord-syd (MB1-MB3) mens profil 2 er orienteret vest-øst (MB4-MB8). Placeringen af profilerne er vist på figur 2.3. På profilerne er angivet enheder, sandslirer, inducerede sprækker (frakturer) og redoxgrænse. De geologiske profiler er vist i figur 2.4. De inducerede sprækker er genfundet i enhed 4, 5/6, 7, 7/8, 8 og 9. Redoxgrænsen ligger 3,5-4,5 m.u.t. i det undersøgte område.

I tabel 2.1 er grundvandsspejlet i de filtersatte enheder også angivet for januar og april måned. I den øvre moræneler (enhed 2) er vandspejlet beliggende ca. 1,0-1,5 m.u.t. i begge perioder, mens det i ca. 4,5 m’s dybde (enhed 4) er beliggende 1,4-2,0 m.u.t. i januar og 0,6-1,5 m.u.t. i april måned 2001. I ca. 8 m’s dybde (enhed 7) er vandspejlet steget kraftigt fra januar til april (efter fraktureringen) nemlig fra 4,0-4,8 m.u.t. i januar til ca. 2 m.u.t. i april måned. Årsagen til den kraftige vandspejlsstigning, specielt i 8 m’s dybde er formentlig delvis betinget af mængden af nedbør i den foregående periode. Det ville dog være forventelig, at stigningerne var størst i de øvre jordlag (enhed 2 og 4), hvilket ikke er tilfældet. En anden forklaring kan være, at der efter fraktureringen af T2 er dannet hydraulisk forbindelse dels med de øvre jordlag i 2-4 m’s dybde og dels til et underliggende indlejret sandlag i ca. 8,5 m’s dybde. Et sandlag, der ikke tidligere var påvist. Disse forhold kan have indflydelse på vandstanden i de dybe filtre.

Figur 2.4 Geologiske profilsnit 1 og 2

Figur 2.4 Geologiske profilsnit 1 og 2

2.3 Forureningsudbredelse

I forbindelse med tidligere gennemførte undersøgelser på lokaliteten /1,3/ er der påvist, at de klorerede opløsningsmidler hovedsagelig er knyttet til de øvre vandmættede dele af moræneleren, mens det underliggende primære grundvandsmagasin i mindre grad er forurenet. Der er påvist vinylklorid i det primære grundvandsmagasin i koncentrationer på op til 0,3 mg/l.

Forureningen har en horisontal udbredelse i moræneleren på ca. 15x15 meter, således at den både forekommer i baggården til renseribygningen samt under selve bygningen. Vertikalt har forureningen spredt sig til mere end 8 meters dybde i moræneleren med de højeste koncentrationer i 2,5-5 meters dybde. I 2 hotspots er der målt mere end 10 mg PCE/1 i vandfasen, hvilket svarer til 10 % af mætning i vandfasen. På baggrund af de målte høje koncentrationer forventes der at optræde frifase af klorerede opløsningsmidler på lokaliteten.

2.4 Afværgekoncept

Grundet de fysiske begrænsninger på lokaliteten i form af bygninger, udhuse mv. er traditionelle afværgemetoder i form af bortgravning af kilden næsten teknisk umulig og vil være ekstremt bekostelig. Derfor er de mulige afværgemetoder begrænset til enten afværgepumpning fra det primære grundvandsmagasin eller in-situ teknikker.

Indledende pumpetest med DPE (ca. 3 døgn pr. test) /1/ viste en influensradius på mindre end 4 meter i 3-5 m’s dybde og mindre end 2 m i 7-8 m’s dybde. Det vurderes derfor, at en afværgestrategi baseret på DPE fra traditionelt filtersatte boringer ikke vil opnå en tilstrækkelig effekt og influensradius til hindring af fortsat forureningsspredning til det primære grundvandsmagasin, idet forureningsudbredelsen under bygningen ikke vil blive oprenset. Endvidere må det forventes, at anlægget vil skulle være i drift i mange år, hvilket gør løsningen økonomisk meget dyr.

Ved at udbygge filtersatte afværgeboringer med hydraulisk frakturering, hvor der etableres sprækker med en radius på ca. 3-5 meter i forskellige niveauer (4,5 m.u.t. og 8 m.u.t) vurderes det, at de hydrauliske egenskaber vil blive forbedret, således at luft- og vandflowet til afværgeboringerne stiger markant. Endvidere vurderes det, at influensradius vil øges, og baseret på amerikanske erfaringer, bliver influensradius ofte 3 gange større end radius af selve den inducerede sprække. Endvidere er det umiddelbart vurderet, at de mindre terrænhævninger, der opnås ved at inducere sprækker under f.eks. bygninger ikke vil medføre uacceptable skader på de eksisterende bygninger og ledningsanlæg.

Såfremt der opnås de forventelige effekter ved frakturering af de lodrette testboringer under nærværende projekt er der i det udarbejdede skitseprojekt /2/ anbefalet denne løsning som dels sørger for en umiddelbar fiksering af forureningen i de øverste 8-10 m, og dels bevirker en delvis oprensning af kildeområdet. Det forventes dog, at driftstiden af afværgeanlægget stadig vil være relativ lang.

 



Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.