Manual for indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder
Bilag 4: Værktøjer til analyse af
miljøforhold
I Danmark findes den såkaldte UMIP-metoden (Udvikling af Miljøvenlige Industriprodukter), som er udviklet af Instituttet for Produktudvikling, Danmark Tekniske Universitet. UMIP-metoden er en livscyklusvurderingsmetode, der vurderer miljøeffekterne for givne produkter i deres fulde livscyklus (råvarefremstilling, produktion, transport, brug og bortskaffelse). De enkelte trin og processer i miljøvurderingsmetoden er illustreret i Box B.3 nedenfor.
Desuden har Dansk Standard netop oversat et nyt værktøj: ECOdesign PILOT. Værktøjet er på cd-rom og opdateringer sker løbende via internettet. Dette værktøj hænger nøje sammen med ISO 14062 og kan bruges til at indarbejde miljøhensyn allerede i design- og udviklingsfasen. Yderligere information om værktøjet kan findes på http://www.ecodesign.at/index.en.html.
Box B.3: Arbejdsgangen i den anvendte miljøvurderingsmetode
UMIP-metoden arbejder på følgende måde: Data om det pågældende produkts materiale, vægt, produktionssted samt hjælpeprocessers energiforbrug m.v. indtastes i computeren, som kombinerer disse data med UMIP-databasens standarddata om de pågældende materialer og processers miljøeffekter i de fulde livscyklus’er. Såfremt man har specifikke data om de pågældende materialers og processer miljøeffekter kan man udskifte data’ene i databasen.
Resultatet er en ”miljøprofil” af produktet som f.eks. kan visualiseres i form af et søjlediagram som vist i Box B.4 nedenfor.
Eksemplet i Box B.4 viser miljøprofilen af et éngangsplastbæger af polystyren (PS), under den forudsætning, at det bortskaffes ved forbrænding. Søjlediagrammet angiver produktets påvirkning af en række forskellige miljøeffekter:
- Drivhuseffekt (øget opvarmning af kloden)
- Ozonlagsnedbrydning (nedbrydning af stratosfærens ozonlag)
- Forsuring (sur nedbør)
- Fotokemisk ozon-1 (”Smog”-dannelse ved jordoverfladen)
- Næringssaltbelastning (udledning af næringsstoffer til vandløb og havområder)
- Human toksicitet (giftighed over for mennekser)
- Øko-tiksicitet (giftpåvirkning i naturen)
- Persistent toksicitet (lang tids giftpåvirkning)
- Volumenaffald (frembringelse af fast affald)
- Farligt affald (frembringelse af olie- og kemikalieaffald)
- Radioaktivt affald (affald fra bl.a. atomdrevne kraftværker)
- Slagge og aske (restprodukter fra kraftværker og forbrændingsanlæg).
For at kunne sammenligne de forskellige miljøeffekter er de opgjort i en fælles enhed, Pt (y-aksen (1,8E-02 betyder 1,8 i minus anden potens)). Denne enhed er defineret som den årlige miljøbelastning (i referenceåret 1990), som en gennemsnitsborger har i det område, som miljøeffekten påvirker. For globale effekter som drivhuseffekt og ozonlagsnedbrydning er dette område hele jorden, mens det for lokale effekter som volumenaffald er Danmark.
De enkelte søjler er desuden opdelt i de enkelte faser, så man kan se, hvilke faser i produktets livscyklus, der bidrager mest til en bestemt miljøeffekt.
Af miljøprofilen fremgår det bl.a., at plastbægerets bidrag til drivhuseffekten og forsuringen især stammer fra råvarefremstillingen og produktionen. Desuden ses at bægeret ved bortskaffelse reducerer forsuringen, idet det ved forbrændingsanlæg med energiudnyttelse erstatter energifremstilling på kraftværker, der benytter fossile brændstoffer. Endelig ses det, at toksiciteten (giftigheden) i høj grad er knyttet til produktionen af bægrene. Frembringelsen af radioaktivt affald er knyttet til produktionen af bægrene, som foregår i udlandet, og hvor der bl.a. er anvendt el, fremstillet på kernekraftværker.
I et produkts udviklingsfase kan man variere de forskellige parametre, f.eks. materialevalg og energiforbrug, og ved at anvende UMIP-metoden kan man således se, hvilke af valgene der miljømæssigt er de mest optimale.
UMIP-metoden er således et godt værktøj til at udvikle produkter på den miljømæssigt mest optimale måde. Hvis man i øvrigt har bedre baggrundsdata, end dem der allerede ligger i UMIP-databasen kan man som sagt skifte dem ud, og derfor få et endnu mere præcist billede af miljøeffekterne.
Ved at indbygge en vægtningsmetode for de forskellige miljøpåvirkninger i en LCA kan den give et mere entydigt svar på et produkts samlede miljøpåvirkning. Der er udviklet computermodeller for LCA’er, som på grundlag af produkt-specifikationer kan opstille miljøprofiler eller beregne den samlede miljøbelastning for givne produkter.
Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.