| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bekæmpelse af stor nåletræsnudebille uden pesticider

2 Baggrund og nuværende videngrundlag

Stor nåletræsnudebille - Hylobius abietis - er det væsentligste skadedyrproblem i forbindelse med genetablering af nåleskov i Danmark. Skaderne ses primært i hele Vestjylland, Midtjylland, Nordjylland, dele af Sjælland samt Bornholm. Her foretages rodhalssprøjtning med insekticider på næsten samtlige nyplantede nåletræer etableret i skovkulturer. Udgiften til behandlingen er på ca. 1000 - 1500 kr. pr. ha., hvilket på landsbasis vil sige ca. 5,3 mill. kr. pr. år.

De voksne snudebiller tiltrækkes til nyligt afdrevne nåletrækulturer pga. stød og rødders duftafgivelse (monoterpener og ethanol). De foretager et modningsgnav på en eventuel skærm og skærmtræernes rødder, nabo-bevoksninger, på rodhalsen af nyplantede nåletrækulturer samt anden vegetation. Gnavet på de nyplantede træers rodhals kan skade disse og forårsage at de går ud. Efter parring lægges æggene i stødene, og larverne lever under barken indtil de klækker som voksne individer ca. to år er senere. Herefter vil de opsøge nye egnede ynglesteder. Snudebillerne kan blive op til 4 år gamle.

En række af de hidtil anvendte insekticider er ikke længere godkendt. Aktuelt er indført et generelt EU-forbud mod permethrin, som hidtil har været det hyppigst anvendte middel til rodhalsbehandling mod Hylobius. Ifølge den frivillige aftale mellem Miljøministeriet og de offentlige myndigheder standsede al brug af pesticider på offentlige arealer pr. 1. januar 2003. Alt dette har i høj grad aktualiseret behovet for at finde andre og alternative håndteringsmetoder mod stor nåletræsnudebille. Stormfaldssituationen har givet øget plantningsaktivitet og problemerne med Hylobius er således særdeles aktuelle.

Dette projekt er udarbejdet, så det vurderer effekten af forstlige tiltag (skærm, jordbearbejdning, træartsvalg) med mekanisk Hylobius-afværgelse (voks, kraver).

Projektet falder desuden i forlængelse af en udredning, som opsumerer alle hidtidige indenlandske og udenlandske resultater af relevans for danske forhold. (Pedersen & Ravn, 2000, omtalt i SKOVEN 5:249-253, (Ravn, Pedersen & Nielsen, 2000)).

2.1 Skærmstilling

Skærmstilling synes - i hvert fald indtil stormfaldet dec. 1999 - at vinde indpas mange steder i landet. En del skovdistrikter havde påbegyndt denne etableringsform - andre havde og har planer om at indføre skærmstilling i så stort omfang som muligt i nær fremtid. Valget af skærmstillingens tæthed varierer fra 150 til 1000 træer pr. ha. afhængig af skærmens højde, skærmens træart og kulturtræarten. De fleste vælger en skærmtæthed på ca. 300-400 træer pr. ha. Stormfaldsrisiko betragtes som et væsentligt problem ved brug af rødgran som skærm, især på arealer med høj grundvandstand, eller på særligt vindudsatte områder som f.eks. Vestjylland og Bornholm. Desuden opstår der en forøget risiko for angreb af barkbiller, især typografen (Ips typographus).

I forbindelse med denne udredning blev en række skovdistrikter udspurgt om deres erfaringer. På Lovrup skovpart (Lindet statsskovdistrikt) havde man før stormfaldet haft så gode erfaringer med skærmforyngelse (skærmstilling af sitka- og rødgran), at man regnede med udelukkende at etablere skærmforyngede kulturer i fremtiden, hvorved man forventede at insekticid behandling af de nyplantede nåletrækulturer helt ville kunne undlades. Den anvendte skærmtæthed var hér planlagt til ca. 1000 træer pr. ha., som efterfølgende tyndes en til to gange for endelig at blive afdrevet helt fire til seks år efter kulturetableringen. Under en sitkagranskærm blev der i foråret 1999 plantet rødgran, som man undlod at permetrin-behandle. Ved en gennemgang af kulturen i august måned 1999 sås ingen Hylobius-skader på planterne i det hele taget. Der var på distriktet planer om at udtynde en rødgranbevoksning til 50% med flere efterfølgende udtyndinger over nogle år. Efter første udtynding ville en ny kultur kunne blive etableret. Stormfaldet væltede bogstavelig talt disse planer, men erfaringerne indtil da er stadig anvendelige.

Også på Jels skovpart (Haderslev statsskovdistrikt) har man med en skræmtæthed på ca. 200 rødgran og douglas gran opnået gode resultater uden insekticidbehandling af nåletræforyngelser.

Så positive resultater er ikke opnået af de øvrige adspurgte distrikter rundt om i landet. Fra flere distrikter og skovdyrkerforeninger rapporteres, at man i enkelte år har forsøgt at undlade insekticidbehandling i kulturer etableret under skærm, men at dette flere gange har resulteret i kraftige skader. Andre har observeret positive effekter af skærmforyngelse, men ikke på lige fod med insekticidbehandling.

Det må derfor konkluderes, at erfaringerne med effekten af skærmforyngelsen kan være meget varierende. Forhold af stor betydning syntes at være tætheden af skærmen samt udførelsen af den mekaniske jordbehandling under skærmen. Desuden må det forventes, at lokalvariationen i Hylobius-bestanden og klimatiske faktorer påvirker angrebsgraden. Hvis skræmstilling kombineres med andre modforholdsregler må de skadereducerende effekter forventes at være additive.

2.2 Alternative afværgeforanstaltninger

Der er efterhånden afprøvet et stort antal forebyggende foranstaltninger og alternative bekæmpelsesmetoder i forsøget på at gøre kultureableringen af nåletræer uafhængig af brugen af insekticider. Disse forsøg har især fundet sted i Sverige. Den største indsats hidtil er lagt i forsøget på at udvikle og afprøve mekaniske barierer og belægninger, der påføres planterne ved kulturstart, og som skal forhindre Hylobius i at foretage gnav på rodhalsen af planterne. Ved projektets start syntes produkterne: “Hylostop”, “Bugstop” og “Beta-Q” at være de mest lovende, men de anvendtes endnu ikke kommercielt. Desuden har en række kulturtekniske tiltag vist sig at kunne reducere omfanget af skaderne. De væsentligste tiltag er: Skærmstilling og mekanisk jordbearbejdning. Forsøg, der involverer biologisk bekæmpelse af Hylobius samt manipulation af stødene som ynglested, er nylig udført i Sverige. Desuden arbejdes der flere steder på dels at lave et moniterings- og varslingssystem og dels en risikovurdering, der kan anvendes på de enkelte lokaliteter.

På baggrund af de hidtil opnåede resultater anbefaledes skovbrugere i danske skove beliggende i højrisiko-områder at anvende en kombination af følgende metoder til reducering af skadeomfanget (Ravn et al. 2000):

  • Kulturetablering under skærm med skærmtætheder på min. 150 træer pr. ha.
  • Mekanisk jordbehandling og dermed etablering af planterne i mineraljordsbed.
  • Konsekvent valg af fireårige kulturplanter af god kvalitet
  • Kulturetablering i efteråret, så vidt det er muligt
  • Undgå tynding eller afdrivning af kulturer beliggende med indbyrdes afstande på mindre end 50m.
  • Braklægning af arealer efter afdrift i ca. fire år før kulturetablering finder sted eller etablering af forkultur bestående af løvtræarter.
  • Rodhalssprøjtning af kulturer efter at angreb er registreret kan anvendes, hvis dette er tilladt på arealet, og hvis det vurderes, at angrebet vil føre til omfattende skader.

Alternativt må man acceptere en vis planteafgang og efterbedre kulturen én til to gange.

Der var behov for at afprøve de alternative afværgemetoder under danske forhold og i kombination med jordbearbejdning og skærmstilling. Et behov som dette projekt blev iværksat for at imødegå.

2.3 Økonomien

Også i henseende til den økonomiske skade som arten påfører skovbruget og skovejerne er stor nåletræssnudebille er et af de mest betydende skadedyr i europæisk skovbrug.

Weslin (1998) angiver således at afhjælpning af snudebilleskader i Sverige ved hjælp af efterbedring af kulturer med mere end 25% planteafgang ville koste 329 mio. SEK hvert år, svarende til ca. 1.500 SEK pr ha kulturareal i alt eller ca. 2.140 SEK pr efterbedrede ha. Som alternativ til efterbedring angives planting af 20% flere planter pr ha samt anvendelse af mekanisk beskyttelse at ville koste 237 mio. SEK pr år.

Pedersen & Ravn (2000) angiver at snudebillebekæmpelse med pyrethroider årligt koster det danske skovbrug 5,3 mio. DKR.

I Storbritanien angives Hylobius årligt at medføre skader på nåletræskulturer til en værdi af ca. 8 mio.GBP (Annon. 2003).

Fælles for ovenstående kilder er dog at de ikke i særlig høj grad undersøger de driftsøkonomiske konsekvenser ved valg af forskellige metoder til forebyggelse eller behandling af snudebilleskader.

Afsnit 4.3 vil analysere de driftssøkonomiske effekter forbundet med anvendelsen af forskellige metoder til bekæmpelse eller afværgning af snudebiller i nåletrækulturer.

2.4 Skaderisiko - afstand mellem afdrifter

Da snudebillerne kan bevæge sig flere km for at finde en egnet afdrift til yngleplads, vil det være umuligt at lave en tilstrækkelig afstand mellem afdrifterne for helt at kunne undgå indflyvning fra andre afdrifter. Men det er i litteraturen dog nævnt, at det bør frarådes at skove nabokulturer med korte (få år) intervaller, da dette vil gøre det langt lettere for Hylobius at finde en yngleplads. Afstanden mellem afdrifterne bør derfor være mindst 50 m og adskilles af ældre bevoksninger (Ùrlander, 1998b). Antageligt forholder det sig med Hylobius som for en række barkbiller: De har en meget stor potentiel spredningsradius, men i praksis opsøger de det nærmeste egnede yngelmateriale og skadetrykket aftager ved øget afstand mellem potentielle yngle- og fødeområder. Netop dette forhold synes velegnet til undersøgelse under danske forhold pga. landskabsmosaiken af skove og omgivende land.

2.5 Igangværende hylobius-forskning

2.5.1 Danmark

Der er stor praktisk aktivitet på områderne: skærmforyngelse og mekanisk jordbehandling, og det forventes at nye forskningsprojekter kan tilknyttes disse.

På nordisk plan søges en synergi opnået vedrørende vedrørende alternative mekaniske plantebeskyttende produkter. Dette er sket via en nordisk netværskgrupe, støttet af SamNordisk Skovforskning. På Europæisk plan har Hylobius indgået i en COST-action “BAWBILT” (Bark and Wood Boring Insects in Living Trees).

2.5.2 Sverige

Imellem 1998 og 2005 løber et storstilet Hylobius-projekt af stablen i Sverige kaldet ”Snytbagge 2005”. Den samlede budgetramme er på 22 mill. SEK Man håber i løbet af denne periode, at nå et væsentligt skridt videre i kampen mod den plagsomme snudebille. De 22 mill. er fordelt på en lang række indsatsområder. Størsteparten af bevillingen går dog til: Mekanisk beskyttelse, gnav-afskrækkende midler, kulturtekniske tiltag samt kombinationer af alle disse områder. Man har fra start haft følgende målsætninger:

Mekanisk beskyttelse

  • Fortsat videreudvikling og afprøvning af barrierer og belægninger (formentlig primært velegnet til dækrodsplanter).

Afskrækkende midler

  • De allerede isolerede stoffer vil blive undersøgt nærmere for deres toksicitet, idet det ikke er utænkeligt, at de kan være giftige for dyr og mennesker.
  • Der vil blive forsøgt udviklet metoder, der gør stofferne mindre flygtige, mere stabile ved højere temperaturer og UV-indstråling.
  • Det vil blive undersøgt, hvorvidt mekaniske beskyttelsesprodukter og afskrækkende midler kan kombineres.

Kulturtekniske tiltag

  • Forskellige mekaniske jordbehandlingsmetoder vil blive sammenlignet, for at finde frem til den, som beskytter planterne bedst.
  • Den mest velegnede tæthed af skærmstillingen og de mest velegnede træarter til skærm, vil blive bestemt.
  • Det vil blive set nærmere på hvilke fødeemner Hylobius lever af, ved at undersøge arealer med forskellige vegetationssammensætninger.

Kombination af tiltag

  • Effekten af at kombinere både mekanisk plantebeskyttelsesmidler, mekanisk jordbehandling og skærmstilling vil blive undersøgt.
  • Der vil blive udviklet kombinationer, der kan fungere som færdige Hylobius-strategier.

Risikovurdering

  • Data fra gennemførte forsøg vil blive behandlet for om muligt at udarbejde en risikovurdering, som kan anvendes på de enkelte arealer.

Nedbrydning af stød

  • Det vil blive undersøgt hvorvidt en behandling af stød med ’pergamentsvamp’ kan reducere skaderne på behandlede arealer og dels påvirke Hylobius-populationen generelt.

Der har under dette projekts gennemførelse været nær kontakt til de andre nordiske forskere i netværksgruppen.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 September 2006, © Miljøstyrelsen.