Bekæmpelse af stor nåletræsnudebille uden pesticider
4 Resultater
4.1 Alternative afværgemetoder
4.1.1 Forskelle i skadetryk på ubehandlede træer
4.1.1.1 Gnavskala 0-1 (evt. efter omregning)
Figur 2 viser skadetryk på lokaliteterne udtrykt ved gnavskaden på ubehandlede træer. Da alle skalaer kan udtrykkes ved 0-1 skalaen, kan man i denne sammenstilling sammenligne skadetryk på tværs af alle lokaliteterne. Der er dog ikke taget højde for forskelle, der skyldes jordbehandlinger.
Figur 2. Skadetryk – opgjort efter skalaen 0-1 - på de ubehandlede træer ved alle de 35 opgørelser af gnav. Usikkerhedslinierne angiver S.E.-værdier (standardafvigelsen på middelværdierne). Hvor linierne ikke overlapper er der signifikant forskel.
Det ses, at variationen i skadetryk varierer fra næsten 0 til op mod 0,75 (på en skala fra 0-1) samt at alle niveauer herimellem er repræsenteret. Figuren kan også bruges til at illustrere, at på nogle forsøgsområder holder skadetrykket sig nogenlunde konstant (fx Frederiksborg 830c). På andre stiger det (fx Palsgaard 51) eller aftager (fx Grønske alle afd.).
4.1.1.2 Gnavskala 0-3 (evt. omregnet)
På figur 3 er vist skadetrykket ved registreringer foretaget efter 0-3 eller 0-5 skalaen (den sidste omregnet, se tabel 4). Denne skala giver et mere detaljeret indblik i skadetrykket end figur 2, men tillader sammenligning af færre lokaliteter. Forskelle i skadetryk betinget af forskelle i jordbehandling er ikke elimineret i denne fremstilling.
Figur 3. Skadetryk – opgjort efter skalaen 0-3 - på de ubehandlede træer ved alle de 35 opgørelser af gnav.
4.1.2 Fordelingen af skadeklasserne på gnavskalaen 0-3
Figur 4 viser fordelingen af de bedømte træer på de fire skadeklasser i 0-3 skalaen. Det er væsentligt på denne figur at være opmærksom på, at der kun er ganske få stærkt skadede træer (værdi 3) på de fleste lokaliteter. Således er der kun væsentlig mere end 10% i denne kategori på Frederiksborg 718 i 2003.
(evt. omregnet fra 0-5 skala eller mm² skala, se tabel 4)
Figur 4. Fordelingen af de bedømte træer på de fire skadeklasser i 0-3 skalaen.
4.1.3 Gnavskader
For at lette overblikket er der hér i rapporten kun præsenteret syntese-figurer af resultaterne. I Bilag A findes en omfattende grafisk præsentation af opgørelserne der er foretaget på de 15 forsøgsrealer gengivet med de oprindeligt anvendte skalaer.
4.1.3.1 Effekten af afværgeforanstaltninger
I figur 5 er vist hvorledes de forskellige afværgeforanstaltninger reducerer skadetrykket i forhold til de ubehandlede planter. Det fremgår af figuren, at ved et skadeindeks på fx 1,5 (på abscissen) kan afværgeforanstaltningerne reducere dette skadetryk til et på 0,7-0,8 (på ordinaten). Dvs. ca. en halvering af skadetrykket. Da der kun er sammenlignet inden for samme forsøg, er effekten af forskellige jordbehandlinger elimineret. Bemærk, at virkningen af behandlingerne er næsten ens uanset type.
Figur 5. Illustration af effekten af afværgeforanstaltning. Skadeindekset for de behandlede planter vist som funktion af skadeindekset for de ubehandlede. Alle typer af Bugstop, pyrethroid henholdsvis krave er hér slået sammen til ét.
4.1.4 Skade- og sundhedsbedømmelse
Figur 6 viser fordelingen af gnavskadeklasser (0-3) på plante-skadeindeks (0-10). Når der kan forekomme gnavskade 3 i plante-skadeindeks under 7 skyldes det, at gnav og plantesundhed vurderes samtidigt. Selvom planten er hårdt begnavet kan den se mørkegrønt og sund ud endnu (jævnfør skadeindeks, tabel 6).
Det kan være svært at vide, hvad træer i skadeklasse >7 rent faktisk er skadede eller døde af. Det kan dreje sig om sene følger af en Hylobius-skade fra året før, men det kan også skyldes, at træer der dør, gør det af en anden årsag.
Figur 6. Fordelingen af gnavskadeklasser på plante-skadeindeks. Andre skader end Hylobius-gnav kan indgå i skadeklasserne, ligeledes er skader som følge af Hylobius-gnav ikke nødvendigvis tilstede på ogørelsestidspunktet (se teksten).
Det afgørende spørgsmål i praksis vil ofte være, om træerne dør eller ej. For at illustrere hvorledes de tre typer af afværgemidler nedbringer omfanget af dødeligt gnav i de forsøg, der er gennemført i dette projekt, er alle resultater sammenstillet i figur 7. Hér er alle typer af Bugstop, pyrethroider henholdsvis kraver slået sammen. Det ses, at omfanget af dødeligt gnav kan reduceres til mellem 30% og 70%. Noget af forskellen skyldes dog, at pyrethroider ikke er anvendt hvor der har forekommet flest hylobius fx på Frederiksborg. Man må derfor konkludere, at reduktionen ved disse behandlinger ligger på 35-50%. I denne analyse er effekten af forskelle i jordbehandling elimineret, da der sker sammenligning indenfor hvert forsøg.
Figur 7. En sammenstillig af resultater fra alle de målinger, der kan repæsenteres ved gnavskala 0-3. Procentandelen af træer med dødeligt gnav (gravindeks 3) i forhold til ubehandlet.
Fig. 8. Procentdel af træer med dødelig skade (gnavindeks=3) som funktion af det gennemsnitlige gnavindeks. Procentandelen er logaritmisk transformeret (log(x+1%)). Hvert punkt repræsenterer en bestemt lokalitet, træart, jordbehandling og afværgeforanstaltning et bestemt år.
På fig. 8 kan man se, at der er en eksponentiel sammenhæng mellem det gnavskadeindeks, der er anvendt i forsøget og andelen af træer med så store gnavskader, at man må regne med at træet dør. På figuren kan man aflæse, at hvis gnavindekset falder med ca. 1,3 enheder skal man regne med at mængden af træer med dødelig skade reduceres til 1/10.
I forsøgssammenhæng er andelen af døde træer svær at arbejde med fordi den kræver et meget betydeligt antal træer. Den gode sammenhæng ovenfor betyder, at man kan anvende resultaterne fra reduktionen af gnavindekset til at undersøge effekterne af afværgeforanstaltningerne uden at have adgang til så mange træer.
4.2 Jordbehandling
En tværgående sammenligning af jordbearbejdningsmetoder vanskeliggøres af, at der ikke findes en gennemgående behandling. Forsøget fra Grønske afd. 9+10 viser, at de arealer, der kun er forberedt ved knusning, har de samme eller lidt større skader end de arealer, der er ASM-rillepløjede og at dette varierer mellem årene. Hylobius-skader ved den mere radikale dozning har klart lavere skadetryk i alle årene end de mindre omfattende jordbehandlinger. På Grønske afd. 6 kan man se, at de to radikale behandlinger, dozning og reolpløjning, giver nogenlunde samme niveau af Hylobius-skader. På Grønske afd. 80 har den radikale dozning også givet færre skader end den mildere ASM-rillepløjning.
På Frederiksborg ssd. afd. 830c, har “kokasserne” reduceret gnavskaderne betydeligt i forhold til at undlade jordbehandling. “Spaderne” har også reduceret gnavskaderne, men de virker mindre end halvt så godt som “kokasserne”. For begge behandlinger gælder, at virkningen aftager med tiden (jævnfør figur. 29-31, s. 16-17 i bilag A). På figur 9 er søgt illustreret hvorledes skadetrykket på de ubehandlede planter varierer med jordbehandlingen og i de forskellige år.
Figur 9. Illustration af skadetryk (Gnavindeks 0-3) på ubehandlede træer der står på arealer, hvor der er foretaget jordbehandling i forhold til ubehandlede træer, der står på arealer uden jordbehandling. Eksempelvis stammer de 9 prikker længst til høje på diagrammet fra Frederiksborg 830c. For bedre at kunne sammenligne de enkelte forsøg er skadetrykket på Y-aksen relateret til den mindst indgribende jordbehandling (MIB) ved at danne en ratio mellem gnavskader ved en given behandling og gnavskaderne ved mindst indgribende behandling. Herved bliver ratioen altid 1 for mindst indgribende jordbehandling. “Spade”-behandling reducerer således skadetrykket til 80-70% og “kokasse” reducerer skadetrykket 65-20% i forhold til ingen behandling ved et ret højt skadetryk. ”Dozer” reducerer skadetrykket til ca. 40% (0-70%) i forhold til ”ASM rillepløjning” eller ”kun knust” ved et lavt skadetryk.
4.3 Økonomivurdering
I følgende afsnit gennemgås resultaterne af vurderingen af de økonomiske konsekvenser ved valg af forskellige bekæmpelses- eller afværgemekanismer mod snudebilleangreb. For alle følgende figurer vises det beløb pr plante, der er til rådighed for gennemførelsen af én eller anden form for snudebillebeskyttelse, det være sig mekanisk eller kemisk, for at opnå en tilsvarende bevoksningskvalitet (antal levende planter) som i de ubehandlede parceller.
4.3.1 Gludsted Plantage, Palsgård Statsskovdistrikt
Figurerne 10-11 viser resultaterne baseret på rødgran udplantet under skærm i to afdelinger i Gludsted Plantage under Palsgård Statsskovdistrikt.
Figur 10. Acceptabel omkostning pr plante, der kan investeres for at opnå en bevoksningskvalitet, der er lige så god som i de ubehandlede parceller. Gældende for rødgran i afd. 51 i Gludsted Plantage.
Figur 11. Acceptabel omkostning pr plante, der kan investeres for at opnå en bevoksningskvalitet, der er lige så god som i de ubehandlede parceller. Gældende for rødgran i afd. 141 i Gludsted Plantage.
I afdeling 51 (figur 10) ses det, at de mekaniske kraver og pyrethroid alle levner 48 ører pr plante til behandlingen. Når de alle ligger på samme niveau skyldes det at dødeligheden i forsøgsleddene med Snäppskyddet, KANT og pyrethroid har været under 10%. Der har således ikke været behov for efterbedring, og det er derfor kun dødeligheden i de ubehandlede parceller, der indgår i den økonomiske model. Bug-stop viser en negativ værdi fordi den gennemsnitlige dødelighed i de Bug-stop behandlede parceller har været større end i de ubehandlede parceller, og i de situationer efterlades der ikke noget beløb til rådighed til gennemførelse af beskyttelsesforanstaltninger.
I afd. 141 (figur 11) har skadetrykket været større og i alle behandlinger har dødeligheden været så stor at det har udløst efterbedring. Dog har tre af beskyttelsesforanstaltningerne haft større dødelighed end de ubehandlede planter. Det er kun til anvendelse af pyrethroider der levnes et fribeløb på 11 ører pr plante.
Tilsvarende vurderinger er gennemført for lokaliteter og arter hvor der kun har været afprøvet forskellige afværgeforanstaltninger mod snudebiller. Resultaterne er gengivet og kommenteret i bilag C.
4.3.2 Betydningen af variation
Det er normalt i forsøg af denne slags, at der er en meget stor variation i resultaterne, og således ses der også i dette forsøg meget store variationer i dødelighed inden for samme lokalitet og mellem lokaliteter for samme beskyttelsesforanstaltning.
Denne variation har også betydning for resultaterne af den økonomiske vurdering idet det i høj grad har betydning for valget mellem forskellige beskyttelsesforanstaltninger. Variation findes for alle parametre i den økonomiske model (side18). Variationen i dødelighed er estimeret på baggrund registrerede data i forsøgsarealerne, mens variationen i omkostningsparametre er baseret på lokale erfaringer og indgåede plantehandler fra Statsskovenes Planteavlsstation. Omkostningsparametre er vist i tabel 7. Dødeligheds- og omkostningsparametre indgår i den økonomiske vurdering under en antagelse om at de er indbyrdes uafhængige og normalfordelte.De hidtidige resultater (figur 10, 11 og bilag C) har taget udgangspunkt i middeldødeligheden for hvert forsøgsled på hver lokalitet. Vurderingen af variationens betydning tager udgangspunkt i den gennemsnitlige dødelighed for alle lokaliteter fordelt på de arter, der indgår i forsøgene.
Resultaterne er vist i figur 12-21.
4.3.2.1 Rødgran
De følgende to figurer viser resultaterne for rødgran for alle lokaliteter. Beskyttelsesmetoderne synes at gruppere sig i to hvor der til anvendelsen af Hylostop eller pyrethroider er et råderum på 92 ører pr plante, mens der til anvendelsen af Bugstop, Snäppskyddet eller KANT er et råderum på 44 til 48 ører pr plante.
I gruppen med størst råderum varierer konfidensintervallet omkring gennemsnittet. Anvendelsen af pyrethroider varierer med 2 ører pr plante på hver side af gennemsnittet, Hylostop tilsvarende med 9 ører pr. plante.
I den nedre del af råderummet er der også forskel på variationen idet den er 4-10 ører pr. plante på hver side af gennemsnittet.
Figur 12. Middelværdi og 95% konfidensinterval for acceptabel meromkostning i forhold til ubehandlet. Gældende for rødgran som gennemsnit for alle lokaliteter.
Nedenstående figur viser for rødgran sandsynligheden for at gennemførelsen af en given beskyttelsesforanstaltning til en given pris viser sig at være en god investering. Det ses at hvis pyrethroider eller Hylostop kan anvendes for 75 ører pr plante vil der med udgangspunkt i forsøgets resultater og den økonomiske model være ca. 13% chance for at det bliver en dårlig investering, og dermed 87% chance for at det bliver en god investering. Koster samme indgreb i stedet 1 kr. pr plante er der ca. 70% chance for økonomisk fiasko og dermed kun 30% chance for økonomisk succes.
Figur 13 Sandsynlighedsfordeling for chancen for at gennemførelsen af en given beskyttelsesforanstaltning til en given pris efterfølgende viser sig som en god investering. Kurverne for Hylostop og pyrethroid er sammenfaldende.
4.3.2.2 Sitka
For sitka, som er vist i de følgende to figurer, opnår de tre beskyttelsesforanstaltninger samme rådighedsbeløb. Dette skyldes at alle tre foranstaltninger har formået at holde dødeligheden under 10%, mens den i de ubehandlede parceller har været ca. 30% som gennemsnit.
Der er således som gennemsnit ca. 1,50 kr. pr plante til rådighed for gennemførelsen af alle beskyttelsesforanstaltninger. Konfidensintervallet for pyrethroider ligger mellem 1,09 og 1,91 kr. pr plante, mens Bugstop og Snäppskyddet ligger mellem 1,18 og 1,82 kr. pr plante.
Figur 14. Middelværdi og 95% konfidensinterval for acceptabel meromkostning i forhold til ubehandlet. Gældende for sitka som gennemsnit for alle lokaliteter.
De tre beskyttelsesforanstaltninger giver alle en planteafgang under 10%, og således er det kun dødeligheden i de ubehandlede parceller, samt omkostningsparametre, der indgår i den økonomiske model. Derfor er middelværdi og spredning ens for de tre metoder som det også ses af nedenstående figur.
Figur 15. Sandsynlighedsfordeling for chancen for at gennemførelsen af en given beskyttelsesforanstaltning til en given pris efterfølgende viser sig som en god investering. Kurverne for Snäppskyddet, Bugstop og Pyrethroid er sammenfaldende.
Kan de tre metoder til beskyttelse af planter gennemføres for 1 kr. pr plante er der 86% chance for, at det viser sig som en økonomisk fordelagtig disponering, og 14% chance for det modsatte.
4.3.2.3 Lærk
I forsøgene med lærk er forskellen i gennemsnitlig planteafgang mellem de pyrethroidbehandlede og de Snäppskydd-behandlede planter ikke særlig stor. Alligevel viser nedenstående figur at der er stor forskel i det økonomiske råderum til plantebeskyttelse de to beskyttelsesforanstaltninger imellem. Dette skyldes at der ved brug af Snäppskyddet er opnået en planteafgang lidt under 10%, som altså ifølge den økonomiske model ikke udløser omkostninger til efterbedringer. I modsætning hertil er der for planter beskyttet med pyrethroider konstateret en dødelighed lidt over 10%, med efterbedring til følge.
Figur 16. Middelværdi og 95% konfidensinterval for acceptabel meromkostning i forhold til ubehandlet. Gældende for lærk som gennemsnit for alle lokaliteter.
Chancen for økonomisk succes ved anvendelsen af pyrethroider er som vist på nedenstående figur begrænset. Med udgangspunkt i forsøgenes resultater vil behandling gennemført til så lidt som 15 ører pr plante i 50% af tilfældene ikke være nogen god investering. Det meget begrænsede økonomiske råderum følger af at der i ca. 1/3 af eksperimenterne er set større planteafgang i de pyrethroidbehandlede end i de ubehandlede parceller.
Ved anvendelse af Snäppskydd er der større rum for succes da prisen skal over ca. 80 ører pr plante før risikoen for fiasko er større end chancen for succes.
Figur 17. Sandsynlighedsfordeling for chancen for at gennemførelsen af en given beskyttelsesforanstaltning til en given pris efterfølgende viser sig som en god investering. Gældende for lærk som gennemsnit for alle lokaliteter.
4.3.2.4 Douglas
De forsøg, der indeholder douglas er generelt præget af meget stor planteafgang, men der er ikke set den store effekt af beskyttelsesforanstaltninger. Den gennemsnitlige planteafgang for ubehandlede planter ligger på ca. 30%, mens den for beskyttede planter ligger på 30-37%. Det er kun de pyrethroidbehandlede planter, der er på overlevelsesniveau med de ubehandlede. Større dødelighed blandt beskyttede planter end blandt ubehandlede levner selvsagt ikke noget økonomisk råderum til gennemførelse af beskyttelsen.
Figur 18. Middelværdi og 95% konfidensinterval for acceptabel meromkostning i forhold til ubehandlet. Gældende for douglas som gennemsnit for alle lokaliteter.
Douglas adskiller sig i forhold til tidligere beskrevne arter ved en meget stor variation i planteafgang, og dette afspejler sig i den meget store variation i det økonomiske råderum som fremgår af figur 18. Der er således fra -30 til 35 ører pr plante til rådighed til anvendelse af pyrethroider, mens der fra -70 til -5 og -35 til 20 ører pr plante til anvendelse af hhv. Snäppskyddet og Bugstop.
Figur 19. Sandsynlighedsfordeling for chancen for at gennemførelsen af en given beskyttelsesforanstaltning til en given pris efterfølgende viser sig som en god investering. Gældende for douglas som gennemsnit for alle lokaliteter.
Den store variation vist i figur 18 afspejler sig også i de meget flade kurver for sandsynlighedsfordelingen vist i figur 19. For alle tre beskyttelsesforanstaltninger ses det, at selv om de kunne gennemføres næsten gratis ville det i mange tilfælde ikke være en god forretning.
4.3.2.5 Skovfyr
I forsøgene med skovfyr har både Snäppskyddet og pyrethroider formået at holde planteafgangen under 10%, mens ca. 20% af planterne i de ubehandlede parceller er døde som følge af snudebiller. Dette giver for begge beskyttelsesforanstaltninger et rådighedsbeløb på ca. 90 ører pr plante. Som det ses af nedenstående figur er der dog meget stor variation i dette rådighedsbeløb. Det svinger fra 0 til næsten 2 kr. pr plante.
Figur 20. Middelværdi og 95% konfidensinterval for acceptabel meromkostning i forhold til ubehandlet. Gældende for skovfyr som gennemsnit for alle lokaliteter.
Variationen afspejler sig også i sandsynligheden for succes. Selv om pyrethroidbehandling (og Snäppskyddet) kan anvendes for 50 ører pr plante vil det i ca. 40% af tilfældene vise sig ikke at være en god forretning.
Figur 21. Sandsynlighedsfordeling for chancen for at gennemførelsen af en given beskyttelsesforanstaltning til en given pris efterfølgende viser sig som en god investering. Gældende for skovfyr som gennemsnit for alle lokaliteter. Kurverne for Snäppskyddet og pyrethroid er sammenfaldende.
4.3.3 Baggrundsbelastning
Den store betydning af variationen i dødeligheds indflydelse på det økonomiske råderum til beskyttelsesforanstaltninger gør det ikke lettere for skovbrugets praksis at beslutte i en given situation om en kultur skal beskyttes eller ej. Beslutningen hviler på én forudsætning, risikoen for at en given kultur vil opleve et kraftigt angreb af snudebiller. Denne risiko ligger det ikke inden for rammerne af denne undersøgelse at beskrive, den må baseres lokale erfaringer.
Figur 22 viser sammenhængen mellem baggrundsbelastningen og det økonomiske råderum til beskyttelsesforanstaltninger. Baggrundsbelastningen er defineret som middeldødelighed for en given træart i ubehandlede parceller på en given lokalitet.
Figur 22. Sammenhæng mellem planteafgang i ubehandlede parceller og tilhørende acceptabel meromkostning i forhold til ubehandlet fordelt på forskellige beskyttelsesforanstaltninger.
For Bugstop, Snäppskydd og pyrethroidbehandling ses der en rimelig lineær sammenhæng mellem baggrundsbelastning og rådighedsbeløb til beskyttelsesforanstaltninger, og som forventet stiger rådighedsbeløbet med stigende baggrundsbelastning. For Hylostop og KANT er materialet for lille til med rimelighed at beskrive lineære sammenhænge.
Hvis baggrundsbelastningen i en given kultur forventes at ligge under grænsen for iværksættelse af efterbedring, som i denne analyse er sat til 10%, altså at det forventes at mindre en 10% af planterne vil dø som følge af snudebiller, vil der ikke være noget økonomisk rationale i at beskytte planterne.
Ved forventninger om større dødelighed af ubeskyttede planter f.eks. 20%, vil det med udgangspunkt i resultaterne fra dette forsøg være rimeligt at anvende ca. 50 ører pr plante til at beskytte dem med Bugstop, mens der med rimelighed kan anvendes ca. 70 ører pr plante til Snäppskyddet eller pyrethroidbehandling.
4.3.4 Jordbearbejdning
To af lokaliteterne i denne undersøgelser har indeholdt nøjere studier af jordbearbejdningens effekt på omfanget af snudebille angreb. Effekten på skader og planteroverlevelse er beskrevet ovenfor, mens betydningen for økonomien beskrives i det følgende.
4.3.4.1 Grib Skov, Frederiksborg Statsskovsistrikt
I Grib Skov under Frederiksborg Statsskovdistrikt er der i lighed med undersøgelserne af alternative afværgeforanstaltninger anvendt metoder til jordbearbejdning, som det kan være vanskeligt umiddelbart kan fastsætte en pris på.
Spadebearbejdning er udviklet i Sverige og går ud på at det øverste del af jorden vendes inden plantning. I modsætning til den normale svenske praksis (hùglægning) hvor det opvendte jord lægges ved siden furen, lægges ved spadebearbejdning jorden tilbage i furen blot vendt 180 grader. Der findes pt. ingen redskaber, der kan udføre operationen på rationel vis, men i forskellige forsøg er det udført med gravemaskine eller, som i dette forsøg, manuelt med spade.
Kokasse bearbejdning er ikke en egentlig jordbearbejdning. Rundt om planten udlægges et lag af blandet materiale, der skal reducere omfanget af snudebille-kader. Til denne løsning findes pt. heller ingen udviklet teknik, der muliggør en rationel udlægning.
Da udgangspunktet i høj grad ligner det, der ligger til grund for de økonomiske vurderinger af afværgeforanstaltninger (vurdering af ikke prissatte metoder) er der anvendt samme model og antagelser til vurderingen af jordbearbejdningsmetodernes acceptable meromkostning i forhold til ingen jordbearbejdning.
Resultatet er vist i figur 23.
Figur 23. Acceptabel meromkostning til gennemførelse af jordbearbejdning i forhold til ingen jordbearbejdning for at opnå samme bevoksningskvalitet.
Som det ses af figuren giver begge alternativer en bedre overlevelse end ingen jordbearbejdning, og der efterlades således et positivt rådighedsbeløb til gennemførelsen af de alternative metoder på hhv. 1,19 kr. og 74 ører for spadebearbejdning og kokassebearbejdning.
4.3.4.2 Det Grønske Skovdistrikt
På Det Grønske Skovdistrikt indeholder forsøgene også undersøgelser af forskellige jordbearbejdningsmetoders indflydelse på omfanget af snudebilleskader. På lokaliteten er der kun anvendt kendte teknologier og derudover er der ingen behandlinger uden jordbearbejdning. Derfor sigter den økonomiske vurdering ikke mod fastsættelse af et evt. rådighedsbeløb til gennemførelse af jordbearbejdning, men mod fastsættelse af prisen pr overlevende plante ved forskellige jordbearbejdningsmetoder. I lighed med tidligere vurderinger er det kun dødeligheden forårsaget af snudebiller, der indgår.
Vurderingen er baseret på distriktets egne erfaringer og prisfastsættelse af de forskellige jordbearbejdningsmetoder.
Input til vurderingerne er vist i nedenstående tabel.
Tabel 8. Omkostninger til gennemførelse af forskellige former for jordbearbejdning og kulturarbejder. Baseret på erfaringer fra Det Grønske skovdistrikt.
| KULTUROMKOSTNINGER | ||||||
| Aktuel | Maks. | Middel | Min. | Stdafv. | ||
| < 1 ha | 1-5 ha | > 5 ha | ||||
| Kr. pr time/stk. | Kr. pr ha | Kr. pr ha | Kr. pr ha | Kr. pr ha | ||
| Dozer | 1.000 | 5.000 | 10.000 | 6.000 | 5.000 | 1.250 |
| Overfladisk knusning | 1.000 | 4.000 | 8.000 | 5.000 | 4.000 | 1.000 |
| ASM | 450 | 1.800 | 3.000 | 2.000 | 1.800 | 300 |
| Reolpløjning | 450 | 2.500 | 5.000 | 3.500 | 3.000 | 500 |
| 4.000 planter pr ha | 2,5 | 10.000 | 12.000 | 10.000 | 10.000 | 500 |
| Plantning | 1,0-1,5 | 4.000 | 6.000 | 5.000 | 4.000 | 500 |
Resultaterne er baseret på data fra parceller hvor planterne ikke er blevet beskyttet mod snudebiller. Jordbearbejdning har ikke kun en indflydelse på omfanget af snudebilleskader. Også overlevelsen generelt og væksten vil variere ved forskellige bearbejdningsmetoder (Bentsen 2003). I dette forsøg er der ikke foretaget registreringer af planternes vækst, hvorfor det ikke er muligt at vurdere jordbearbejdningens indflydelse på alle relevante faktorer. Analysen tager således afsæt i en antagelse om at ”alt andet er lige”.
Resultaterne af den økonomiske analyse er vist nedenfor i figur 24-28.
4.3.4.3 AFD 6 – Det grønske
I afdeling 6 er der anvendt to forskellige jordbearbejdningsmetoder til forskellig pris, som resulterer i forskellig overlevelse. Dozning og dybdepløjning har en positiv effekt på overlevelsen i forhold til dozning alene, men effekten er ikke stor nok til at retfærdiggøre den ekstra investering. Prisen pr plante, der overlever de første 3 kulturår er ca. 50 ører højere ved den dozede og dybdepløjede behandling end ved den kun dozede.
Når der ses på de gennemsnitlige priser ligger niveauet ca. 50 ører højere pr levende plante, men relationen mellem de to jordbearbejdningsmetoder er den samme.
Denne forskel på aktuelle omkostninger og gennemsnitlige omkostningner er konsekvent for de følgende figurer. Årsagen til dette skal findes i distriktets konsekvente brug af dækrodsplanter til forsøgsarealerne, samt at jordbearbejdningen er foretaget i forbindelse med tilplantning efter stormfaldet i december 1999. Der er altså tale om store arealer, der er bearbejdet.
Figur 24. Pris pr overlevende plante ved forskellige former for jordbearbejdning. Gældende for rødgran på Det Grønske skovdistrikt, afd. 6. Søjlerne er baseret på de aktuelle omkostninger forbundet med jordbearbejdning forud for forsøgsanlægget. Den vandrette streg er baseret på gennemsnitlige omkostninger for tilsvarende kulturetableringstiltag på distriktet, samt deres variation angivet som 95% konfidensinterval.
4.3.4.4 AFD. 9/10 – Det Grønske
I afdeling 9/10 indgår tre forskellige arter, rødgran, lærk og douglas, der er etableret efter tre forskellige jordbearbejdningsmetoder, Dozning, overfladisk knusning med efterfølgende rillepløjning med ASM kulturplov og overfladisk knusning alene.
Resultaterne er vist i figur 25-27.
Figur 25. Pris pr overlevende plante ved forskellige former for jordbearbejdning. Gældende for douglas på Det Grønske skovdistrikt, afd. 9/10. Søjlerne er baseret på de aktuelle omkostninger forbundet med jordbearbejdning forud for forsøgsanlægget. Den vandrette streg er baseret på gennemsnitlige omkostninger for tilsvarende kulturetableringstiltag på distriktet, samt deres variation angivet som 95% konfidensinterval.
Figur 26. Pris pr overlevende plante ved forskellige former for jordbearbejdning. Gældende for lærk på Det Grønske skovdistrikt, afd. 9/10. Søjlerne er baseret på de aktuelle omkostninger forbundet med jordbearbejdning forud for forsøgsanlægget. Den vandrette streg er baseret på gennemsnitlige omkostninger for tilsvarende kulturetableringstiltag på distriktet, samt deres variation angivet som 95% konfidensinterval.
Figur 27. Pris pr overlevende plante ved forskellige former for jordbearbejdning. Gældende for douglas på Det Grønske skovdistrikt, afd. 9/10. Søjlerne er baseret på de aktuelle omkostninger forbundet med jordbearbejdning forud for forsøgsanlægget. Den vandrette streg er baseret på gennemsnitlige omkostninger for tilsvarende kulturetableringstiltag på distriktet, samt deres variation angivet som 95% konfidensinterval.
Figurerne viser meget ensartede relationer mellem jordbearbejdningsmetoder for alle tre arter. Knusning er den billigste form for jordbearbejdning, men har i de fleste tilfælde medført så stor overdødelighed i forhold til de andre metoder at prisen pr overlevende plante bliver højest.
Også den dyreste form for jordbearbejdning (knusning + ASM kulturplov) falder i de fleste tilfælde bedre ud end den billigste.
Den metode, der i alle tilfælde har givet det bedste forhold mellem bearbejdningsomkostning og overlevelse er dozeren, der ret konsekvent giver en pris pr overlevende plante omkring 5,5 kr. baseret på gennemsnitstal, mens de to andre jordbearbejdningsmetoder giver priser pr overlevende planter mellem 6 og 12 kr.
4.3.4.5 Afd. 80 – Det grønske
I afdeling 80 er der også anvendt to forskellige metoder til jordbearbejdning. Dozning og overfladisk knusning med efterfølgende rillepløjning med ASM kulturplov.
Figur 28. Pris pr overlevende plante ved forskellige former for jordbearbejdning. Gældende for rødgran på Det Grønske skovdistrikt, afd. 80. Søjlerne er baseret på de aktuelle omkostninger forbundet med jordbearbejdning forud for forsøgsanlægget. Den vandrette streg er baseret på gennemsnitlige omkostninger for tilsvarende kulturetableringstiltag på distriktet, samt deres variation angivet som 95% konfidensinterval.
I dette tilfælde falder den billigste metode ud som bedst idet, der er meget stor forskel i overlevelsen de to metoder imellem. Således er der 100% overlevelse i de dozede parceller, mens ca. 60% af planterne i de knust og rillepløjede parceller er døde. Det ses også i den temmelig store forskel, der er i pris pr overlevende plante.
4.4 Hugststyrke og afstand
4.4.1 På afdelingsniveau
Kort over det undersøgte areal er vist i figur 29, i figur 30 er vist L4-funktioner for forskellige skadeklasser (ingen gnav, 0-200 mm² gnav, 200-400 mm² gnav, mere end 400 mm² gnav). I figur 31 er vist samhørende observationer af gnav og henholdsvis afstand til nærmeste stød og stødindex. Stødindex angiver summen af stødareal divideret med afstanden fra plante til stød.
L4-funktionerne (figur 30) angiver afvigelsen fra det forventede antal planter per arealenhed. Afvigelsen er en funktion af skala (areal), hvilket i figur 30 er undersøgt og angivet som radius i cirkulære prøveflader (radius er angivet i meter på x-aksen). Fx for skadeklasse 0-200 mm² er der, for cirkulære prøveflader med radius 1,5m, 4 planter færre end det må forventes, hvis planterne er tilfældigt fordelt. Dette er udtryk for en regularitet i fordelingen af planter på denne skala (1,5 m), hvilket afspejler den oprindelige regulære planteafstand. For i analysen at tage højde for den oprindelige fordeling af planterne (planteafstand) skal L4-funktionerne sammeholdes med den generelle L4-funktion (fuldt optrukken linie). Hvor L4-funktionerne afviger fra den generelle funktion kan de angrebne planer siges at være anderledes fordelt end det oprindelige plantnings-mønster. Dette er dog kun statistisk signifikant (95% konfidens) når L4-funktionerne er udenfor
konfidensgrænserne (de stiplede linier).
Af fordelingsmønstrene (L4-funktionerne) i figur 30 ses det, at planter med barkgnav på 0-200 mm² er tilfældig fordelt mens planterne i de andre klasser er klumpet fordelt for plots med radius over 2-3 meter. I praksis betyder det, at der i den undersøgte bevoksning er en tendens til at svagt angrebne planter tilsyneladende er spredt tilfældigt over hele bevoksningen. Derimod findes ikke-angrebne planter og stærkt angrebne planter hver for sig og samlet i bestemte områder. Formen af disse områder er ikke nærmere bestemt, men de er karakteriseret ved at have en radius større end 2-3m. Det er ikke muligt med udgangspunkt i det nærværende datamateriale at afgøre baggrunden for disse sammenklumpninger, men oplagte forklaringer kunne være mikroklimatiske forskelle eller forskelle i plantedækket. Fx var den ene ende af bevoksningen domineret af et kraftigt dække af græsser (bjergrørhvene), og planterne i dette område var tydeligt kraftigere angrebet.
Figur 29. Kort over forsøgsarealet. Prikkerne viser placering af de nyplantede træer. Størrelsen af prikken er proportional med omfanget af barkgnav. Fx er der en større koncentration af gnav 120,90 -> 160,90. Krydserne viser stød og stjerner viser stødrankerne. Rankerne ligge som bånd (120,110->260,100) og (100,50->250,50) og afgrænser forsøgsarealet.
Figur 30. L4-funktioner for fire skadeklasser (tyk stiplet linie) langs med 95% konfidens-grænserne (prikkede linier) og middelfunktionen for rumlig tilfældig fordeling (optrukket linie).
Figur 31. Parvis sammenligning af enten ’stødindeks’ eller ’afstand til nærmeste stød’ med omfanget af bortgnavet bark.
I figur 31 vises samhørende værdier af stødindex/stødafstand og angrebsintensitet. Såfremt der er en sammenhæng mellem index og angrebsintensitet må det forventes, at angrebets intensitet er større desto større index, altså en eller anden form for stigende funktion i index. Det fremgår dog med al tydelighed, at der ikke er nogen iøjnefaldende sammenhæng. Dette er gyldigt for både stødindeks og
afstanden til nærmeste stød (der er ikke taget højde for eller inkluderet analyser af stødstørrelse).
4.4.2 På regionsniveau
På kortet figur 32 er med mørkegrønt vist de afdelinger, hvor der er afdrevet og gentilplantet med nåletræ indenfor det aktuelle tidsrum. Det ses, at selv om det drejer om både Frederiksborg og Kronborg ssd. er omfanget beskedent og placeringen spredt.
Figur 32. Kort over de arealer, der indgår i hugst-skadetryk undersøgelsen. Med mørkegrønnne/sorte polygoner er angivet hvor der har været foretaget hugst/nyplantning af nåletræ de seneste tre år.
Sammenhængen mellem Hylobius-intensitet og ’afdriftsintensitet’ som funktion af afstanden er afbildet i figur 33. Af figuren ses, at maksimum intensitet i relation til afstanden opnås for afstande 2-3.000 m. Korrellationen er dog ikke signifikant på 95%-niveau.
Figur 33. Korrellation mellem Hylobius-intensitet og afdriftsintensitet som funktion af afstanden (optrukket linie). Stiplet linie viser 95% konfidens-linie.
Version 1.0 September 2006, © Miljøstyrelsen.