| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bekæmpelse af stor nåletræsnudebille uden pesticider

5 Diskussion

• 5.1 Effekt af afværgeforanstaltninger
• 5.2 Effekten af kraver og voks
• 5.3 Effekt af jordbearbejdning
• 5.4 Effekten af skærmstilling
• 5.5 Økonomiske overvejelser
  • 5.5.1 Betydende modelparametre
• 5.6 Økonomien i de enkelte afværgeforanstaltninger
  • 5.6.1 Snäppskydd
  • 5.6.2 KANT
  • 5.6.3 Bugstop
  • 5.6.4 Pyrethroider
  • 5.6.5 Efterbedring
  • 5.6.6 Plantning af flere planter
  • 5.6.7 Kulturhvile
  • 5.6.8 Jordbearbejdning
• 5.7 Hugststyrke, afstand og skadetryk

5.1 Effekt af afværgeforanstaltninger

Fra oversigten over enkeltforsøgene (Bilag A) ses, at der er variation i effekten af afværgeforanstaltningerne mellem de enkelte forsøg. Denne variation skyldes først og fremmest forskellen i skadetryk. Denne er meget stor mellem lokaliteterne (figur 2-4). Der har også i nogle tilfælde været forskel på kvaliteten af plantematerialet, der er indgået i forsøgene. Sådanne individuelle forsøgsforskelle vil altid være en kilde til fejl/variation ved feltforsøg under praksisnære forhold. Det store antal planter, der indgår i dette projekt kompenserer imidlertid for dette. Når materialet vurderes under ét – som det sker i figur 7-9 – ses, at man ved at behandle med kraver, pyrethroid eller voks, i almindelighed kan regne med en reduktion af gnavskaderne med 35-50%.

5.2 Effekten af kraver og voks

Snäppskyddet er den kravetype, der er blevet anvendt hyppigst i projeketet. Det var den kravetype, det var muligt at få i det nødvendige antal. I nylige svenske forsøg har kravetypen KANT vist sig at give den bedste overlevelse hos planterne – endog bedre and permetrin (Petersson & Wallertz, 2003). I de to forsøg, hvor KANT har deltaget i dette projekt, har den også klaret sig godt. Når KANT virker bedre end Snäppskyddet skyldes det, at ombukningen på kraven har så bred en diameter, at Snudebillerne ikke kan nå hen over åbningen. Dette er ikke tilfældet for Snäppskyddet. På trods af dette forhold ses der en sikker effekt også af Snäppskyddet. Den teflonbelagte papirkrave, Hylostop, har kun været med i 2 forsøg. I det sidste fattede ræve på forsøgsarealet interesse for disse hvide kraver, og rigtig mange af kraverne var blevet trukket op eller ædt af ræve – et forhold vi ikke har fundet omtalt i de svenske undersøgelser.

Bugstop-voksen har i gennemsnit giver den bedste gnav reducerende effekt. Dette er sket på trods af, at det første år, blev der anvendt en voks, som ikke var særlig elastisk, og derfor relativt let sprækkede under træernes vækst. Svenske undersøgelser – udført for StoraEnso understøtte det positive indtryk af effekten af Bugstop (Hellqvist, 2001).

5.3 Effekt af jordbearbejdning

Det generelle billede resultaterne tegner er, at Hylobius-skaderne nedsættes jo mere radikal en jordbehandling, man foretager. De voksne biller er meget utilbøjelige til at bevæge sig henover en mineraljordsflade (Ùrlander 1998). Det antages, at denne adfærd hos snudebillerne skyldes, at temperaturen på en mineraljordflade på varme sommerdage kan blive dødeligt høj. Det danske skovbrug har for så vidt længe været bekendt med, at en dybdepløjning før der plantes nåletræ virker reducerende på risikoen for Hylobius-angreb (Neckelmann, 1995). En af de vigtigste parametre er antageligt at fjernelsen af stød fra arealet mindsker dufttiltrækningen. Stødfjernelsen i sig selv er et radikalt indgreb, men omfattende stødrydning reducerer ikke nødvendigvis skaderne (Bejer-Petersen, 1954). Snudebille-larverne kan overleve på selv ret fine rødder i jorden.

“Kokasse” metoden er langt mindre voldsom end de kraftige jordbehandlinger, men alligevel virker den uhyre effektiv (figur 9). Til praktisk brug kræver metoden dog megen udvikling. Når “kokasserne” virker bedre end “spade”-metoden skyldes det, at kokasserne hæver sig op over det omgivende terræn og derfor ikke så let fyger over med blade og andet materiale.

5.4 Effekten af skærmstilling

Et egentligt skærmstillingsfoprsøg med forskellige skærmtætheder har det desværre ikke været muligt, at gennemføre i dette projekt. Skovningsrestriktionerne efter stormafldet umuliggjorde dette. Der indgår arealer med skærmstilling i forsøgene, og resultaterne fra disse arealer strider ikke mod de hidtidige erfaringer. På trods af, at Palsgaard normalt vurderes som højrisiko-område, ligger skadetrykket på forsøgsarealerne hér i den lave ende af skalaen. Såvel Neckelmann, (1995) som Ùrlander (1998) har påvist den skadereducerende effekt af skærmstilling mod Hylobius-angreb.

5.5 Økonomiske overvejelser

I modsætning til vurderinger af de forskellige afværgeforanstaltningers betydning for planters sundhed og overlevelse rummer vurderingerne af økonomien ved afværgeforanstaltningerne et vist niveau af subjektivitet. De økonomiske vurderinger er baseret på en række forudsætinger og antagelser.

Antagelserne, som er beskrevet tidligere er baseret på erfaringer og registreringer fra de enkelte distrikter, samt fra Statsskovenes Planteavlsstation, der i de fleste tilfælde har leveret planterne til forsøget. I hvor høj grad antagelserne er alment gældende for dansk skovbrug som helhed har det ikke været muligt at undersøge, men de vurderes at være tilstrækkeligt gældende til at dække tilsvarende operationer på de fleste lokaliteter.

5.5.1 Betydende modelparametre

Den økonomiske model anvender to sæt parametre, dødelighedsparametre (M) og omkostningsparametre (C). Som tidligere beskrevet er dødelighedsparametrene baseret på forsøgets data, mens omkostningsparametrene i nogen grad er baseret på vurderinger. Det synes således oplagt at undersøge parametrenes betydning for variationen i den samlede økonomiske model. Eller hvilken betydning har det hvis parameterestimaterne er forkerte, og her er det især omkostningsparametrene, der er i fokus, da disse ikke er baseret på forsøg. Dette er gjort ved at undersøge variationen i den samlede model i scenarier hvor variationen i hhv. dødelighedsparametre og omkostningsparametre er sat til nul.

Nedenstående figur viser et repræsentativt eksempel på parametervariationens betydning.

Figur 34. Betydningen af hhv. dødelighedsparametres (M) og omkostningsparametres (C) betydning for variationen i den samlede økonomiske model til beregning af den acceptable meromkostning til gennemførelsen af beskyttelsesforanstaltninger.

Når omkostningsparametrenes variation sættes til nul indsnævres variationen en smule i forhold til den normale model. Når dødelighedsparametrenes variation sættes til nul indsnævres variationen betragteligt. Dette tolkes således, at den økonomiske model er relativt mindre følsom overfor afvigelser i omkostningsparametrene end overfor afvigelser i dødelighedsparametre. Konklusionerne fra den økonomiske vurdering vil således ikke i så høj grad ændre sig, hvis det skulle vise sig, at omkostningsestimaterne er forkerte, som de vil ændre sig, hvis dødelighedsparametrene er forkerte.

Parametrenes betydning for variationen er vist for alle kombinationer af art og beskyttelsesforanstaltning i nedenstående tabel.

Tabel 9. Standardafvigelse på middelværdi for acceptabel meromkostning til gennemførsel af plantebeskyttelse i scenarier hvor hhv. dødelighedsparametrenes og omkostningsparametrenes variation er sat til nul.

5.6 Økonomien i de enkelte afværgeforanstaltninger

Dette projekt har undersøgt en række forskellige foranstaltninger til afværgning eller bekæmpelse af snudebiller. For de fleste af dem gælder at prisen for anvendelsen under praktiske danske forhold ikke er gjort præcist op. Selv i Sverige, der har arbejdet meget intensivt med at finde alternative midler til permethrin er der ikke overblik over omkostningerne forbundet med anvendelsen (Nordlander et. al 2001).

Kraverne, der skal forhindre snudebiller i at nå stammen er for en stor dels vedkommende udviklet i Sverige, og tilpasset svensk planteproduktion, som adskiller sig en del fra den danske. Langt den største del af de svenske skovplanter produceres som dækrodsplanter, og det er muligt at sætte kraven fast i containeren allerede inden såning. Dette reducerer i meget høj grad omkostningerne i forhold til danske forhold. Her anvendes primært barrodsplanter, og på den slags planter skal kraverne sættes på umiddelbart inden plantning eller i forbindelse med sortering og pakning i planteskolen.

Plantning af planter med krave kræver større akuratesse end ellers for at sikre sig at kraven sidder rigtigt. Ellers opnås ikke den ønskede beskyttelsesgrad (Nordlander et al. 2001). Dette kan reducere produktiviteten under plantning.

De voksbaserede beskyttelsesforanstaltninger er også udviklet i Sverige, og i lighed med kraver vil de potentielt være meget billigere at anvende på dækrodsplanter end på barrodsplanter. Skovselskabet StoraEnso har udviklet teknologier, der kan voksbehandle 240.000 dækrodsplanter pr dag. Anvendes barrodsplanter skal disse dyppes individuelt og manuelt i flydende voks (Ravn 2003).

Også til applicering af latexbaseret beskyttelse er der udviklet teknologi til preparering af op til 25.000 dækrodsplanter pr dag (Davner 2001).

For de private danske skovejere er flere forskellige bekæmpelses- eller afværgeforanstaltninger til rådighed, både de kemisk og de mekanisk virkende. For de offentlige skovejere stiller situationen sig anderledes idet de med virkning fra 1. januar 2003 i princippet ikke har haft adgang til kemiske bekæmpelsesmidler (Miljø- og Energiministeriet 1998). De har således ikke så mange muligheder at vælge imellem, hvis de ønsker at kultivere et tidligere nåletræareal med nåletræ igen – og det vil man mange steder.

I det følgende diskuteres anvendelsen af forskellige valgmuligheder til bekæmpelse eller afværgning ud fra en økonomisk synsvinkel.

5.6.1 Snäppskydd

Resultaterne fra de enkelte lokaliteter viser at anvendelsen af Snäppskydd skal gennemføres inden for en ramme fra ca. –10 ører til ca. 145 ører. At Snäppskydd ikke kan anvendes for – 10 ører giver sig selv, men er det realistisk at anvende det for 145 ører pr plante?

Ravn (2003) har undersøgt priser på forskellige afværgeforanstaltninger og ved køb af mere end 50.000 stk koster de 0,48 SEK/stk. Dette stemmer godt overens med Weslien (1998), der angiver at anvendelse af denne type beskyttelse kan gennemføres for ca. 0,50 SEK pr plante. Weslins eksempel er dog baseret på brug af plastickraver i forbindelse med dækrodsplanter, så til danske forhold skal tillægges omkostninger til påsætning af kraven. Der er ikke lavet tidsstudier i forbindelse med denne undersøgelse, og der er heller ikke kendskab til andre tidsstudier, der omhandler anvendelse af planstickraver sammen med barrodsplanter. Erfaringerne fra gennemførelsen af denne undersøgelse siger at plantningspræstationen reduceres med mindst 25% når kraver skal sættes på planterne. Dette vil give en forøget plantningsomkostning i omegnen af 60-70 ører pr plante. Samlet set giver det en meromkostning på mindst 1 kr. pr plante, eller 3.500 – 4.000 kr. ekstra pr ha.

Af figur 22 fremgår det, at kan Snäppskydd appliceres for 1 kr. pr plante kan valget af denne type retfærdiggøres ved en forventning om en dødelighed forårsaget af snudebiller alene over ca. 33% af de oprindeligt etablerede planter.

5.6.2 KANT

I dette projekt har KANT kraven kun været anvendt på to lokaliteter, og det i en version, der ikke kunne åbnes. Anvendelsen til forsøget indebar således at kraverne skulle opskæres inden og sammenklæbes efter montage på planterne. Denne anvendelse er selvsagt økonomisk urealistisk under praktiske forhold. KANT kraven kan fra efteråret 2003 leveres i en udgave, der kan åbnes ligesom Snäppskydd. Ifølge Ravn (2003) kan KANT kraven leveres for 0,83-0,94 DKR.

Resultaterne fra denne undersøgelser tilsiger at KANT kraven skal kunne anvendes for –0,11 – 0,48 kr. pr plante for at være økonomisk attraktiv. Denne undersøgelse kan således ikke understøtte valget af KANT som afværgeforanstaltning. Det skal dog siges, at de har været brugt på forskellige lokaliteter, og kun Snäppskyddet har været anvendt på hårdtangrebne lokaliteter. På Palsgaard, hvor de har været brugt sammen har KANT vist samme virkningsgrad som Snäppskyddet og endda med en tendes til bedre effekt, hvor der er størst skadetryk.

Hvis den nye udgave af KANT medfører samme reduktion i plantningspræstationer som Snäppskydd bliver omkostningerne til applicering omkring 1,50 kr. pr plante.

Det spinkle materiale giver ikke mulighed for at beskrive en lineær sammenhæng mellem det generelle skadeniveau (baggrundsbelastning) og rådighedsbeløbet til anvendelse af KANT, men hvis effekten over et bredere spektrum af skadeniveauer ikke er dårligere end Snäpskydd skal der være en forventning om snudebillebetinget dødelighed blandt ubehandlede planter over ca. 50%, før KANT kan være et realistisk alternativ til efterbedring.

5.6.3 Bugstop

Bugstop er en voksbaseret beskyttelsesforanstaltning, og anvendelsen af den er meget forskellig fra anvendelse af plastickraver. De voksbehandlede planter, der er anvendt i denne undersøgelse er dyppet individuelt i flydende voks. Ravn (2003) vurderer, at en sådan behandling af barrodsplanter vil koste 25.000 NOK pr 10.000 planter, og derudover en lille uges arbejde til dypning.

Nyere oplysninger (Jarl Marcus Pettersen, pers. kom.) angiver at omkostningerne ved manuel dybning kan reduceres til ca. 1 DDK pr plante. Ved udvikling af halvautomatisk udstyr kan voksningsomkostningerne formentlig reduceres til 0,50-0,70 DKK pr plante afhængig af antallet af planter, der behandles.

Bugstop er udviklet i Norge, men den praktiske anvendelse af produktet samt udvikling af påføringsteknologi udføres af StoraEnso i Sverige. Ligesom med plastickraver er Bugstop bedre egnet til den svenske planteproduktion end den danske. StoraEnso har udviklet voksningskapacitet på ca. 240.000 dækrodsplanter pr. dag, og det forventes at omkostningerne derved kan komme ned på, hvad der svarer til 0,13-0,14 DKK pr plante (Jarl Marcus Pettersen, pers. kom.). Tilsvarende teknologi må forventes, at kunne udvikles til andre dækrodsplanteskoler og til nogenlunde samme pris.

De økonomiske vurderinger i denne undersøgelse har efterladt et rådighedsbeløb til Bugstop på ca. –2,00 til ca. 2,20 kr. pr plante. Med de skadeniveauer repræsenteret i denne undersøgelser er der altså tilfælde hvor det er økonomisk rationelt at anvende Bugstop på barrodsplanter. Den forventede dødelighed skal være over ca. 25 % før Bugstop bliver økonomisk interessant til 1 DDK pr plante.

Påføring af Bugstop til 0,13-0,14 DKK pr plante gør metoden interessant allerede ved meget lave skadeniveauer. Det er dog ikke muligt at fastsætte en skadetærskel på baggrund af dette forsøg, idet bugstop til 0,13-0,14 DKK/plante kun kan udføres på dækrodsplanter, der typisk er noget mindre end barrodsplanter og som følge deraf også noget mere udsat for dødeligt barkgnav af snudebiller.

5.6.4 Pyrethroider

Anvendelse af pyrethroider er den gængse form for beskyttelse af planter i Danmark såvel som i det øvrige Skandinavien. I Danmark er i øjeblikket 2 aktivstoffer godkendt til bekæmpelse af snudebiller, cypermethrin (som findes i IT-Cypermetrin) og alpha-cypermethrin (som findes i FASTAC 50). I Sverige havde man fra sidst i 1990’erne udsigt til at få fjernet det eneste godkendte pyrethroid mod snudebiller idet aktivstoffet permethrin ikke blev optaget på Annex I (liste over aktivstoffer godkendt i EU) i forbindelse med revurdering af midlet i EU. I starten af 2003 blev aktivstoffet cypermethrin dog godkendt i Sverige til bekæmpelse af snudebiller.

Grundet den lange erfaring med anvendelse af pyrethroider til beskyttelse mod snudebiller i Danmark er grundlaget for vurdering af omkostningerne også ret godt. Pedersen & Ravn (2000) angiver på baggrund af en spørgskemaundersøgelse, at omkostningerne ligger mellem 0,15 og 0,60 kr. pr. plante. Værtsdistrikterne til denne undersøgelse angiver omkostningerne til at ligge mellem 0,35 og 0,50 kr. pr plante. I visse perioder varer beskyttelseseffekten med pyrethroider ikke tilstrækkelig længe og da vil det være nødvendigt med to behandlinger i løbet af et kulturforløb. Omkostningen vil blive på 0,70-1,00 kr. pr plante.

I denne undersøgelse efterlades et rådighedsbeløb til anvendelse af pyrethroider på ca. –0,38 til ca. 1,07 kr. Hvis pyrethroid behandling af planter som gennemsnit over mange arealer antages at koste 0,60 kr. pr plante skal skadeniveauet ifølge figur 22 forventes at være over 21% før anvendelsen kan retfærdiggøres økonomisk. At der i denne undersøgelse er anvendt et middel, der ikke længere er tilgængeligt på markedet ændrer ikke ved de økonomiske resultater idet indkøb af bekæmpelsesmiddel kun andrager ca. 5 % af den samlede omkostning ved beskyttelse af planter med pyrethroider.

5.6.5 Efterbedring

Et muligt alternativ til at anvende forskellige beskyttelsesforanstaltninger er at gøre ingen ting og efterbedre kulturen 2-3 år efter anlæg.

Omkostningerne til efterbedring varierer afhængig af art og af antallet af planter, der skal efterbedres, men vil normalt ligge mellem 4,50 og 6,50 kr. med en middelværdi omkring 5,00 kr. pr plante. Hvis der på et givent areal kun er lille risiko for angreb af snudebiller og det forventes at et angreb ikke vil resultere i mere end 10-20% planteafgang kan efterbedring være et økonomisk fornuftigt valg.

5.6.6 Plantning af flere planter

Antallet af funktionærer i Dansk skovbrug er faldende, og som følge deraf kan rutiner, der kræver opfølgning være uhensigtsmæssige set fra en praktisk synvinkel. Det kan således være fristende, som alternativ til efterbedring, at plante et vist overskud når kulturen anlægges, og så acceptere en større planteafgang.

For denne løsning taler at det er op mod 20% billigere at plante en ekstra plante ind ved kulturens anlæg end at plante den 2-3 år senere i forbindelse med efterbedring.

Mod løsningen taler, at der altid er en vis usikkerhed forbundet med at vurdere et fremtidigt snudebilleangrebs størrelse og konsekvens.

5.6.7 Kulturhvile

Anvendelse af kulturhvile er ikke udbredt i Danmark, men svenske undersøgelser viser at efterlades kulturarealet i 4-5 år efter afdrift før arealet tilplantes vil risikoen for snudebilleskader være faldet til et ubetydeligt niveau, Ùrlander (1998), Ùrlander & Nilsson (1999), Hannerz et al. (2002). Selv om kulturhvilen i sig selv ikke koster noget at gennemføre er der dog en række omkostninger forbundet med metoden. Der tabes 4-5 års produktion af vedmasse. Med de nuværende priser på nåletræ er tabet nok ikke betydende i økonomisk sammenhæng. I løbet at kulturhvileperioden vil arealet blive invaderet at ukrudt, og der kan være behov for kraftigere jordbearbejdning eller ukrudtsrenholdelse i forbindelse med kulturanlægget.

5.6.8 Jordbearbejdning

Resultaterne af denne undersøgelse viser at omfanget af planteafgang kan påvirkes ved valg af jordbearbejdningsmetode.

På Frederiksborg Statsskovdistrikt hvor der er afprøvet to metoder, der ikke endnu anvendes i praksis, er der opnået et økonomisk råderum til gennemførelsen af metoderne på 1,19 og 0,74 kr. pr plante for hhv. spadebearbejdning og ”kokassemetoden”.

På en lokalitet som Grib Skov under Frederiksborg Statsskovdistrikt vil man normalt plante ca. 3.500 planter pr ha, og det vil med de i undersøgelsen fundne økonomiske råderum give ca.4.200 og 2.600 kr. pr ha til gennemførelse af hhv. spadebearbejdning og ”kokasseudlægning”.

Som tidligere beskrevet findes der ikke redskaber, der kan udføre spadebearbejdning på rationel vis. Spadebearbejdning er forsøgsmæssigt afprøvet med udførsel med en lille gravemaskine. Her har omkostningerne dog været ca. 10.000 kr. pr ha.

Udført med gravemaskine kan metoden altså ikke retfærdiggøres økonomisk med baggrund i denne undersøgelses resultater. Alligevel synes metoden være værd at undersøge nærmere, da 4.200 kr. pr ha er et forholdsvis stort beløb til gennemførelse af jordbeabejdningstiltag sammenlignet med andre former for stribevis bearbejdning.

Rådighedsbeløbet til udlægning af ”kokasser” er mindre og metoden synes at være mindre interessant pga. bl.a. de fysiske begrænsninger for en rationel udbringning.

I forsøget er der rundt om hver planter udlagt et opblandet materiale i en firkant på 40 x 40 cm i 8-10 cm tykkelse. Dette giver en materialevægt omkring 40 kg/plante. Rummer en kultur 3.500 planter pr ha skal der i alt bruget 140 tons materiale pr ha, svarende til mellem 5 og 6 lastvognslæs. Det synes ikke sandsynligt at udlægning skulle kunne gennemføres inden for rammerne af det økonomiske råderum på ca. 2.600 kr. pr ha. Alternativt skal det kunne påvises, at samme effekt kan opnås med en væsentligt mindre materialemængde.

I modsætning til Frederiksborg statsskovdistrikt er der på Det Grønske skovdistrikt anvendt eksisterende teknologier i forbindelse med arealforberedelsen.

Ved anvendelse af dozer til arealforberedelse rømmes alt organisk materialer og overjorden samles sammen i ranker og rankemellemrummene efterlades stort set med blottet mineraljord. Overfor snudebiller har dette haft en meget god effekt idet planteafgangen i alle tre afdelinger hvor dozeren er brugt har været lav, under 10%.

På Det Grønske skovdistrikt er der ikke plantet i ubearbejdet jord, og det kan derfor ikke vurderes hvor mange penge, der med rimelighed kan anvendes på de forskellige jordbearbejdningsmetoder. Omkostningen til dozning har ligget på 1,25 til ca. 1,40 kr. pr levende plante.

På et forsøgsareal med tre forskellige arter er overfladisk knusning sammenlignet med overfladisk knusning og efterfølgende rillepløjning med ASM kulturplov. I både lærk og douglas er der set positivt effekt af den ekstra investering, mens resultat i rødgran udfra en økonomisk synsvinkel er det ens med de to metoder. For alle tre arter falder planteafgang markant når knusningen efterfølges af rillepløjning. Resultaterne antyder, at jo større det generelle skadetryk er des bedre investering vil rillepløjning være.

Som gennemsnit for alle tre forsøgsarealer på Det Grønske skovdistrikt viser resultaterne af for hver 10 procentpoint planteafgangen kan reduceres ved jordbearbejdning kan det forsvares at anvende mellem 1.900 og 2.200 kr. pr ha. ekstra til jordbearbejdning.

Hvor Dozning viser sig som det økonomisk bedste redskab til forhindring af snudebiller er det dog tvivlsomt om det er det bedste redskab når der ses på planternes vitalitet og vækst. Afrømningen af overjorden fjerner det meste af det organiske materiale, som ved nedbrydning kunne blive til gavn for planternes vækst. Det må således forventes at dozning i forhold til knusning og evt. rillepløjning på lidt længere sigt vil medføre lavere vækstrater. Hvordan disse modvirkende faktorer skal vægtes er det desværre ikke muligt at vurdere i denne undersøgelse.

5.7 Hugststyrke, afstand og skadetryk

Ifølge Zumr et al. (1994) afhænger Hylobius’ spredningsadfærd af tilgængeligheden af fødemateriale. Samme forfattere finder, at tætheden af snudebiller er temmelig uafhængig af skovtype og –struktur. Samstemmende med Solbreck (1980) konkluderer de, at populationen af stor nåletræsnudebille er meget rumligt flydende. Eidmann & Lindelùw (1997) finder at der ingen sammenhæng er mellem omfanget af genfangst af mærkede dyr og spredningsafstanden. Denne undersøgelse viser også, at der tilsyneladende ikke er nogen sammenhæng mellem skadeomfang og afstand til fremkomst- eller ankomststed indenfor den enkelte bevoksning. I hvert fald ikke, når man betragter hele sæsonen. Det er muligt, at rækkerne nærmest stødrankerne bliver angrebet først, men i løbet af resten af sæsonen jævner angrebet sig ud over hele arealet. De hér anvendte metoder kan ikke vise dette.

Den maksimale korrelation i regionalundersøgelsen blev opnået for afstande mellem 2.000 og 3.000 m. Dette kan tolkes som at billerne hyppigst flyver 2-3 km. Denne korrelation er dog ikke signifikant. Det ville være logisk, at mere hugst dvs. mere ynglemateriale vil medføre større skadetryk. Projektets resultater kan dog ikke understøtte denne hypotese. Måske er de renafdrifter, der forekommer på de undersøgte arealer så relativt små og få i forhold til udenlandske – fx svenske - renafdrifter, at de for snudebillerne snarere virker som ’gaps’, der er vanskelige at spore i en ellers sluttet skov.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2006, © Miljøstyrelsen.