|
Bekæmpelse af stor nåletræsnudebille uden pesticider 6 Samlet konklusion og perspektiver
6.1 Afværgeforanstaltninger6.1.1 Mekaniske barriererForsøgene har vist, at forskellige mekaniske barrierer kan nedsætte omfanget af gnavskader på træer i forhold til på træer uden beskyttelse. Det afgørende spørgsmål i praksis vil dog ofte være: Dør træerne eller ej. Beskyttelse af planter med plastickraver nedsætter i gennemsnit omfanget af dødeligt gnav til 60% i forhold til ubehandlet, mens anvendelsen af voks eller pyrethroider kan reducere det dødelige gnav til mellem 35 og 40% i gennemsnit. Til anvendelse under danske forhold synes den voksbaserede Bugstop at være den afværgeforanstaltning, der rummer det største potentiale for generel udbredelse. Anvendelse af dækrodsplanter er en forudsætning for optimal anvendelse, men derved adskiller Bugstop sig ikke fra plastickraver. Anvendelsen af dækrodsplanter i dansk skovbrug er endnu begrænset, men det forventes at plantetypen vil få en stigende markedsandel fremover. Bugstop udmærker sig ved at være potentielt meget billigere at anvende end plastickraver nogensinde synes at kunne blive. For det private skovbrug, der ikke pålægger sig andre restriktioner end dem loven giver, synes pyrethroider stadig, at være det mest nærliggende valg. Pyrethroiderne virker heller ikke altid tilfredsstillende godt, men i tilstrækkelig mange tilfælde virker det tilstrækkeligt godt. At udbringningen af pyrethroider ikke stiller krav om bestemte plantetyper gør metoden mere generel anvendelig sådan som skovbruget administreres i dag. 6.2 FremtidDer arbejdes stadig med udvikling af nye typer afværgeforanstaltninger, og der er for tiden stor fokus på midler med repellerende effekt (anti feedants), der afholder snudebillerne i at begnave de behandlede planter. Midler til kommerciel anvendelse findes dog endnu ikke. 6.3 Jordbearbejdning6.3.1 JordbearbejdningDette projekt har også undersøgt betydningen af jordbearbejdning og det er vist at forskellige former for arealforberedelse giver forskellige niveauer af snudebilleskader. Er formålet udelukkende at reducere omfanget af snudebilleskader er total afrømning af organisk materiale evt. kombineret med dybdepløjning meget effektivt. Dog må den slags metoder forventes at indeholde systemøkologiske og dermed skovdyrkningsmæssige problemer. Snudebille problemet er især udbredt på de lettere jordtyper, og her må det forventes at fjernelse af det organiske materiale, så det ikke bliver tilgængeligt for planterne i omsat form, vil medfører udpining af jorden og foramning af dyrkningsgrundlaget. Projektet har da også vist, at mindre drastiske metoder, der efterlader det organiske materiale, så det kan komme planterne til gode, kan reducere omfanget af skader. Blotlægning af mineraljord omkring den enkelte plante synes at have tilstrækkelig god effekt formentlig uden at medføre samme negative effekt på planternes vækst og trivlsel, som totalrydning må forventes at gøre. På ét af forsøgsarealerne er der afprøvet to former for jordbearbejdning, som ikke er umiddelbart praktisable med dagens redskaber. Spadebearbejdning, hvor det øverste jordlag er vendt 180 grader og lagt ned igen på samme plads. Træerne er derefter plantet i den omvendte jord. ”Kokassemetoden” er ikke en egentlig jordbearbejdning, men efter plantning er der udlagt en blanding af sand, kalk og vand omkring træerne. Begge metoder reducerer omfanget af snudebilleskader i forhold til ubehandlede arealer. ”Kokassemetoden” viser sig som den mest effektive af de to metoder, men den må umiddelbart anses for at være umulig at gennemføre i praksis, da omkostningerne og materialeforbruget vil være stort. Spademetoden har været anvendt i andre forsøg, både i Danmark og i Sverige og kan gennemføres med gravemaskine. Dette er dog også temmelig dyrt, men projektets resultater kan måske stimulere til yderligere maskinudvikling. På andre lokaliteter er der anvendt kendte teknologier til den forberedende jordbearbejdning. Forsøgene har vist at bortrømning af overjorden med dozer kan reducere skadeniveauet betragteligt i forhold til anvendelse af en overfladisk knusning af det organiske materiale. Dog giver hverken dybdepløjning efterfølgende dozning eller rillepløjning efterfølgende knusning nogen entydig gevinst i form af lavere skadeniveau. 6.4 Fremtidige skovdyrkningsystemerDansk skovbrug undergår en omlægning af driftsprincipper i retning af såkaldt naturnær skovdyrkning. Dette indebærer at foryngelse ved afdrift vil blive reduceret i forhold til i dag. Naturlig foryngelse og foryngelse under skærm vil stige i omfang, og således vil behovet for beskyttelse af planter mod snudebiller givet vis falde. Det er især i statsskovene at der er fokus på naturnær skovdyrkning, men også i det private skovbrug er der interesse for emnet. 6.5 Hugststyrke, afstand og skadetrykDer er ikke nogen grund til at undgå at plante tæt på stød og stødranker. Det er usandsynligt, at hensyntagen til Hylobius i hugstrækkefølgen vil give bonus i form af færre angreb på ny planter.
|