Bekæmpelse af stor nåletræsnudebille uden pesticider
Bilag B
Resultater – Hylobius-gnavskader
Palsgaard afd. 51
Denne afdeling og afd. 141 har begge en meget tæt skærm (5-600 træer/ha). Forsøget er etableret i 2001 og optalt 2001, 2002 og 2003. Plantningen er foregået i planterille etableret med ”skovsnegl”. De to Palsgaard-forsøg er eneste sted hvor en prototype af KANT-kraven indgår. Skadeniveauet er generelt relativt lavt, men udvikler sig gennem de tre sæsoner. På figur 1-3 er vist hvorledes udfaldet af forsøget samt hvorledes gnavomfanget udvikler sig over perioden.
Figur 1. Effekt af alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraverne 'Snäppskyddet' og 'KANT', permethrin 'Gori 920' er anvendt som reference). Lokalitet: Palsgaard afd. 51. Træart: RGR. Der er en meget tæt skærm af RGR på arealet. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-3 i efteråret 2001. Bemærk at alle gnavskader er under 0,1 på en skala fra 0-3. Dette er meget lavt skadetryk.
Figur 2. Effekt af alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraverne 'Snäppskyddet' og 'KANT', permethrin 'Gori 920' er anvendt som reference). Lokalitet: Palsgaard afd. 51. Træart: RGR. Der er en meget tæt skærm af RGR på arealet. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-1 i efteråret 2002. Bemærk at alle gnavskader er under 0,3 på en skala fra 0-1. Dette er et lavt skadetryk.
Figur 3. Effekt af alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraverne 'Snäppskyddet' og 'KANT', permethrin 'Gori 920' er anvendt som reference). Lokalitet: Palsgaard afd. 51. Træart: RGR. Der er en meget tæt skærm af RGR på arealet. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-3 i efteråret 2003. Bemærk at to år efter plantning er skadeniveauet nået op på 0,7 på en skala fra 0-3. Nu ses der signifikante effekter af Bugstop og de to kraver.
Det meget lave skadetryk bevirker, at der kun ses få eller ingen signifikante effekter før i tredje sæson efter plantning. Hér ses der tilgengæld signifikante gravreducerende effekter af Bugstop og af begge kravetyper. Tillige ses en tendens til at pyrethroidet – permethrin (Gori 920) har reduceret virkning.
Palsgaard afd. 141
Forsøget i afd. 141 er helt parallelt til forsøget i afd. 51. Også hér er skadetrykket relativt lavt – især i de to første års opgørelser. I år 2003 er skadetrykket øget. De to krave-typer giver en signifikant reduktion i gnavomfang. KANT er i dette forsøg signifikant bedre end Snäppskyddet. Der ses samme tendens til at Gori 920 svigter tredje år.
Figur 4. Effekt af alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraverne 'Snäppskyddet' og 'KANT', permethrin 'Gori 920' er anvendt som reference). Lokalitet: Palsgaard afd. 141. Træart: RGR. Der er en meget tæt skærm af RGR på arealet. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-3 i efteråret 2001. Bemærk at alle gnavskader er under 0,25 på en skala fra 0-3. Dette er et lavt skadetryk
Figur 5. Effekt af alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraverne 'Snäppskyddet' og 'KANT', permethrin 'Gori 920' er anvendt som reference). Lokalitet: Palsgaard afd. 141. Træart: RGR. Der er en meget tæt skærm af RGR på arealet. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-1 i efteråret 2002. Bemærk at alle gnavskader er under 0,25 på en skala fra 0-3. Dette er et lavt skadetryk
Figur 6. Effekt af alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraverne 'Snäppskyddet' og 'KANT', permethrin 'Gori 920' er anvendt som reference). Lokalitet: Palsgaard afd. 51. Træart: RGR. Der er en meget tæt skærm af RGR på arealet. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-3 i efteråret 2003. Ved et skadetryk på omkring 1 på en skala fra 0-3 får vi signifikante effekter af de to kraver og voksbehandlingen.
Randbøl ssd. afd. 4
Forsøget i Afd. 4, Frederikshåb plantage, Randbøl ssd. blev anlagt i 2001 og omfatter RGR og SGR. Jordbehandlingen bestod i kvasrivning og dybderilning. Kvaset bliver efterladt mellem rækkerne. Forsøget er optalt 3 gange. De signifikante gnavreducerende effekter i RGR udviskes i løbet af de to år. I SGR ser vi en svigt af Bugstop. Dette skyldes en omfattende opsprækning af voksbelægningen samt ten overhyppighed af ’gangbroer’ (se rapporten s. 15). Kun i forsøgets første år ses signifikante skadereducerende effekter af de alternative afværgemetoder.
Figur 7. Effekt af alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraven 'Snäppskyddet', permethrin 'Gori 920' er anvendt som reference). Lokalitet: Randbøl ssd. afd 4. Træarter: RGR og SGR. Der er ingen skærm på arealet. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-5 i efteråret 2001.
Figur 8. Effekt af alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraven 'Snäppskyddet', permethrin 'Gori 920' er anvendt som reference). Lokalitet: Randbøl ssd. afd 4. Træarter: RGR og SGR. Der er ingen skærm på arealet. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-1 i efteråret 2002.
Figur 9. Effekt af alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraven 'Snäppskyddet', permethrin 'Gori 920' er anvendt som reference). Lokalitet: Randbøl ssd. afd 4. Træarter: RGR og SGR. Der er ingen skærm på arealet. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-3 i efteråret 2003.
Randbøl afd. 5
Forsøget anlagt 2001 – optalt 2001 og 2002. Der indgår både LÆR, RGR og SGR. Ingen jordbehandling. Arealet ligger umiddelbart op ad afd. 4. Der er skærm af RGR over det meste af arealet. Der er i øvrigt plantet direkte i grønris. LÆR indgår kun som ubehandlet eller med Snäppskyddet. RGR og SGR indgår også med Bugstop-behandling.
Der ses signifikant effekt af Snäppskyddet på LÆR og af Snäppskyddet og Bugstop på RGR. På SGR er der også i denne afdeling en mange ’broer’ og sprækker i voksen på SGR. Dette resultere i at vi ikke ser nogen effekt af voksbehandlingen (og kraven) på denne træart.
Figur 10. Effekt af alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraven 'Snäppskyddet', permethrin 'Gori 920' er anvendt som reference). Lokalitet: Randbøl ssd. afd 5. Træarter: LÆR, RGR og SGR. Der er skærm på arealet. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-5 i efteråret 2001.
Figur 11. Effekt af alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraven 'Snäppskyddet', permethrin 'Gori 920' er anvendt som reference). Lokalitet: Randbøl ssd. afd 5. Træarter: LÆR, RGR og SGR. Der er skærm på arealet. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-5 i efteråret 2002.
Grønske afd. 9-10
Forsøget anlagt 2001. Omfatter LÆR, RGR og DGR i kombination med jordbehandling af forskellig intensitet (kun knusning af stød og oprilning, ASM-rillepløjning samt dozning med buldoser). Af afværgeforanstaltninger indgår Bugstop og Snäppskyddet samt permethrin (Gori 920). Optælling har fundet sted 2001, 2002 og 2003.
Af resultaterne fra 2001 ses, at dozning har signifikant skadereducerende effekt, men at samtlige afværgeforanstaltninger (bortset fra anvendelsen på DGR) tillige har signifikant skadereducerende effekt.
Det ses ud fra de ubehandlede parceller, at LÆR angribes mindre end RGR og DGR. DE to sidstnævnte træarter angribes nogenlunde lige hyppigt. Det ses, at effekten af afværgeforanstaltningerne aftager i løbet af forsøgsperioden. Dette hænger sammen med at træerne på dette areal har en utrolig kraftig vækst. Fx var LÆR ved opgørelsen i 2003 ca. 2 m høje. Rodhalsdiametertilvæksten har ikke efterladt nogen kraver eller voks tilbage efter 1. år.
Figur 12. Effekt forskellige jordbehandlingsmetoder (ASM-rillepløjning, dozer og knusning) og alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraven 'Snäppskyddet', permethrin 'Gori 920' er anvendt som reference). Lokalitet: Grønske afd. 9+10. Træart: LÆR. Stormfaldsareal uden skærm. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-5 i efteråret 2001. Bemærk at alle gnavskader er under 0,3 på en skala fra 0-5. Dette er et relativt lavt skadetryk.
Figur 13. Effekt forskellige jordbehandlingsmetoder (ASM-rillepløjning, dozer og knusning) og alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraven 'Snäppskyddet', permethrin 'Gori 920' er anvendt som reference). Lokalitet: Grønske afd. 9+10. Træart: RGR. Stormfaldsareal uden skærm. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-5 i efteråret 2001. Bemærk at alle gnavskader er under 0,6 på en skala fra 0-5. Dette er et relativt lavt skadetryk.
Figur 14. Effekt forskellige jordbehandlingsmetoder (ASM-rillepløjning, dozer og knusning) og alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraven 'Snäppskyddet', permethrin 'Gori 920' er anvendt som reference). Lokalitet: Grønske afd. 9+10. Træart: DGR. Stormfaldsareal uden skærm. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-5 i efteråret 2001. Bemærk at alle gnavskader er under 0,5 på en skala fra 0-5. Dette er et relativt lavt skadetryk.
Figur 15. Effekt forskellige jordbehandlingsmetoder (ASM-rillepløjning, dozer og knusning) og alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraven 'Snäppskyddet', permethrin 'Gori 920' er anvendt som reference). Lokalitet: Grønske afd. 9+10. Træart: DGR. Stormfaldsareal uden skærm. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-3 i efteråret 2002. Bemærk at alle gnavskader er under 0,5 på en skala fra 0-3. Dette er et relativt lavt skadetryk.
Figur 16. Effekt forskellige jordbehandlingsmetoder (ASM-rillepløjning, dozer og knusning) og alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraven 'Snäppskyddet', permethrin 'Gori 920' er anvendt som reference). Lokalitet: Grønske afd. 9+10. Træart: RGR. Stormfaldsareal uden skærm. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-3 i efteråret 2002. Bemærk at alle gnavskader er under 0,8 på en skala fra 0-3. Dette er et relativt lavt skadetryk.
Figur 17. Effekt forskellige jordbehandlingsmetoder (ASM-rillepløjning, dozer og knusning) og alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraven 'Snäppskyddet', permethrin 'Gori 920' er anvendt som reference). Lokalitet: Grønske afd. 9+10. Træart: RGR. Stormfaldsareal uden skærm. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-3 i efteråret 2002. Bemærk at alle gnavskader er under 0,8 på en skala fra 0-3. Dette er et relativt lavt skadetryk.
Figur 18. Effekt forskellige jordbehandlingsmetoder (ASM-rillepløjning, dozer og knusning) og alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraven 'Snäppskyddet', permethrin 'Gori 920' er anvendt som reference). Lokalitet: Grønske afd. 9+10. Træart: LÆR. Stormfaldsareal uden skærm. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-3 i efteråret 2003. Bemærk at alle gnavskader er under 0,05 på en skala fra 0-3. Dette er et meget lavt skadetryk.
Figur 19. Effekt forskellige jordbehandlingsmetoder (ASM-rillepløjning, dozer og knusning) og alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraven 'Snäppskyddet', permethrin 'Gori 920' er anvendt som reference). Lokalitet: Grønske afd. 9+10. Træart: RGR. Stormfaldsareal uden skærm. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-3 i efteråret 2003. Bemærk at alle gnavskader er under 0,2 på en skala fra 0-3. Dette er et lavt skadetryk.
Figur 20. Effekt forskellige jordbehandlingsmetoder (ASM-rillepløjning, dozer og knusning) og alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraven 'Snäppskyddet', permethrin 'Gori 920' er anvendt som reference). Lokalitet: Grønske afd. 9+10. Træart: DGR. Stormfaldsareal uden skærm. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-3 i efteråret 2003. Bemærk at alle gnavskader er under 0,5 på en skala fra 0-3. Dette er et lavt skadetryk.
Grønske afd. 6
I denne afdeling var jordbehandlingerne og plantningen allerede gennemført, da arealet blev besigtiget i foråret 2001.
Det blev derfor besluttet, at den eneste behandling, der skulle gennemføres ville være en pyrethroid behandling til sammenligning med ubehandlede planter. Arealet ligger i øvrigt meget nær (ca. 100 m) afd. 9+10, der er omtalt ovenfor.
Det fremgår af forsøgsresultaterne, at der i 2001 er en signifikant effekt af behandlingen med Gori 920, samt at der ikke er nogen forskel på de to jordbehandlinger. I 2002 og 2003 er skadetrykket aftaget så meget, at der ikke kan ses nogen behandlingseffekt.
Figur 21. Sammenligning af to forskellige jordbehandlingsmetoder (dozning og reolpløjning) og behandling med permethrin 'Gori 920'. Lokalitet: Grønske afd. 6. Træart:RGR. Stormfaldsareal uden skærm. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-5 i efteråret 2001. Bemærk at alle gnavskader er under 0,35 på en skala fra 0-5. Dette er et lavt skadetryk.
<
/p>
Figur 22. Sammenligning af to forskellige jordbehandlingsmetoder (dozning og reolpløjning) og behandling med permethrin 'Gori 920'. Lokalitet: Grønske afd. 6. Træart:RGR. Stormfaldsareal uden skærm. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-3 i efteråret 2002. Bemærk at alle gnavskader er under 0,06 på en skala fra 0-3. Dette er et meget lavt skadetryk.
Figur 23. Sammenligning af to forskellige jordbehandlingsmetoder (dozning og reolpløjning) og behandling med permethrin 'Gori 920'. Lokalitet: Grønske afd. 6. Træart: RGR. Stormfaldsareal uden skærm. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-3 i efteråret 2002. Bemærk igen, at gnavskader er meget små i 2003. kun ca. 0,02. Det er derfor, der ingen behandlingseffekt er.
Grønske afd. 80
I afd. 80 var jordbehandlingerne gennemført (stribevis) på tidspunktet for forsøgets etablering i foråret 2001. Det blev besluttet at anvende to afværgeforanstaltninger: Gori 920 og Snäppskyddet.
Skadetrykket er relativt lavt, alligevel ses der i 2001 signifikant effekt af såvel Gori 920 som kraven i kombination med ASM-rillepløjning. Ved opgørelserne de efterfølgende år, er skadetrykket kommet så langt ned, at der ikke kan opnås signifikante effekter.
Figur 24. Sammenligning af to forskellige jordbehandlingsmetoder (ASM-rillepløjning og dozning) og behandling med permethrin 'Gori 920' og kraven Snäppskyddet. Lokalitet: Grønske afd. 80. Træart: RGR. Stormfaldsareal uden skærm. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-5 i efteråret 2001. Bemærk at alle gnavskader er under 0,6 på en skala fra 0-5. Dette er et relativt lavt skadetryk.
Figur 25. Sammenligning af to forskellige jordbehandlingsmetoder(ASM-rillepløjning og dozning) og behandling med permethrin 'Gori 920' og kraven Snäppskyddet. Lokalitet: Grønske afd. 80. Træart:RGR. Stormfaldsareal uden skærm. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-3 i efteråret 2002. Bemærk at alle gnavskader er under 0,2 på en skala fra 0-3. Dette er et relativt lavt skadetryk.
Figur 26. Sammenligning af to forskellige jordbehandlingsmetoder (ASM-rillepløjning og dozning) og behandling med permethrin 'Gori 920' og kraven Snäppskyddet. Lokalitet: Grønske afd. 80. Træart: RGR. Stormfaldsareal uden skærm. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-3 i efteråret 2003. Bemærk igen, at gnavskader er meget små i 2003, kun ca. 0,04. Det er derfor, der ingen behandlingseffekt er.
Grønske afd. 25b
Denne afdeling ligger på stærkt skrånende terræn. Det har derfor ikke været muligt at foretage den omfattende jordbehandling, som har karakteriseret de øvrige arealer på Det Grønske distrikt. Ved plantning i de blottede mineraljordsarealer, der er opstået ved rodvæltning i forbindelse med stormfaldet er effekten af Snäppskyddet blevet afprøvet.
Selv om der er lavt skadetryk viser resultaterne signifikant effekt af anvendelsen af denne krave.
Figur 27. Sammenligning af anvendelse eller udeladelse af kraven Snäppskyddet ved plantning i 'softspots' - mineraljordshuller efter rodvæltning i forbindelse med stormfald. Lokalitet: Grønske afd. 25b. Træart:RGR. Stormfaldsareal uden skærm. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-5 i efteråret 2001. Bemærk at alle gnavskader er under 0,25 på en skala fra 0-5. Dette er et relativt lavt skadetryk.
Figur 28. Sammenligning af anvendelse eller udeladelse af kraven Snäppskyddet ved plantning i 'softspots' - mineraljordshuller efter rodvæltning i forbindelse med stormfald. Lokalitet: Grønske afd. 25b. Træart:RGR. Stormfaldsareal uden skærm. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-3 i efteråret 2002. Bemærk at gnavskader er på 0,1 på en skala fra 0-53. Dette er et relativt lavt skadetryk.
Frederiksborg ssd. afd 830c, hovedforsøg
På Frederiksborg blev der udvalgt et stormfaldsareal med stød og kvasranker. Hele forsøgsarealet ligger mellem to kvasranker (se figur 29 i hovedrapporten). Da opgørelsen af omfanget af gnav i 2001 skulle anvendes til GIS-analyser af spredningen af snudebillerne, blev opgørelsen foretaget som måling af mm² bortgnavet bark., da denne metode må forventes at være den mest præcise. De to jordbehandlingsmetoder, der blev sammenlignet (’kokasse’ og ’spade’) er begge meget lokale omkring de enkelte planter. Som afværgeforanstaltning indgik Bugstop og Snäppskyddet i dette forsøg. Kokasse kombineret med Snäppskyddet udgik, da denne kombination ikke er fysisk mulig.
Det ses af 2001 resultatet, at alene jordbehandlingerne spade og især kokasse reducerer skadetrykket signifikant. Ved kombination med Bugstop eller for spade-metodens vedkommende også med Snäppskyddet, sker der en yderligere reduktion af gnavskaden. Uden jordbehandling reduceres gnavskaden også signifikant af Bugstop eller Snäppskyddet, men ender på et højere niveau and i kombination med en af jordbehandlingsmetoderne. De efterfølgende år aftager skadetrykket, og effekterne bliver mere slørede.
Figur 29. Effekt forskellige jordbehandlingsmetoder (ingen, 'kokasse' og 'spade' (='invers')) og alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraven 'Snäppskyddet'). På grund af pesticidfri drift på distriktet har referenceleddet med permethrin 'Gori 920' ikke kunne anvendes. Lokalitet: Frederiksborg ssd. afd. 830c. Træart: RGR. Stormfaldsareal uden skærm. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen mm² i efteråret 2001. Bortgnavning af et barkareal på 200-1000 mm2 svarer til et skadetryk på ca. 2 på 0-3 skalaen (se side 21 i hovedrapporten). Dette er et moderat til højt skadetryk.
Figur 30. Effekt forskellige jordbehandlingsmetoder (ingen, 'kokasse' og 'spade' (='invers')) og alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraven 'Snäppskyddet'). På grund af pesticidfri drift på distriktet har referenceleddet med permethrin 'Gori 920' ikke kunne anvendes. Lokalitet: Frederiksborg ssd. afd. 830c. Træart: RGR. Stormfaldsareal uden skærm. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter 0-3 skalaen i efteråret 2002.
Figur 31. Effekt forskellige jordbehandlingsmetoder (ingen, 'kokasse' og 'spade' (='invers')) og alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraven 'Snäppskyddet'). På grund af pesticidfri drift på distriktet har referenceleddet med permethrin 'Gori 920' ikke kunne anvendes. Lokalitet: Frederiksborg ssd. afd. 830c. Træart: RGR. Stormfaldsareal uden skærm. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter 0-3 skalaen i efteråret 2003.
Frederiksborg ssd. afd 830c, Hvid voks
Leverandøren af voks, Norsk Wax AS, havde udviklet en hvid-pigmenteret voks, der er højere grad skulle stoppe solens stråler, således, at rodhalsen ikke bliver opvarmet til skadelige temperaturer. Der blev i 2001 mulighed for at anvende et antal planter til et supplerende forsøg umiddelbart op ad hovedforsøget i afd. 830c. Der lå en kvasranke mellem dette forsøg og hovedforsøget. Planterne blev sat direkte i skovbunden uden jordbehandling.
I 2001 kunne der ses en signifikant reduktion i gnavskaden som følge af voksbehandlingen. Ved opgørelsen i 2003 var der stadig en tendens til denne forskel.
Figur 32. Effekt den alternative afværgemetode Bugstop (voks) i en udgave med hvidt pigment i voksen. Dette er tilsat for at undgå den opvarmning af rodhalsen, som har kunnet påvises, når den klare voks anvendes ('drivhus-effekt'). På grund af pesticidfri drift på distriktet har referenceleddet med permethrin 'Gori 920' ikke kunne anvendes. Lokalitet: Frederiksborg ssd. afd. 830c. Træart: RGR. Arealet grænser umiddelbart op til stormfaldsarealet i fig. 29-31. Der er skærm på arealet. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter skalaen mm² i efteråret 2001. Bortgnavning af et barkareal på 200-1000 mm2 svarer til et skadetryk på ca. 2 på 0-3 skalaen (se side 21). Dette er et moderat skadetryk.
Figur 33. Effekt den alternative afværgemetode Bugstop (voks) i en udgave med hvidt pigment i voksen. Dette er tilsat for at undgå den opvarmning af rodhalsen, som har kunnet påvises, når den klare voks anvendes ('drivhus-effekt'). På grund af pesticidfri drift på distriktet har referenceleddet med permethrin 'Gori 920' ikke kunne anvendes. Lokalitet: Frederiksborg ssd. afd. 830c. Træart: RGR. Arealet grænser umiddelbart op til stormfaldsarealet i fig. 29-31. Der er skærm på arealet. Forsøget anlagt foråret 2001 - opgørelse af gnav efter 0-3 skalaen i efteråret 2003. Dette er et moderat skadetryk.
Frederiksborg ssd. afd 718
I foråret 2003 blev der stillet nogle nye, engelske kraver, 'Cliptop' til rådighed af firmaet Tubex. Samtidig leverede firmaet Skogsudden Hylostop papirkraver med étårige 'Starpot'-planter, der passede til kraverne. Fra Norsk Wax og StoraEnso ankom der desuden små kontainerplanter med to typer af voksbehandling. Til disse planter blev der fundet et passende forsøgsareal på Frederiksborg ssd. og ét-årige planter blev indkøbt fra en dansk planteskole til det ubehandlede led samt til Cliptop-kraverne.
Figur 34. Effekt forskellige alternative afværgemetoder: 'Hylostop' (papirskrave med teflonbelægnng), 'Cliptop' plastkrave samt to typer 'Bugstop' (voks). På grund af pesticidfri drift på distriktet har referenceleddet med permethrin 'Gori 920' ikke kunne anvendes. Lokalitet: Frederiksborg ssd. afd. 718. Træart: RGR, ét-årige planter. Arealet er et renafdriftsareal omgivet af kvasranker. Forsøget anlagt foråret 2003 - opgørelse af gnav efter 0-3 skalaen i efteråret 2003. Dette er et moderat skadetryk.
Ratzeburg Plantage afd. 6
Figur 35. Effekt alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraven 'Snäppskyddet'. Cyhalotrin 'Fastac' er anvendt som reference). Lokalitet: Ratzeburg Plantage afd. 6. Træarter: RGR og DGR. Arealet er et stormfaldsareal med enkelte RGR stående tilbage. Der er plantet i planterille på arealet. Forsøget anlagt foråret 2002 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-3 i efteråret 2002. Bemærk at alle gnavskader er under 0,3 på en skala fra 0-3. Dette er et moderat til lavt skadetryk.
Figur 36. Effekt alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraven 'Snäppskyddet'. Cyhalotrin 'Fastac' er anvendt som reference). Lokalitet: Ratzeburg Plantage afd. 6. Træarter: RGR og DGR. Arealet er et stormfaldsareal med enkelte RGR stående tilbage. Der er plantet i planterille på arealet. Forsøget anlagt foråret 2002 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-3 i efteråret 2002. Bemærk at alle gnavskader er under 0,3 på en skala fra 0-3. Dette er et moderat til lavt skadetryk.
Lindet afd. 523/541
Forsøgsarealerne i afd. 523 og 541 blev udvalgt ud fra tre kriterier: Der forekom Hylobius på arealet, det ene af arealerne havde en tynd skærm af LÆR, det andet ikke og endelig var der mulighed for at inddrage skovfyr (SKF) i en sammenligning af skadetryk.
Umiddelbart før plantningen blev den tynde skærm reduceret yderligere ved stormfald, og ved den første opgørelse i efteråret 2002 forekom der mest omfattende gnav på træerne under skærm. Skærmeffekten blev muligvis modvirket af, at denne afdeling (541) var mere læet pga. et RGR areal umiddelbart vest for arealet i forhold til afd. 523. Der var i øvrigt ikke den store forskel på skadetrykket på de to arealer, og resultaterne er derfor slået sammen i de to efterfølgende figurer.
I 2002 blev resultatet, at SKF klart foretrækkes af Hylobius, herefter kommer RGR og LÆR. Der er desuden signifikant skadereducerende effekt af såvel Snäppskyddet, Bugstop (RGR) som Fastac. I 2003 er billedet mere sløret, der er kun få signifikante resultater.
Figur 37. Effekt alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraven 'Snäppskyddet'. Alpha-cypermethrin 'Fastac' er anvendt som reference). Lokalitet: Lindet ssd. Afd. 523/541 i Varming/Nørbæk Plantage. Træarter: LÆR, RGR og SKF Arealet er et stormfaldsareal med enkelte RGR stående tilbage i afd. 541. Der er plantet i planterille på arealet. Forsøget anlagt foråret 2002 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-3 i efteråret 2002. Bemærk at alle gnavskader er under 0,4 på en skala fra 0-3. Dette er et moderat til lavt skadetryk.
Figur 38. Effekt alternative afværgemetoder (Bugstop (voks) og kraven 'Snäppskyddet'. Alpha-cypermethrin 'Fastac' er anvendt som reference). Lokalitet: Lindet ssd. Afd. 523/541 i Varming/Nørbæk Plantage. Træarter: LÆR, RGR og SKF. LÆR dog ikke i kombination med Bugstop. Arealet er et stormfaldsareal med enkelte RGR stående tilbage i afd. 541. Der er plantet i planterille på arealet. Forsøget anlagt foråret 2002 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-3 i efteråret 2003. Gnavskader er kraftige.
Sæsonforsøg - Ratzeburg Plantage afd. 6 og Lindet afd. 425
Af hensyn til risikoen for angreb af Hylobius anbefales det normalt at plante i efteråret fremfor i foråret. Skadetrykket er normalt størst i foråret og ved plantning i efteråret vil planterne kunne nå at etablere sig bedre før de udsættes for disse angreb. Det blev relativt sent i efteråret 2002 besluttet at etablere to forsøg til belysning af dette forhold.
I begge forsøg er skadetrykket meget lavt, og det ene tilfælde forårsager dette, at der ikke opnås signifikante resultater. I Ratzeburg plantage ses der signifikant lavere skadetryk i de forårs-plantede træer.
Figur 39. Effekten af plantetidspunkt samt pyrethroidbehandling. Lokalitet: Ratzeburg Plantage afd. 6. Træart: RGR. Ipyrethroidbehandling med Alpha-Cypermethrin, (Fastac). Arealet er et stormfaldsareal uden overstandere. Der er plantet i planterille på arealet. Forsøget anlagt i efteråret 2002 og i foråret 2003 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-3 i efteråret 2003. Bemærk at alle gnavskader er under 0,2 på en skala fra 0-3. Dette er et lavt skadetryk.
Figur 40. Effekten af plantetidspunkt samt pyrethroidbehandling. Lokalitet: Lindet afd. 425. Træart: RGR. Arealet er et stormfaldsareal uden overstandere. Der er plantet i planterille på arealet. Pyrethroidbehandling med alpha-cypermethrin (Fastac). Forsøget anlagt i efteråret 2002 og i foråret 2003 - opgørelse af gnav efter skalaen 0-3 i efteråret 2003. Bemærk at alle gnavskader er under 0,04 på en skala fra 0-3. Dette er et meget lavt skadetryk.
Version 1.0 September 2006, © Miljøstyrelsen.