Bekæmpelse af stor nåletræsnudebille uden pesticider
Bilag C
Økonomi
I bilaget gennemgås resultaterne af vurderingen af de økonomiske konsekvenser ved valg af forskellige bekæmpelses- eller afværgemekanismer mod snudebilleangreb.
For alle følgende figurer vises det beløb pr plante, der er til rådighed for gennemførelsen af én eller anden form for snudebillebeskyttelse, det være sig mekanisk eller kemisk, for at opnå en tilsvarende bevoksningskvalitet (antal levende planter) som i de ubehandlede parceller.
1.1.1 Frederikshåb Plantage, Randbøl Statsskovdistrikt
De følgende 5 figurer viser resultaterne baseret på forsøgsanlæg i Frederikshåb Plantage under Randbøl Statsskovdistrikt.
Figur 1. Acceptabel omkostning pr plante, der kan investeres i plantebeskyttelse for at opnå en bevoksningskvalitet, der er lige så god som i de ubehandlede parceller. Gældende for rødgran i afd. 4 i Frederikshåb Plantage, Randbøl Statsskovdistrikt.
Figur 2. Acceptabel omkostning pr plante, der kan investeres i plantebeskyttelse for at opnå en bevoksningskvalitet, der er lige så god som i de ubehandlede parceller. Gældende for rødgran i afd. 5 i Frederikshåb Plantage, Randbøl Statsskovdistrikt.
Rødgran i hhv. afdeling 4 og 5 viser meget forskellige resultater.
I afdeling 4 har der været et meget lavt skadeniveau. Hverken ubehandlet eller Snäppskydd har medført en planteafgang, der udløser efterbedring, og derfor er der ingen penge til at gennemføre beskyttelse med pyrethroid eller Bugstop, der begge har haft en dødelighed over 10%.
I afdeling 5 er billedet et noget andet, idet der her har været behov for efterbedring i alle forsøgsled. Der er basis for at anvende hhv. 16 og 60 ører pr plante til beskyttelses af planterne med hhv. Snäppskydd krave eller Bugstop voks.
Figur 3. Acceptabel omkostning pr plante, der kan investeres i plantebeskyttelse for at opnå en bevoksningskvalitet, der er lige så god som i de ubehandlede parceller. Gældende for sitka i afd. 4 i Frederikshåb Plantage, Randbøl Statsskovdistrikt.
Figur 4. Acceptabel omkostning pr plante, der kan investeres i plantebeskyttelse for at opnå en bevoksningskvalitet, der er lige så god som i de ubehandlede parceller. Gældende for sitka i afd. 5 i Frederikshåb Plantage, Randbøl Statsskovdistrikt.
I sitka i afdeling 4 har skadeniveauet være væsentligt højere og beskyttelseseffekten bedre idet ingen at de beskyttede forsøgsled har oplevet en dødelighed over 10%. Det er således dødeligheden blandt ubehandlede planter, der afgør, at der er 1,09 kr./plante til rådighed til gennemførelsen af beskyttelsesforanstaltningerne.
Også i afdeling 5 har der været et stort skadetryk og her er der basis for at anvende hhv. 1,45 og 2,17 kr. pr plante til hhv. Snäppskyddet og Bugstop.
Figur 5. Acceptabel omkostning pr plante, der kan investeres i plantebeskyttelse for at opnå en bevoksningskvalitet, der er lige så god som i de ubehandlede parceller. Gældende for lærk i afd. 5 i Frederikshåb Plantage, Randbøl Statsskovdistrikt.
I lærk er der kun afprøvet én beskyttelsesforanstaltning. Også her har der været markant bedre overlevelse af de beskyttede planter, således at der er basis for at anvende 76 ører pr plante til påsætning af Snäppskyddet på planterne.
1.1.2 Endrup skov, Lindet Statsskovdistrikt
I Endrup skov under Lindet Statsskovdistrikt er de forskellige afværgemetoder afprøvet på afdrift og under meget let skærm. I den økonomiske analyse er resultater fra de to afdelinger behandlet under ét. Resultaterne er vist i de følgende 3 figurer.
Figur 6. Acceptabel omkostning pr plante, der kan investeres i plantebeskyttelse for at opnå en bevoksningskvalitet, der er lige så god som i de ubehandlede parceller. Gældende for rødgran i afd. 541/543 Endrup Skov, Lindet Statsskovdistrikt.
I rødgranparcellerne har skadetrykket været meget lavt og den gennemsnitlige planteafgang har ikke for nogle af forsøgsledene været over 10%. Således er der hverken basis eller behov for at gennemføre beskyttelsesforanstaltninger.
Figur 7. Acceptabel omkostning pr plante, der kan investeres i plantebeskyttelse for at opnå en bevoksningskvalitet, der er lige så god som i de ubehandlede parceller. Gældende for lærk i afd. 541/543 i Endrup Skov, LIndet Statsskovdistrikt.
Figur 8. Acceptabel omkostning pr plante, der kan investeres i plantebeskyttelse for at opnå en bevoksningskvalitet, der er lige så god som i de ubehandlede parceller. Gældende for skovfyr i afd. 541/543 i Endrup Skov, LIndet Statsskovdistrikt.
For lærk og skovfyr i Endrup skov er billedet anderledes end for rødgran. I lærk er der 27 ører pr plante til at gennemføre beskyttelse med snäppskydd, mens der er et negativt rådighedsbeløb til beskyttelses med pyrethroider. Dette skyldes at den gennemsnitlige dødelighed har været større i de pyrethroidbehandlede parceller end i de ubehandlede.
I Skovfyr er der for begge beskyttelsesmetoder et positivt rådighedsbeløb på 91 ører pr plante.
1.1.3 Ratzeburg Plantage, Hedeselskabet
I Ratzeburg Plantage adskiller resultaterne sig noget fra de øvrige lokaliteter derved at for begge arter har de ubehandlede parceller oplevet den laveste dødelighed af alle behandlinger. Dette medfører selv sagt at der ikke er noget positivt beløb til rådighed for gennemførelse af nogen af beskyttelsesforanstaltningerne.
Figur 9. Acceptabel omkostning pr plante, der kan investeres i plantebeskyttelse for at opnå en bevoksningskvalitet, der er lige så god som i de ubehandlede parceller. Gældende for Rødgran i afd. 6 i Ratzeburg Plantage, Hedeselskabet.
Figur 10. Acceptabel omkostning pr plante, der kan investeres i plantebeskyttelse for at opnå en bevoksningskvalitet, der er lige så god som i de ubehandlede parceller. Gældende for Douglas i afd. 6 i Ratzeburg Plantage, Hedeselskabet.
Version 1.0 September 2006, © Miljøstyrelsen.