Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 102 – Effekter af pulseksponering med pyrethroider på vandløbsinvertebrater - med særlig fokus på lambda-cyhalothrin

Effekter af pulseksponering med pyrethroider på vandløbsinvertebrater

6 Perspektivering

6.1 Forskningsmæssige perspektiver
6.2 Administrative konsekvenser

6.1 Forskningsmæssige perspektiver

Projektets resultater fra flerarts-forsøget viser, at de undersøgte arter er i stand til at regulere algebiomassen og omsætte større mængder organisk stof, når de ikke er påvirket af lambda-cyhalothrin. Dette er et væsentligt resultat i vandløbsøkologisk henseende, da der især tidligere har været diskussion om, hvorvidt biologisk samspil har en betydning for struktur og funktion i vandløb (Sand-Jensen & Friberg, 2000). Undersøgelserne i dette projekt viser, at disse samspil er betydningsfulde, og det er væsentligt i vores vurdering af miljøpåvirkninger, som f.eks. pesticidbelastning, på vandløb. Med udgangspunkt i vores undersøgelser kan man forvente, at belastningen med pyrethroider vil have en række effekter, der ikke er direkte koblet til enkelte arters tolerance overfor stofferne. Sådanne effekter kan ikke ekstrapoleres udfra enkeltarts-test, men skal måles direkte som i indeværende projekt. Der er derfor et klart behov for, at undersøgelser med et højere kompleksitets-niveau, end det kendes fra standardtests, gennemføres med henblik på at etablere det nødvendige faglige grundlag for at vurdere risikoen for vandmiljøet ved brugen af pyrethroider. Da sådanne mere komplekse undersøgelser er ressourcekrævende, og generelt er kendetegnet ved en høj variabilitet og dermed et større behov for statistisk replikering, er det meget væsentlig at udvælge modelstoffer som i indeværende projekt, hvor såvel deres toksicitet overfor målorganismegrupper samt deres toksicitet i forhold til nært beslægtede stoffer/stofgrupper er kendt.

6.2 Administrative konsekvenser

De i projektet gennemførte forsøg illustrerer nødvendigheden af at inddrage pulseksponeringsproblematikken og subletale toksicitetsmål i risikovurderingssammenhæng, i stedet for fortsat at forlade sig på mortalitetsstudier under kontinuerte eksponeringsbetingelser, der for vandløbenes vedkommende åbenlyst ikke er miljørealistiske. Selv om dette behov i nærværende projekt udelukkende er dokumenteret for pyrethroid-insekticiderne, vurderes det ønskværdigt at gennemføre tilsvarende studier for andre insekticider med virkemekanismer, der retter sig mod invertebraters nervesystem. Mulige neurotoksiske insekticider inkluderer såvel allerede godkendte stofgrupper, f.eks. organophosphater og carbamater, som potentielle afløsere for eksisterende stoffer, f.eks. neonicotinoider.

For alle fem undersøgte pyrethroider viser resultaterne, at selv kortvarig pulseksponering for meget lave koncentrationer fører til markante adfærdsændringer hos ferskvandstangloppen Gammarus pulex. Disse lave effektkoncentrationer indikerer, at pyrethroiderne kan påvirke vandløbsinvertebratsamfundene ved niveauer, der knapt kan måles med de analysekemiske metoder, man normalt anvender til at monitere pesticider i grundvand og overfladevand. Koncentrationerne er samtidig væsentligt lavere end de foreliggende effektkoncentrationer fra standardtoksicitetstest, der anvendes i forbindelse med risikovurdering af pesticider. Projektet dokumenterer endvidere, at kortvarige pulseksponeringer med pyrethroidet lambda-cyhalothrin fører til forsinkede effekter på adfærd og overlevelse hos ferskvandsinvertebrater; effekter der kan registreres i 2-3 uger efter pulseksponeringens ophør. Sådanne forsinkede effekter er af central betydning i forbindelse med vurderingen af potentielle skadevirkninger i miljøet og bør følgelig tillægges større betydning i forbindelse med førnævnte risikovurdering.

Resultaterne afslører store artsforskelle i følsomhed over for pyrethroider, hvilket nødvendiggør studier af en bredere vifte af arter for i tilstrækkelig grad at kunne vurdere risikoen for vandløbsinvertebratfaunaen. Af projektets resultater fremgår, at det for de fem anvendte invertebratarter er muligt at ekstrapolere direkte fra pyrethroid-inducerede adfærdsændringer observeret i laboratoriet til drift under mere miljørealistiske betingelser. For disse arter kan de omkostningseffektive, laboratoriebaserede videosporingsstudier dermed erstatte strømrendestudierne, og videosporingssystemet vurderes at kunne anvendes til screeninger af mulige effekter af pesticider på ferskvandsinvertebraters bevægelsesadfærd. Projektets reultater indikerer, at sådanne adfærdsændringer kan være prædiktive for effekter på økosystemniveau. En mere formel anvendelse af adfærdsundersøgelserne som risikovurderingstestsystem i godkendelsesordningen for pesticider forudsætter imidlertid udarbejdelse af standardiserede testguidelines.