Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 102 – Effekter af pulseksponering med pyrethroider på vandløbsinvertebrater - med særlig fokus på lambda-cyhalothrin

Effekter af pulseksponering med pyrethroider på vandløbsinvertebrater

5 Konklusioner

Projektet dokumenterer, at det for de anvendte arter, ferskvandstangloppen Gammarus pulex, slørvingen Leuctra nigra, døgnfluen Heptagenia sulphurea, vårfluen Sericostoma personatum og huesneglen Ancylus fluviatilis, er muligt at ekstrapolere direkte fra effekter af pulseksponering med lambda-cyhalothrin i laboratoriestudier af bevægelsesadfærd til studier af drift i de mere miljørealistiske strømrender. Dette gælder for såvel de observerede effektkoncentrationer som rangordningen af de anvendte arters følsomhed over for lambda-cyhalothrin. Der kan imidlertid være kvalitative artsforskelle i adfærdsresponset. F.eks. observeres det i laboratoriet, at det for G. pulex er et forøget aktivitetsniveau, mens det for L. nigra er et reduceret aktivitetsniveau, der er baggrunden for den observerede forøgede drift i strømrenderne. Når sammenhængen mellem ændringerne i bevægelsesadfærd i laboratoriet og driftresponset i strømrenderne hos den enkelte art er dokumenteret, vurderes laboratoriestudierne at kunne erstatte strømrendestudierne. Dette gælder dermed for de i projektet anvendte arter.

Metoderne komplementerer hinanden, således at de omkostningseffektive laboratoriestudier kan anvendes til hurtige screeninger af mulige effekter af pesticider på ferskvandsinvertebraters bevægelsesadfærd med henblik på fastlæggelse af effektkoncentrationer og rangordning af arternes følsomhed. Disse data kan bl.a. anvendes i planlægningen af strømrendeforsøg. Samtidig kan observationer fra mere komplekse strømrendestudier, som f.eks. effekter i flerarts-forsøg, opklares ved efterfølgende laboratoriestudier af bevægelsesadfærd, restituering og interspecifikke interaktioner.

Alpha-cypermethrin, cypermethrin, lambda-cyhalothrin og tau-fluvalinat påvirker alle markant adfærden hos G. pulex ved en koncentration på 10 ng l^-1, mens esfenvalerat fører til adfærdsændringer allerede ved 1 ng l^-1. Alle de undersøgte pyrethroider har dermed effekter ved koncentrationer, der knapt kan måles; kravet til detektiongrænsen i de analysekemiske metoder, man normalt anvender til at monitere pesticider i grundvand og overfladevand, er til sammenligning 10 ng l^-1.

Kortvarige pulseksponeringer med lambda-cyhalothrin fører til forsinkede effekter på adfærd og overlevelse hos ferskvandsinvertebrater; effekter der kan registreres i 2-3 uger efter pulseksponeringens ophør.

Rovdyr-byttedyrs-interaktioner påvirkes ved pulseksponering for lambda-cyhalothrin. Under eksponering ændrer G. pulex sit naturlige driftrespons på tilstedeværelsen af en prædator (ørred), nemlig ved at driftraten ved lambda-cyhalothrin-eksponering øges, hvor den ellers normalt ville reduceres. Dette kan have negative konsekvenser for vandløbspopulationer. G. pulex’s prædation på L. nigra påvirkes endvidere markant ved 10 ng l^-1.

Pulseksponering med lambda-cyhalothrin udløser klare indirekte effekter på tilvæksten i algebiomassen og på omsætningen af organisk stof. Dette indikerer, at miljørealistiske eksponeringer af vandløbsinvertebratsamfundet med lambda-cyhalothrin kan give effekter på økosystemniveau, der går udover påvirkningen af specifikke arter og populationer.