| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i sexlegetøj

7 Sundhedsmæssige vurderinger

• 7.1 Introduktion
• 7.2 Metode
• 7.3 Udvalgte stoffer
  • 7.3.1 DEHP
  • 7.3.2 DNOP
  • 7.3.3 Cyclohexanon
  • 7.3.4 2-ethylhexansyre
  • 7.3.5 3,3'-oxydipropiononitril
  • 7.3.6 Fenol
  • 7.3.7 Carbondisulfid
  • 7.3.8 Tetrahydrofuran
  • 7.3.9 Trimethyltinchlorid
  • 7.3.10 Andre komponenter
• 7.4 Overordnet vurdering
  • 7.4.1 Stoffer
  • 7.4.2 Produkter

7.1 Introduktion

I dette kapitel foretages en vurdering af de potentielle sundhedsskadelige effekter af de udvalgte stoffer. Da produkterne udelukkende anvendes af voksne, er fokus på disse.

For hvert stof er angivet identitet samt kemiske og fysiske egenskaber. Dette inkluderer data om tilstandsform, smeltepunkt, kogepunkt, Octanol/vand fordelingskoefficient, damptryk og opløselighed.

Der er udført en søgning i offentlig tilgængelig litteratur. Fokus har været på  optagelse gennem hud og ved oralt indtag. De vigtigste testresultater, effekter og betingelser er beskrevet. Målet har været at finde data for NOAEL/LOAEL (niveau, hvor der er ingen blivende skader/laveste niveau for blivende skader) for de udvalgte stoffer eller andre relevante data hvis disse findes.

Udfra NOAEL eller lignende data og mængden af afgivet stof  er det vurderet om stoffet kan fremkalde en negativ sundhedsmæssig effekt ved brugen af det testede produkt.

7.2 Metode

Det antages at stofferne kan absorberes i kroppen ved oralt indtag eller via gennemtrængning af hud eller slimhinder.

Fra informationen på produkterne fremgik ikke nogen særlig instruktion i anbefalet brug. For at kunne vurdere og sammenligne produkterne blev eksponeringsarealet beregnet fra den aktuelle størrelse af produkterne. Eksponeringstiden er baseret på normal brug og et scenarie med realistisk maximal brugstid per dag (se  Tabel 7.1)

Vedrørende eksponering er valgt et fælles scenarie.

I scenariet bruges produkterne no.2,8,11,15 (vibratorer) i vagina/analt mens produkt no.14 (Gag) bruges i munden. Det antages at alle brugsformer er sammenlignelig med oral brug. Produkt no. 10 (kunstig vagina) bruges i hudkontakt. Eksponeringsareal og eksponeringstid er afhængig af produkttype sonm angivet i Tabel 7.1. Der er antaget en kropsvægt på 70 kg. Det eksponerede areal i cm² er vist i tabellen for produkterne, samt eksponeringstiden ved normal og maksimal brug.

Tabel 7.1 Data for produkter og eksponeringstid.

1 Ved normal brug benyttes produkterne nr. 2,8,11,15,10  52 gange per år i 15 minutter, og produkt  no.14 1 time 12 gange per år.

2 Ved maksimal brugstid benyttes produkterne nr. 2,8,11,15,10 1 time per dag og produkt nr. 14 1 time 12 gange per år.

3 For produkt no.14 er antaget den samme eksponeringstid ved normal brug og maksimal brug.

Eksponeringsscenarierne er defineret I henhold til EU's Technical Guidance Document (TGD, 2003).

Indtag for det beskrevne scenarie beregnes som:

Indtag per dag per kg kropsvægt = [ M × A × H × F] / b.w.                 {1}

{1} kan reduceres til :

Indtag per dag per kg kropsvægt = M × A × F × H × 0.014 (mg/kg)    {2}

ved at dividere med den gennemsnitlige kropsvægt på 70 kg.

Variablen M I ligningen måles i migrationseksperimenterne (kapitel 6). For produkterne 2,8,11,14,15 som bruges i vagina, analt eller oralt er variablen F sat til 100% (TGD, 2003). For  produkt 10 antages at fraktionen som optages ligger mellem optagelse ved hudkontakt og oral optagelse. Da der ikke haves nærmere oplysninger om optagelse er den sat til 100%.

I nogle tilfælde findes data for den frigjorte (migrerede) mængde ikke, men kun analyse af indhold ved ekstraktion med opløsningsmiddel.

Sammenhængen mellem migration og koncentration er afhængig af produktets karakteristika, det kemiske stof og simulantkontaktmediet (fx kunstig sved), og den præcise sammenhæng kan kun findes ved forsøg.

I nogle tilfælde kan migrationen af stoffet fra materialer forklares ved at anvende Ficks lov: J = D ×dc/dx, hvor:

D er stoffets diffusionskoefficient
J er fluxen (mol af stoffet per tidsenhed)
dc/dt er koncentrationsforskellen af stoffet over diffusionsafstanden

Fra Ficks lov kan der for nogle produkter antages et lineært forhold mellem koncentration og flux.

For derfor at opnå en indikation af migrationen fra produkter, hvor der kun er målt indholdet af stoffet, antages, at der er en lineær afhængighed mellem migration og koncentration.

Hvis migrationen er kendt for et sammenligneligt produkt M(2), kan en indikativ migration skønnes for produktet M(1) som

M(1) = M(2) × C(2)/C(1) × T(2)/T(1) × A(2)/A(1)

hvor

M: Migreret mængde af stof (mg/cm²/t)
C: Content (mg/g)
A: Eksponeret areal (cm²)
T: Anvendelsestid (t)

Der vil være en betydelig usikkerhed i skønnet, især fordi materialekarakteristika kan være forskellige, og skønnet må derfor kun anvendes som et groft estimat af migrationen.

Vurdering af risiko

I vurderingen af sundhedsmæssig risiko sammenlignes den beregnede optagelse med NOAEL eller en lignende værdi. Da NOAEL typisk er baseret på undersøgelser med dyr og forskellig varighed anvendes usikkerhedsfaktorer for at gøre værdien sammenlignelig. Usikkerhedsfaktorerne er baseret på en usikkerhedsfaktor på 10 for ekstrapolation mellem arter (interspecies) og en faktor 10 for at beskytte særligt følsomme individer fx børn (intraspecies). Hvis data er af mindre god kvalitet eller baseret på LOAEL, kan yderligere usikkerhedsfaktorer benyttes (typisk en faktor 10).

I vurderingen af den sundhedsmæssige risiko er NOAEL sammenlignet med den beregnede optagelse. Forholdet mellem NOAEL og eksponeringen (optagelsen af stoffet) er defineret som sikkerhedsmarginen (Margin Of Safety = MOS). Hvis data er tilstrækkelig valide, kan en MOS på 100 være tilstrækkeligt. Men er data ringe, kan det synes nødvendigt med yderligere sikkerhedsfaktorer. Den samlede usikkerhedsfaktor er det totale produkt af de enkelte usikkerhedsfaktorer.

7.3 Udvalgte stoffer

Stofferne som er beskrevet i de følgende underkapitler er udvalgt som de væsentligste stoffer der kan medføre potentiel sundhedsrisiko ved brug af produkterne.

7.3.1 DEHP

7.3.1.1 Identitet

Navn	Bis (2-ethylhexyl)phthalat
CAS-nummer	117-81-7
EINECS nummer	204-211-0
Molekyleformel	C24H38O4
Molekylestruktur
Molekylevægt	390,56
Synonymer	1,2-Benzenedicarboxylic acid, bis(2-ethylhexyl) ester Bis(2-ethylhexyl) phthalate DEHP Di(2-ethylhexyl) phthalate Di-(2-ethylhexyl) phthalate Di-2-ethylhexyl phthalate Di-2-ethylhexylphthalate Di-sec-octyl phthalate Diethylhexyl phthalate Ethyl hexyl phthalate Octyl phthalate Phthalic acid, bis(2-ethylhexyl) ester

Stoffet er en farveløs olieagtig væske. Den har et kogepunkt på

230°C  (Clayton, 1981-1982) og et smeltepunkt på -55°C (Lide, 1995-1996).

Stoffet er mere opløseligt i organiske opløsningsmidler end i vand Opløseligheden i vand er ifølge (Yalkowsky, 1992) 0,285 mg/l ved 24°C.

Fordelingskoefficienten Log K_OW er bestemt til 7.6 (Debruijin, 1989).

Damptrykket er bestemt til 7.23 X10-8 mm Hg ved 25°C (Daubert, 1989).

Stoffet har en svag lugt (NIOSH, 1994).

Påviste mængder

DEHP er påvist i en kvantitativ analyse af phthalater i 8 af de 15 produkter. I prøve nr. 8 er der påvist 702 mg/g og i produkterne 2, 3, 4, 9, 11, 14 og 15 var koncentrationen på mellem 0,73 mg/g og 610 mg/g (0,07 to 61 % w/w).

I migrationstest er der påvist DEHP i 5 ud af 6 produkter med den højeste værdi for produkt nr. 8 (6 µg/dm²). Migrationen for produkt nr. 14 og 15 lå på samme niveau. Migrationen for produkt nr. 8 steg til 40 µg/dm² ved brug af vandbaseret smøremiddel og til 5480 µg/dm² ved brug af oliebaseret smøremiddel. Det antages, at stigningen skyldes en lidt højere opløselighed af DEHP i det vandbaserede smøremiddel end i ekstraktionsmidlet (syntetisk svedopløsning), da cremen kan have et vist indhold af emulgatorer osv. Opløseligheden i oliebaseret creme er meget højere end i vand, da DEHP har en lav opløselighed i vand på 285 µg/l og en log K_OW på 7,6.

7.3.1.2 Stoffets funktion

Stoffet fungerer som blødgøringsmiddel.

7.3.1.3 Klassifikationer og TLV’er

Bis(2-ethylhexyl)phthalat findes på listen over farlige stoffer og er klassificeret som:

Repr.Cat. 2;R60-61     Kan skade forplantningsevnen og kan skade barnet under graviditeten

Den danske grænseværdi er 3 mg/m³ (Arbejdstilsynet, 2005).

7.3.1.4 Sundhedsmæssige effekter

DEHP er i gang med at blive vurderet af EU under programmet om eksisterende kemiske stoffer. Sverige er rapportørland. Risikovurderingsrapporten er endnu ikke færdig, men der findes et udkast på ECB’s hjemmeside.

Data over sundhedsmæssige effekter er indeholdt i IUCLID. Følgende er baseret på IUCLID databladet, databaser i TOXNET og ovenstående risikovurdering.

Akut toksicitet

Test af akut toksicitet på dyr viser, at DEHP ikke er akut toksisk.

LD₅₀ mus, oralt >30.000 mg/kg (WHO, 1992)
LD₅₀ rotte, oralt ca. 25.000 mg/kg (WHO, 1992)

Subkronisk toksicitet

Det er påvist, at DEHP er et middel, som virker svagt irriterende på pattedyrs hud ved topisk dosering (på overflade) eller intradermal dosering (0,2 ml af en emulsion på 100 g/l) (WHO, 1992).

Data om forplantningsevne viser en statistisk signifikant reduktion af sperma hos rotter inden for alle doser >250 mg/kg/dag i 15 rottetest. På grundlag heraf er der påvist følgende ”No Adverse Observed Effect Level”: NOAEL<250 mg/kg/dag (IUCLID).

Kronisk toksicitet

DEHP er klassificeret som et A3 Bekræftet dyrecarcinogen med ukendt relevans for mennesker (American Conference of Governmental Industrial Hygienists TLVs and BEIs. Threshold Limit Values for Chemical Substances and Physical Agents and Biological Exposure Indices, 2005).

Studier af carcinogenitet hos dyr er fundet i datasættet for DEHP (IUCLID).

Der blev gennemført et toårigt studie med løbende fodring af 50 Fischer 344 hanrotter og 50 hunrotter med enten 400 eller 800 mg/kg/d DEHP i 103 uger. Hepatocellulær carcinom og neoplastiske knuder forekom hos 3/50 (han) og 0/50 (hun) i kontrolgruppen, hos 6/49 (han) og 6/49 (hun) ved rotter eksponeret for 400 mg/kg/d og 12/49 (han) og 13/50 (hun) ved rotter eksponeret for 800 mg/kg/d. En øget forekomst af hepatocellulære tumorer fandtes også på de to dosisniveauer. Lignende resultater blev påvist for B6C3F1 mus ved doser på 375 mg/kg/d og 750 mg/kg/dag i 103 uger. (IUCLID)

Ifølge (IARC, 2000) er den mekanisme, hvormed DEHP øger forekomsten af hepatocellulære tumorer hos rotter og mus, ikke af relevans for mennesker, og den overordnede vurdering var derfor, at Bis(2-ethylhexyl)phthalat ikke kan klassificeres med hensyn til sin carcinogenicitet over for mennesker (Gruppe 3).

Studier af effekter på forplantningsevnen er også rapporteret i datasættet for DEHP (IUCLID):

Effekterne på forplantningsevnen hos mus blev vist med oralt indtag på 200 mg/kg/dag, og der blev ikke observeret nogen effekt med 20 mg/kg/dag i en eksperimentperiode på 105 dage, hvilket giver en værdi for NOAEL parental på 20 mg/kg/dag.

En 78-dages generationstest af rotter med oralt indtag af DEHP gav en værdi for NOAEL parental på 95 mg/kg/dag og for NOAEL afkom F1 på 48 mg/kg/dag.

Test for teratogene effekter på CD-1 mus med oralt indtag af DEHP gav en værdi for NOAEL maternel toxicitet på 91 mg/kg/dag og NOAEL teratogen på 44 mg/kg/dag fra dag 0-17 af drægtigheden.

Referencedosis for kronisk oral eksponering, RfD, er 0,02 mg/kg/dag. (IRIS)

Denne værdi er baseret på et studie af marsvin, som synes at være mere sensitive end rotter (Carpenter, 1953). I studiet fik marsvin (hunner og hanner) foder indeholdende DEHP i en periode på et år med foderniveauer svarende til 64, 19 eller 0 mg/kg b.w./dag baseret på målt foderindtag. Der blev ikke observeret nogen behandlingsrelaterede effekter på mortalitet, kropsvægt, nyrevægt eller grov patologi og histopatologi vedrørende nyre, lever, lunger, milt eller testikler. Statistisk signifikante stigninger i den relative levervægt blev observeret hos begge grupper af behandlede hunner (64 og 19 mg/kg b.w./dag). LOAEL-værdien for marsvin er derfor bestemt til 19 mg/kg/dag.

Ved bestemmelsen af RfD blev der anvendt værdifaktorer på 10 hver for interspecies variation og til beskyttelse af sensitive humane subpopulationer. En ekstrafaktor på 10 blev anvendt, da marsvinenes eksponering var længere end den subkroniske, men kortere end levetiden, og fordi den observerede effekt ansås for at være minimalt negativ med RfD sat til en LOAEL.

Risikovurderingen af bis(2-ethylhexyl) phthalat (Risk assessment, 2003) indeholder et retningsgivende studie for tre generationer af rotter.

Det blev både påvist testikel- og udviklingstoksicitet med øgede forekomster af små testikler, bitestikler og seminale vesikler samt tilfælde af minimal testikelatrofi. Toksiciteten blev forværret ved eksponering under drægtighedsperioden/perioden med unger. LOAEL blev estimeret til 14 mg/kg/dag og NOAEL til 4,8 mg/kg/dag (Wolfe, 2003). I (Risk assessment, 2003) er også rapporteret effekter på nyrer i et 2 års studie med oral dosering af rotter med NOAEL =29 mg/kg/dag.

Sammenfatning

Værdier for teratogenicitet gives for korte studier af dyr. Den laveste værdi af NOAEL var 44 mg/kg b.w. pr. dag baseret på oralt indtag.

Værdier for forplantningsevne viste en laveste værdi for NOAEL på 20 mg/kg/dag baseret på oralt indtag.

I det nye udkast til risikovurdering af DEHP er værdien af NOAEL på 4,8 mg/kg/dag for testikel- og udviklingseffekter.

Effekter på nyrer med NOAEL på 29 mg/kg/dag er også rapporteret.

Værdier for carcinogenitet for mus og rotter viste effekter på ca. 400 mg/kg/dag.

Værdier for levervægtstigninger blev observeret hos marsvin med en LOAEL-værdi på 19 mg/kg/dag.

7.3.1.5 Eksponeringsscenarier

Den maksimale værdi, som blev fundet i migrationseksperimenterne for produkt nr. 8, var 5480 µg/dm² *t svarende til 0,055mg/cm²*h for oliebaseret smørecreme. Med et areal A på ca. 120 cm² for vibratorer (nr. 2,3,4,8,11,15) og 38 cm² for gag (nr.14), samt under antagelse af 50 % absorption ved optagelse gennem slimhinderne er værdier for indtag blevet beregnet som vist i Tabel 7.2.

Tabel 7.2 Beregnet og estimeret indtag for produkter

1 Estimat baseret på indhold, areal og migrationsresultater for produkt nr. 8 i oliebaseret smøremiddel

2 Estimat suppleret med migrationsresultater af dette produkt i syntetisk sved

3 Estimat baseret på indhold, areal og migrationsresultater for produkt nr. 8. Det forudsættes, at migrationen er signifikant lavere ved brug i mund end i produkter, som kan anvendes med oliebaseret smøremiddel.

Ud fra indhold og migrationsresultater forventes produkterne 3, 4 og 15 at give et indtag inden for samme område som produkt nr. 8. For produkt nr. 2, 11 og 14 forventes indtaget at være lavere.

Vurdering

DEHP er et stof, der kan give reprotoksiske effekter, herunder forplantningsevneeffekter eller teratogene effekter hos mennesker. Angivelser for andre langtidseffekter er ikke påvist.

DEHP er påvist i 8 ud af 15 prøver med koncentrationer fra 0,07 til 70 %.

På grundlag af NOAEL-data for teratogenicitet er der en sikkerhedsmargin (MOS) på 26000 for normal brug og på 934 for maksimal brug.

Med de nye data for testikel- og udviklingseffekter i udkastet til risikovurdering (Risk assessment, 2003) er MOS =4,8/0,047=100 i worst case-scenariet (maksimal brug). I risikoevalueringen er på s.296 anbefalet en sikkerheds faktor på 250 for gravide og ammende kvinder, mens sikkerhedsfaktoren er 100 for andre voksne.

Tabel 7.3 Estimat af sikkerhedsmargin for produkter

Det konkluderes, at der for worst case-brug (maksimal brug) af produkt nr. 8 er en mindre risiko for udviklingsmæssige sundhedsmæssige effekter fra DEHP for gravide og ammende kvinder hvis oliebaseret smøremiddel benyttes da MOS=100 er mindre end sikkerhedsfaktoren på 250. For de sammenlignelige produkter 3, 4 og 15 er der en større usikkerhed ved beregningen af intern dosis og derved også på MOS, da beregningen af intern dosis er baseret på migration i oliebaseret smøremiddel for produkt nr. 8. Det vurderes at intern dosis for produkt nr. 3,4,15 vil være på samme niveau eller mindre end for produkt nr. 8 grundet den lavere koncentration i produkterne og da de er fremstillet af sammenlignelige materialer. Således findes som for produkt nr. 8 en mindre risiko for udviklingsmæssige sundhedsmæssige effekter fra DEHP fra produkt 3,4,15 for gravide og ammende kvinder hvis oliebaseret smøremiddel benyttes og ved maksimal brug. For produkt nr.2 og 11 er MOS større end sikkerhedsfaktoren hvorfor der ikke er nogen risiko ved maksimal brug.

For voksne som ikke er gravide eller ammende er sundhedsrisikoen mindre dels da NOAEL værdierne for disse er højere i henhold til risiko vurderingen (Risk assessment, 2003), dels fordi sikkerhedsfaktoren er lavere (100).

For denne gruppe vurderes det at der indenfor usikkerheden på beregning af intern dosis ikke er nogen risiko for produkterne 3,4,15

Produkt nr. 14 (gag) bruges ikke lige så jævnligt som de andre produkter (vibratorer) i worst case-scenariet og uden oliebaseret smøremiddel. Det vides ikke, hvilken effekt spyttet i munden har på migrationen sammenlignet med syntetisk sved. Det vurderes, at der ikke er nogen risiko for produkt nr. 14.

Produkt nr. 9 (fetich) bruges med hudkontakt, og her vil migrationen være meget lavere end for vibratorer, som bruges vaginalt/analt og med eller uden oliebaseret smøremiddel. Derfor er der ingen risici ved DEHP for produkt nr. 9.

7.3.2 DNOP

7.3.2.1 Identitet

Navn	Dioctyl phthalat
CAS-nummer	117-84-0
EINECS-nummer	204-214-7
Molekyleformel	C24H38O4
Molekylestruktur
Molekylevægt	390,56
Synonymer	1,2-Benzenedicarboxylic acid, dioctyl ester Di-n-octyl phthalate Dioctyl phthalat Phthalic acid, dioctyl ester

Stoffet er en farveløs, olieagtig væske. Det har et kogepunkt på 220°C (Callahan, 1979) og et smeltepunkt på -25°C (Callahan, 1979).

Stoffet er mere opløseligt i organiske opløsningsmidler end i vand. Opløseligheden i vand er ifølge (Wolfe, 1980) 3 mg/l ved 25°C. Værdien synes høj når der sammenlignes med DEHP.

Fordelingskoefficienten log K_OW er bestemt til 8,1 (Ellington, 1996).

Damptrykket er bestemt til 7,6X10-6 mm Hg ved 25°C (Perwak, 1981).

7.3.2.2 Påviste mængder

DNOP er påvist i en kvantitativ analyse for phthalater i 2 af de 15 produkter. I prøve nr. 11 er 239 mg/g blevet analyseret og i prøve nr. 13 161 mg/g.

I migrationstest er DNOP blevet påvist i produkt nr. 11 med en værdi på 8 µg/dm².

7.3.2.3 Stoffets funktion

Stoffet fungerer som blødgøringsmiddel.

7.3.2.4 Klassifikationer og TLV’er

Det kemiske stof er ikke klassificeret i bilag I til direktiv 67/548/EØF.

7.3.2.5 Sundhedsmæssige virkninger

Nedenstående er baseret på databaser i TOXNET.

Akut toksicitet

Test af akut toksicitet på dyr viser, at DNOP ikke er akut toksisk.

LD₅₀ mus, oralt 13.000 mg/kg (International Labour Office, 1983)
LD₅₀ rotte, oralt ca. 30.000 mg/kg (International Labour Office, 1983)

DNOP har ikke vist nogen irritationseffekter ved normal brugstemperatur.

DNOP frembringer ingen uheldige virkninger ved normal temperatur, men kan afgive irriterende damp ved høj temperatur (Prager, 1996).

Subkronisk toksicitet

Offentliggjorte data viser kun effekter ved høje koncentrationer:

Unge Wistar hanrotter blev givet foder indeholdende 2 % di-n-octyl phthalat i en uge. Der blev observeret en absolut og relativ stigning i levervægten. Dette blev også observeret i lignende test med andre phthalater som di-n-butyl phthalat. Rotter, som blev behandlet med di-n-octyl phthalat havde nedsatte zinkkoncentrationer i testene (USEPA/ECAO, 1980).

Studier viser som forventet en høj kumulativ toksicitet fra det høje oktanol/vand-forhold:

Resultaterne af et studie af den kumulative toksicitet af forskellige estere for mus viste, at di-n-octylphthalat er den forbindelse, der har den højeste kumulative toksicitet blandt de otte testede stoffer. Resultaterne for di-n-octyl ester: LD₅₀ (akut) 67,18 ml/kg, LD₅₀ ved 12 ugers studie (forskellige doser 5 dage/uge) var 3,09 ml/kg med en kumulativ toksicitetsfaktor for akut til kronisk på 21,74 (International Labour Office, 1983).

Kronisk toksicitet

Test for reproduktiv toksicitet viste ingen effekter af DNOP selv ved høje koncentrationer.

I en såkaldt “continuous breeding protocol” blev CD-1 mus givet foder med DNOP i følgende koncentrationer 0, 1,25, 2,5 og 5 % i en periode på syv dage før og under en samlivsperiode på 98 dage. Der var ingen åbenbar effekt på den reproduktive funktion hos de dyr, som blev eksponeret for di-n-octyl phthalat i dosismængder, som var tilstrækkelige til at fremkalde en signifikant stigning i levervægten. En sammenligning af syv phthalat estere testet ved hjælp af denne "continuous breeding protocol” angiver følgende relative rækkefølge af reproduktiv toksicitet: Diethylhexyl, dihexyl, dipentyl, dibutyl og dipropyl. Diethyl og dioctyl er ikke toksiske (Heindel, 1989).

Di-N-octylphthalat (DNOP) blev testet ved hjælp af RACB-protokollen hos Swiss CD-1 mus som en del af en strukturaktivitetsvurdering af forskellige phthalater. Kropsvægt, foder- og vandindtag og kliniske tegn i et "dose-range-finding” studie blev anvendt til at sætte doserne til hovedstudiet på 0,0, 1,25 %, 2,5 % og 5 % i foderet (1,8, 3,6 og 7,5 g DNOP/kg b.w./dag).

Der var ingen effekt af DNOP-eksponeringen på antallet af kuld/par, gennemsnitsantallet af levende unger/kuld, andel af levende fødte, vægt af levende unger justeret for kuldstørrelse eller dage til at føde hvert kuld i. Hos F1 mus var væksten og levedygtigheden upåvirket af indtaget af DNOP. Reproduktionen var også upåvirket. Den samme andel af behandlede mus og kontrolmus parrede sig og fødte levende kuld.

Den epididymale spermkoncentration og motilitet var uforandret ved en DNOP-eksponering på 5 %. At der kun blev påvist en mindre nedgang i vægten af F1 sædblærer er interessant i lyset af de aktuelle bekymringer om reproduktiv toksicitet i anden generation, hvilket behøver bekræftelse. Disse data viser generelt, at DNOP ved doser, som fremkaldte signifikant hepatomegali, ikke havde nogen uheldig reproduktiv effekt hos Swiss mus (Department of Health, 1985).

Sammenfatning

Studier har vist, at der ikke er reprotoksiske effekter selv ved doser på 7500 mg DNOP/kg b.w./dag hos dyr.

Der blev ikke påvist cancerogenitet.

Studier har vist en høj kumulativ toksicitet med en faktor på 22 fra akutte effekter til kroniske effekter.

På grundlag af den laveste LD₅₀-værdi for mus = 13000 mg/kg og studier af kumulativ toksicitet forventes kroniske effekter af toksicitet at være mindre end 13000/22 = 600 mg/kg hos mus.

Fra studierne vil den laveste værdi for kroniske effekter sandsynligvis være effekterne på leveren, som det ses for DEHP. Informationerne i de undersøgte data var ikke tilstrækkelige til at finde en NOAEL for kroniske levereffekter. Men som følge af ligheden mellem DEHP og DNOP vil værdien kunne ligge i samme område.

7.3.2.6 Eksponeringsscenarier

Ved sammenligning med DEHP forventes en tilsvarende migration i oliebaseret creme.

Fra dette worst case-scenarie forventes et indtag på ca. 0,05 mg/kg b.w.

7.3.2.7 Vurdering

DNOP er et blødgøringsmiddel, som har vist færre reprotoksiske effekter i studier end DEHP.

Som med DEHP og andre phthalater er der effekter på levervægten.

På grundlag af den estimerede LOAEL-værdi for mus for levereffekter på 600 mg/kg kan der beregnes en sikkerhedsmargin (MOS) = 12000 for worst case-scenariet.

NOAEL-værdien for levereffekter forventes at være lavere og evt. være på et niveau, der er sammenligneligt med DEHP's, dvs. 20 mg/kg/dag.

Tabel 7.4 Estimat af sikkerhedsmargin for produkter

Inden for den betragtelige usikkerhed ved estimering af intern dosis samt ved estimering af NOAEL for levereffekter fra det sammenlignelige stof DEHP vil MOS være >400 hvoraf det vurderes at der ikke er risiko ved brug af produkt nr. 11 og 13 ved maksimal brug og hvis der bruges oliebaseret smøremiddel.

7.3.3 Cyclohexanon

7.3.3.1 Identitet

Navn	Cyclohexanon
CAS-nummer	108-94-1
EINECS-nummer	203-631-1
Molekyleformel	C6H10O
Molekylestruktur
Molekylevægt	98,14
Synonymer	Cyclohexyl ketone Ketohexamethylene

Stoffet er en olieagtig væske. Det har et kogepunkt på 155,6°C (Budavari, 1989) og et smeltepunkt på -31°C (Lide, 1994-1995).

Stoffet er opløseligt i vand og polære midler som ethanol, acetone og ethylether. Opløseligheden i vand er 50 g/l ved 30°C.

(Lide, 1994-1995).

Fordelingskoefficienten log K_OW er bestemt til 0,81 (Hansch, 1995).

Damptrykket er bestemt til 5 mm Hg ved 26,4°C (The Merck Index, 1983).

Stoffet har en lugt, der minder om pebermynte og acetone (Budavari, 1989).

7.3.3.2 Påviste mængder

Stoffet påvistes ved headspaceanalyse i 9 af de 15 produkter. I prøve nr. 3 blev den højeste værdi på 58 µg påvist i headspace efter 180 min. Prøve nr. 2 og 8 gav tilsvarende niveauer i headspace (51 og 39 µg). De andre prøver gav værdier, der var mindst 40 gange mindre.

Ekstraktion med dichloromethan påviste cyclohexanon i 6 prøver med værdier i prøve 2, 3, 8, 15 fra 0,5 til 2,5 mg/g prøve.

I migrationstest påvistes cyclohexanon i 3 af 6 produkter. Den højeste migration påvistes for produkt nr. 2 med 1320 µg/dm² fulgt af produkt nr. 8 med 1000 µg/dm² og nr. 15 med 382 µg/dm².

7.3.3.3 Stoffets funktion

Stoffet fungerer som opløsningsmiddel i produktionsprocessen.

7.3.3.4 Klassifikationer og TLV’er

Cyclohexanon findes på listen over farlige stoffer og er klassificeret som:

R10 Brændbar

Xn;R20  Farlig ved indånding

Den danske grænseværdi er 40 mg/m³. Stoffet er mærket med H for at angive, at det kan optages gennem huden.

7.3.3.5 Sundhedsmæssige effekter

Data over sundhedsmæssige effekter er indeholdt i IUCLID. Følgende er baseret på databladet og databaser i TOXNET.

Akut toksicitet

Test af akut toksicitet på dyr som følge af cyclohexanon har vist en lav akut oral toksicitet:

LD₅₀ mus, oralt 1600-3200 mg/kg (IUCLID)
LD₅₀ rotte, oralt ca. 1300-2700 mg/kg (IUCLID)
LC₅₀ rotte, indånding 10-32 mg/l, 4 timer (IUCLID)

Ifølge (Farm Chemicals Handbook 87, 1987) kan cyclohexanondampe irritere slimhinder og kontakt med væsken kan fremkalde dermatitis hos sensitive individer.

Der er rapporteret allergisk kontaktdermatitis over for cyclohexanon-resin (IARC, 1989).

Kronisk toksicitet

Cyclohexanon er klassificeret som A3, bekræftet dyrecarcinogen med ukendt relevans for mennesker (American Conference of Governmental Industrial Hygienists TLVs and BEIs. Threshold Limit Values for Chemical Substances and Physical Agents and Biological Exposure Indices, 2005).

Studier rapporteret i IUCLID om teratogenicitet (indånding) har ikke påvist nogen effekt hos mus i området op til 1400 ppm (5,6 mg/l).

Et studie af to generationer med 6 timers daglig eksponering via indånding påviste effekter på forplantningsevnen. Der var ikke observeret effekter for 1000 ppm (4,1 mg/l) hos første generation og for 500 ppm (2 mg/l) hos anden generation.

Referencedosis for kronisk oral eksponering RfD=5 mg/kg b.w./dag (IRIS).

RfD-værdien er baseret på et kronisk bioassay-studie med cyclohexanon, som blev gennemført med F344 rotter og B6C3F1 mus. Cyclohexanon blev administreret som en opløsning i drikkevandet. Rotter blev doseret med 3300 eller 6500 ppm niveauer, hanmus med 6500 eller 13.000 ppm og hunmus med 6500, 13.000 eller 25.000 ppm niveauer. Hver behandlingsgruppe bestod af 52 dyr/begge køn hos både mus og rotter. Overlevelse og vægtstigning svarede til kontrolgruppens inden for begge arters køn, som blev behandlet med den laveste dosis cyclohexanon, men vægtstigningen mindskedes for alle med de højere doser. Hunmus, som blev behandlet med begge de højere doser (13.000 eller 25.000 ppm) og hanmus, som blev behandlet med den høje dosis (13.000 ppm), udviste øget mortalitet sammenlignet med kontrolgruppen. 50 % af de hunner, som blev behandlet med 25.000 ppm cyclohexanon, overlevede i mere end 1 år. På grundlag af disse effekter anses dosen på 3300 ppm cyclohexanon (omregnet til 462 mg/kg/dag) hos rotter som NOAEL-værdien, mens den høje dosis (6500 ppm eller 910 mg/kg/dag), som forårsager en mindsket stigning i kropsvægten, blev anset som LOAEL-værdien hos rotter. (Lijinsky, 1986). Til bestemmelse af RfD anvendtes en usikkerhedsfaktor på 100, 10 for interspecies ekstrapolation og 10 for intraspecies variation hos mennesker.

Sammenfatning

Cyclohexanon er et dyrecarcinogen med ukendt relevans for mennesker.

Der findes visse data om effekterne på forplantningsevnen ved indånding.

Stoffet kan fremkalde allergisk kontaktdermatitis hos sensitive individer.

NOAEL for kroniske effekter, der ses som en mindsket forøgelse af kropsvægten ved indtag med drikkevand, er estimeret til 462 mg/kg/dag hos rotter.

7.3.3.6 Eksponeringsscenarier

Den maksimale værdi, som blev fundet i migrationseksperimenterne for produkt nr. 2, var 1320 ug/dm² *h, dvs. M = 0,013 mg/cm²*h. Med et areal A på 163 cm² og under forudsætning af 100 % optagelse er værdier for indtag blevet beregnet som vist i Tabel 7.5.

Tabel 7.5 Beregnet og estimeret indtag for produkter

1 Baseret på ekstraktion i dichloromethan

Alle andre produkter forventes at give meget lavere værdier baseret på headspaceanalyse.

7.3.3.7 Vurdering

På grundlag af dataene for kronisk oral eksponering med et NOAEL på 462 mg/kg/dag er sikkerhedsmarginen (MOS) på mere end 420000 for normal brug og 15000 for worst case-brug.

Forholdet mellem RfD og det beregnede indtag er 162 for worst case-scenariet.

Brugen af enten vand- eller oliebaseret glidecreme med bedre opløselighedsegenskaber overfor stoffer med lavere vandopløselighed forventes ikke at øge migrationen af cyclahexanon signifikant, da log K_OW = 0,81, hvorfor cyclohexanon har en god opløselighed (50 g/l) i det anvendte migrationsmiddel.

Det konkluderes, at der ikke er sundhedsmæssige effekter af cyclohexanon baseret på dataene for kronisk oral eksponering og den observerede migration. Det skal imidlertid nævnes, at stoffet i 2005 blev klassificeret som et bekræftet dyrecarcinogen med ukendt relevans for mennesker, og at det kan fremkalde allergisk kontaktdermatitis hos sensitive individer.

7.3.4 2-ethylhexansyre

7.3.4.1 Identitet

Navn	2-ethylhexansyre
CAS-nummer	149-57-5
EINECS-nummer	205-743-6
Molekyleformel	C8H16O2
Molekylestruktur
Molekylevægt	144,22
Synonymer	2-Ethylhexanoic acid 2-Ethylhexoic acid Ethyl hexanoic acid, 2- Hexanoic acid, 2-ethyl-

Stoffet er en klar væske. Det har et kogepunkt på 228°C (Lide, 1995-1996).

Stoffet opløses bedre i organiske opløsningsmidler end i vand. Det kan opløses i ethylether, carbontetrachlorid og er lettere opløseligt i ethanol. Opløseligheden i vand er 1,4 g/l ved 25°C (Ashford, 1994).

Fordelingskoefficienten log K_OW er bestemt til 2,64 (Hansch, 1995).

Damptrykket er bestemt til 0,03 mm Hg ved 20°C (Flick, 1991).

Stoffet har en svag lugt (Flick, 1991).

7.3.4.2 Påviste mængder

2-ethylhexansyre blev påvist i headspace fra produkt nr. 1 og 4.

Stoffet er påvist i 9 af de 15 produkter, når det ekstraheres med dichloromethan. Prøve nr. 4 viste den højeste værdi med 14,1 mg/g prøve. Prøverne 1, 3, 8, 11, 12, 13, 14 og 15 gav værdier fra 0,16 til 3,1 mg/g.

I migrationstest påvistes 2-ethylhexansyre i 3 af 6 produkter. Den højeste migration påvistes for produkt nr. 11 med 423 µg/dm² fulgt af produkt nr. 8 med 220 µg/dm² og nr. 15 med 113 µg/dm².

7.3.4.3 Stoffets funktion

Stoffet fungerer som stabilisator for pvc-produkter.

7.3.4.4 Klassifikationer og TLV’er

2-ethylhexansyre findes på listen over farlige stoffer og er klassificeret som:

Repr.cat.3;R63             Mulighed for skade på barnet under graviditeten

Der er ikke fundet nogen dansk grænseværdi for stoffet.

7.3.4.5 Sundhedsmæssige virkninger

Data over sundhedsmæssige effekter er indeholdt i IUCLID. Nedenstående er baseret på databladet og databaser i TOXNET.

Akut toksicitet

Test af akut toksicitet på dyr viser, at 2-ethylhexansyre har en lav akut toksicitet ved indtagelse.

LD50 rotte, oralt 1,600-3,000 mg/kg  (Clayton, 1993-1994)
LD50 kanin, oralt 1,300 mg/kg  (Clayton, 1993-1994)

Det rene stof er skadeligt, hvis det indtages, indåndes eller optages gennem huden og er ekstremt ødelæggende for slimhindevæv og de øvre åndedrætsorganer, øjne og hud. (Prager, 1996)

Visse resultater hos kaniner i IUCLID-datasættet påviser, at komponenten er irriterende, andre ikke.

Subkronisk toksicitet

Data i HSDB og IUCLID rapporterer teratogene effekter af 2-ethylhexansyre.

Resultater med løbende administration i drikkevand til Wistar rotter op til indtagelsesdag 20 har hos afkom påvist skeletfejl som fx klumpfod, manglende fibula osv. ved doser fra 100 mg/kg/dag og derover. Antallet af påvirkede fostre blev kontrolleret: 2,4 %, 100 mg/kg/dag: 4,9 %, 300 mg/kg/dag: 8,9 % og 600 mg/kg/dag: 15,3 %. NOAEL for teratogene effekter var sat til 100 mg/kg/dag.

2-ethylhexansyres udviklingstoksicitet er undersøgt hos dyr behandlet via gavage med doser på 0, 100, 250, 500 mg/kg b.w./dag på drægtighedsdag 6-15 for rotter og med doser på 0, 25, 125, 250 mg/kg b.w./dag på drægtighedsdag 6-18 for kaniner. Resultaterne tyder på, at 2-ethylhexansyre kun medfører udviklingstoksicitet hos rotter ved doser, som fremkalder maternel toksicitet. 2-ethylhexansyre fremkalder maternel toksicitet hos kaniner uden at påvirke fosterudviklingen. NOAEL effektniveauer for maternel toksicitet og udviklingstoksicitet hos rotter, er henholdsvis 250 og 100 mg/kg. NOAEL effektniveauer for maternel toksicitet og udviklingstoksicitet hos kaniner, er 25 mg/kg og 250 mg/kg eller derover (Hendrickx, 1993).

Der er også rapporteret data i IUCLID for forplantningsevneeffekter for rotter med 100, 300 eller 600 mg/kg/dag tilsat drikkevand med en eksponering før parring på 10 uger for hanner og 2 uger for hunner. Resultatet var en værdi for NOAEL parental på 300 mg/kg/dag og for NOAEL afkom på 100 mg/kg/dag.

Der blev ikke påvist data for cancerogene eller sensibiliserende effekter.

Sammenfatning

2-ethylhexansyre er et stof, der kan fremkalde reprotoksiske effekter, herunder forplantningsevneeffekter eller teratogene effekter hos mennesker. Der er ikke påvist tegn på andre langtidseffekter.

Værdier for teratogene effekter hos rotter gav et NOAEL på 100 mg/kg b.w./dag.

Værdier for forplantningsevneeffekter hos rotter gav et NOAEL på 100 mg/kg/dag, hvorimod værdien for udviklingstoksicitet hos rotter var et NOAEL på 25 mg/kg b.w. pr. dag.

7.3.4.6 Eksponeringsscenarier

Den maksimale værdi, som blev fundet i migrationseksperimenterne for produkt nr. 11, var 423 ug/dm² *h, dvs. M=0,00423 mg/cm²*h. Med et areal A på 168 cm² og under forudsætning af 100 % optagelse er værdier for indtag blevet beregnet som vist i Tabel 7.6.

Tabel 7.6 Beregnet og estimeret indtag for produkter

1 Baseret på ekstraktion i dichloromethan

Resultaterne af analysen ved ekstraktion med dichloromethan viser en 10 gange højere koncentration i produkt nr. 4 (14,1 mg/g) end i produkt nr. 11 (1,47 mg/g). Det kan ved analyse føre til migrationsresultater for produkt nr. 4, der er 10 gange højere.

7.3.4.7 Vurdering

På grundlag af et subkronisk studie med et NOAEL på 25 mg/kg/dag for udviklingstoksicitet hos kaniner og den højst målte migration for produkt nr. 11 er sikkerhedsmarginen (MOS) på mere end 69000 for normal brug og på 2500 for worst case-brug.

For produkt nr. 4 kan migrationen være op til 10 gange højere, hvilket giver en MOS-værdi på 250.

Brugen af enten vand- eller oliebaseret glidecreme med bedre opløselighedsegenskaber overfor stoffer med lavere vandopløselighed forventes kun at øge migrationen af 2-ethylhexansyre en smule da log K_OW = 2,64, og da stoffet derfor til en vis grad er opløseligt (1,4 g/l) i det anvendte migrationsmiddel.

Tabel 7.7 Estimat af sikkerhedsmargin for produkter

På grundlag af ovenstående data og usikkerheden vedrørende en mulig forøget migration i oliebaseret smøremiddel, samt en sikkerhedsfaktor på 1000 for  data fra et subkronisk studie konkluderes, at der er en mulig mindre risiko for udviklingseffekter fra 2-ethylhexansyre for produkt nr. 4 ved maksimal brug og ved oliebaseret smøremiddel og ingen risiko ved produkterne 1, 3, 8, 11, 12, 13, 14 og 15.

7.3.5 3,3'-oxydipropiononitril

7.3.5.1 Identitet

Navn	3,3'-oxydipropiononitril
CAS-nummer	1656-48-0
EINECS-nummer	216-750-9
Molekyleformel	C6H8 N2O
Molekylestruktur
Molekylevægt	124,14
Synonymer	Propanenitrile, 3,3'-oxybis- Propionitrile, 3,3'-oxydi- 2-cyanoethyl ether

Stoffet er en farveløs væske. Det har et kogepunkt på 143°C (Safety datasheet, 2000).

Opløseligheden i vand er høj med 900 g/100 ml vand, hvilket angiver en negativ log K_OW (Safety datasheet, 2000).

7.3.5.2 Påviste mængder

Stoffet er påvist i migrationseksperimenter med produkt nr. 14 med en værdi på 50 µg/dm2.

7.3.5.3 Stoffets funktion

Stoffets funktion er ukendt.

7.3.5.4 Klassifikationer og TLV’er

3,3'-oxydipropiononitril er ikke indeholdt på listen over farlige stoffer, og der er ingen dansk grænseværdi.

7.3.5.5 Sundhedsmæssige effekter

Der findes kun meget begrænsede data over de sundhedsmæssige effekter. HSDB og IUCLID indeholder ingen informationer. ChemID indeholder en begrænset mængde data.

Akut toksicitet

Test for akut toksicitet på dyr har vist, at 3,3'-oxydipropiononitril ikke er akut toksisk.

LD₅₀ rotte, oralt 2800 mg/kg (AMA Archives, 1954)
LD₁₀ kanin, hud 4200 mg/kg (National Technical Information Service)

En Draize-test på kaniner har påvist mild øjen- og hudirritation ved 500 mg/24 timer (Marhold, 1986).

Subkronisk toksicitet

Ingen testresultater blev fundet.

Kronisk toksicitet

Ingen testresultater blev fundet.

Sammenfatning

Der findes kun meget begrænsede data for dette stof, og dataene for akut toksicitet er af ældre dato. Data tyder på, at stoffet irriterer øjne og hud.

7.3.5.6 Eksponeringsscenarier

Den maksimale værdi, som blev fundet i migrationseksperimenterne for produkt nr. 14, var 50 ug/dm² *h, dvs. M = 0,0005 mg/cm2*h. Med et areal A på 38 cm² og under forudsætning af 100 % optagelse kan følgende worst case-værdi beregnes:

Tabel 7.8 Beregnet indtag

7.3.5.7 Vurderinger

Der findes kun meget begrænsede data, som viser en lav akut toksicitet og visse irriterende effekter.

På grundlag af de akutte toksiske værdier forventes enhver kronisk effekt hos mennesker at være en faktor på 1000 lavere, hvilket betyder, at NOAEL kan være omkring 2 mg/kg.

På grundlag heraf er sikkerhedsmarginen (MOS) 221000.

Det forventes ikke, at migrationen øges signifikant ved brug af vand- eller oliebaseret creme, da stoffet er meget letopløseligt i vand.

På grundlag af den nuværende viden konkluderes det, at der ikke er sundhedsmæssige effekter af stoffet.

7.3.6 Fenol

7.3.6.1 Identitet

Navn	Fenol
CAS-nummer	108-95-2
EINECS-nummer	203-632-7
Molekyleformel	C6H5OH
Molekylestruktur
Molekylevægt	94,1
Synonymer	Carbonic acid Hydroxybenzene Phenyl alcohol

Stoffet er farveløse nåleformede krystaller eller en hvid krystalmasse.

Det har et kogepunkt på 181,8°C og et smeltepunkt på 40,9°C (Kirk-Othmer, 1996).

Stoffet er meget letopløseligt i alkohol, kloroform, æter, glycerol, carbondisulfid, petrolatum, flygtige og faste olier og vandige alkalihydroxider. Opløseligheden i vand er 82,8 g/l ved 25°C (Southworth, 1986).

Fordelingskoefficienten log K_OW er bestemt til 1,46 (Hansch, 1995).

Damptrykket er bestemt til 0,03 mm Hg ved 25°C (Lide, 2002-2003).

Stoffet har en svag lugt (Flick, 1991).

7.3.6.2 Påviste mængder

Stoffet påvises i headspace i 6 af de 15 produkter med den højeste koncentration i produkt nr. 11. Resultaterne af ekstraktionen med dichloromethan gav en værdi på 3,5 mg/g for produkt nr. 11 med værdier for produkt nr. 3, 4, 8, 13 og 15 på mere end 0,19 mg/g.

I migrationstest er fenol påvist i 5 af 6 produkter med den højeste værdi for produkt nr. 11 (866 µg/dm²) fulgt af produkt nr. 15 og 8.

7.3.6.3 Stoffets funktion

Stoffets funktion er ukendt, men det kan være et restprodukt fra produktionsprocessen.

7.3.6.4 Klassifikationer og TLV’er

Fenol findes på listen over farlige stoffer og er klassificeret som:

Den danske grænseværdi er 4 mg/m³, og stoffet er mærket med H for at angive, at det kan optages gennem huden.

7.3.6.5 Sundhedsmæssige effekter

Data over sundhedsmæssige effekter er indeholdt i IUCLID. Nedenstående er baseret på databladet og databaser i TOXNET. (Nilsson, 2004).

Akut toksicitet

Fenol er klassificeret som toksisk ved hudkontakt og indtagelse, og stoffet er også klassificeret som korrosivt (R34).

Fenol er toksisk med en dødelig dosis på 50-500 mg/kg for mennesker. Nogle personer kan være hypersensitive med alvorlige effekter eller død til følge efter eksponering over for selv lave doser.

Test for akut toksicitet på dyr viser:

LD₅₀ rotte, oralt 530 mg/kg  (O'Neil, 2001)
LD₅₀ rotte, dermalt 669 mg/kg (Lewis, 1996)
LD₅₀ mus, oralt 270 mg/kg (Lewis, 1996)
LD₅₀ mus, i.v. 112 mg/kg (Lewis, 1996)
LD₅₀ kat, oralt, 100 mg/kg (Verschueren, 1983)

Kronisk toksicitet

Fenol er indeholdt i IUCLID-databasen fra 2000. Følgende informationer stammer fra datasættene. Test viser, at fenol ikke er allergifremkaldende. I en 28-dages test med mus blev det påvist, at oralt indtag påvirker de røde blodceller og immunstoffer i blodet. LOAEL blev estimeret til 1,8 mg/kg kropsvægt.

Fenol er ikke anerkendt som et carcinogen (IARC, group3) på grund af utilstrækkelig dokumentation for både mennesker og dyr (IARC, 1999).

I en test med rotter (Argus Research Laboratories, 1997) blev effekterne på udviklingen af afkommet analyseret. Et NOAEL på 60 mg/kg pr. dag blev estimeret. En benchmarkdosis (BMDL) på 93 mg/kg blev beregnet.

Et andet studie af udviklings- og reproduktionstoksicitet gav et NOAEL på 70 mg/kg/dag for hanrotter og 93 mg/kg/dag for hunrotter.

På grundlag af disse studier blev BMDL-værdien og referencedosen, ved at inkludere en sikkerhedsfaktor på 300, estimeret til:

RfD = 0,3 mg/kg/dag (IRIS database).

Sammenfatning

Fenol fremkalder udviklingseffekter hos afkommet fra rotter med en NOAEL-værdi på 60 mg/kg/dag.

Den mindste effekt er dog på blodceller og immunstoffer med et LOAEL på 1,8 mg/kg/dag for mus.

7.3.6.6 Eksponeringsscenarier

Den maksimale værdi, som blev påvist i migrationseksperimenterne for produkt nr. 11, var 866 ug/dm² *h, dvs. M = 0,00866mg/cm²*h. Med et areal A på 168 cm² og under forudsætning af 100 % optagelse er værdier for indtag blevet beregnet som vist i  Tabel 7.9.

Tabel 7.9 Beregnet og estimeret indtag for produkter

1 Baseret på ekstraktion i dichloromethan

Migrationen fra produkt nr. 8 og 15 var på ca. 25 % af denne værdi.

På grundlag af ekstraktion i dichloromethan forventes produkt nr. 3, 4, 8, 13 og 15 at give et indtag, som er sammenligneligt inden for en dekade.

Vurdering

Fenol er et stof, der har udvist udviklings- og immuntoksiske effekter hos dyr. Stoffet er klassificeret som et stof, der er forbundet med risiko for varig skade (mutagen) hos mennesker.

På grundlag af data for LOAEL vedrørende effekter på blodceller og immunstoffer hos mus er sikkerhedsmarginen (MOS) på mere end 2700 for normal brug og 96 for worst case-brug.

Forholdet mellem RfD og det beregnede indtag er 14 ved worst case-brug.

Brugen af enten vand- eller oliebaseret glidecreme med bedre opløselighedsegenskaber overfor stoffer med lavere vandopløselighed forventes kun at øge migrationen af fenol en smule da log K_OW = 1,46, og stoffet er derfor til en vis grad opløseligt (83 g/l) i det anvendte migrationsmiddel.

Tabel 7.10 Estimat af sikkerhedsmargin for produkter

Det konkluderes, at der er en mindre risiko for sundhedsmæssige effekter af fenol ved maksimal brug for produkt nr. 11 samt en mulig mindre risiko for produkterne 3, 4, 8, 13 og 15 når usikkerheden vedrørende estimering af indtag og vedrørende migration i de aktuelle migrationsvæsker tages i betragtning.

7.3.7 Carbondisulfid

7.3.7.1 Identitet

Navn	Carbondisulfid
CAS-nummer	75-15-0
EINECS-nummer	204-843-6
Molekyleformel	CS2
Molekylestruktur
Molekylevægt	76,14
Synonymer	Carbon bisulphide Dithiocarbonic anhydride

Stoffet er en klar, farveløs eller svagt gullig væske. Det har et kogepunkt på 46°C (Lide, 1995-1996) og et smeltepunkt på -111.5°C (Lide, 1995-1996).

Stoffet er mere opløseligt i organiske opløsningsmidler end i vand. Opløseligheden i vand er 2860 mg/l ved 25°C (Yalkowsky, 1992).

Fordelingskoefficienten log K_OW er bestemt til 1,94 (Hansch, 1995).

Damptrykket er bestemt til 359 mm Hg ved 25°C (Yaws, 1994).

Carbondisulfids lugt afhænger af kvaliteterne. Kommercielle kvaliteter har en modbydelig lugt, hvorimod rene destillater har en behagelig, sødlig og æterisk lugt (Budavari, 1996).

7.3.7.2 Påviste mængder

Carbondisulfid er påvist i 7 af de 15 produkter i headspace med den højest koncentration i produkt nr. 5 (458 ng). I alle andre produkter 3, 4, 5, 6, 7, 9 og 14 var koncentrationen i headspace på mere end 110 ng.

I migrationseksperimenter blev der kun påvist carbondisulfid i produkt nr. 14 med 500 µg/dm2.

7.3.7.3 Stoffets funktion

Stoffet fungerer som et pyrolyseprodukt fra dithiocarbamat-baserede svovlacceleratorer, som bruges ved vulkanisering af gummi.

7.3.7.4 Klassifikationer og TLV’er

Carbondisulfid findes på listen over farlige stoffer og er klassificeret som:

Den danske grænseværdi er 15 mg/m³ og er mærket med et H for at angive, at stoffet kan optages gennem huden.

7.3.7.5 Sundhedsmæssige effekter

Data over sundhedsmæssige effekter er indeholdt i IUCLID. Følgende er baseret på databladet og databaser i TOXNET.

Akut toksicitet

Test for akut toksicitet på dyr viser, at carbondisulfid ikke er akut toksisk.

LD₅₀ mus, oralt >2.780 mg/kg
LD₅₀ rotte, oralt 3.188 mg/kg
LD₅₀ rotte, indånding 27 g/m³, 2 t. (Lewis, 1996)

Stoffet virker alvorligt irriterende på øjne, hud og slimhinder, og hudsensibilisering kan forekomme (Sittig, 1985).

Kronisk toksicitet

Stoffet er et kraftigt nervetoksin. Kronisk, langvarig eksponering kan medføre forhøjet blodkolesterol, retinopati, nedsat glukosetolerance, nedsatte serumthyroxin-niveauer og parkinsonisme. (Ellenhorn, 1988).

Længerevarende eksponering over for niveauer over 20 ppm kan medføre atherogene og diabetogene forandringer (Ellenhorn, 1988).

Der er rapporteret om uheldige effekter på den reproduktive funktion hos eksponerede arbejdere med et signifikant lavere spermtal og flere unormale spermatozoer end i den ueksponerede kontrolgruppe. (Rom, 1992).

Studier af reproduktive effekter omfatter et studie af rotter og kaniner, som ikke påviste nogen effekt, når dyret blev eksponeret for 20 ppm eller 40 ppm, hvilket man skønnede svarede til orale doser på 5 eller 10 mg/kg for rotter og 11 eller 22 mg/kg for kaniner (Hardin, 1981).

Referencedosen for kronisk oral eksponering, RfD, er 0,1 mg/kg/dag (IRIS).

Værdien er baseret på et NCTR-NTP-oralt studie (Jones-Price, 1984 a,b),

hvori 25 mg/kg/dag blev observeret hos kaniner som FEL (fosterresorption). I dette studie blev der ikke observeret fostermisdannelser hos rotter ved den laveste eksponering (100 mg/kg/dag) for carbondisulfid. Dataene fra dette studie tyder også på, at kaninfostret er mere sensitivt end rottefostret over for induceret toksicitet med carbondisulfid. Disse data blev suppleret af et epidemiologisk studie (Johnson, 1983) til støtte for et NOAEL på 11 mg/kg for fostertoksicitet/-misdannelser fra oral eksponering med carbondisulfid. RfD-værdien blev bestemt ved hjælp af en usikkerhedsfaktor på 100 (10 for interspecies og 10 for intraspecies variation).

Sammenfatning

Carbondisulfid virker irriterende på øjne og hud.

Kroniske effekter af carbondisulfid omfatter en mulig risiko for nedsat forplantningsevne, skade på barnet under graviditeten og langsigtede nervetoksiske effekter.

7.3.7.6 Eksponeringsscenarier

Den maksimale værdi, som blev påvist ved migrationseksperimenterne for produkt nr. 14, var 500 ug/dm² *h, dvs. M = 0,005 mg/cm²*h. Med et areal A på 38 cm² og under forudsætning af 100 % optagelse er værdier for indtag beregnet i Tabel 7.11.

For andre produkter, der bruges vaginalt/analt, blev carbondisulfid påvist i headspace. Det eksponerede areal var fire gange større for produkt nr. 3, 4 og 7. Da disse produkter oftere bruges i worst case-scenariet, er det indtag, som fremgår af Tabel 7.11, beregnet ved at forudsætte den samme migration som for produkt nr. 14.

For produkt nr. 5, 6 og 9 sker optagelsen gennem huden. Produkternes areal er stort, og produkterne bruges på en sådan måde, at carbondisulfiden ikke nemt fordamper.

Værdier for indtag er beregnet i Tabel 7.11 ved et worst case-scenarie med en dragt der dækker hele kroppen med et areal på 20000 cm² og 100 % indtrængning gennem huden. Som eksponeringstid for worst case-brug forudsattes anvendelse i 7 timer hver uge (1 time/dag) og for normal brug 3 timers anvendelse om måneden.

Tabel 7.11 Beregnet og estimeret indtag for produkter

1 Estimat baseret på headspaceanalyser og migrationsresultater fra produkt nr. 14.

2 Estimat baseret på headspaceanalyser af produkt nr. 5, 6, 9 og 14 samt migrationsresultater fra produkt nr. 14

7.3.7.7 Vurdering

Carbondisulfid er et stof, der kan fremkalde reprotoksiske effekter og nervetoksiske effekter. Der er ikke påvist tegn på andre langtidseffekter.

Carbondisulfid er påvist i migrationseksperimenter fra en prøve (Gag).

På grundlag af dataene for fostertoksicitet er der beregnet en sikkerhedsmargin (MOS) på 121000 og et forhold mellem RfD og det beregnede indtag på 1100.

For produkt nr. 3, 4 og 7 (vibratorer) kan sikkerhedsmarginen estimeres til en MOS på 963 i worst case-scenariet, og forholdet mellem RfD og det beregnede indtag er 9.

For brug af fetichprodukter er der foretaget en beregning for dækning af hele kroppen med forudsætning af et indtag gennem huden, der kan sammenlignes med oral optagelse.

Det giver en MOS på 8 for et worst case-scenarie ved en times brug hver dag og en RfD på 0,07.

Tabel 7.12 Estimat af sikkerhedsmargin for produkter

Det konkluderes, at der ikke er sundhedsmæssige risici ved eksponering ved de givne niveauer af carbondisulfid for produkt nr. 14. For produkterne 3, 4 og 7 kan der være en mulig lille risiko ved maksimal brug når usikkerheden vedrørende estimering af indtag baseret på migration fra et væsentligt anderledes materiale (nr. 14) og usikkerheden vedrørende migration i de aktuelle migrationsvæsker tages i betragtning.

For fetichprodukter som nr. 5, 6 og 9 tyder skøn på, at der muligvis er en risiko for sundhedsmæssige effekter, især hvis produkterne bruges i længere tid og dækker en stor del af kroppen.

7.3.8 Tetrahydrofuran

7.3.8.1 Identitet

Navn	Tetrahydrofuran
CAS-nummer	109-99-9
EINECS-nummer	203-726-8
Molekyleformel	C4H8O
Molekylestruktur
Molekylevægt	72.11
Synonymer	Tetramethylene oxide 1,4-Epoxybutane Butane, 1,4-epoxy- Butane, alpha,delta-oxide Butylene oxide Cyclotetramethylene oxide Diethylene oxide Furan, tetrahydro- Furanidine Oxacyclopentane Oxolane

Stoffet er en farveløs, tyndtflydende væske. Det har et kogepunkt på 65°C (Lide, 2000) og et smeltepunkt på -108,3°C (Lide, 2000).

Stoffet har en opløselighed på 30 % i vand ved 25°C (International Labour Office, 1983).

Fordelingskoefficienten log K_OW bestemmes til 0,46 (Hansch, 1995).

Damptrykket bestemmes til 162 mm Hg ved 25°C (Daubert, 1989).

Stoffet har en æterlignende lugt (Budavari, 1996).

7.3.8.2 Påviste mængder

Stoffet er påvist i 8 af de 15 produkter i headspace med den højeste koncentration for produkt nr. 8 (5384 ng) og produkt nr. 2, 3 og 15 med lignende niveauer. Resten af produkterne gav mere end en dekade lavere headspacekoncentrationer.

I migrationseksperimenter påvistes tetrahydrofuran i produkt nr. 8 og 15 med 12 µg/dm² i begge produkter.

7.3.8.3 funktion

Stoffet fungerer som opløsningsmiddel for pvc.

Klassifikationer og TLV’er

Tetrahydrofuran findes på listen over farlige stoffer og er klassificeret som:

Den danske grænseværdi er 148 mg/m³.

Sundhedsmæssige effekter

Data over sundhedsmæssige effekter er indeholdt i IUCLID. Følgende er baseret på databladet og databaser i TOXNET.

Akut toksicitet

Test af akut toksicitet på dyr viser, at tetrahydrofuran ikke er akut toksisk.

Tetrahydrofuran virker stærkt irriterende på hud og slimhinder (Gosselin, 1984).

Kronisk toksicitet

Tetrahydrofuran er klassificeret som A3, bekræftet dyrecarcinogen med ukendt relevans for mennesker (American Conference of Governmental Industrial Hygienists TLVs and BEIs. Threshold Limit Values for Chemical Substances and Physical Agents and Biological Exposure Indices, 2005).

Tetrahydrofuran kan fremkalde dermatitis ved længerevarende eksponering (Mackison, 1981).

To indåndingsstudier over 105 uger med rotter og mus med doser på 0,6, 1,8 og 5,4 mg/l (200, 600 og 1800 ppm) er rapporteret i IUCLID-datasættet. Det konstateredes, at der var en vis dokumentation for carcinogen aktivitet ved de to høje doser for hanrotter (øget tubuli renalis epiteloidt adenom carcinoma). For hunmus var forekomsten af hepatocellulære neoplasmer (adenom og carcinoma) signifikant større (85 %) ved høje doser end i kontrolgrupperne, hvilket blev vurderet som et klart bevis. På grundlag heraf ligger NOAEL for mus og rotter på omkring 600 ppm (1,8 mg/l).

I et studie af to generationer udført med Wistar rotter noteredes toksicitet i form af nedsat vækst blandt unger og forsinket åbning af øjne ved doser af tetrahydrofuran administreret i vand med 782 mg/kg/dag, men ikke med 305 mg/kg/dag (IUCLID).

Sammenfatning

Som følge af nye vurderinger af resultater fra 2005 er tetrahydrofuran blevet klassificeret som et bekræftet dyrecarcinogen med ukendt relevans for mennesker.

Der er ikke påvist tegn på andre langtidseffekter.

Data over cancerogene effekter ved indånding giver en NOAEL-værdi på omkring 600 ppm.

Der er ikke fundet data for oral optagelse. Under forudsætning af 100 % optagelse af tetrahydrofuran ved indånding og oralt kan NOAEL groft estimeres som:

NOAEL (oral) = NOAEL (indånding) * LD₅₀ (oral)/LC₅₀(indånding) = 600*1650/21000 = 47 mg/kg/dag.

Eksponeringsscenarier

Den maksimale værdi, som blev fundet i migrationseksperimenterne for produkt nr. 8 og 15, var 12 µg/dm² *h, dvs. M = 0,00012 mg/cm²*h. Med et areal A på 164 cm² og under forudsætning af 100 % optagelse er værdier for indtag blevet beregnet i Tabel 7.13.

Tabel 7.13 Beregnet og estimeret indtag for produkter

På grundlag af headspace- og migrationsanalyser antages produkt nr. 3 at give et indtag på samme niveau som produkt nr. 8 og 15, mens produkt nr. 4, 5, 6 og 7 vil ligge mindst en dekade lavere.

7.3.8.4 Vurdering

På grundlag af det estimerede NOAEL på 47 mg/kg/dag er sikkerhedsmarginen (MOS) på 4,7 mio. for normal brug og på 167000 for worst case-brug.

Brugen af enten vand- eller oliebaseret glidecreme med bedre opløselighedsegenskaber overfor stoffer med lavere vandopløselighed forventes kun at øge migrationen af tetrahydrofuran en smule da log K_OW = 0,46, og da stoffet derfor har en vis grad opløseligt (300 g/l) i det anvendte migrationsmiddel.

Tabel 7.14 Estimat af sikkerhedsmargin for produkter

Det konkluderes, at der ikke er sundhedsmæssige risici ved de observerede koncentrationer af tetrahydrofuran.

Det skal dog nævnes, at stoffet i 2005 er blevet klassificeret som et bekræftet dyrecarcinogen med ukendt relevans for mennesker, og at det kan fremkalde allergisk dermatitis ved længerevarende eksponering.

7.3.9 Trimethyltinchlorid

7.3.9.1 Identitet

Navn	Trimethyltinchlorid
CAS-nummer	1066-45-1
EINECS-nummer	213-917-8
Molekyleformel	C3H9ClSn
Molekylestruktur
Molekylevægt	199,26
Synonymer	Stannane, chlorotrimethyl- Trimethylchlorostannane Trimethylchlorotin Trimethylstannyl chloride

Stoffet består af farveløse nåle. Det har et kogepunkt på 154-156°C (Kirk-Othmer Encyclopedia of Chemical Technology, 1997) og et smeltepunkt på 37,5°C (Kirk-Othmer Encyclopedia of Chemical Technology, 1997).

Stoffet er opløseligt i kloroform og andre organiske opløsningsmidler (Lide, 1994) og kan blandes med vand (Kirk-Othmer Encyclopedia of Chemical Technology, 1997).

7.3.9.2 Påviste mængder

Trimethyltinchlorid blev kun påvist i prøve nr. 2 med en værdi på 0,04mg/kg

Migrationseksperimentet bekræftede dette med en påvist mængde på 99 µg/dm².

7.3.9.3 Stoffets funktion

Stoffet fungerer sandsynligvis som pvc-stabilisator, da triethyltinchlorid bruges til dette formål.

7.3.9.4 Klassifikationer og TLV’er

Trimethyltinchlorid findes ikke på listen over farlige stoffer, og der er ingen dansk grænseværdi.

7.3.9.5 Sundhedsmæssige effekter

Data over sundhedsmæssige effekter er ikke indeholdt i IUCLID. Følgende er baseret på databladet og databaser i TOXNET.

Akut toksicitet

Trimethyltinchlorid er ifølge litteraturen særdeles neurotoksisk (Seiler, 1988).

Test at akut toksicitet på dyr viser, at trimethyltinchlorid er akut toksisk.

LD₅₀ mus, intravenøst >1,8 mg/kg (Lewis, 1996)
LD₅₀ rotte, oralt ca. 12 mg/kg (Lewis, 1996)
LD₅₀ rotte ip. 7,45 mg/kg (Lewis, 1996)

Det fremgår af værdierne, at trimethyltinchlorid burde være klassificeret for akut toksicitet som Tx/R28, hvis stoffet var indeholdt på listen over farlige stoffer.

Et tilfælde af forgiftning i en kemisk virksomhed, hvor 6 arbejdere blev eksponeret for trimethylchlorid, resulterede 2-3 dage efter eksponeringen i flere neurotoksiske symptomer, herunder tab af hørelse, problemer med at finde de rigtige ord osv. Symptomerne forværredes, og en døde som følge af cerebralt ødem, pulmonalt ødem og nyresvigt. Forgiftningen resulterede i permanente skader for to patienter (Seiler, 1988).

Subkronisk toksicitet

De neurotoksiske effekter af trimethyltinchlorid er undersøgt i flere referencestudier.

En sammenligning af triorganotinforbindelser viste, at trimethyltinchlorid og triethyltinchlorid var neurotoksiske, hvorimod tri-n-propylchlorid og n-butyltinchlorid fremkaldte en dosisrelateret formindskelse i vægten af brissel og milt. Tri-n-propyltinchlorid og triphenyltinchlorid var immuntoksiske (Snoeij, 1985).

I et andet studie undersøgtes effekterne af trimethyltinclorid hos mus og rotter. Effekterne på rotter med en dosis på 7,5 mg/kg var meget mindre end på mus med en dosis på 3 mg/kg. Forandringer i hjernestammeneuroner og rygmarven blev observeret hos alle mus 3-5 dage efter doseringen (Chang, 1983).

Trimethyltinchlorid blev givet til guldhamstere, hoppemus og egernaber, og forandringer i hjernen blev undersøgt fra dag 1 til 7 uger senere. Tegnene på forgiftning omfattede skælven over hele kroppen og udmattelse. I egernabens hjerne fandt man, at trimethyltinchlorid blev fordelt jævnt på samme måde som hos rotten. Hos alle tre arter udvistes tegn på skælven over hele kroppen og udmattelse, mens døden kan indtræffe efter 3-4 dage. Hos egernaber observeredes også ataksi (manglende koordinering), ophidselse, aggression og lejlighedsvise anfald. Hos hovedparten observeredes bilateral symmetrisk neuronal nekrose og kromatolyse, hvilket omfattede hippokampus, pyriform cortex, mandelkerne, neocortex, forskellige hjernestammekerner og hos egernaber retina. Den dødelige dosis for de tre arter var ca. 3 mg/kg, hvilket er mindre end for rotter. Dette forklares ved en delvis binding af trimethyltinchlorid til hæmoglobin hos rotter, hvilket ikke er fundet for de undersøgte arter og menneskelig hæmoglobin. Den dødelige dosis for mennesker forventes derfor at være ca. 3 mg/kg. Den dosis, som er nødvendig for at fremkalde neuronal skade, er mindre (Brown, 1984).

Behandling med trimethyltinchlorid fremkaldte alvorlig og permanent skade i centralnervesystemet, som snarere var kendetegnet ved neuronal nekrose end intramyelint ødem. Neuronal degeneration og nekrose observeredes hos rotter behandlet med 15 ppm trimethyltinacetat i foderet i 2 uger. Lignende resultater rapporteredes for rotter eksponeret oralt for trimethyltinchlorid i en enkeltdosis på 10 mg/kg, i flere doser på 4 mg/kg/uge i 4 uger og 1 mg/kg/dag i 2 uger (Boyer, 1989).

Dataene indikerer, at trimethyltinchlorid akkumuleres, hvilket også er påvist i test af halveringstiden af stoffet i hjerne og blodkoncentration, som er estimeret til mindst 16 dage (Friberg, 1986).

Udviklingseffekter er undersøgt hos THA rotter med enkeltdoser på 0, 5 og 7 mg/kg injiceret på 12. drægtighedsdag. I en Sidman avoidance test var avoidance-resultatet for det behandlede afkom af rotter lavere end kontrolgruppens. Dette resultat tyder på, at prænatal administration af trimethyltinchlorid forstyrrer indlæringsevnen (Miyake, 1989).

I (U.S. Department for Health and human services, 2005) er angivet en LOAEL værdi på 0,05 mg/kg vedrørende signifikant fald i indlæringsevne for rotter i et 56 dages studie med indgivelse oralt via drikkevand. Endvidere er angivet en LOAEL på 0,8 mg/kg for neurologiske effekter på rotter ved løbende oral indtagelse over 25 dage.

For tributyltinchlorid er der i samme reference bestemt en NOAEL for udviklingseffekter på 0,025 mg/kg og kroniske effekter ligeledes på 0,025 mg/kg for rotter.

Kronisk toksicitet

Trimethyltinchlorid er klassificeret som A4, ikke klassificerbart som et humant carcinogen (American Conference of Governmental Industrial Hygienists TLVs and BEIs. Threshold Limit Values for Chemical Substances and Physical Agents and Biological Exposure Indices, 2005).

Sammenfatning

Trimethyltinchlorid er et stof, som kan fremkalde neurotoksiske effekter hos dyr og mennesker. Der er ikke påvist tegn på andre langtidseffekter.

Der foreligger kun værdier for akutte toksiske effekter i kortsigtede dyrestudier. Den laveste værdi var 1,8 mg/kg b.w. pr. dag for LD50 intravenøst hos mus.

Data for LD₅₀ (oralt) i en enkeltdosis er lave med værdier på omkring 2-3 mg/kg for de mest sensitive dyr (mus og hamstre). Human LD₅₀ (oralt) forventes at ligge i samme område.

Neuronal degeneration og nekrose observeredes ved flere orale doser på 1 mg/kg/dag.

Der er ikke fundet data over langsigtede kroniske effekter (neurotoksisk) ved løbende langvarig eksponering

Et subkronisk studie viser væsentlige neurologiske effekter på rotter med LOAEL på 0,8 mg/kg og et andet subkronisk studie viser effekter på indlæringsevnen med LOAEL=0,05 mg/kg hos rotter.

Trimethyltinchlorid akkumuleres i kroppen ved daglig eksponering, da halveringstiden er ca. 16 dage.

7.3.9.6 Eksponeringsscenarier

Den maksimale værdi, som blev fundet i migrationseksperimenter for produkt nr. 2, var 99 µg/dm² *h, dvs. M = 0,00099mg/cm²*h. Med et areal A = 163 cm² og under forudsætning af 100 % optagelse er følgende indtag beregnet som vist i Tabel 7.15.

Tabel 7.15 Beregnet og estimeret indtag for produkter

7.3.9.7 Vurdering

Sikkerhedsmarginen (MOS) for den forventede LD₅₀ værdi for mennesker er 24000 for normal brug og 867 for worst case-brug.

Baseret på den subkroniske LOAEL værdi for indlæringseffekter ved rotter på 0,05 mg/kg kan beregnes en MOS på 0,05/0,002=25 ved maksimal brug, samt MOS=610 ved Normal brug.

For den subkroniske LOAEL værdi for neurologiske effekter ved rotter er MOS=400 ved maksimal brug og MOS=9800 ved normal brug.

Der kan forventes en usikkerhedsfaktor på 1000-10000 ved ektrapolering til mennesker, stammende fra en faktor 10 for interspecies ekstrapolation, 10 for intraspecies variation hos mennesker og en faktor 10-100 da der både er tale om en LOAEL værdi og et subkronisk studie. En NOAEL værdi 0,025 mg/kg for det beslægtede stof tributyltinklorid indikerer at en sikkerhedsfaktor på 1000 er tilstrækkelig.

Det vides ikke, om brug af olie- eller vandbaseret creme øger migrationen, som yderligere øger risikoen.

Tabel 7.16 Estimat af sikkerhedsmargin for produkter

Det konkluderes, at der for produkt nr. 2 er en sundhedsmæssig risiko for udviklingseffekter (indlæring) på afkom, samt en mindre risiko for neurologiske effekter for voksne ved maksimal brug. Ved normal brug er der en mulig risiko for udviklingseffekter indenfor usikkerhedsfaktoren.

7.3.10 Andre komponenter

Toluen påvistes i flere produkter.

De sundhedsmæssige effekter af toluen er vurderet i (Nilsson,2004), og kun de data, som er nødvendige for vurderingen, er vist her.

7.3.10.1 Identitet

Navn	Toluen
CAS-nummer	108-88-3
EINECS-nummer	203-625-9
Molekyleformel	C7H8
Molekylestruktur
Molekylevægt	92,14
Synonymer	Benzene, methyl-

Kogepunktet for toluen er 110,6°C.

Toluen er mere opløseligt i organiske opløsningsmidler end i vand med en fordelingskoefficient log K_OW på 2,73 og en opløselighed i vand på 526 mg/l, 25°C.

7.3.10.2 Påviste mængder

Toluen er påvist i 14 af de 15 produkter i headspace med den højeste koncentration for produkt nr. 4. Migration i dichloromethan viser 2,1 mg/g fra prøve 4, 1,3 mg/g fra nr. 15, 0,3 mg/g fra nr. 3 og 0,26 mg/g fra prøve nr. 2. Resten er meget lavere.

I migrationseksperimenter påvistes toluen i 3 af 6 produkter med 54 µg/dm² for produkt nr. 15 og lignende niveauer for produkt nr. 2 og 8.

7.3.10.3 Stoffets funktion

Stoffet fungerer som opløsningsmiddel i produktionsprocessen.

7.3.10.4 Klassifikationer og TLV’er

Toluen findes på listen over farlige stoffer:

7.3.10.5 Sundhedsmæssige effekter

En referencedosis for kronisk oral eksponering er beregnet i IRIS med den seneste revision i september 2005.

Værdien er baseret på et 13 ugers rottegavage-studie med ændringer i lever- og nyrevægten som kritisk effekt med et LOAEL på 446 mg/kg/dag. En benchmarkmetode gav et bench mark dosis niveau (BMD) = 238 mg/kg/dag. På grundlag af denne værdi og en usikkerhedsfaktor på 3000 beregnedes følgende værdi (IRIS):

RfD = 0,08 mg/kg/dag.

7.3.10.6 Eksponeringsscenarier

Den maksimale værdi, som blev fundet i migrationseksperimenterne for produkt nr. 15, var 54 µg/dm² *h, dvs. M = 0,00054 mg/cm²*h. Med et areal A på 164 cm² og under forudsætning af 100 % optagelse er følgende indtag blevet beregnet som vist i Tabel 7.17

For produkt nr. 5, 6 og 9 sker optagelsen gennem huden. Produkternes areal er stort, og produkterne bruges på en sådan måde, at toluen ikke nemt fordamper. Produkt nr. 5 og 6 gav en koncentration i headspace, som var 30 lavere end for produkt nr. 15.

Værdier for indtag er beregnet i Tabel 7.17 ved et worst case-scenarie med en dækkende dragt med et areal på 20000 cm² og 100 % indtrængning gennem huden. Som eksponeringstid for worst case-brug forudsattes anvendelse i 7 timer hver uge (1 time/dag) og for normal brug 3 timers anvendelse om måneden.

Tabel 7.17 Beregnet og estimeret indtag for produkter

1 Baseret på headspacedata og data for ekstraktion i dichlormethan

7.3.10.7 Vurdering

På grundlag af benchmarkværdien på 238 mg/kg/dag kan sikkerhedsmarginen MOS beregnes til 188000 for produkt nr. 15.

Forholdet mellem RfD og det beregnede indtag er 63 i worst case.

I produkt nr. 4 ser migrationen imidlertid ud til at være det dobbelte fra ekstraktionen i dichlormethan, hvilket giver en MOS på 90000 i worst case-scenariet.

For brug af fetichprodukter er der foretaget en beregning for dækning af hele kroppen med forudsætning af et indtag gennem huden, der kan sammenlignes med oral optagelse.

Det giver en MOS på 46000 med et forhold mellem RfD og det beregnede indtag på 15 for worst case-brug.

Brugen af enten vand- eller oliebaseret glidecreme med bedre opløselighedsegenskaber overfor stoffer med lav vandopløselighed forventes kun at øge migrationen af toluen i mindre grad, da log K_OW = 2,73, og da stoffet derfor til en vis grad er opløseligt (0,5 g/l) i det anvendte migrationsmiddel.

Tabel 7.18 Estimat af sikkerhedsmargin for produkter

Det konkluderes, at der ikke er sundhedsmæssige effekter af toluen.

7.4 Overordnet vurdering

7.4.1 Stoffer

De påviste sundhedsmæssige effekter af de vurderede stoffer fremgår af Tabel 7.19.

Tabel 7.19 Effekter af vurderede stoffer

I det følgende gives en oversigt over vurderingerne af stofferne i afsnit 7.3. De data, som fremgår af tabellen, er for prøven med den højst fastsatte koncentration i det pågældende stof.

Tabel 7.20 Toksiske effekter af udvalgte stoffer i sexlegetøj

7.4.2 Produkter

I Tabel 7.21 er vist vurderingen af sundhedsmæssige effekter for hvert produkt.

Tabel 7.21 Sundhedseffekter for produkter

1: Beregninger viser en risiko for sundhedsmæssige reprotoksiske effekter fra carbondisulfid-eksponering ved brug af  lukkede kropsdragter der dækker det meste af kroppen i længere tid. Der er ingen risiko ved brug af genstande som dækker et lille areal som produkt nr.6,9. Der kan være en mulig mindre risiko for produkt nr. 5 (kjole) ved maksimal brug grundet det større areal.

2: Risikoen er baseret på brug af oliebaseret glidecreme, mens den reduceres ved brug af vandbaseret glidecreme.

3:Normal brug af dildoer og kunstig vagina er fastsat til en gang per uge i 15 minutter, Maksimal brug  er 1 timer per dag. Gag bruges 1 time per måned både ved normal og maksimal brug, Fetischprodukter (nr.5,6,9) bruges 3 timer/måned ved normal brug og  7 timer/uge ved maksimal brug.

For dildoer skal nævnes ,at migrationen af DEHP i vandbaseret smøremiddel var 100 gange mindre end i oliebaseret smøremiddel, men 8 gange højere end i syntetisk sved. Det vandbaserede smøremiddel nedsætter derfor risikoen for sundhedsmæssige effekter af stoffer som DEHP og DNOP med meget lille vandopløselighed. De betingelser, som gælder for vaginal, anal og oral brug, forventes til en vis grad at adskille sig fra den syntetiske sved, og udstødte væsker som fx spyt kan formentlig øge migrationen af stoffer med lav vandopløselighed såsom DEHP.

Totalt set er der kun 7 produkter nr.1,6,9,10,12, 14,16 som er uden mulig sundhedsrisiko ved maksimal brug, men produkt nr.16 indeholder mere cadmium end tilladt på det europæiske marked. Kemikalieinspektionen har efterfølgende fulgt op på dette.

Produkt nr.2 bør ikke benyttes af gravide/ammende grundet indholdet af trimethyltinklorid som kan forårsage irreversible neurotoksiske effekter (hjerneskade) på afkom. Endvidere er der risiko for neurotoksiske effekter for voksne ved maksimal brug

Ved normal brug er der ingen risiko ved brug af de øvrige produkter på nær produkt nr.2.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2006, © Miljøstyrelsen.