Miljøprojekt, 1116 – Brancheindsats for jern- og metalstøberier - Delprojekt 2 - Forbedring af datagrundlaget til UMIP-databasen med hensyn til støbeprocesser – 6 Kvalitetssikring og indtastning af data i UMIP databasen

Brancheindsats for jern- og metalstøberier

6 Kvalitetssikring og indtastning af data i UMIP databasen

6.1 Kvalitetssikring
6.2 Evaluering af datagrundlag og beregningsmetoden

6.1 Kvalitetssikring

I løbet af projektforløbet har projektgruppen gennemført en løbende fortolkning og kvalitetssikring af data. Formål med dette er dels at sikre en korrekt afspejling af de reelle støbeprocesser i virksomhederne og dels at sørge for, at de modellerede UMIP processer er så repræsentative som muligt for den pågældende støbeproces.

I forhold til kvalitetssikringsprocessen er det hensigtsmæssigt at skelne mellem input data og output data:

Input data bruges som input til livscyklusvurderingen i UMIP værktøjet. Input data er således primært procesdata fra virksomhederne eller oplysninger fra litteratur, f.eks. ”X kWh elektricitetsforbrug om måneden”, ”Y tons støbt og færdigbearbejdet gods per år” osv.

Output data er beregningsresultater fra UMIP værktøjet. Resultater fra mellemregninger betragtes her som input data, fordi de er nødvendige for at modellere processerne i UMIP værktøjet.

Mellemregningsresultater er f.eks. jævnfør ovennævnte input data ”Z kWh elektricitetsforbrug per ton færdigbearbejdet støbegods”.

Kvalitetssikring af input data er foretaget bl.a. ved hjælp af:

Verifikation og kontrol af indhentede procesdata fra den/de virksomheder, der har stillet data til rådighed, herunder sikring af, at det drejer sig om typiske data, der dækker over en længere periode.

Dataoplysninger, som der tidligere i kapitel 7 er stillet spørgsmål ved, er i denne sammenhæng blevet gennemgået og vurderet igen. I langt de fleste tilfælde har det kun ført til mindre justeringer i forhold til de oprindelige data.

Kontrol af proces flowcharts for at sikre at alle de relevante
processer og delprocesser herunder også kontrol af overheadforbrug er medtaget.
Kontrol af processernes massebalancer og mængdernes
plausibilitet udført i samarbejde med støberieksperter med indgående kendskab til de behandlede støbeprocesser.
Sammenligning af resultaterne med tilgængelige oplysninger
på Internettet og i LCA databaser.

Det skal bemærkes, at søgningen efter sammenlignelige processer på Internettet og i LCA databaser viste, at der kun findes et meget begrænset antal støberiprocesser i andre databaser.

De fundne data i denne sammenhæng viste overensstemmelse med de i projektet opstillede modeller og resultater.

De kvalitetssikrede input data er efterfølgende indtastet i UMIP databasen, og der er modelleret en beregningsmodel for hver støbeproces.

Kvalitetssikring af output data er bl.a. foretaget ved hjælp af:

Diskussioner af de i UMIP værktøjet modellerede støbeprocesser og opnående LCA resultater i projektgruppen, som omfatter både LCA eksperter og støberieksperter.
Præsentation og diskussion af resultater og bagvedliggende data i forbindelse med workshops afholdt af nærværende projekt for støberibranchens medlemmer og interessenter.

Centrale input parametre, som f.eks. energibehov, ovntype og affaldsmængder, er tillige modelleret i et forenklet beregningsværktøj. Dette værktøj er nærmere beskrevet i kapitel 10.

6.2 Evaluering af datagrundlag og beregningsmetoden

I projektet er der brugt reelle tal fra en typisk kombination af input- og output parametre. Som projektet skred frem viste det sig, at der er en del parametre, som på den ene side har stor indflydelse på beregningsresultaterne, men som på den anden side er afhængige af variable værdier. Dette gælder for eksempel jern sand forholdet ved sandstøbeprocesser, som er afhængigt af emnestørrelsen, og som dermed har indflydelse på mængden af affaldssand.

På grund af disse variable parametre måtte der tages forbehold for rigtigheden af de i kapitel 7 udarbejdede miljøvurderinger, indtil datagrundlaget og de variable parametre var kontrolleret og verificeret.

Til alt held viste det sig at kvalitetssikringen kun førte til minimale ændringer i procesdata.

Betydningsfulde data for energifordelinger og materialestrømme har det ikke været nødvendigt at ændre. De foreløbige beregningsresultater i kapitel 7 viser dermed et retvisende billede af typiske miljøprofiler for de pågældende processer. Derfor har projektgruppen fundet det unødvendigt at afbilde og gennemgå miljøprofilerne for processerne igen.

Der har ikke i projektet været ressourcer til at afprøve alle kombinationer af afhængige parametre, som i ekstreme tilfælde muligvis kunne føre til resultater, der afviger meget fra dem, der baserer sig på de modellerede forhold.

Beregningsmetoden og -modellerne betragtes dog som pålidelige og retvisende, fordi de anvendte typiske kombinationer repræsenterer den altovervejende del af tilfældene i virksomhedernes produktionsforhold, hvilket er bekræftet af eksperter og branchevirksomhederne på de afholdte workshops.