|
Undersøgelse af udenlandske erfaringer med klimatilpasning - Bilagsrapport 1 Storbritannien1.1 Indledning1.1.1 Koordinerende myndighederDen britiske regering er det centrale organ for koordinationen af den britiske klimatilpasningsindsats. Herudover er ansvaret på bestemte områder decentraliseret til de såkaldte, 'devolved administrations', som indbefatter regeringerne i Wales, Nordirland og Skotland. Mange tiltag under Storbritanniens klimastrategi gælder kun for England og Wales, idet Skotlands selvstyre er gældende på en lang række af de områder, strategien dækker som for eksempel miljøområdet. Skotland har således sin egen klimastrategi herunder en strategi for klimatilpasning. Selvom en del klimatilpasningsplanlægning og arbejde allerede er i gang, er der endnu ikke nogen samlet koordination af indsatsen. Derfor har den britiske regering planlagt udviklingen af en overordnet ramme for klimatilpasning, som skal definere forskellige departementer og organisationers præcise roller og ansvar og generelt sikre en omfattende og sammenhængende indsats. Department for Environment, Food and Rural Affairs (DEFRA) har hidtil haft en hovedrolle i regeringens klimatilpasningsindsats. Blandt andet har DEFRA stået for forberedelsen og udgivelsen af det britiske klimatilpasningsprogram, UK Climate Change Programme, som indeholder et kapitel om klimatilpasning. Samtidig har DEFRA været katalysator for det meste af forskningen inden for klimaændringer og –tilpasning. I øjeblikket arbejder DEFRA på at færdiggøre en revideret udgave af det britiske klimaprogram, herunder en revideret klimatilpasningsstrategi. Mens regeringen varetager den overordnede koordination, står de regionale og lokale myndigheder i samarbejde med lokale interessenter og the Environment Agency oftest for implementeringen af konkrete klimatilpasningstiltag. Over de sidste fire år er der i de otte engelske regioner og i Wales blevet etableret 'Climate Change Partnerships', som koordinerer meget af det lokale klimatilpasningsarbejde. Disse regionale partnerskaber involverer repræsentanter for de regionale og lokale råd, en række regionale regeringskontorer, the Environment Agency og en bred vifte af lokale interessenter. For yderligere oplysninger om ansvarsfordelingen i den britiske klimatilpasningsindsats se afsnit 3.3 om interorganisatorisk samarbejde. 1.1.2 Førende forskningsinstitution inden for klimatilpasningUK Climate Impacts Programme (UKCIP) blev etableret af DEFRA i 1997 med det formål at foretage undersøgelser af effekten af klimaforandringer og foreslå mulige tilpasningsstrategier. UKCIP er finansieret af DEFRA og har adresse på Oxford Universitet, men samarbejder med mere end 200 partnere, der inkluderer regeringsorganer, lokale myndigheder, offentlige institutioner, interesseorganisationer, private virksomheder samt universiteter og andre forskningscentre. En liste over partnere kan findes på UKCIPs hjemmeside (UKCIP). Programmet fungerer på den måde, at partnere bestiller og medfinansierer forskningsarbejde, der koordineres af UKCIP. Samtidig sørger UKCIP for kontakt og vejledning til partnere og forskere samt offentlige og private beslutningstagere. Regeringen opfordrer både offentlige og private organisationer til at arbejde med UKCIP om at belyse klimaforandringernes betydning for den enkelte organisation. Konkrete aspekter af UKCIPs arbejde indbefatter: • opbygning af klimamodeller og scenarier; • regionale og sektoriale studier; • en offentligt tilgængelig database over tilpasningscasestudier under udvikling; • et redskab til beregning af organisationers omkostninger forårsaget af klimaforandringer; og • udviklingen af socioøkonomiske scenarier Herudover stiller UKCIP gratis to redskaber, henholdsvis ’adaptation wizard’ og 'toolkit', til rådighed for interessenter. Med baggrund i UKCIPs klimascenarier og socioøkonomiske scenarier kan organisationer udføre vurderinger af klimaændringernes effekt på netop deres område. Samtidig har UKCIP en risikovurderings- og beslutningsmekanisme, der kan give inspiration til planlægningen af en passende reaktion på klimaeffekterne. University of East Anglia's Climatic Research Unit har gennemført flere projekter vedr. scenarier, klimaeffekter og tilpasning, bl.a "the Blueprint Project". Projektet har til formål at udarbejde en vejledning i udarbejdelsen af "Integrated Assessment Modelling" (IAM), der muliggør en integreret analyse af klimavidenskabelige, politiske og økonomiske forhold. 1.1.2.1 Tyndall CentreTyndall centret er et britisk institut for tværfaglige klimaændringsstudier. Centret, som blev oprettet i år 2000, har til formål at udforske og kommunikere behovet og mulighederne for både at mindske klimaændringerne og at tilpasse sig dem. Det er opstået som et samarbejde mellem en lang række britiske forskningsinstitutioner med støtte fra det britiske ministerium for handel og industri. Centret samarbejder med både nationale og internationale interessenter indenfor forskningsverdenen såvel som regeringer, virksomheder og interesseorganisationer. Med baggrund i forskningen forsøger centret at påvirke den folkelige opinion og at uddanne i klimaspørgsmål. Centret er både et forskningscenter og formidler af finansiering til andre institutioners klimaforskning. Inden for klimatilpasning fokuserer Tyndall centret på, hvordan mennesker og naturen kan tilpasse sig til et ændret klima. Centret analyserer organisationer og økosystemers sårbarhed og tilpasningskapacitet overfor både gradvise og ekstreme klimaændringer. Forskningsarbejdet omfatter både vurderinger af effekten af klimaændringer og analyser af tilpasningskapaciteten indenfor forskellige sektorer samt forslag til tilpasningstiltag. På centrets hjemmeside for klimatilpasning (Tyndall) kan findes en liste over gennemførte og igangværende projekter. Tyndall centret og UKCIP er komplementære organisationer i den forstand, at UKCIP organiserer partnerskaber, som gennemfører forskningsprojekter i klimatilpasning, mens Tyndall er en egentlig forskningsorganisation med egne forskningsprojekter. Tyndall centret deltager blandt andet som partner i flere projekter organiseret af UKCIP. Ligeledes er Tyndall en komplementær organisation til Hadley-centret, der udvikler avancerede klimamodeller som en del af det britiske meteorologiske institut. Både Tyndall og UKCIP bruger klimamodeller udviklet af Hadley centret i deres respektive arbejde. 1.1.3 Klimatiske forholdDen britiske klimatilpasningsstrategi bygger på Hadley-centrets og andre forskningsinstitutioners vurdering af de klimatiske ændringer i Storbritannien. Uden væsentlige reduktioner i emissionen af drivhusgasser vurderes det, at den gennemsnitlige temperatur i Storbritannien kan stige med op til 3° C, og at nedbøren kan stige med op til 10% i England og Wales og op til 20% i Skotland i løbet af dette århundrede. Vurderingen er, at klimaændringer sammen med vertikale landforskydelser kan forårsage vandstandsstigninger på 41 cm i det sydøstlige England og 21 cm i det vestlige Skotland omkring år 2050. Storbritannien vipper langsomt om en nordøstlig/sydvestlig akse, hvor det sydøstlige hjørne bevæger sig nedad, hvorfor vandstandsstigninger bliver størst i den del af landet. På baggrund af UKCIPs scenarier, der er baseret på Hadley-centrets modeller, forventes det, at efterår og vinter bliver vådere, og at forår og sommervejret ændrer sig, sådan at det bliver vådere mod nordvest og tørrere mod sydøst. De forventede klimaændringer sammen med vandstandsstigninger forventes at føre til en stigning i både hyppigheden og intensiteten af oversvømmelser. Desuden vurderer UKCIP at der er høj sandsynlighed for:
UKCIP vurderer, at der er en høj sandsynlighed for, at samtlige af de ovennævnte klimaændringer indtræffer inden for de angivne tidsrum. Det står derimod mindre klart, hvad klimaændringer vil betyde for hyppigheden af storme og andre vindforhold, men det vurderes, at de gennemsnitlige vindhastigheder om vinteren vil stige. I tabellen nedenfor ses eksempler på, hvordan hyppigheden af forskellige ekstreme vejrforhold forventes at udvikle sig i løbet af dette århundrede.
For mere detaljerede oplysninger om klimaforandringer i Storbritannien se også http://www.ukcip.org.uk/climate_change/uk_future.asp. Af allerede observerede ændringer kan nævnes, at:
1.1.4 Topologiske og geografiske forholdStorbritannien har flere bjergrige områder mod vest og nord. Herudover er landet domineret af intensivt opdyrkede eller bebyggede lavlandsområder. Både topologisk og geografisk minder de lavere liggende østlige og sydlige egne mest om de danske forhold. Særligt regionerne East Midlands og East of England i de centrale dele af det østlige England har med sine lavtliggende landbrugsarealer og klippefri kyster ud mod Nordsøen en topologi og en geografi, der minder meget om Danmark. Mere herom i konklusionens afsnit 4.2. 1.2 Substansmæssige forhold1.2.1 FerskvandsressourcerMed forøget og mere intens nedbør og med ændringer i fordelingen af nedbør mellem de forskellige årstider bliver oversvømmelser mere hyppige. Samtidig forventes tørrere forår og somre at forøge risikoen for tørke, særligt i de sydlige og østlige egne, der er af størst interesse set med danske øjne. Sammen med demografiske ændringer i form af intern migration og voksende befolkning vil en højere efterspørgsel i tørre og varme perioder presse vandforsyningerne i dele af landet. I det sydlige og østlige England, hvor der forventes tørrere somre, er der samtidig en høj befolkningstæthed og et vandforbrug over gennemsnittet, hvilket allerede er et problem for vandforsyningen i regionen. Derfor kan der her forventes særligt store problemer med at sikre vandforsyningen. Det forventes, at de væsentligste effekter af klimaforandringer på vandforsyningen bliver:
For at sikre vandforsyningen mod disse effekter har den britiske regering:
Samtidig har UKCIP arbejdet med scenarier for fremtidens vandefterspørgsel, hvor klimaændringerne tages i betragtning. 1.2.2 ØkosystemerKlimaforandringerne forventes at have konsekvenser for Storbritanniens økosystemer. Plante- og dyrearter herunder også deres sygdomme og parasitter vil bevæge sig mod nord og opad i højden efterhånden, som temperaturerne øges. Det er dog svært at udvikle detaljerede forudsigelser for denne effekt på grund af usikkerhederne omkring klimaændringerne og kompleksiteten af naturlige økosystemer. Ikke mindst fordi habitater ikke alene vil reagere på klimaændringer, men også på indirekte effekter på menneskelig brug af landområder såsom introduktionen af nye afgrøder og ændringer i kystbeskyttelse. Alligevel arbejder regeringen med følgende forventninger til effekten på økosystemer:
Regeringen har indledt eller gennemført følgende tiltag med henblik på at forudsige og forebygge ændringer i de naturlige økosystemer:
1.2.3 Erhvervsmæssig primærproduktionDe forventede klimaændringer vil have en meget direkte effekt for britiske landmænd, der må styrke deres langtidsplanlægning og fleksibilitet for at udnytte nye muligheder og imødekomme ulemperne. Det samme gælder for skovbrug og fiskeri. For landbruget gælder det, at:
Derfor har regeringen inden for landbrugssektoren:
Samtidig har UKCIP lavet en særlig undersøgelse af klimaændringernes effekt på græsmarker, som udgør 70% af det britiske landbrugsland. Skovbruget vil blandt andet kunne opleve:
Regeringen har derfor inden for skovbruget:
Fiskeriet vil skulle forberede sig på:
Regeringsinitiativer inden for fiskeriet:
1.2.4 KystområderMed voksende vandstande, mere intens nedbør og muligvis en øget frekvens af storme vil der være en øget risiko for oversvømmelser og øget erosion i de britiske kystområder. Problemer forventes igen at være størst i de sydvestlige egne, der er fladere og samtidig kommer til at opleve de største vandstandsstigninger. Et af de væsentligste problemer med vandstandsstigninger er, at hyppigheden af stormfloder (tidal floodings) øges. Mange af Storbritanniens by- og industriområder, historiske mindesmærker, landbrugsjord og særlige naturområder er placeret i kystområder og omkring større flodmundinger, hvor infrastruktur og bygninger vil være truet af den øgede oversvømmelsesrisiko. Beskyttelse af de britiske kyster er derfor af stor betydning og har stor bevågenhed i arbejdet med klimatilpasning. Af konkrete problemer kan nævnes:
Regeringen har derfor allerede taget følgende initiativer til beskyttelse af de kystnære områder:
UKCIP arrangerede i april i år en workshop for beslutningstagere, der arbejder med marine forhold for at belyse, hvilke informationer om klimaændringers indflydelse på havmiljøet, de har brug for. 1.2.5 Industri, bebyggelser og samfundInfrastrukturen De direkte og indirekte effekter af de forventede klimaændringer på infrastrukturen kan blive meget kostbare. Nedenfor er regeringens vurdering af de mest centrale effekter på forskellige dele af infrastrukturen:
Hertil har regeringen reageret med:
Byggeriet DEFRA forventer, at højere temperaturer og luftfugtighed, større risiko for oversvømmelser, muligvis flere storme og flere tilfælde, hvor jordsammentrækninger som følge af tørke fører til sætningsskader, vil betyde en forringelse af eksisterende bygninger med store menneskelige og økonomiske omkostninger til følge. Sammen med større sundhedsrisici fra ringere luftkvalitet og højere temperaturer har disse forhold stor betydning for fremtidens byggeri. Ikke mindst da byggeriet arbejder med meget lange tidshorisonter. Samtidig vil ændrede vejrforhold også have en indflydelse på byggesæsoner. Regeringen har derfor igangsat følgende tiltag:
UKCIP har gennemført en serie af studier af, hvilke effekter klimaændringerne kan forventes at få for byggeriet, herunder temperaturstigninger, øgede regnmængder, luftfugtighed og frostskader som følge af vådere vægge. Turismen Turismen i Storbritannien forventes at ville stige i takt med højere temperaturer. Sammen med effekten af mere ekstremt vejr vil mange historiske steder derfor komme under pres. Den vigtigste betydning for turismen forventes at blive:
Regeringen har reageret med:
Forsikring Den britiske forsikringsbranche er bekymret for klimaforandringer fordi:
For eksempel førte den varme sommer i 1995 til udgifter for forsikringsselskaberne på mere end £326 mio. til sætningsskader. Omkostningerne for storme og oversvømmelser i efteråret 2000 var endnu højere. I sidste ende vil klimaændringer kunne medføre problemer med udbuddet af forsikringer inden for særligt udsatte områder. Derfor har den britiske forsikringsbranche:
1.2.6 SundhedKlimaændringer kan have en bred vifte af effekter på menneskelig sundhed i Storbritannien, som for eksempel:
Regeringen har på dette område:
1.3 Procesmæssige forhold1.3.1 Prioritering af indsatsenDen britiske regering bestilte i 1999 et studie, Potential UK Adaptation Strategies for Climate Change, der skulle identificere de vigtigste områder for klimatilpasning over de næste 30 år inklusiv en indledende vurdering af udgifterne ved forskellige tiltag. Med udgangspunkt heri har Storbritannien kunnet foretage en prioriteret planlægning af deres klimatilpasningsindsats. Resultatet er, at den britiske regering deler sine tiltag inden for klimatilpasning op i flere kategorier. Først og fremmest prioriteres nødvendige tiltag inden for sektorer, der arbejder med infrastrukturer med en lang planlægningshorisont, såsom byggeri, vandforsyning og kloakering. Senere, hvis klimaforandringerne intensiveres, kommer sektorer med en kortere planlægningshorisont ind i billedet. Regeringen prioriterer i første omgang tiltag inden for følgende områder: 1 Vandressourcer 2 Beskyttelse mod oversvømmelser 3 Bygningsreglementer 4 Biodiversitet 5 Landbrug, skovbrug og akvakultur 6 Land- og byplanlægning Inden for hvert af disse områder har DEFRA i et bredt samarbejde identificeret en række konkrete tiltag, hvor det enten vurderes, at deres økonomiske og miljømæssige effekt overstiger deres omkostninger (no regrets options), eller hvor tiltagenes omkostninger er meget lave set i forhold til deres potentielle gavn (low regrets options). Et eksempel på 'no regrets' kunne være vandsparekampagner, mens ændringer i bygningsreglementer og en højere sikkerhedsmargin for vandstandsstigninger er eksempler på tiltag med 'low regrets'. Det er blandt andet disse strategiske overvejelser, der ligger bag planlægningen af de tiltag, der er beskrevet under de substansmæssige forhold. I 2003 udgav DEFRA en rapport, der identificerede effekten af klimaændringerne på organisationens egne ansvarsområder. Rapporten ledte til ti anbefalinger for, hvordan DEFRA bør reagere på disse effekter. Tilsvarende har andre departementer i den britiske centraladministration gennemført studier af effekten på deres ressortområder. 1.3.2 PlanlægningDen britiske regering har udgivet en planlægningsvejledning i klimatilpasning med det formål at oplyse myndigheder, der arbejder med planlægning, om relevante forhold i forbindelse med inddragelse af klimatilpasningshensyn. Der er således ikke tale om et direktiv, men netop en vejledning om, hvordan klimatilpasning kan inddrages i planlægningen (se http://www.odpm.gov.uk/stellent/groups/odpm_ Vejledningen gælder både for den generelle planlægning, hvor klimaændringer bør tages med i betragtning, og for ny planlægning der direkte behandler tilpasning til klimaændringer. Vejledningen advarer særligt om at være opmærksom på forhold i planlægningen, der kunne begrænse mulighederne for tilpasning til et ændret klima på et senere tidspunkt. Det kunne for eksempel være at tillade bebyggelse i et område, der vil være i fare for oversvømmelse som følge af fremtidige klimaændringer. Regeringen opfordrer myndigheder, der arbejder med planlægning, til at inddrage berørte partnere i planlægningsprocessen, sådan at alle relevante hensyn, herunder klimatiske hensyn, inkluderes i processen. Samtidig lægges der op til, at processen skal indeholde løbende revisioner, således at nye forhold, såsom opdaterede klimascenarier, kan tages i betragtning. Rapporten indeholder desuden specificeringer af ansvarsfordelingen mellem regeringen, regionerne og de lokale myndigheder inden for planlægningen i forbindelse med inddragelse af klimahensyn på områderne for infrastruktur, oversvømmelse, kystbeskyttelse, vandressourcer, biodiversitet, turisme, transport, affald, energi og byggeriet. Desuden gives en kort introduktion til relevante klimahensyn på disse områder. 1.3.3 Interorganisatorisk samarbejdeDa klimatilpasning kræver en indsats på en lang række ressortområder og ikke mindst fra en lang række private organisationer, er samarbejde mellem forskellige organisationer en nødvendighed. Derfor er interorganisatorisk samarbejde og inddragelse af private interessenter en integreret del af den britiske klimatilpasningsindsats. Et eksempel er planlægningen af tilpasningen af infrastrukturen. Jernbaner, veje, gasledninger og elkabler etc. går alle på tværs af geografiske og sektoriale skel og kræver derfor både arbejdsdeling og samarbejde. En typisk arbejdsdeling kan se sådan ud:
Den britiske regering foretrækker at arbejde med en tilpasningsindsats, der først og fremmest er drevet af interessenter. Derfor har regeringen hidtil så vidt muligt holdt sig fra tvang gennem lovgivning og regulering. I stedet har regeringen fokuseret på at fremme frivillige initiativer baseret på samarbejde mellem private og offentlige organisationer på regionalt og lokalt niveau. 1.3.4 BorgerinddragelseDEFRA gennemførte for nylig en 12 ugers høringsrunde som en del af en revision af hele det britiske klimaprogram UKCCP (se http://www.defra.gov.uk/corporate Høringsspørgsmålene vedrørende klimatilpasning omfatter bl.a. behovet for yderligere viden om klimaeffekter som grundlag for effektiv tilpasning. Der fokuseres også på fordelingen af ansvaret for tilpasningsaktiviteter mellem det politisk-administrative system, erhvervslivet og borgerne i øvrigt samt i den forbindelse balancen mellem en interessentdrevet tilgang og lovgivning/regulering samt incitamenter. Den gennemgående tendens i høringssvarene var, at alle relevante interessenter skal inddrages i tilpasning, men at der er behov for, at regeringen fører an ved at definere politikker, koordinere samt motivere interessenter til at deltage. Den oprindelige udgave af the UK Climate Change Programme bygger ligeledes på en offentlig høringsrunde. Regeringen har således hele vejen igennem arbejdet med borgerinddragelse i processen. Det samme gælder UKCIP, der, som det er beskrevet i afsnit 1.1.2, laver sine forskningsprojekter som bestillingsarbejder fra regionale eller sektoriale grupper af både offentlige og private interessenter. 1.3.5 Indsigter med samfundsøkonomiske overvejelser, omkostningerAdskillige aspekter af den britiske økonomi er følsomme overfor klimaændringer. Ekstreme vejrforhold som oversvømmelser og storme kan afbryde produktionen og forretningslivet. Samtidig beskriver det foregående afsnit over substantielle forhold, hvordan tilpasningen på en lang række områder, som for eksempel kystbeskyttelse og tilpasninger i infrastrukturen, kan blive meget kostbare. Klimaændringerne kan have en indirekte indflydelse på udbud og efterspørgsel både i Storbritannien og globalt. En analyse viser for eksempel, at den usædvanligt varme sommer i 1995 havde en lang række effekter på den britiske økonomi. Blandt andet:
Således stiller klimaændringerne både omkostninger og økonomiske muligheder i udsigt. For eksempel tager briterne i øjeblikket på omkring 33 mio. turistrejser i udlandet. Hvis blot 2% af disse i stedet afholder deres ferie i Storbritannien, som følge af et varmere klima, ville det kunne generere £350 mio. ekstra til den britiske turistindustri. Dette ville typisk modsvares af et tilsvarende tab i f.eks. Sydeuropa. Landbrugssektoren er et andet område, hvor et varmere klima åbner for nye muligheder. Såfremt de britiske landmænd indstiller sig på de ændrede forhold vil de kunne drage fordel af en længere vækstsæson og muligheden for at dyrke nye afgrøder. 1.3.6 RisikohåndteringAt tilpasse sig klimaændringer kræver, at man arbejder konstruktivt med usikkerheder. Hertil har UKCIP udarbejdet fire forskellige klimascenarier (UKCIP02 Climate Change Scenarios), der løbende opdateres. Disse er baseret på IPCC SRES scenarierne B1, B2, A2 og A1FI. Derudover arbejder UKCIP med en graduering af sandsynligheden for, at forskellige forudsigelser kommer til at holde stik; henholdsvis høj, medium og lav sandsynlighed. Som beskrevet er de klimaændringer, der er nævnt under klimatiske forhold i afsnit 1.3, alle vurderet til at have en høj sandsynlighed bortset fra forudsigelsen om flere storme, som vurderes til at være mindre sandsynligt. Givet de store usikkerheder: Hvor lang tid ud i fremtiden bør der planlægges? Det britiske udgangspunkt er, at klimaændringerne i de næste 30-40 år allerede er bestemt af de hidtidige udledninger af drivhusgasser på grund af inertien i klimasystemet. Derfor vurderer DEFRA, at forudsigelserne er gode nok til i hvert tilfælde at planlægge indtil år 2040. Herefter er klimaændringerne mere usikre, men da specielt infrastruktur og byggeri arbejder med tidshorisonter på 100 år eller mere, har DEFRA sat sin planlægningshorisont til afslutningen af dette århundrede. 1.3.7 Klimatilpasning i udviklingsbistandenRegeringen samarbejder med U-lande for at hjælpe dem med at udvikle deres forståelse af effekten af klimaændringerne. I øjeblikket finansierer regeringen anvendelse af en regional klimamodel, PRECIS, i Bangladesh, Indien og Kina med henblik på at udvide forståelsen for klimaændringernes effekt. Arbejdet inkluderer udviklingen af nye tilgange til vurdering af sårbarhed og klimatilpasning. Samtidig fokuseres på kapacitetsopbygning gennem overførsel af metoder fra Storbritanniens arbejde med klimatilpasning. Department for International Development, og DEFRA står bag en rapport, der gennemgår den eksisterende viden om klimaændringer i Afrika (African Climate Report). Rapporten analyserer indsatsen med klimaovervågning samt international opbakning til klimaovervågning, analyse, modellering og fortolkning i Afrika. Studiet identificerer for det første, hvordan eksisterende viden og ressourcer kan anvendes bedre, og for det andet, hvor der er brug for en ekstra indsats for at dække Afrikas behov. Det afrikanske studie har involveret 8 britiske akademikere samt afrikanske videnskabsfolk, meteorologiske institutter og universiteter. Konklusionen er, at forståelsen for de afrikanske klimasystemer er lav, og meget bør gøres for at hæve niveauet af den tekniske ekspertise i Afrika. Blandt andet derfor er klimaændringer og Afrika to af Storbritanniens prioriteter som værter for G8 mødet i 2005 i Edinburgh. 1.3.8 Status for tilpasningsstrategiprocessenSom en del af den igangværende revision af hele det britiske klimaprogram er regeringen i DEFRA regi ved at udvikle en selvstændig overordnet ramme for klimatilpasningen. Som beskrevet i afsnit 1.1 skal rammen definere forskellige departementers og organisationers præcise roller og ansvar inden for klimatilpasning og generelt sikre en omfattende og sammenhængende indsats. En endelig klimatilpasningsstrategi forventes at udkomme senere i 2005. Som det fremgår af gennemgangen i afsnit 2 af det substantielle klimatilpasningsarbejde, har Storbritannien igangsat en lang række forskningsprojekter og konkrete tiltag, som naturligvis fortsætter sideløbende med revisionen af den overordnede tilpasningsstrategi. På det regionale niveau er de ’Climate Change Partnerships’, der også blev beskrevet i afsnit 1.1, ved at udvikle regionale strategier for klimatilpasningsindsatsen. Det sker blandt andet på baggrund af de regionale studier, som UKCIP har gennemført for de fleste af regionerne. Den skotske regering er ligeledes i færd med at revidere sit klimaprogram, der også kommer til at indeholde en mere detaljeret klimatilpasningsstrategi. 1.4 Konklusion1.4.1 Processuel overførselsværdiKoordination Ved udarbejdelsen af en dansk klimatilpasningsstrategi vil man kunne hente inspiration i den britiske model, hvor DEFRA fungerer som initiativtager og koordinerende myndighed for den overordnede strategi, og hvor the Environment Agency står for at udstikke retningslinier for implementeringen på en række områder. Det vil derimod umiddelbart være mere kompliceret at overføre den regionale del af den britiske model. Som beskrevet i afsnit 1.1 står såkaldte 'Climate Change Partnerships' med hovedansvaret for klimatilpasningsindsatsen i de otte engelske regioner og i Wales. Disse partnerskaber er et udtryk for den britiske strategi, der lægger vægt på at regionerne tager et selvstændigt ansvar, og at der så vidt muligt inddrages private interessenter i processen. Danmark har for det første ikke en tilsvarende regional myndighed og for det andet mindre erfaring med at lægge ansvar ud til brede interessentsamarbejder. Hvis modellen alligevel i en eller anden form overføres til Danmark ville det naturlige være at lægge det centrale og det regionale niveau sammen og på den måde se Danmark som en britisk region. Set i forhold til indbyggertal er Danmark netop på størrelse med en gennemsnitlig engelsk region samtidig med at de lokale engelske "councils" i høj grad svarer til de kommende danske storkommuner. Prioritering • Givet de mange ligheder mellem klimaændringerne i Storbritannien og Danmark bør det være relevant at hente inspiration i den britiske prioritering af indsatsområder. Både prioriteringen af områder med en lang planlægningshorisont samt af ’low regrets’ og ’no regrets’ tiltag giver mening i en dansk kontekst. • Samtidig vil de danske ministerier kunne lære af de britiske departementers identificering af særligt vigtige områder for klimatilpasning inden for hver deres resort, som beskrevet i afsnit 3.1. • Endeligt er de britiske overvejelser bag henholdsvis 40 og 100 års planlægningshorisonter også relevante i en dansk kontekst. Forskning Danmark vil uden tvivl kunne lære af den forskning, der allerede er gennemført i UKCIP regi på en lang række områder. UKCIPs model med en kerne af aktiviteter og administration finansieret af DEFRA og de konkrete forskningsprojekter brugerfinansieret af brede interessentgrupper vil samtidig helt eller delvist kunne overføres til danske forhold. For eksempel kunne man forestille sig kommuner, industri og primærproducenter langs den jyske vestkyst eventuelt sammen med relevante interesseorganisationer gå sammen om at finansiere et studie i behovet for ekstra kystbeskyttelse under et ændret klima. Udover fælles finansiering af projekterne har denne model flere andre fordele. For det første sammenbringer modellen naturligt både offentlige og private organisationer, der har en fælles interesse i at løse en bestemt klimatilpasningsudfordring. Samtidig sørger UKCIP for koordination af de forskellige studier, således at duplikering undgås, og kommunikation, således at studierne kommer ud til alle relevante målgrupper. Borgerinddragelse Hvis den danske regering ønsker en høj grad af borgerinddragelse i både den forberedende strategiske fase og i implementeringsfasen, så vil den britiske model kunne give god inspiration. Med henblik på at lære af de britiske erfaringer med borgerinddragelse vil det samtidig være en god ide at læse evalueringen af den nyligt overståede høringsrunde, der er en del af processen til revisionen af det britiske klimatilpasningsprogram. 1.4.2 Substantiel overførselsværdiSammenligning af klimatiske forhold UKCIPs forudsigelser om klimaændringer i Storbritannien ligger tæt op af de forventede ændringer i Danmark. Mere vinternedbør samt sommernedbøren koncentreret på færre men mere ekstreme regnvejrshændelser forventes i begge lande. Det samme gælder forudsigelserne om generelle temperaturstigninger inklusiv flere hedebølger og tørkeperioder. Da det klimatiske udgangspunkt ikke er meget forskelligt de to lande imellem, giver det således god mening at hente inspiration i de britiske erfaringer med at tilpasse sig klimaændringerne. Den generelle nedbørsmængde forventes at stige i Storbritannien. Forudsigelserne dækker over en forskel mellem mere vinternedbør i det nordlige og vestlige Storbritannien samt mindre sommernedbør i det sydlige og østlige England. Derfor minder forudsigelserne for Danmark mest om forudsigelserne for det østlige og sydlige England. Samtidigt minder den topologiske struktur i de sydlige og østlige egne om den danske til forskel for det mere bjergrige vestlige og nordlige Storbritannien. Det kan derfor anbefales først og fremmest at kigge nærmere på det begyndende klimatilpasningsarbejde i de to østlige engelske regioner East Midlands og East Anglia, hvor overførselsværdien vil være særlig høj. Regionerne Yorkshire, Humber, Thames Valley og South East vil også være relevante. Igen er forudsigelserne mere usikre for den fremtidige stormaktivitet, men det gælder dog for både Danmark og Storbritannien, at der forventes en moderat tendens i retning af flere og mere kraftigere storme. Sektorial overførselsværdi
1.5 Kilder1.5.1 Pogrammer, rapporter m.v.1 CAG Consultants & Oxford Brookes University (2004): The planning Response to Climate Change, Office of the Deputy Prime Minister, London. http://www.odpm.gov.uk/stellent/groups/odpm_planning/ 2 DEFRA (2001): 3NC – the UK’s Third National Communication under the UNFCCC, DEFRA, London. http://www.defra.gov.uk/environment/climatechange 3 DETR (nu DEFRA) (2000): Climate Change: the UK Programme, Stationery Office, London. http://www.defra.gov.uk/environment/ 4 ERM (2000): Potential UK Adaptation Strategies for Climate Change, DETR, London. http://www.erm.com/ERM/news.nsf/AllByID/ 5 Kerr, A. and A. McLeod (2001): Potential Adaptation Strategies for Climate Change in Scotland, Scottish Executive, Edinburgh. 6 McKenzie Hedger, M., Gawith, M., Brown, I., Connell, R., and Downing, T.E., (eds.) (2000): Climate Change: Assessing the Impacts – Identifying Responses. The First Three Years of the UK Climate Impacts Programme (UKCIP Technical Report), UKCIP and DETR, Oxford. http://www.ukcip.org.uk/resources/publications/pub_dets.asp?ID=16 7 National Assembly for Wales (2001): Climate Change Wales: Learning to Live Differently (the Welsh Climate Change Programme), NAW, Cardiff. http://www.wales.gov.uk/subienvironment/content/ 8 Tyndall Centre: http://www.tyndall.ac.uk/research/theme3/theme3.shtml 9 DEFRA hjemmeside om klimaeffekter og biodiversitet/habitater: http://www.defra.gov.uk/wildlife- 10 DEFRA studier af klimaeffekter på lokale økosystemer i samarbejde med den britiske vandindustri: http://www.silsoe.cranfield.ac.uk/iwe/projects/regis/ 11 University of East Anglia's Climatic Research Unit http://www.cru.uea.ac.uk/cru/projects 12 DEFRA høringsrunde om klimaprogrammet UKCCP http://www.defra.gov.uk/corporate/consult/ukccp-review/ 13 Environment Agency " Floodline": http://www.environment-agency.gov.uk/subjects/ 14 DTI hjemmeside om Sustainable Construction: http://www.dti.gov.uk/construction/sustain/index.htm 15 ERM (2000): Potential UK Adaptation Strategies for Climate Change. http://www.erm.com/ERM/news.nsf 16 Office of the Deputy Prime Minister (2004): The Planning Response to Climate Change. http://www.odpm.gov.uk/stellent/groups/odpm_planning 1.5.2 UKCIP, generelle klimastudier1 UKCIPs hjemmeside om klimascenarier: http://www.ukcip.org.uk/climate_change/uk_future.asp 2 UK Climate Impacts Programme, DEFRA, Tyndall Centre for Climate Change Research, Hadley Centre (2002): Climate Change Scenarios for the United Kingdom: The UKCIP02 Briefing Report, Tyndall Centre for Climate Change Research, UEA, Norwich. http://www.ukcip.org.uk/resources 3 UK Climate Impacts Programme, DEFRA, Tyndall Centre for Climate Change Research, Hadley Centre (2002): Climate Change Scenarios for the United Kingdom – The UKCIP02 Scientific Report, Tyndall Centre for Climate Change Research, UEA, Norwich. http://www.ukcip.org.uk/scenarios/ 4 Willows, R.I. and Connell, R. (eds.) (2003): Climate Adaptation: Risk, Uncertainty and Decision-making (Technical Report), UKCIP, Oxford. http://www.ukcip.org.uk/resources/publications/pub_dets.asp?ID=4 5 UK Climate Impacts Programme, (2001): Socio-Economic Scenarios for Climate Change Impact Assessment: A Guide to Their Use in the UK, UKCIP, Oxford. http://www.ukcip.org.uk/resources/publications/pub_dets.asp?ID=34 6 UK Climate Impacts Programme (2001): Thinking Ahead: Socio-Economic Scenarios for Climate Change Impact Assessment, UKCIP, Oxford. http://www.fee-internatio-nal.org/publicattachment/ 7 Metroeconomica Ltd (2001): A Methodology for Costing the Impacts of Climate Change in the UK (Technical Report), UKCIP, Oxford. http://www.ukcip.org.uk/resources/publications/pub_dets.asp?ID=54 1.5.3 UKCIP, regionale studier1 Department of Environment (2002): Implications of Climate Change for Northern Ireland: Informing Strategy Development, DOE Northern Ireland, Belfast. http://www.ukcip.org.uk/resources/publications/pub_dets.asp?ID=23 2 Kersey, J., Wilby, R., Fleming, P. and Shackley, S. (2000): The Potential Impacts of Climate Change in the East Midlands: Technical Report, Environment Agency, Solihull. http://www.ukcip.org.uk/resources/ 3 East Midlands Sustainable Development Round Table (2000): The Potential Impacts of Climate Change in the East Midlands: Summary Report, Environment Agency, Solihull. http://www.ukcip.org.uk/resources/publications/pub_dets.asp?ID=37 4 National Assembly for Wales (2000) Wales: Changing Climate, Challenging Choices: The Impacts of Climate Change in Wales From 2000 to 2080 – Summary Report and Technical Report, The National Assembly for Wales, Cardiff. http://www.bangor.ac.uk/ies/Research/JF_climate_tech_report.pdf 5 South West Climate Change Impacts Partnership (2003): Warming to the Idea: Meeting the Challenge of Climate Change in the South West (Summary Report), South West Climate Change Impacts Partnership, Exeter. http://www.ukcip.org.uk/resources/publications/pub_dets.asp?ID=44 6 Kerr, A. & McLeod, A. (2001): Potential Adaptation Strategies for Climate Change in Scotland, University of Edinburgh. http://www.ukcip.org.uk/resources/publications/pub_dets.asp?ID=56 7 Wade, S., Hossell, J., Hough, M., and Fenn, C., (eds.) (1999): The Impacts of Climate Change in the South East: Technical Report, WS Atkins, Epsom. http://www.ukcip.org.uk/resources/publications/pub_dets.asp?ID=33 8 WS Atkins, ADAS and the Met. Office (1999): Rising to the Challenge: Impacts of Climate Change in the South East in the 21st Century: Summary Report, WS Atkins, Epsom. http://www.ukcip.org.uk/resources/publications/pub_dets.asp?ID=33 9 Shackley, S., Wood, R., Hornung, M., Hulme, M., Handley, J., Darier, E., and Walsh, M. (1998): Changing by Degrees – The Impacts of Climate Change in the North West of England: Technical Overview, University of Manchester, Manchester. http://www.ukcip.org.uk/resources/publications/pub_dets.asp?ID=3 10 Sustainability North West, (1998): Changing by Degrees – The impacts of climate change in the North West of England. http://www.ukcip.org.uk/resources/publications/pub_dets.asp?ID=3 11 Greater London Authority (2002): London’s Warming: the Impacts of Climate Change on London, GLA, London. http://www.ukcip.org.uk/resources/publications/pub_dets.asp?ID=24 12 Sustain (2002): And the Weather Today is Climate Change in the North East, Sustain/North East Assembly. http://www.ukcip.org.uk/resources/publications/pub_dets.asp?ID=1 13 Yorkshire Futures Regional Intelligence Network (2002): Warming Up the Region: Yorkshire and Humber Climate Change Impact Scoping Study, Yorkshire Futures, Leeds. http://www.ukcip.org.uk/resources/publications/search_ Bilag A: Hovedkonklusioner af Evaluering af UKCIP I juni 2005 udkom UK Climate Impacts Programme (UKCIP) med en evaluering af programmet. I afsnit 1.2 er det beskrevet, hvordan UKCIP har placeret interessenter centralt i arbejdet med at vurdere den mulige effekt af klimaændringer og i udarbejdelsen af sektoriale og regionale handlingsplaner for klimatilpasning. Tilgangen har for det første skabt større engagement hos de involverede interessenter, hvilket igen har resulteret i mere relevante projekter for de enkelte interessenter. For det andet har UKCIPs koordination af studierne skabt en høj grad af homogenitet mellem de forskellige sektoriale og regionale studier. UKCIP og interessenter UKCIP fokuserede i første omgang mest på at udvikle partnerskaber med interessenter, der identificerer og medfinansierer forskningsprojekter og herefter deler viden og udfører klimatilpasningstiltag i deres respektive sektorer og regioner. Det vurderes at UKCIP generelt har haft succes med at engagere interessenter i arbejdet, og at denne succes først og fremmest er kommet i samarbejdet med offentlige institutioner. Samarbejdet med erhvervslivet og lokale myndigheder er knap så veludbygget. Specielt mindre virksomheder finder det svært at engagere sig i de lange tidshorisonter, klimatilpasningen arbejder med. UKCIP har således erfaret at det er mere engagerende at fokusere på nutidens klima og risici frem for på det længere perspektiv. UKCIP har per juni 2005 i samarbejde med interessenter gennemført eller indledt klimaeffekt-studier i alle engelske regioner samt i Skotland, Wales og Nordirland og vurderet klimaændringernes effekt på følgende sektorer: Vandressourcer, biodiversitet, landbrug, havmiljø, byggeriet, sundhed, kystområder, historiske steder og bygninger, transport, turisme, planlægning, erhvervsliv og haver. De fleste partnerskaber bag de regionale studier og nogle af de sektoriale har udviklet sig til permanente klimatilpasnings-styringsgrupper, hvilket ses som et meget vigtigt resultat. Blandt interessenter, der har indledt klimatilpasningsarbejdet, er der identificeret en række faktorer, som er med til at lægge begrænsninger på deres indsats:
Det er UKCIPs erfaring, at det ofte er svært for interessenterne at se relevansen af klimaændringer, når de udelukkende er beskrevet i en videnskabelig sammenhæng. En bedre tilgang er at fokusere på den pågældende organisations specifikke sårbarhed overfor klimaændringer og de heraf følgende interesser i klimatilpasning. Derfor har interessenterne fundet casestudier og konkrete eksempler mest anvendelige i forhold til deres behov. UKCIP02 Vurderingen af fremtidens klima bygger på klimascenarierne UKCIP02, som bygger på klimamodeller fra Hadley-centret. Modellerne er kun scenarier for, hvordan fremtiden kan se ud, givet at en lang række antagelser holder stik. De bør altså ikke ses som forudsigelser af fremtidens klima, hvilket har været en udbredt misforståelse blandt brugerne. Samtidig indeholder UKCIP02 og andre klimascenarier en lang række usikkerheder. Derfor anbefaler evalueringen at man er mere opmærksom på de specifikke antagelser bag scenarierne og at man i højere grad bygger studierne på et bredt udvalg af modeller og scenarier for at mindske de store usikkerheder, der er forbundet med brugen af UKCIP02. Samtidig arbejdes der på forbedringer af UKCIP02. Specielt ønskes forbedringer af de klimavariabler, der er forbundet med de største usikkerheder, såsom fremtidens vindforhold og hyppigheden af ekstreme vejrfænomener som voldsomme regnperioder. På den anden side er effekten på vandforsyningen og behovet for kystbeskyttelse forholdsvist velbeskrevet, og man er på disse områder allerede i gang med at implementere de anbefalinger, der er kommet ud af studierne i UKCIP regi. Toolkit Selvom UKCIPs Toolkit generelt vurderes til at have været en succes, er der behov for en række forbedringer med relevans for udviklingen af lignende redskaber i Danmark. For det første er der behov for yderligere træning og vejledning i brugen af redskaberne. Det har her vist sig effektivt at fokusere på at uddanne en kernegruppe indenfor hver sektor, som siden hen kan være med til at sprede oplysninger om redskabernes eksistens og anvendelse. For det andet er der behov for en database over eksisterende casestudier og gode erfaringer som et yderligere redskab i Toolkit. UKCIP havde i første omgang undervurderet behovet for socio-økonomiske redskaber, hvilket de er i gang med at råde bod på. De socio-økonomiske scenarier i Toolkit kræver dog stadig yderligere udvikling. Interessenter bør i højere grad bruges til at udbrede viden om UKCIP redskaber og andre muligheder. Der har især været meget positiv respons på UKCIPs interessent-konferencer, der har skabt værdifuld kommunikation mellem aktørerne. UKCIPs fremtidige arbejde Som følge af efterspørgslen blandt intessenterne har UKCIP bevæget sig fra hovedsagligt at fokusere på effektstudier til at arbejde med udviklingen af risiko håndtering. Samtidig bliver der nu lagt mere vægt på tværsektoriale studier såsom planlægningsområdet og på udviklingen af strategier for implementering. Baseret på evalueringen har UKCIP følgende prioriteter for organisationens fremtidige arbejde:
Kilde: UKCIP (juni 2005): Measuring Progress: Preparing for climate change through UKCIP. http://www.ukcip.org.uk/resources/publications/documents/100.pdf
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||