|
Undersøgelse af udenlandske erfaringer med klimatilpasning - Bilagsrapport 2 Holland
2.1 IndledningDet hollandske udenrigsministerium koordinerer overordnet de finansielle ressourcer til klimaaktiviteter, i samarbejde med Plan- og Miljøministeriet, der er den ansvarlige myndighed for klimatilpasning: Aktiviteter relateret til klimatilpasning foregår i regi af det generelle klima-strategiarbejde med Plan- og Miljøministeriet som koordinerende myndighed, og foregår primært på statsligt niveau. Forskning i klimatilpasning foregik fra 1995 inden for rammerne af et nationalt klimaforskningsprogram, "The National Research Programme on Global Air Pollution and Climate Change (NRP) med en integreret vurdering af effekter, sårbarhed, og klimatilpasning", specielt under delprogrammet "NRP Impact". Førende forskningsinstitutioner inden for klimatilpasning er Holland er et lille, lavtliggende land, hvor 60 % af landet anvendes til landbrugsproduktion, 27 % til byområder, infrastruktur mv. og de resterende 13 % udgøres af skov og naturområder. Holland har et tempereret klima, som imidlertid er stærkt påvirket af havet, hvilket blandt andet betyder, at klimaet er relativt mildt. Gennemsnitstemperaturen ligger omkring 9-10 grader. Holland har en kystlinie på 350 km, hvoraf 300 km er klitter og strande, og det resterende er beskyttet af dæmninger og diger. Dele af kystområdet er vådområder med stor international naturværdi. Holland ligger i deltaområdet fra floderne Rhinen, Ijsel og Meuse, og 24 % af landet er under havoverfladen. Hollænderne har ifølge lovgivningen ret til altid at være beskyttet mod vandstandsstigninger. En del af kystområdet indgår i Vadehavet, der som bekendt er et vådområde af international værdi, og som er meget følsomt over for ændringer i havvandsstand og strømforhold. Som udgangspunkt anvender man i Holland IPCC's klimafremskrivninger. Disse er nærmere beskrevet nedenfor. 2.2 Substansmæssige forholdKNMI forsker i klimaændringer i Holland. Hollands "Third National Communication" til UNFCCC var baseret på KNMIs tredje klimarapport, men der er i mellemtiden udkommet en fjerde klimarapport "Fourth National Climate Report" fra 28. maj 2003. Rapporten er rettet til såvel anvendelse af myndigheder som til orientering af offentligheden. Den geografiske udformning af Holland betyder, at landet er meget sårbart over for forøget havvandstand, ekstremt vejr og hydrologiske forhold. Forskningen inden for NRP forudser en stigning i havvandstand på op til 50-70 cm i indeværende århundrede, og skønnes at medføre øget erosion af øer og rev langs kysten med effekter for grundvandstand, drikkevandsforsyning og landbrugsproduktion, samt synlig erosion af kystlinien inden for 50-100 år. KNMI fastslår i sin seneste rapport, at det hollandske klima bliver varmere. Af alle målte år er de varmeste målt inden for de sidste 14 år. Det er primært om vinteren og om foråret, det er blevet varmere. Baseret på IPCC's fremskrivninger har KNMI udarbejdet nedenstående scenarier for udviklingen i Holland år 2100. Scenarierne danner grundlag for de hollandske klimavurderinger. For eksempel er den nationale "vandpolitik" baseret herpå. Tabel 2.1: Klimascenarier for Holland 2100. KNMI, baseret på IPCC Third Assessment Report The high-estimate temperature (+4-6°C) indicates that the associated effects on precipitation are more or less unchanged in this temperature range. The annual maximum of 10-day summed precipitation gives an impression of the severity of extreme precipitation. The repeat period of the 10-day summed precipitation gives an impression of the probability of extreme precipitation. Sea level rise is here corrected for aliasing effects and the falling Dutch ground level.
De to væsentligste risikoelementer i forbindelse med klimaændringer vurderes at være en forhøjet vandstand i havet og øget hyppighed af oversvømmelser fra floder, især i vintertiden. Omvendt forventes nedsatte vandmængder i floderne om sommeren at kunne give problemer for den indenlandske vandtransport. Den forhøjede vandstand kan medføre, at grundvandet i kystområderne bliver til brakvand med risici for påvirkning af drikkevand og landbrugsproduktion. Der forventes forøget nedbør, øget risiko for ekstremt vejr og øget sandsynlighed for våde år. Øget fordampning forventes at medføre øget sandsynlighed for tørkeperioder. Der forventes endvidere øget risiko for stormvejr. Som følge af forøgelser af antallet af ekstreme vejrsituationer forventes effekter for sundhed, flere skovbrande samt for turisme og forsikringsbranchen. Vadehavet er et lavvandet tidevandspåvirket hav, afskærmet fra Nordsøen af småøer, der fungerer som barrierer. Radikale forøgelser af havvandstanden vil medføre øgede aflejringer i tidevandsbassinerne, og forøgelse af antallet af stormfloder udgør en risikofaktor for marskområderne. Holland arbejder aktivt med integreret planlægning for kystzonen, vandressourcer og landbrug. 2.2.1 FerskvandsressourcerEt væsentligt risikoelement i forbindelse med klimaændringer i Holland er en forhøjet vandstand i havet, som kan medføre, at grundvandet i kystområderne bliver til brakvand med risici for påvirkning af drikkevand og landbrugsproduktion. På grund af forøget nedbør forventes en øget hyppighed af oversvømmelser fra floder, især i vintertiden. Efter de store oversvømmelser ved Rhinen og Meuse blev der nedsat en kommission, der anbefalede regeringen at indstille sig på at oversvømmelserne kan være af mere permanent natur, og regeringen vil følge op på dette. Der peges på anvendelse af en kombination af fysisk planlægning (øgede bredder af floder, drikkevandslagre og braklægning) og tekniske redskaber. Byggeri skal således undgås i sårbare områder, og der er planlagt nye investeringer i nationale og regionale vandforsyningssystemer. Tilpasningsaktiviteterne koordineres med andre lande i flodområderne. Om sommeren forventes omvendt, at det varmere vejr vil medføre nedsatte vandmængder i floderne, hvilket kan give problemer for den indenlandske vandtransport. 2.2.2 ØkosystemerIfølge "Third National Communication" skønnes økosystemer at kunne tilpasse sig mere sydlige arter, dog muligvis på bekostning af eksisterende arter, og der vil være behov for tilpasning. Det omtales, at effekterne af klimaændringer for økosystemer vurderes nærmere i "NRP Impact", men nærmere beskrivelse heraf foreligger ikke. 2.2.3 Erhvervsmæssig primærproduktionLigeledes ifølge "Third National Communication" skønnes landbrug og skovbrug ligesom økosystemer at kunne tilpasse sig mere sydlige arter, dog muligvis på bekostning af eksisterende arter, og der vil være behov for tilpasning. Det omtales, at effekterne af klimaændringer for landbrug og skovbrug vurderes nærmere i "NRP Impact", men nærmere beskrivelse heraf foreligger ikke. 2.2.4 KystområderEt væsentligt risikoelement i forbindelse med klimaændringer i Holland er som nævnt forhøjet vandstand i havet. Arbejdet med klimatilpasning af kystområder startede i 1990'erne. En tværministeriel og tværsektoriel arbejdsgruppe har for nylig udarbejdet et program for sikring af kystområderne dokumenteret i "Towards an Integrated Coastal Zone Policy". Inden for rammerne heri arbejder statslige, regionale og kommunale myndigheder sammen med de såkaldte vandkommissioner om at gennemføre kystsikringen. De væsentligste indsatsområder er at forstærke de svage punkter i kystlinien mod erosion (Coastal Defence Policy) og en forbedret risikohåndtering i kystnære byer. Der skal reserveres mere plads til naturlige processer i kystområderne, samt undgås byggeri i sårbare områder. Der anvendes en kombination af fysisk planlægning og tekniske redskaber. Sikkerhedscheck af diger og infrastruktur foretages hvert 5. år, idet kriterier og grænseværdier fastsættes løbende i lyset af ændrede klimaforhold og arealanvendelse. Et scenario med forhøjet vandstand på 60 cm per århundrede har vist en stigning i behovet for sand til strandfodring på 30 %. 2.2.5 Industri, bebyggelser og samfundFor turisme forventes en kombineret effekt af det ændrede klima, nemlig på den ene side forbedrede vilkår som følge af det varmere vejr særligt i kystområderne og på den anden side forringede vilkår på grund af mere ekstremt vejr, specielt stormvejr. I øvrigt har man "NRP Impact" undersøgt risici forbundet med flere skovbrande og forhøjede forsikringspræmier forårsaget af stigninger i forekomsten af ekstremt vejr. 2.2.6 SundhedI "NRP Impact" undersøgte man endvidere effekterne af ændret klima for risici for epidemier. Nærmere omtale foreligger ikke. 2.2.7 Oversigt over effekter og mulige initiativerI tabellen nedenfor er givet en oversigt over de hollandske klimaeffekter og klimatilpasning, jf. UNFCCCs Country Profile. Som det fremgår, er beskrivelsen af effekter og tilpasning temmelig generel. Tabel 2.2: Sammenfatning af hollandske klimaeffekter og klimatilpasningstiltag
2.3 Procesmæssige forhold2.3.1 Institutionelle forholdHollands klimatilpasningsstrategi ligger i umiddelbar forlængelse af Hollands øvrige klimaarbejde i relation til Kyoto-protokollen. Ansvaret for implementering af dette arbejde er fordelt mellem centrale og lokale myndigheder. Den nationale regering lægger ifølge en UNFCCC evalueringsrapport stor vægt på klimatilpasningsarbejdet. "The Netherlands Coastal Zone Management Centre", der støttes af regeringen, spiller en stor rolle med hensyn til at udvikle forebyggende foranstaltninger. Ansvaret for implementeringen af lovgivning er i Holland fordelt mellem centrale og lokale myndigheder. Et særligt hollandsk forhold er, at de centrale myndigheder kan indgå bindende aftale med de lokale administrationer med hensyn til f.eks. implementering af klimapolitikken. En national strategi med deltagelse af nationale, regionale og lokale myndigheder er under udarbejdelse og forventes færdig i 2005. 2.3.2 Særlige erfaringer opnået med klimatilpasningSærlige erfaringer vedrører især oversvømmelse fra store floder, hvilket ikke er relevant for Danmark. Derimod skønnes Hollands erfaringer med vadehavsproblemstillinger at være relevante ligesom deres tilpasning i kystnære områder kan være af relevans. 2.3.3 Indsigter med samfundsøkonomiske overvejelser, omkostningerDa det som tidligere nævnt er en lovsikret ret for hollænderne at være sikret mod oversvømmelser, er der ikke gennemført mange samfundsøkonomiske analyser af tiltag til bekæmpelse heraf, da de nødvendige tiltag under alle omstændigheder skal gennemføres. 2.3.4 Information, erfaringsdeling, forskning og formidlingDer arbejdes generelt med at øge befolkningens viden om klimaproblemer. En undersøgelse har vist, at 80 % af befolkningen er opmærksomme på klimaproblemstillingen. Der er ikke fundet beskrivelser om aktiviteter relateret alene til klimatilpasning. Holland bidrager til og har nationalt iværksat en lang række forskningsprojekter inden for klimaområdet. En række undersøgelser er som nævnt gennemført inden for rammerne af "NRP Impact" omfattende en integreret vurdering af effekter, sårbarhed, og klimatilpasning. Forskningsprogrammet er afsluttet, men opfølgende aktiviteter planlægges i et andet program. Der anvendes en interessentbaseret og tværsektoriel tilgang. "The Third National Environmental Policy Plan", der baseres på dette arbejde, finansieres primært af Plan- og Miljøministeriet samt Videnskabsministeriet. Der gennemføres også hollandsk forskning med et internationalt perspektiv. Projektet Adaptation to Changing Environments - Water, Climate, Food, and Nature (ADAPT) var finansieret af det hollandske udenrigsministerium og havde til formål at udvikle og evaluere tilpasningsstrategier for flodbækkener. Projektet omfattede både I- og U-lande Projektet koblede regionale strategier for flodbækkener med globale trends inden for fødevaresikkerhed og -politikker. 2.3.5 Lovgivningstiltag, standarder, investeringerSom nævnt ovenfor foretages der sikkerhedscheck af diger og infrastruktur hvert 5. år, hvor kriterier og grænseværdier fastsættes løbende i lyset af ændrede klimaforhold og arealanvendelse. 2.4 Konklusion - overførselsværdi2.4.1 Naturgrundlag og klimatiske forholdHolland minder med sit tempererede klima, lavtliggende landbrugssamfund og høje befolkningstæthed på mange måder om Danmark. Desuden er vadehavsproblematikken fælles for de to lande. Hollands beliggenhed i deltaområder fra tre store floder er imidlertid meget central og svarer ikke til danske forhold. 2.4.2 Problemets relevansDet vurderes, at situationen i Holland har en rimelig høj overførselsværdi til danske forhold. Det gælder især med hensyn til de hollandske erfaringer inden for kystsikring og vådområder. Forskningsprogrammet "NRP Impact" virker særdeles relevant med hensyn til tilpasningsstrategier for de væsentligste økonomiske sektorer. Det er imidlertid uklart, hvor langt Holland konkret er nået inden for disse områder. En af de største udfordringer for Holland er imidlertid risikoen for oversvømmelse fra floderne. Hollands primære fokus er derfor noget forskelligt fra Danmarks. 2.4.3 Institutionel relevansProcesmæssigt vurderes overførelsesværdien ligeledes at være høj på grund af Hollands anvendelse af en interessentbaseret og tværsektoriel tilgang, indsats fordelt på forskellige myndigheder og borgerinddragelse. 2.5 Kilder1 Third Netherlands' National Communication on Climate Change Policies, etc. October 2001. http://unfccc.int/resource/docs/natc/netnc3.pdf 2 UNFCCC: The Netherlands. Report on the in-depth review of the third national communication of the Netherlands. Dec. 2003. http://unfccc.int/resource/docs/idr/nld03.pdf 3 Personlig kontakt: Dr. Richard S.J. Tol, Professor of Sustainability and Global Change, Departments of Geosciences and Economics, Hamburg University, Hamburg, Germany. 4 Royal Netherlands Meteorological Institute (KNMI) http://www.knmi.nl/search/indexeng.html 5 UNFCCC Country Profile: The Netherlands http://unfccc.int/parties_and_observers/parties 6 Adaptation to Changing Environments - Water, Climate, Food, and Nature (ADAPT) 2.6 KontaktMinistry of Housing, Spatial Planning and the Environment Directorate Climate Change and Industry/ IPC 650 Climate Change and Acidification Department PO Box 30945, Rijnstraat 8 NL-2500 GX The Hague The Netherlands Phone: +31 70 3395130
|