|
Undersøgelse af udenlandske erfaringer med klimatilpasning - Bilagsrapport 3 Tyskland
3.1 IndledningDet tyske forbundsministerium for Miljø, Naturbevarelse og Nuklear Sikkerhed (BMU) har det overordnede ansvar for koordinering af klimasamarbejde i Tyskland og internationalt: En af de førende klimaforskningsinstitutioner i Tyskland er Potsdam-Institut für Klimafolgenforschung, der blev grundlagt i 1992. De arbejder inden for fem fagområder, herunder klimaforandringer. De har en del samarbejde med internationale partnere, herunder Tyndall-centret, hvor de er i gang med at udvikle et europæisk perspektiv på bæredygtig udvikling. Tyskland ligger i den tempererede zone og har et klima, der også er påvirket af havet. Vejret er karakteriseret ved at være køligt og overskyet med våde vintre og somre. Derudover forekommer lejlighedsvis varme bjergvinde (føn). Gennemsnitstemperaturen ligger på ca. 9°C, men er afhængige af de topologiske forhold. Koldeste måned er januar (-1,5 – +1,5°C), og varmest er juli (17–18°C i de nordlige egne og +20°C i de sydlige egne). Nedbøren er varierende i forhold til de topologiske forhold, 500-700 mm i lavlandsområderne i nord, 700-1500 mm i højlandsområderne i det centrale Tyskland og +2000 mm i Alperne i syd. Tysklands samlede areal udgør 357,028 km². Heraf er udlagt 54,1% til landbrug, 29,4% til skove, 6,1% til bygninger og åbne arealer og 4,7% til transportinfrastruktur. De resterende arealer udgøres bl.a. af industriområder, vand (søer, floder o.l.) og rekreative områder. Kystlinjen i det nordlige Tyskland udgør i alt 2.389 km. Naturkatastroferne i Tyskland indtræffer primært som oversvømmelser og storme. De forventede klimaeffekter er højere temperaturer og mindre regn i de sydlige og østlige egne samt mildere, vådere vintre og varmere, tørrere somre i de nordlige og vestlige egne. Ekstremt vejr kan få betydning for transportinfrastruktur og turisme. Hedebølger og varmere somre kan betyde øget efterspørgsel efter luftkølingsanlæg. Det varmere vejr kan udvide områderne for sygdomsbærende vektorer, som eksempelvis mider. I det tyske UNFCCC bidrag er det uklart præcist, hvilke klimascenarier der anvendes til belysning af effekter på klimaet. Der opereres tilsyneladende med 3 hovedscenarier: "Model Basis Szenario", en "Referenzszenario" og to "Reduktionsszenario I og II". For reduktionsscenarierne kan oplyses, at de hver især bygger på følgende antagelser: reduktion af CO2 med 30% i 2020 og 40% i 2030, henholdsvis CO2 reduktion med 40% i 2020 og 50% i 2030. 3.2 Substansmæssige forholdI Tyskland har der indtil nu ikke været meget fokus på klimatilpasning. Opmærksomheden har hidtil været rettet mod emissionsbegrænsninger i form af reduktion af drivhusgasser, og hvorledes man ad denne vej kan imødegå ændringer i klimaet. Klimatilpasning i Tyskland er politisk følsomt, idet det betragtes som en erkendelse af, at klimaforandringer er en realitet. Det er især efter de store oversvømmelser, primært i 2002, at klimatilpasning er kommet højt på den politiske dagsorden, selvom der har været forsket i klimaeffekter i en årrække. I tysk sammenhæng foregår den overordnede strategiudvikling på føderalt niveau, mens tilrettelæggelse af strategier, handlingsplaner, udarbejdelse af visse love og reguleringer foregår på delstatsniveau. Således foregår det meste arbejde med klimatilpasning på lokalt niveau og ikke særligt synligt. I Tyskland har man fra føderal side udarbejdet en klimapolitik. Denne omtaler ikke klimatilpasning, men fokuserer primært på Kyoto-protokollen og foranstaltninger til at leve op til denne. Der er endvidere ikke udarbejdet nogen særskilt klimatilpasningsstrategi. Klimapolitikken skal revideres i 2005, og behovet for udarbejdelse af en national klimatilpasningsstrategi vil blive fremhævet. Derudover er der et dokument under udarbejdelse med konkrete tilpasningsforanstaltninger (Nationale Klimaprogram 2005). I det tyske UNFCCC bidrag "Third National Communication for Germany" omtales følsomme områder samt risikoområder. Disse er nærmere beskrevet nedenfor. Der er i det tyske bidrag ikke oplyst om forventede eller planlagte tiltag inden for klimatilpasningsområdet. 3.2.1 FerskvandsressourcerVandressourcerne forventes ikke at ændre sig på lang sigt, men sæsonvariationer i forsyningen kan forventes. Forøgelse af vandafstrømningen i vinterperioden forventes at ville øge antallet af oversvømmelser primært omkring de tyske floder. Tilpasning kan ske i form af flodbeskyttelsesforanstaltninger. 3.2.2 ØkosystemerEn naturlig konsekvens af højere temperaturer vil være en ændring af dyr og planters udbredelse i retning mod de områder, hvor artens oprindelige levebetingelser findes. Dette vil typisk indebære en ændring af udbredelsen mod nord eller i bjergrige egne en ændring opad. Som følge af jordens udnyttelse i Tyskland kan en spredning af dyr og planter mod nordlige egne være vanskeliggjort eller umulig. 3.2.3 Erhvervsmæssig primærproduktionGenerelt set forventes landbruget ikke at blive påvirket i negativ retning i forbindelse med klimaændringerne. Landbruget er karakteriseret ved stor tilpasningsevne, og der forventes således ikke at være tilpasningsproblemer for tyske landmænd. I de østlige egne derimod kan der - på grund af mere sandet jord og det kontinentale klima med mindre regn - opstå problemer for landbruget, der vil føre til strukturelle ændringer i landbruget. Nedbørens fordeling over året, regnfrekvensen samt de totale vandmængder kan spille en problematisk rolle. Med hensyn til skove og skovbrug kan effekterne ikke forudsiges med tilstrækkelig præcision. Det står dog imidlertid klart, at sammensætningen af træarter og skovstrukturer i fremtiden vil være anderledes, end de er i dag. 3.2.4 KystområderKystregionerne i de nordlige egne kan være følsomme over for forøget havvandstand og et øget antal ekstreme storme. I dag er hovedparten af kyststrækningerne ved Nordsøen og Østersøen beskyttet. Der gennemføres løbende monitorering af havvandsstanden med henblik på at gennemføre nye beskyttelsesforanstaltninger, dersom det er nødvendigt. Der er ikke udarbejdet en egentlig tilpasningsstrategi på området, men i Slesvig-Holsten foregår der en del arbejde med integreret kystzoneforvaltning, der også forventes at have relevans i en dansk sammenhæng. Den Slesvig-Holstenske delstatsregering vedtog i 2001 en master plan for integreret kystbeskyttelse. Planen fastlægger rammerne for regionens risikohåndtering i lyset af forventede havspejlsstigninger i de kommende årtier. Master planen baserer sig på et koncept for integreret kystbeskyttelse “Integrated Coastal Defence Management" og indebærer blandt andet, at effekter af klimaændringer monitoreres løbende, og at der udarbejdes scenarier. Inden for beskyttelsen af kystområder er der for øvrigt lokalt udviklet interessante offentlig-private partnerskaber (OPP). I KERN-regionen i Slesvig-Holsten (Kiel, Eckernfùrde, Rendsburg og Neumünster), arbejder kommunale og regionale myndigheder sammen med erhvervslivet og akademiske institutioner om at skabe konsensus omkring kystbeskyttelsesaktiviteter. Tyskland og Danmark arbejder sammen med Holland omkring beskyttelse af Vadehavet (se http://www.waddensea-secretariat.org). Både inden for rammerne af det trilaterale arbejde og via nationale tyske forskningsinstitutioner beskæftiger man sig med forventede effekter af klimaændringerne for Vadehavet og dets økosystemer. Under samarbejdet har en arbejdsgruppe gennem flere år beskæftiget sig med "Coastal Protection and Sea Level Rise" (se http://www.waddensea-secretariat.org/management/cpsl/cpsl.html). En statusrapport udgivet i 2005 "Wadden Sea Quality Status Report 2004" indeholder et særligt afsnit om klimaeffekter i Vadehavet (se http://www.waddensea-secretariat.org/QSR/chapters/QSR-03-climate.pdf) I Hamborg baserer man kystbeskyttelsen på to systemer. Det ene består af stormflodsbeskyttende anlæg og det andet af et kystværnssystem, der skal forhindre og afbøde effekterne af stigende vandstand. Det overordnede princip er at sikre maksimal beskyttelse af al offentlig og privat ejendom. Sikkerhedsstandarden i Hamborg tager højde for stigningen i middelvandstanden. Hamborg er således som følge af systemet beskyttet mod selv ekstreme stormfloder og mod de nuværende klimaforandringer. 3.2.5 Industri, bebyggelser og samfundDisse områder er stort set ikke omtalt i "Third National Communication". Bl.a. tyske forsikringsselskaber har imidlertid fremhævet, at et øget antal storme, stormfloder o.l. har belastet disse gennem de seneste ti år. I risikoområder, hvor man ikke gennemfører tiltag til at beskytte ejendom, vil skaderne øges markant. Turisme er meget følsom over for vejrforhold. Det forventes, at de nordlige badeområder vil blive begunstiget af varmere somre, hvorimod vinterturismen forventes negativt påvirket som følge af dårligere sneforhold. 3.2.6 SundhedMed mildere vintre forventes et fald i kulderelaterede sygdomme. Derimod med højere temperaturer om sommeren, og primært under hedebølger vil der kunne forventes øget sygdom og dødelighed specielt for personer med svagt helbred og ældre mennesker. Ændringer i klimaet forventes også at ændre habitatområder for smittebærende insekter. Udbredelse af vektorbårne sygdomme kan flyttes længere mod nord. 3.3 Procesmæssige forhold3.3.1 Institutionelle forholdI 1994 indførte man "beskyttelse af naturgrundlag for liv" (miljøbeskyttelse) som en statslig målsætning i den føderale grundlov. Det er således den tyske stats ansvar at beskytte miljøet gennem den lovgivende, udøvende og dømmende magts organer på føderalt niveau. I Tyskland formuleres lovgivningen på to forskellige niveauer: føderalt niveau og delstatsniveau. De føderale myndigheder har eneret på lovgivningen inden for visse områder (udenrigspolitik og forsvar samt valutapolitik). Derudover har de lov til at gennemføre lovgivningen inden for visse særlige områder, herunder miljølovgivningen. Hvor der ikke er særlige interesser, kan delstaterne selv formulere lovgivning og reguleringer. I Tyskland er der fokus på emissionsbegrænsning, og hvorledes forskellige erhvervssektorer kan bidrage til opfyldelse af de tyske målsætninger inden for Kyoto-protokollen. Klimatilpasning er endnu i sin vorden, hvilket skyldes emnets politiske følsomhed. Klimatilpasning på dagsordenen betyder en erkendelse af, at klimaet forventes forandret signifikant. Det overordnede ansvar for koordinering af Tysklands klimapolitik og samarbejde varetages af BMU. Hertil kommer en række andre myndigheder, som også har ansvar inden for deres særlige kompetenceområder. BMU nedsatte i 2001 et råd for bæredygtig udvikling, hvis formål var at bidrage til formuleringen af den nationale strategi for bæredygtighed samt formulering af projektforslag til strategiens implementering. Prioritetsområderne var primært klimabeskyttelse og emissionsreduktion samt energipolitik og -økonomi. Bæredygtighedsstrategien blev godkendt i 2002. Til at understøtte Forbundsministeriet inden for de mere videnskabelige og tekniske miljøområder, blev det føderale miljøagentur "Umweltbundesamt" (UBA) etableret i 1974. UBA yder især støtte til forberedelsen af love og reguleringer på miljøområdet. En anden af deres opgaver består i at fungere som kontaktflade på klimaområdet i relation til det Europæiske Miljøagentur. Der er i øjeblikket planer om at oprette "German Centre of Expertise -Climate Change Impacts" under UBA. Såfremt centret bliver en realitet, forventes det at åbne i januar 2006 og vil få ansvar for udarbejdelse af en national klimatilpasningsstrategi. Under Bundesministerium für Wirtschaft und Arbeit (Forbundsøkonomiministeriet) er oprettet et kontor for jord og ressource forskning (Federal Office for Earth Science and Resources). De koordinerer forskning inden for klimaområdet samt repræsenterer Tyskland i internationale sammenhænge. Derudover implementerer de projekter særligt i U-lande. 3.3.2 KlimaformidlingFormidlingen af klimaspørgsmål sker på flere niveauer. I BMU er der tre enheder, der promoverer klimaspørgsmål, herunder klimabeskyttelsesenheden og PR enheden. Derudover er der information på ministeriets hjemmeside, der omtaler klimaspørgsmål. Indholdet på disse hjemmesider beskæftiger sig med en række klimaemner, men meget lidt om klimatilpasning. Andre ministerier, der gennemfører opmærksomhedsprogrammer, er transport- og bygningsministeriet, På delstatsniveau sker formidlingen typisk i skoler gennem såkaldte projektuger. Her er fokus naturligt på klimaforandring og emissionsreduktion. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at introducere bæredygtighed og klimaspørgsmål, idet de enkelte delstater selv tager stilling til læseplaner. På lokalt niveau er der mange steder i landet miljøgrupper, der diskuterer miljøspørgsmål. I dag regner man med, at 80% af de større tyske byer har Agenda-21 programmer. NGO'er spiller også en vigtig rolle i formidlingen af klima og klimaspørgsmål. Generelt støtter de regeringens politik, men de stiller ofte spørgsmål til de faktiske fremskridt med opnåelse af klimamålsætningerne. 3.3.3 KlimaforskningKlimaforskning i Tyskland finansieres primært af den føderale regering via undervisnings- og forskningsministeriet og den tyske forskningsfond (DFG). Derudover finansieres enkeltstående projekter af andre forbundsministerier og delstaterne. Inden for klimaforskningsområdet blev Deutches Klimaforschungsprogramm (DEKLIM) startet i 2001. Programmet løber frem til 2007 og den årlige finansiering udgør EUR 10 mio. Udover at opnå større viden inden for klimasystemer, og hvorledes disse påvirkes af mennesker, vil de fokusere på udvikling af emissionsbegrænsnings- og klimatilpasningsstrategier. Et andet forskningsprojekt er kystbeskyttelsesprojektet "Climate Change and Preventive Risk and Coastal Protection Management on the German North Sea Coast" (KRIM). Projektet har til formål at tilvejebringe oplysninger og fremkomme med konkrete tiltag for fremtidens samfund, særligt med henblik på risikohåndtering i kystzoner under klimaforandringer. Projektet vil således analysere konsekvenserne af accelereret middelvandstandsstigning og fremkomme med klimatilpasningsanbefalinger for naturlige og sociale strukturer inden for kystzonen. Baseret på de opnåede resultater vil der udvikles moderne kystzone- beskyttelsestiltag. I samarbejde med Storbritannien, Belgien og Holland, deltager Tyskland i et interregionalt projekt: ESPACE, finansieret af Interreg III. Projektet har til formål at udvikle en transnational tilgang til klimatilpasning inden for "spatial planning" og fremkomme med en konkret tilpasningstilgang til nationale, regionale og lokale myndigheder. Projektet startede i 2004, og forventes afsluttet i 2007. Danmark deltager ikke i ovenstående projekter. 3.3.4 UdviklingsbistandTysklands udviklingspolitik er udstukket af Forbundsministeriet for økonomisk samarbejde og udvikling (Bundesministerium für wirtschaftliche Zusammenarbeit und Entwicklung ) og er baseret på bæredygtig udvikling. Midler til klimaområdet androg i 1998-2000 omkring 14 % af den samlede tyske udviklingsbistand. Derudover har Tyskland allokeret EUR 10,3 mio. (1993-2002) til det tyske klimabeskyttelsesprogram for U-lande, der støtter mere end 30 projekter i 20 U-lande. Projekterne har primært støttet forberedelserne til drivhusgasopgørelser i en række ulande, herunder Kina, Colombia, Namibia, Pakistan, Vietnam og Zambia. I fremtiden vil programmet fokusere mere på emissionsbegrænsning af drivhusgasser, forberedelse af CDM samt tilpasning til klimaændringer. Endvidere støtter Tyskland Global Environmental Facility (GEF) under FNs miljøprogram. I forbindelse med udviklingsbistanden er der i Tysklands Handlingsplan 2015 tiltag inden for klimatilpasningsområdet. Den tyske udviklingsbistand kanaliseres via KfW Entwicklungsbank, der fungerer som en udviklingsbank på den tyske regerings vegne. De kan bidrage både med lån og tilskud til projekter. Derudover kan den tyske udviklingsbistands organisation, GTZ, bidrage med teknisk rådgivning til projekter i U-lande. 3.4 KonklusionBaseret på det tilgængelige materiale er det vores vurdering, at Tyskland ikke er nået langt med klimatilpasningsstrategier. Man synes at være nået længst inden for kystbeskyttelse i det nordlige Tyskland ved kysterne ved Nordsøen og Østersøen. Disse områder ligner også meget de geografiske og klimatiske forhold i Danmark, og der skulle således være mulighed for at bygge videre på erfaringer og resultater fra disse områder. Med hensyn til andre substansmæssige områder inden for klimatilpasning er det begrænset, hvad der foreligger af tilgængelige informationer. Tyskland har hidtil overvejende beskæftiget sig med emissions-begrænsninger, men der er flere tegn på, at emnet prioriteres højere også fra føderalt hold gennem etablering af nye programmer og institutioner. 3.5 Kilder1 Gabriele Goennert (gabriele.goennert@hpa.hamburg.de), Hamborg. Expert i stormflod og stormflodsbeskyttelse. 2 The Third National Communication of Germany (2002) – http://unfccc.int/resource/docs/natc/gernc3.pdf 3 UNFCCC: Report on the in-depth review of the third national communication of Germany (2004) – http://unfccc.int/resource/docs/idr/deu03.pdf 4 www.CountryReports.org\germany – http://www.countryreports.org/country. 5 Climate Change Policy in Germany, Federal Ministry for the Environment, Nature Conservation and Nuclear Safety – http://www.bmu.de/files/broschueren/faltblaetter 6 Gee, Kira et al. (2004), National ICZM strategies in Germany: A spatial planning approach, Coastline Reports 2. ISSN 0928-2734. – http://www.eucc-d.de/baltcoast2004/papers/Gee_etal.pdf 7 Sustainability Council: http://www.nachhaltigkeitsrat.de/english.html 8 The Second National Communication of Germany (1997) – http://unfccc.int/resource/docs/natc/gernc2.pdf 9 Potsdam Institute for Climate Impact Research. 10 Deutches Klimaforschungsprogramm (DEKLIM) http://www.deklim.de/seiten/default.htm 11 Klimawandel und präventives Risiko- und Küstenschutzmanagement an der deutschen Nordseeküste 12 European Spatial Planning: Adapting to Climate Events 3.6 KontaktBundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit (BMU) Franzjosef Schafhausen, Franzjosef.Schafhausen@bmu.bund.de Thomas Forth, Thomas.Forth@bmu.bund.de Umweltbundesamt Benno Hain
|