Miljøprojekt, 1119 – Undersøgelse af udenlandske erfaringer med klimatilpasning - Bilagsrapport

Undersøgelse af udenlandske erfaringer med klimatilpasning - Bilagsrapport

4 Polen

4.1 Indledning
4.2 Substansmæssige forhold
4.3 Procesmæssige forhold
4.4 Konklusion
4.5 Kilder
4.6 Kontakt

4.1 Indledning

"Afdelingen for Miljøpolitik" i Miljøministeriet har det overordnede ansvar for koordineringen af den nationale klimapolitik, mens "Afdelingen for Miljøbeskyttelsesinstrumenter" koordinerer arbejdet inden for implementering af fleksible mekanismer og projektbaserede aktiviteter.

Det samlede polske areal udgør 312.685 km², og Polen dermed et af de største lande i Centraleuropa. Landet er omkranset af landmasser med undtagelse af den nordlige kyst, der grænser op til Østersøen. Den samlede kystlinje udgør omkring 500 km, og hvis man medtager de to største fjorde, udgør kystlinjen ca. 850 km. Kystlinjen består af 52% sandklitter, 28% flad, organisk kyst og 20% klinter.

Polen ligger i grænsezonen mellem to tempererede zoner: den maritime og den kontinentale. Dette medfører en betydelig variation i klima- og vejrforholdene, hvilket bl.a. giver varme somre med høje temperaturer (23^°C – 38°C) og kolde vintre med temperaturer ned til -18°C – -35°C. Temperaturforholdene er dog afhængige af de geografiske forhold, som i nord er karakteriseret ved lavland (91% af landet er under 300 m over havoverfladen), mens der i syd primært er højland og bjerglandskab. Juli er den varmeste måned med gennemsnitstemperaturer fra 16,3°C i nord til 18,1°C i syd, og koldest er januar med gennemsnitstemperaturer fra -0,1°C til -4,2°C.

De gennemsnitlige nedbørsmængder varierer fra ca. 500 mm i lavlandsområderne til ca. 1500 mm i bjergområderne.

Landbrugsjord og skove udgør ca. 89% af det samlede jordareal. Der løber 2 større floder (Wisla, 1047 km og Odra, 854 km) igennem landet. Polen er forholdsvis fattig på vandressourcer, og vandreservoirerne er forholdsvis små og ikke i stand til at beskytte mod tørke og oversvømmelser.

Polen opererer med 2 klimascenarier som forudsætning for arbejdet med klimatilpasning. Modellerne bygger på en "atmosfærisk generel cirkulations-model"^[1]. Modellerne, der er udviklet i USA, kaldes GISS^[2] og GFDL^[3]. GISS scenariet forudsiger en stigning i gennemsnitstemperaturen på 3,5°C (vinter op til 4,5°C og sommer op til 2°C). Nedbøren forventes at stige med 23% i vinterperioden og 10% i sommerperioden, dog med fald i september måned.

GFDL-scenariet opererer med en gennemsnitlig temperaturstigning på op til 5°C med en fastholdelse af nuværende årlige nedbørsmængde, dog med en stigning på 20% om foråret og et fald på 10% om sommeren.

I forhold til vandstandsstigninger forventes ingen radikale ændringer i den gennemsnitlige havvandstand. Derimod forventes der væsentlig større variabilitet omkring middelværdien, dvs. forventning om flere stærke vinde, højere bølger og ekstreme vandstande ved storme.

4.2 Substansmæssige forhold

Polen udarbejdede i 2003 en klimapolitik, der overordnet beskriver de forventede klimaforandringer i Polen, landets klimareguleringsmekanismer og love, og Polens arbejde i international sammenhæng. Politikken beskriver derudover mere udførligt, hvorledes forskellige sektorer bidrager til klimaændringerne, og hvorledes disse sektorer overordnet kan reducere deres emissioner. Endelig er der et afsnit om klimaanbefalinger, herunder et kort afsnit, der beskriver anbefalinger i forhold til tilpasning inden for fire områder: landbrug, skovbrug, kystzonen og vandressourcer. I "Third National Communication" er de samme klimatilpasningsområder yderligere konkretiserede. Der er ikke udarbejdet en egentlig klimatilpasningsstrategi eller -politik. I forbindelse med udarbejdelsen af "Third National Communication" og i den polske klimapolitik har man ikke undersøgt eventuelle sammenhænge mellem klimaændringer og de store oversvømmelser i 1997 og 2002 langs floden Odra. Nedenstående beskrivelse er primært baseret på "Third National Communication".

4.2.1 Ferskvandsressourcer

Afhængig af det valgte scenarie for fremtidig lufttemperatur og nedbør vil en af effekterne af klimaændringer være en reduktion i vandressourcer som følge af nedsat afstrømning. Derudover forventes effekterne at omfatte reduceret jordfugtighed, reducerede vandbeholdninger i flodbassiner og forøget nedbørsunderskud, særligt i det vestlige Polen. Endelig forventes der en vækst i behovet for kunstvanding af landbrugsarealerne fra de nuværende 1,5% til 4% i 2050.

Følgende potentielle tilpasningstiltag er foreslået:

• Nye styringsinstrumenter (økonomiske og juridiske) til beskyttelse af vandressourcerne

• Midlertidige restriktioner i industriens vandforbrug og kunstvanding

• Udvikling af vandstyringssystemer, f.eks. bygning af nye vandreservoirer og vandtransport mellem vandindvindingsområder

• Effektiv udnyttelse af eksisterende vandstyringsinfrastruktur

4.2.2 Økosystemer

Ingen information.

4.2.3 Erhvervsmæssig primærproduktion

Med øgede temperaturer vurderes det, at vegetationens vækstperiode blive 30-40% længere. Dette vil i praksis sige en tidligere markforberedelse og såning samt tidligere høst. Varmeperioden vil gavne landbrugsproduktionen, men effektiviteten vil i høj grad afhænge af mulighederne for at sikre vandforsyning til markerne. Effekten af skadedyr på afgrøder forventes forøget som følge af højere temperaturer.

Klimatilpasning i landbruget vil foregå som en gradvis proces i takt med de forventede klimaændringer. For at sikre den nationale fødevareselvforsyning skal der gennemføres effektiviseringer i produktionen, reduktion i produktionstab, og betydelige organisatoriske ændringer i landbruget. Blandt de konkrete identificerede tilpasningsstrategier er følgende:

• Ændring i dyrkningsmetoder og sammensætningen af afgrøder

• Ændring i produktionszoner

• Opgradering af vandindsamlings- og vandopbevaringssystemer

• Introduktion af vandbesparende teknologier

Inden for skovbruget forventes betydelige klimaeffekter. Blandt tilpasningsanbefalingerne er en forøget artsdiversitet i skove med henblik på at øge skovøkosystemernes evne til at modstå variationer i temperatur og nedbør.

4.2.4 Kystområder

Den nordlige kystzone, der strækker sig over ca. 850 km, er sårbar over for stigninger i middelvandstanden. De mest sårbare områder ligger på den østlige del af kysten ved Wisla/Vistula floddeltaet, som er ned til 1,8 m under havets overflade^[4].

Polens klimatilpasningsstrategiske anbefalinger indebærer, at der skal udarbejdes en beskyttelsesstrategi for kystzoner. Derudover anbefales følgende:

• Udarbejdelse af langsigtede kystbeskyttelses- og strandbevarelsesprogrammer.

• Vurdering af sikkerhedsforhold på Helskihalvøen (nord for Gdansk i Gdanskbugten) og effekterne af dens genopfyldning i perioden 1997-2000.

• Udarbejdelse af retningslinjer for tilpasning af kystbeskyttelsesprojekter til omfanget af de fremtidige hydrologiske og meteorologiske fænomener.

• Udarbejdelse af metoder til kystbeskyttelse og strandbevarelse i området omkring Ustronie Morskie, ca. 20 km vest for byen Koszalin og ca. 100 km øst for den polsk-tyske grænse.

• Deltagelse i integreret styring af floddale i gruppen af Østersølande

• Udarbejdelse af et koncept til at forstærke klinterne i området omkring Jastrzebia Góra, nord for Gdansk ved Helskihalvøen.

4.2.5 Industri, bebyggelser og samfund

Infrastrukturen i kystzonen er sårbar over for stigninger i middelvandstanden.

4.2.6 Sundhed

I Polen er der allerede konstateret en forøget forekomst af hjernebetændelse/TBE; en udvikling der forventes at forstærkes i forbindelse med klimaændringerne.

4.3 Procesmæssige forhold

4.3.1 Institutionelle forhold

I den polske grundlov, der blev vedtaget i 1997, er miljøbeskyttelse indskrevet som et statsligt anliggende. Formuleringen lyder: "The Republic (…) assures the protection of the environment, while guided by the principle of sustainable development", og "Public Authorities implement their policies aimed at ecological security for the sake of contemporary and future generations."

Miljøloven er første gang godkendt i nationalforsamlingen^[5] i 1980 og fortsætter nu i miljøbeskyttelsesloven fra 2001. I forbindelse med Polens indtræden i EU er en række miljørelaterede love revideret således, at de korresponderer med relevante EU miljødirektiver.

Miljøministeren har det overordnede ansvar for udarbejdelsen af nye lovforslag og implementeringen af regeringspolitik og godkendte love. Lovene håndhæves af Statens Inspektorat for Miljøbeskyttelse og af de enkelte regioners (voivodernes) inspektorater for miljøbeskyttelse.

4.3.2 Klimaformidling

Information om klimaændringer, klimakonventioner og Kyotoprotokollen varetages af det polske UNFCCC Executive Bureau. Bureauet er lokaliseret i afdelingen for internationalt samarbejde i den nationale fond for miljøbeskyttelse og vandforvaltning (NFEP&WM). Derudover har Miljøministeriet udviklet en hjemmeside med miljøorientering på det nationale niveau.

Miljøministeriet har i samarbejde med NGO'er inden for miljøområdet også udarbejdet informationsmateriale med det formål at øge den offentlige interesse for klima og klimaforandringer. Der arrangeres eksempelvis årlige begivenheder som "verdens miljødag", "clean up the world" og "europæisk bilfri dag".

På det mere formelle plan og med et langsigtet perspektiv har man i den "nationale miljøundervisningsstrategi", der er udviklet i samarbejde mellem Miljøministeriet og Undervisningsministeriet, opstillet og prioriteret en række målsætninger for miljøundervisningen. Et af hovedformålene er at integrere bæredygtig udvikling og miljøkoncepter på alle niveauer i undervisningssystemet "fra børnehaver til universiteter".

4.3.3 Klimaforskning

Forskning inden for klimaområdet finansieres primært af den statslige komité for videnskabelige undersøgelser. Aktiviteterne gennemføres typisk som samfinansierede projekter med deltagelse af videnskabelige institutioner eller universiteter.

Studier, der observerer klimaforandringer og -variabilitet gennemføres af Det Polske Videnskabsakademi, universiteter, landbrugsakademier, tekniske skoler samt forskningsinstitutioner under Miljøministeriet, der omfatter et særligt institut for meteorologi og vandforvaltning (IMGW)

Studier af meteorologiske og geofysiske forhold er primært gennemført og støttet via internationale programmer, herunder World Climate Research Programme, International Geosphere-Biosphere Programme, Global Climate Observing System.

I 1997 indgik Polen i et samarbejde med GLOBE^[6] Programme, der har til formål at stille miljødata til rådighed for undervisningsbrug. Ca. 80 skoler i Polen er tilknyttet programmet.

4.3.4 Udviklingsbistand

Polen tilhører ikke den kategori af lande, der ifølge Klimakonventionen er forpligtede til at yde særlig bistand til U-landenes klimaindsats, men har årligt bidraget med USD 28 - 44 mio. i udviklingsbistand siden 1998. Bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse er begge nævnt som indsatsområder i den officielle udviklingspolitik.

4.4 Konklusion

Polen har i et vist omfang naturmæssige og geografiske ligheder med Danmark. Dette gør sig særligt gældende for de nordlige kystområder. Med hensyn til klima er det meste af Polen dog påvirket af kontinentalt klima, der indebærer anderledes vejrforhold end de danske.

De polske erfaringer med udarbejdelse af en klimatilpasningsstrategi er meget begrænsede, og der er derfor ikke grundlag for at overføre erfaringer med udarbejdelsen af en national tilpasningsstrategi til en dansk kontekst. Det udelukker dog ikke, at enkelte initiativer inden for visse områder, som f.eks. undervisning, kan være relevante.

4.5 Kilder

1 Prof. Maciej Sadowski (Institut for Miljøbeskyttelse, Warszawa)

2 The Third National Communication of Poland (2001) – http://unfccc.int/resource/docs/natc/polnc3.pdf

3 UNFCCC: Report on the in-depth review of the third national communication of Poland (2003) – http://unfccc.int/resource/docs/idr/pol03.pdf

4 Poland's Climate Policy - The strategies for greenhouse gas emissions reductions in Poland (2003) – http://www.mos.gov.pl/1strony_tematyczne/ochrona_powietrza/
konwencje_ekologiczne/konwencja_klimatyczna/pcp.pdf

5 Rabski, Kazimierz (2004), National Integrated Coastal Zone Management Strategy and Initiatives in Poland, Coastline Reports 2 – http://www.eucc-d.de/baltcoast2004/papers/Kazimierz_Rabski.pdf

6 Miljøministeriet: http://www.mos.gov.pl/index_main.shtml

7 Institut for miljøbeskyttelse: http://www.ios.edu.pl/eng/welcome.html