Miljøprojekt, 1119 – Undersøgelse af udenlandske erfaringer med klimatilpasning - Bilagsrapport

Undersøgelse af udenlandske erfaringer med klimatilpasning - Bilagsrapport

5 Sverige

5.1 Indledning

5.1.1 Koordinerende myndigheder

Der er ikke nogen central myndighed med det samlede ansvar for klimatilpasning. Derfor er flere organisationer begyndt at arbejde med klimatilpasning på egen hånd, herunder centrale og lokale myndigheder, brancheorganisationer og forskningscentre.

Miljøministeriet, Naturvårdsverket, har ansvaret for at samle og formidle information om klimaændringernes effekt i Sverige.

5.1.2 Førende forskningsinstitution inden for klimatilpasning

Swedish Climate Modelling Programme (SWECLIM) fungerede fra 1997 til 2003 under Swedish Meteorological and Hydrological Institute (SMHI), Stockholms Universitet og Gùteborg Universitet. Programmets formål var at udbygge viden om klimaændringernes effekt i Sverige og hele Norden. SWECLIM har leveret viden til beslutningstagere, offentlige myndigheder, handel og industri samt andre forskere og den bredere offentlighed. For perioden fra dets oprettelse i 1997 til 2003 havde SWECLIM et budget på SEK 90 mio. Efter 2003 har SMHI finansieret forskning ud fra sin basisbevilling.

SWECLIMs hovedaktivitet har været at fortolke globale klimascenarier og opbygge regionale klimamodeller, hvilket har ført til en meget mere detaljeret viden om klimaændringerne i regionen og flere scenarier for 100 år frem i tiden. Rossby-centret, der blev etableret under SWECLIM, er en separat forskningsenhed specialiseret i opbygning af regionale klimamodeller.

Sveriges nye forskningsråd for miljø, landbrugsvidenskab og planlægning, FORMAS, står for at koordinere klimaforskningen i Sverige.

5.1.3 Klimatiske forhold

Forudsigelserne af klimaændringer i Sverige er baseret på SWECLIMs klimascenarier, som er udviklet på Rossby-centret. Scenarierne er baseret på to forskellige globale klimamodeller fra henholdsvis Hadley Centre under UK Meteorological Office og Max-Planck-Institut für Meteorologie.

De regionale scenarier er baserede på IPCC SRES scenarierne. De forudsiger, at gennemsnitstemperaturen i Sverige vil stige med cirka 4°C i løbet af dette århundrede, hvilket er 40% højere end den forventede gennemsnitlige globale stigning. Temperaturen om vinteren forventes at stige med 4 – 5°C og sommertemperaturen med 2 - 3°C. Dette skulle give en forlængelse af vækstsæsonen i Sverige med 1-2 måneder.

Scenarierne beskriver en generel stigning i nedbøren, der ligger over stigningen i fordampning. Der forventes dog en mindre reduktion i nedbøren i det sydlige og sydøstlige Sverige, hvor der specielt forventes tørrere forhold om sommeren. Forekomsten af ekstremt regnvejr forventes at stige over hele landet.

Der forventes lave stigninger i vindhastighederne med de mindste ændringer om sommeren, men forudsigelserne om vindforhold er stadig meget usikre.

Risikoen for oversvømmelser falder om foråret på grund af mindre akkumulation af sne gennem vinteren, men stiger over sommer og efterår specielt i de nordlige egne.

I Østersøen forventes temperaturstigninger med de højeste stigninger om sommeren i de nordlige egne og om vinteren i den sydlige del. Overfladetemperaturen vil stige med op til 3°C, men lokale stigninger på op til 4°C eller mere vil kunne forekomme. Samtidig vil mere regn i regionen betyde lavere gennemsnitligt saltindhold. Ændringer i vandstanden i Østersøen forventes at følge den i Nordsøen.

5.2 Substansmæssige forhold

Der er endnu ikke lavet konkrete klimatilpasningsplaner eller implementeret tilpasningstiltag på nogen af de svenske områder beskrevet nedenfor, med undtagelse af skovbruget og lokale planer for at imødekomme en øget risiko for oversvømmelser. Flere studier har dog forbedret viden om effekterne af klimaændringer på de forskellige sektorer, hvor diskussioner om behovet for tilpasning efterhånden indledes.

5.2.1 Vandressourcer

Som udgangspunkt har Sverige rigelige vandressourcer, men Sveriges vandforsyning kan vise sig sårbar over for klimaændringerne. På baggrund af SWECLIM scenarier vurderes det, at vandforsyningen i de sydlige dele af Sverige vil komme under pres. Særligt om sommeren, hvor der forventes flere og længere tørkeperioder. Samtidig vil kvaliteten af vandet også forringes af højere sommertemperaturer.

Oversvømmelser vil kunne skade vandforsyningen som følge af oversvømmelser af kloakkerne og derved bringe miljøskadelige stoffer ud i naturen fra industri-, landbrugs- og byspildevand.

5.2.2 Økosystemer

I takt med, at temperaturerne stiger, bevæger klimazonerne sig nordpå, vækstsæsonen forlænges og plante- og dyrearter vil langsomt flytte nordpå.

Klimaændringerne vil også ændre Østersøens strømme og saltindhold. Isens udbredelse i den Botniske Bugt vil mindskes. Der forventes øget nedbør i det nordlige Skandinavien, hvilket vil resultere i lavere saltindhold i Østersøen. Dette vil true arter som blåmuslinger og torsk, mens varmere somre vil øge algevæksten i både Østersøen og ferskvandssøer.

Det forventes, at klima- og vegetationszoner vil forskydes nordpå med cirka 4 km om året, hvilket dyrearter må tilpasse sig. Indgående studier viser for eksempel at zonerne for gran, eg og bøg vil flytte sig mod nord.

Med et varmere klima forventes flere insekter, da kolde vintre er med til at holde insekternes antal nede.

Et af de vigtigste tiltag, som Svenskerne overvejer for at give økosystemer mulighed for at bevæge sig nordpå, er at stille spredningskorridorer til rådighed. Dette er dog givetvis mere relevant i Sverige, der med sine større afstande fra syd til nord giver en bedre mulighed for at arter kan bevæge sig mod nord, men det kunne også være en del af de danske overvejelser. Samtidig kan arter, der bliver særligt konkurrencedygtige, holdes nede for at give mulighed for, at andre arter kan tilpasse sig de ændrede forhold. På længere sigt vil det dog blive svært at holde arter i live, som ikke kan overleve klimaændringerne ved egen hjælp.

5.2.3 Energi

Et mildere klima vil alt andet lige betyde mindre efterspørgsel på energi, men det øgede behov for nedkølning gør billedet mere usikkert.

Den svenske vandkraft vil påvirkes kraftigt af et ændret klima. For eksempel vil en ændret rytme i klimaet over et typisk år ændre energiproduktionen. Mindre akkumulation af sne og is over vinteren vil give en mere jævn el-produktion over vinter og forår. På den anden side forventes det, at mere nedbør om efteråret ikke vil betyde betydeligt højere energiproduktion, da kapaciteten til opdæmning af vandet i forvejen ofte er fuldt udnyttet om efteråret.

Helt naturligt vil højere vindhastigheder betyde større el-produktion fra vindkraft, hvis udbygning forventes at fortsætte i Sverige i de kommende år.

Længere vækstsæsoner giver endvidere en øget produktion af biomasse, som dog kan forvente konkurrence fra alternative muligheder for arealudnyttelse.

Herudover vil både Sverige og Danmark være stadig mere afhængige af internationale klimaændringer efterhånden som el-markederne internationaliseres. Et væsentligt forhold af betydning for det europæiske el-marked kunne for eksempel være problemer med at holde europæiske atomreaktorer nedkølet, som det blev oplevet i den ekstremt varme sommer i 2003.

5.2.4 Forsikring

Med større risiko for ekstremt vejr vil klimaændringerne have en stor indflydelse på forsikringsbranchen i Sverige. Branchen har derfor deltaget aktivt i studier af klimaændringerne. En forventet effekt af klimaændringerne er, at forsikringspræmierne og selvrisikoen forøges på udsatte områder, såsom forsikring af bygninger, skove og dyrebesætninger.

5.2.5 Erhvervsmæssig primærproduktion

5.2.5.1 Landbruget

Et varmere klima med længere vækstperioder og et højere indhold af kuldioxid i atmosfæren vil kunne øge landbrugsproduktionen i Sverige. Samtidig forventes det, at udvalget af kommercielle afgrøder forøges. Af særlig interesse for de danske forhold er dog, at i de sydlige egne af Sverige, hvor der forventes tørrere somre, vil dette kunne begrænse produktiviteten. Samtidig vil en øget hyppighed af ekstrem nedbør kunne beskadige afgrøderne. En forhøjet forekomst af skadedyr som følge af varmere og nogle steder fugtigere vejr vil kunne skade landbrugsproduktionen og ændre behovet for bekæmpelsesmidler. Sammenlagt er det derfor mere usikkert om klimaændringerne vil have en positiv effekt på omfanget af den svenske produktion af afgrøder.

Landbrugssektoren har endnu ingen tilpasningsstrategi. Som udgangspunkt for den begrænsede svenske indsats på området ligger blandt andet argumentet, at afgrøder har en kort omstillingstid, og at landbrugsproduktionen derfor hurtigt kan omstilles, når det bliver aktuelt. Naturvårdsverket har dog gennemført en sårbarhedsanalyse for landbruget (NV Rapport 5167).

5.2.5.2 Fiskeriet

Østersøens økosystemer er sårbare over for højere vandtemperaturer. Nogle af de forventede konsekvenser for fiskeriet i Østersøen af ændringer i temperatur og saltindhold er, at arter som sild, torsk og laks mistrives. Fladfisk som pighvar og rødspætter vil også rammes.

Svenskerne er mere i tvivl om, hvad klimaændringerne kommer til at betyde for fiskeriet i Kattegat.

5.2.5.3 Skovbrug

På linie med landbruget vil det svenske skovbrug kunne øge sin produktion som følge af et højere indhold af kuldioxid i atmosfæren, længere vækstsæson og højere temperaturer. Klimaforandringerne skaber desuden forudsætninger for en ændring i valget af træsorter.

På den anden side vil en tidligere start på vækstsæsonen også øge risikoen for frostskader i de nye skud. Samtidig vil kvaliteten af det producerede træ kunne mindskes af den hurtigere vækst. I Sydsverige vil skovbruget ligeledes blive truet af vandmangel på grund af en mindre mængde af nedbør. Her vil der samtidig være større risiko for skovbrande, hvorfor det er svært at forudsige, hvad det sker i det tørre og varmere Sydsverige. Produktionen af gran vil måske blive problematisk i Sydsverige, hvor gran er i sit sydligste udbredelsesområde. Gran er samtidig mere sårbar over for forlængede tørkeperioder. Skadedyr samt svampe vil få bedre forhold under et varmere og fugtigere klima, mens der fra syd kan komme nye skadelige arter, som ikke tidligere har været et problem i Sverige.

Rene granskove har i Sverige vist sig sårbare over for storme. Med en mulig risiko for øget hyppighed af storme har der vist sig en forhøjet interesse i blandede skove, der er mere modstandsdygtige. Dette er særligt udbredt i det sydlige Sverige.

Svenskerne foretager i øjeblikket forsøg i klimakamre med forhøjede kuldioxidindhold, men der er endnu ingen generelle konklusioner fra disse undersøgelser. Andre svenske forskningsprojekter berører klimatilpasning inden for skovbruget. Blandt andet har SUFOR netop gennemført et forskningsprojekt i ændrede forhold for skovbrug i det sydlige Sverige (SUFOR, Uthålligt skogsbruk i sùdra Sverige. Mistraprogram 1996-2004). Forskningen i Sverige ser både på metoder til at mindske stormskader og til en øget produktion i et varmere klima.

5.2.6 Industri, bebyggelser og samfund

5.2.6.1 Infrastrukturen

Mere ekstrem nedbør vil betyde et behov for at øge dimensioneringen af dræningskapaciteten i Sverige. Allerede i dag betyder underdimensionering store skader og omkostninger.

Veje og jernbaner skal også redimensioneres til at passe til et ændret klima med øget risiko for jordskred, ophedning af vejbelægningen og mindre sne om vinteren.

Den svenske banestyrelse, Banverket, og vejstyrelse, Vägverket, har foretaget studier af klimaændringernes indflydelse på henholdsvis jernbanerne og vejnettet. Vägverket har tilmed udgivet en egentlig tilpasningsstrategi.

5.2.6.2 Byggeriet

Klimaændringerne forventes at have direkte effekter på byggeriet i Sverige. Mindre snebelastning og mere ekstrem regn og måske højere vindhastigheder er af stor betydning. Der vil også kunne opstå flere problemer med fugt i områder med et varmere og mere fugtigt klima. Et varmere klima vil også stille andre krav til bygninger i forhold til opvarmning og nedkølning.

5.2.7 Planlægning

For at tilpasse særligt infrastrukturen og byggeriet til klimaændringerne er det vigtigt at tage højde for ændringerne i den fysiske planlægning. For eksempel bør virksomheder, der kan forurene grundvandet i tilfælde af oversvømmelse, ikke befinde sig i et område med forholdsvis stor risiko for oversvømmelse.

Manglende hensyntagen til klimaændringer i planlægningen har allerede betydet, at bebyggelse er blevet tilladt i områder, som ofte udsættes for oversvømmelser. Andre ting, der skal tages hensyn til, er jordarters evne til at holde på vandet og risikoen for jordskred og kysterosion.

Klimaændringernes betydning for den fysiske planlægning diskuteres på mange niveauer, ikke mindst i mange svenske kommuner, men der findes ikke nogen konkrete analyser eller strategier på området. Kun i enkelte kommuner er der foretaget ændringer i kommunalplanerne for at imødekomme forventede vandstandsstigninger og øget risiko for oversvømmelse.

5.2.8 Sundhed

I Sverige kan en lang række mulige effekter af klimaforandringerne indtræffe. Et varmere klima kan føre til fortsat udbredelse af borrelia/TBE og flere varmerelaterede sundhedsproblemer samt, på den anden side, en formindsket risiko for forkølelsesrelaterede sygdomme. Samtidig kan der opstå en øget forekomst af eksotiske sygdomme. En forlænget vækstsæson, forandringer i vegetationen og mere kuldioxid i atmosfæren kan give en øget forekomst af pollen og dertil relaterede allergier.

5.3 Procesmæssige forhold

5.3.1 Institutionelle erfaringer

Hidtil har den svenske klimastrategi udelukkende fokuseret på reduktion af drivhusgasser, men der er efterhånden ved at opstå en forståelse af behovet for også at fokusere på klimatilpasning. Således bestilte det svenske miljøministerium hos SMHI en stor undersøgelse af klimatilpasningsarbejdet i svenske organisationer inden for alle relevante sektorer (se M. Rummukainen et. al., 2005). Rapporten, som udkom tidligere i år konkluderer, at der hersker en del tvivl om, hvor ansvaret for klimatilpasningen ligger.

SMHIs studie er baseret på spørgsmål til i alt 90 berørte myndigheder herunder udvalgte kommuner samt interesseorganisationer og først og fremmest brancheorganisationer. De stillede spørgsmål var:

1 Vurderer I at spørgsmålet om tilpasning til fremtidige klimaforandringer ligger inden for jeres område?

2 Hvis I har beskæftiget jer med klimatilpasning i jeres organisation har I så:

- analyseret mulige konsekvenser af fremtidige klimaforandringer?

- lavet sårbarhedsanalyser?

- analyseret tilpasningsbehov?

- udarbejdet planer for tilpasning?

- vedtaget konkrete tilpasningstiltag?

3 Hvilke forhindringer ser I for et eventuelt tilpasningsarbejde i jeres organisation?

4 Hvilke yderligere politiske beslutninger har jeres organisation brug for som grundlag til ovenstående arbejde?

Andre konklusioner fra undersøgelsen viser, at - blandt de adspurgte organisationer - føler de fleste et medansvar for tilpasningen til et forandret klima. Der er imidlertid meget stor spredning i, hvor langt organisationerne er kommet i processen. Selvom der findes flere analyser af effekten af klimaændringer, foreligger der meget få sårbarhedsanalyser og stort set ingen konkrete tiltag på de forskellige områder.

For at organisationerne kan komme i gang med den konkrete klimatilpasning, efterspørges mere viden om de forventede ændringer, mere detaljerede og flere lokale klimascenarier samt konsekvensstudier, der passer til aktørernes behov. Samtidig vurderes omkostningerne og uklare direktiver fra centralt hold at holde arbejdet tilbage.

Svenske erfaringer fra tilsvarende områder som katastrofeberedskab viser, at man kan komme langt med tydelige retningslinier og klar viden om problemet. Samtidig er dialog mellem beslutningstagere og forskere også afgørende.

5.3.2 Status over tilpasningsstrategiprocessen

Sverige har ingen central klimatilpasningsstrategi og kun sporadiske strategier på nogle få sektorområder som vejnettet og vandenergi.

Sverige har oplevet ekstreme begivenheder i form af flere alvorlige oversvømmelser siden 2001, samt orkanen i januar 2005, der ødelagde store skovområder i Sydsverige. De direkte omkostninger i forbindelse med denne ene orkan er anslået til 17 mia. Skr., bl.a. som følge af omfattende skader på eldistributionsnettet.

I 2002-2003 blev der i Sverige anvendt 30 mio. SKr til en informationskampagne om klima. Hovederfaringen var, som anført i slutrapporten, at der først og fremmest er behov for en klar målsætning med en sådan kampagne. Dernæst er der behov for en bred, kommunal forankring af indsatsen, samt en entydig national styring og vejledning (se http://www.naturvardsverket.se/dokument/
klimat/pdf/Slutrapport_Klimatkampanjen.pdf).

SMHIs studie af svenske organisationers erfaring med klimatilpasning fra 2005 er blevet lavet med henblik på at udvikle en mere central strategi for klimatilpasning. Ultimo juni 2005 offentliggjorde den svenske regering et kommittédirektiv med titlen: ”Effekterna av klimatfùrändringar och hur samhällets sårbarhet fùr dessa kan minskas”. Dette udredningsarbejde forventes afsluttet med en betænkning i oktober 2007.

Selvom den svenske klimaforskning under SWECLIM har givet et godt indblik i de forventede klimaforandringer i Sverige, savnes stadig sektorstudier af ændringernes effekt og tilpasningsbehov, før en egentlig strategi kan udarbejdes. Kun i få tilfælde er der gennemført omfattende effektstudier, for eksempel inden for vandressourcer og skovbrug.

5.4 Konklusion

5.4.1 Procesmæssige forhold

De vigtigste erfaringer, der kan overføres til danske forhold, er i virkeligheden, hvad manglen på centralt koordinerede retningslinier kan medføre. SMHIs studie fra i år viste, at svenske organisationer, der vil blive berørt af de forventede klimaændringer, er i tvivl om, hvor ansvaret for tilpasningen ligger, hvad der gøres på området og hvad de selv kan gøre. Konklusionen fra undersøgelsen er, at denne usikkerhed, der vurderes at hindre tilpasningsindsatsen, kunne afhjælpes med en central formidling af viden og retningslinier.

Sveriges Rigsdag har ultimo juni 2005 vedtaget, at der skal udarbejdes en klimatilpasningsstrategi. I spidsen for arbejdet er sat den tidligere landshøvding i Skåne. Strategien forventes færdig i 2007.

SWECLIMs systematiske arbejde med at udvikle detaljerede regionale klimascenarier har i høj grad været med til at sikre en solid platform for det videre arbejde. Det betyder, at der ikke hersker forvirring om det videnskabelige udgangspunkt og at de mange organisationer, der berøres af klimaændringerne, har et fælles grundlag til sammenligning og overførsel af erfaringer. For et tilsvarende dansk forskningsinitiativ vil det være relevant at sammenligne metoder og resultater og ikke mindst se på, hvordan SWECLIM har brugt de globale klimascenarier fra henholdsvis Hadley-centret og Max-Planck-Institut für Meteorologie.

I Sverige er det næste skridt nu at foretage detaljerede studier af effekten på de enkelte sektorer, som derefter kan iværksætte sektorale strategier for tilpasningsindsatsen.

5.4.2 Substantielle forhold

SWECLIMs forudsigelser for klimaændringer i det sydlige Sverige svarer stort set overens med forventningerne til klimaændringer i Danmark. Da Sydsveriges klimatiske, topologiske og naturmæssige forhold også minder om de danske, vil sydsvenske erfaringer med klimatilpasning have en høj overførselsværdi.

Tilsvarende er de svenske erfaringer for Østersøen relevante. SWECLIM har udarbejdet et detaljeret særstudie af klimaændringernes effekt på Østersøen, som naturligvis vil være interessant for de sydøstlige egne af Danmark.

Desværre er der ikke mange konkrete svenske tilpasningsinitiativer, men forholdene på en række områder er stadig relevante. Generelt vil det give mening med udveksling af viden og erfaringer mellem Danmark og det sydlige Sverige på de fleste områder.

Vandressourcer

SWECLIM scenarier vurderer, at vandforsyningen i de sydlige dele af Sverige, som følge af højere fordampning og mindre nedbør, vil kunne komme under pres. Særligt om sommeren, hvor der forventes flere og længere tørkeperioder. Det samme kan blive tilfældet i Danmark. Samtidig viser svenske undersøgelser, at vi skal være opmærksomme på risikoen for forurening af vandressourcerne fra overskydende spildevand som følge af oversvømmelser.

Økosystemer

Bevægelserne af økosystemer mod Nord og dermed introduktionen af nye arter vil være nogenlunde de samme i Sydsverige og Danmark, hvorfor de svenske undersøgelser og tilpasningsideer på området er relevante. Det gælder blandt andet ideen om at bygge korridorer til arternes migration.

Energi

De svenske forudsigelser for udviklingen på vandkraftområdet er relevante i Danmark; ikke for deres overførbarhed, men for deres indflydelse på den svenske eksport af energi til Danmark. Det væsentligste forhold er, at energiproduktionen vil være mere jævn over vinter og forår.

Forsikring

Med de tilsvarende forhold i det sydlige Sverige og Danmark vil forsikringsbrancherne i de to lande med fordel kunne udveksle erfaringer med effekten af klimaændringerne.

Fiskeriet

Som nævnt ovenfor har SWECLIM lavet undersøgelser af klimaændringernes effekter på Østersøen, hvilket er interessant for de danske Østersøfiskere.

5.4.3 Skovbrug

Skovbrug i Sverige er en stor industri, hvorfor der allerede nu foreligger detaljerede studier af klimaændringernes konsekvenser for svensk skovbrug. SUFOR er et forskningsprogram om bæredygtig skovdrift i det sydlige Sverige (SUFOR, Uthålligt skogsbruk i sùdra Sverige. Mistraprogram 1996-2004). Flere af konklusionerne fra de gennemført studier vil også være relevante for danske skovbrug og skove generelt. For eksempel forventes problemer for granproduktionen i det sydlige Sverige som følge af de forventede tørrere og varmere forhold (se også http://www.sufor.nu/).

5.4.4 Infrastruktur

Studier foretaget af den svenske banestyrelse, Banverket, og vejstyrelse, Vägverket, i effekten af klimaændringerne på henholdsvis jernbaner og vejnet vil kunne informere tilsvarende danske studier. Vägverket har analyserat komponenter i vejtransportsystemet for konsekvenserne af ekstreme vejrhændelser. Desuden arbejdes med metodeudvikling og justeret regulering, der også kan tage højde for klimaændringer. Banverket har gennemført analyser af tilpasning af f.eks. dræningssystemer.

5.5 Kilder

5.5.1 Processuelle kilder

1 FORMAS (2003): Klimatforskning – fùrdjupningsstudie 2003, Dnr 15.4/2002-0412. http://www.formas.se/docs/
Klimatrapporten%20version%201.pdf

2 Ministry of the Environment (2001): Sweden’s third national communication on Climate Change Under the United Nations Framework Convention on Climate Change, Ministry of the Environment, Sverige. http://www.regeringen.se/sb/d/108/a/1288

3 Rummukainen M. et. al. (2005): Anpassning till klimatfùrändringar. Kartläggning av arbete med sårbarhetsanalyser, anpassningsbehov och anpassningsåtgärder i Sverige till framtida klimatfùrändring, SMHI Reports Meteorology and Climatology No. 106, SMHI, SE-601 76 Norkùping, Sverige.

4 Rummukainen, M., et al. (2000) SWECLIM – The first three Years, Reports Meteorology and Climatology No. 94, Swedish Meteorological and ydrological Institute, Norrkùping, Sverige.

5 SMHI (2003): Klimatmodellering och klimatscenarier ur SWECLIMs perspektiv, Reports Meteorology and Climatology 102, SMHI, Norrkùping, Sverige.

6 SWECLIM: http://www.smhi.se/sweclim/

7 SWECLIM (2001): Workshops om klimatfrågor infùr national rapporten, Swedish EPA Report 5171, Swedish EPA, 2001.

8 SWECLIM (2003): Extremt nytt om klimatet. Årsrapport 2002, SWECLIM, Sverige. http://www.smhi.se/sgn0106/rossby/sweclim/sweclim%202002.pdf

5.5.2 Substantielle kilder

1 Johansson, H. og L. Nilsson (2004): Klimatstrategi fùr Vägtransportsektorn, Vägverket, Dokumentbeteckning: 2004:102, ISSN: 1401-9612. http://www.vv.se/filer/publikationer/miljo/2004_102.pdf

2 Lindgren E., Gustafson G. (2001): Are recent increases in the incidence of tick-borne encephalitis in Sweden caused by changes in climate? Lancet;358:16-18.

3 Kungliga Skogs- och Lantbruksakademins Tidskrift (2004): Climate change and forestry in Sweden - a literature review, Årgång 143:18.

4 Sigvald, R., et al. (2001): Jordbrukets känslighet och sårbarhet fùr klimatfùrändringar, Swedish EPA Report 5167.

5 Skogforsk (2001): Skogsodlingsmaterial fùr framtidens klimat, Resultat nr.6 2001 (om artssammensætningen i skovbruget). http://www.skogforsk.se/templates/sf_Product____2480.aspx?sm=1

6 Sveaskogs forskardag (2004): Skogsbruket och växthuseffekten - bakgrund, hot och mùjligheter, Dokumentation, 6 oktober 2004, Sveaskog, Stokholm. http://www.sveaskog.se/upload/PDF/sveaskog_forskardag_041006.pdf

7 Sykes, M.T. & Prentice, I. C. (2000): Modelling the effects of climate change on Swedish forests, Swedish Environmental Protection Agency rapport 5029. Swedish Environmental Protection Agency fùrlag, Stockholm.

8 Vägverket (2004): Underlagsrapport till klimatstrategi fùr vägtransportsektorn, Dokumentbeteckning: 2004:103, ISSN: 1401-9612. http://www.vv.se/filer/17480/2004_103.pdf

9 SUFOR, Uthålligt skogsbruk i sùdra Sverige http://www.sufor.nu/