| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af udenlandske erfaringer med klimatilpasning - Bilagsrapport

6 Norge

• 6.1 Indlednng
  • 6.1.1 Koordinerende myndighed
  • 6.1.2 Førende forskningsinstitutioner inden for klimatilpasning
  • 6.1.3 Klimamæssige forhold m.m.
• 6.2 Substansmæssige forhold
• 6.3 Procesmæssige forhold
  • 6.3.1 Institutionelle forhold
  • 6.3.2 Overvejelser til forberedelse af tilpasningsstrategi
  • 6.3.3 Indsigter med samfundsøkonomiske overvejelser, omkostninger
  • 6.3.4 Risikovurdering og beredskab
  • 6.3.5 Status over tilpasningsstrategiprocessen
• 6.4 Konklusion
  • 6.4.1 Substantiel overførselsværdi
  • 6.4.2 Processuel overførselsværdi
• 6.5 Kilder
  • 6.5.1 Substantielle kilder:
  • 6.5.2 Processuelle kilder:

6.1 Indlednng

6.1.1 Koordinerende myndighed

Den norske klimapolitik er skitseret i Stortingsmelding 15 fra (2001-2002), som siger at ’Klimaændringerne kan få økologiske og samfundsmæssige effekter som myndighederne i deres planlægning er nødt til at tage hensyn til for at undgå eller begrænse unødvendige skader, ulykker og tab gennem beredskabs- og tilpasningstiltag’. I Stortingsmeldingen pålægges regeringen at arbejde med klimatilpasning, som skal følges op på sektorniveau såvel som på regionalt og lokalt niveau.

Den norske regering er herefter gået i gang med at forberede en øget indsats i forhold til klimatilpasning. Miljøministeriet fungerer som den koordinerende myndighed på området og har som sådan taget kontakt til relevante myndigheder og alarmeret dem om behovet for at fokusere på klimatilpasning.

6.1.2 Førende forskningsinstitutioner inden for klimatilpasning

Norges forskning i klimatilpasning er fordelt mellem forskningsorganisationen CICERO og forskningsprogrammerne RegClim og NORKLIMA.

Den norske regering oprettede i 1990 forskningsorganisationen CICERO, som er tilknyttet Universitetet i Oslo. CICERO har gennemført et antal studier inden for sårbarhed, effekter og tilpasning.

I perioden 2001-2004 har CICERO gennemført forskningsprojektet ’Climate change in Norway: Analysis of economic and social impacts and adaptation’. Projektet har fokuseret på at udvikle kvalitative og kvantitative modeller for Norges økonomiske og sociale sårbarhed over for klimaændringer, samt analyseret de institutionelle muligheder og begrænsninger for tilpasning. Ud over at fokusere på Norge har CICERO gennemført en række studier med henblik på at udvikle generelt anvendelige klimatilpasningsredskaber. CICERO er stadig engageret i forskning i klimatilpasning.

I 1997 etablerede Norges Forskningsråd forskningsprogrammet RegClim med det formål at studere klimaændringer i det nordlige Europa. Adskillige forskningsinstitutioner og ca. 35 forskere har været involveret i projektet. RegClim fokuserer først og fremmest på at skabe gode klimamodeller og scenarier til forudsigelse af fremtidens klima i Nordeuropa.

NORKLIMA, som startede i 2004, er et tiårs forskningsprogram, der også administreres af Norges Forskningsråd. Programmet bygger videre på de norske klimaforskningsprogrammer KlimaProg, KlimaEffekter og Polar Klimaforskning. Formålet med NORKLIMA er at generere ny viden om klimasystemet samt direkte og indirekte effekter af klimatiske ændringer i både naturen og det menneskelige samfund, som udgangspunkt for klimatilpasning. NORKLIMAs program lægger vægt på, at forvaltningens behov for at udvikle en national klimastrategi skal være centralt for forskningen. Endvidere lægges der vægt på at klimaforskningen skal bidrage til at udvikle omkostningseffektive tilpasningsstrategier for alle sektorer og dele af landet.

6.1.3 Klimamæssige forhold m.m.

Der projekteres i Norge med en forhøjelse af gennemsnitstemperaturen på mellem 1 og 2,5 grader for 2030-49 i sammenligning med 1980-99, med de højeste temperaturstigninger forekommende om vinteren og de laveste forår og sommer. Den højeste opvarmning forventes at ske i de indre dele af landet og mod nord.

Temperaturstigningerne forventes at blive ledsaget af nedbørsstigninger på omkring 10% inden 2050 med de højeste nedbørsstigninger om efteråret og ved de vestlige og sydvestlige kyster. Nedbørsstigninger forventes at ske i form af øget hyppighed af kraftig nedbør frem for flere regnvejrsdage.

Samtidig forventes højere gennemsnitlige vindhastigheder med flere storme. Ændringerne i vindhastigheder forventes dog at blive moderate med de højeste stigninger om efteråret og i nord og sydvest. Til forskel fra andre dele af verden forventes der til gengæld ikke at indtræffe større katastrofer med høje dødstal som følge af klimaændringerne.

Det er dog meget muligt at en vækst i hyppigheden af ekstreme vejrfænomener vil udgøre den største effekt af klimaændringerne i Norge, men da hyppigheden af ekstremer er meget sværere at forudsige end de gennemsnitlige ændringer, er effekten af disse stadig meget usikker. Herudover vil ændring af Golfstrømmen kunne have meget store effekter på Norges klima, men der hersker enorme usikkerheder omkring risikoen for ændringer i Golfstrømmen.

Dominansen af bjergområder i Norge gør det imidlertid særligt svært at opbygge gode klimamodeller for området. Samtidig gør dominansen af bjerge landets klimaændringer og dets effekter svære at sammenligne med danske forhold. Norge er desuden 1,752 km langt fra 57ºN to 71ºN længde, hvilket giver en helt anden klimavariation med det meste af landet liggende i en subarktisk klimazone. Af Norges 323,758 km² er 29 % skov og kun 3 % landbrug og Norge har med sine kun 4.52 mio. indbyggere (i 2002) Vesteuropas næstlaveste befolkningstæthed. Alle disse faktorer gør, at Norge klimamæssigt, topografisk, geografisk og naturmæssigt er meget forskelligt fra Danmark.

6.2 Substansmæssige forhold

Som nævnt i afsnit 1.3 ovenfor, er det norske klima samt den norske topografi, geografi og natur så forskellig fra den danske, at overførselsværdien af de substantielle norske erfaringer med klimatilpasning er forholdsvis lille. Desuden er de norske erfaringer med konkrete klimatilpasningstiltag også meget begrænsede. Derfor vil der ikke blive gået i dybden med de substansmæssige norske erfaringer, men kun blive givet en overordnet præsentation af behovet for tilpasning i de mest udsatte sektorer.

Der er allerede blevet lagt en del arbejde i at klarlægge effekten af og behovet for tilpasning til klimaændringer i Norge. Hovedparten af denne forskning har fokuseret på den direkte effekt på økosystemer, men der er nu en øget fokus på samfundsfaglige studier for eksempel i sektorerne for landbrug, transport og turisme. I tabellen nedenfor har CICERO på baggrund af den seneste forskning opsummeret forhold med relevans for klimatilpasningsindsatsen inden for en række områder, der forventes at blive berørt af klimaændringer.

Tabel 6.1: Processor af relevans for klimatilpasning på forskellige områder

Kilde: CICERO (2004): Forstudie til Klimatilpasningsstrategi for Norge

Det vurderes, at de mest klimafølsomme sektorer i Norge er landbrug, skovbrug, fiskeri, transport og vandenergi. Derfor fokuserer den norske indsats i første omgang på disse områder samt økosystemer, vandressourcer, kystbeskyttelse og infrastruktur. Indsatsen er dog stadig alt overvejende begrænset til forskning i effekten af klimaændringerne og tilpasningsbehov inden for de forskellige sektorer.

6.3 Procesmæssige forhold

6.3.1 Institutionelle forhold

Norge er i færd med at udvikle passende reaktioner på effekten af klimaændringerne. Det er regeringens overbevisning at en række organisationer fra både den private og offentlige sektor bør deltage i klimatilpasningsprocessen. I første omgang er det største ansvar for klimatilpasningen lagt inden for infrastrukturen og hos myndigheder, der arbejder med planlægning.

Som koordinerende myndighed har miljøministeriet nu gjort andre ministerier opmærksom på, at de skal tage klimaændringer i betragtning i deres planlægningsproces. Det drejer sig om ministerierne for transport og kommunikation, landbrug, fiskeri, olie og energi, handel og industri, forsvar, justits, sundhed samt udenrigsministeriet og ministeriet for lokalråd og regional udvikling.

I øjeblikket er de relevante myndigheder i gang med at udvikle passende strategier for klimatilpasning baseret på forskning inden for deres respektive områder. Generelt er ministerierne dog kun nået til de indledende overvejelser, men regeringen forventer at intensivere indsatsen inden for de kommende år. Derfor har miljøministeriet på foranledning af regeringen forberedt en tværministeriel konference til at sætte gang i processen, dele erfaringer og diskutere organiseringen af en egentlig klimatilpasningsstrategi.

Norge har ikke på nuværende tidspunkt foretaget offentlige høringer om klimatilpasning.

6.3.2 Overvejelser til forberedelse af tilpasningsstrategi

På trods af at Norge ikke er kommet langt inden for klimatilpasning, har CICERO på bestilling fra den norske regering gjort sig en række interessante overvejelser om, hvordan det processuelle klimatilpasningsforløb bør organiseres. Disse overvejelser er blandt andet blevet til på baggrund af udenlandske erfaringer med klimatilpasning. Dette er sket som et indledende tiltag på vejen mod at udvikle en overordnet strategi for Norges klimatilpasning. Det vurderes, at disse tanker er de mest relevante norske erfaringer i forhold til udviklingen af en dansk klimatilpasningsstrategi.

Efter at have gennemgået litteratur om klimatilpasning og andre landes erfaringer anbefaler CICERO den norske regering en række grundprincipper og strategiske valg for den norske klimatilpasningsproces. De anbefalede grundprincipper er:

En klimatilpasningsproces bør gennemføres i forskellige faser for at give den fornødne tid til for det første relevant forskning, for det andet at opnå en fælles forståelse mellem forskellige interesser og for det tredje at samordne indsatsen mellem forskellige sektorer.

-  Se klimatilpasning som en del af en overordnet risikovurdering, hvor klimaændringer ses som en af flere risikofaktorer.

-  Opbygning af en fælles videnskabelig ramme, der skal sikre et fælles udgangspunkt og mulighed for sammenligning af resultater og erfaringer samt identifikation af områder af særlig høj prioritet.

-  Kobling af klimavariationer og klimatilpasning, for at sikre erfaringsdeling mellem håndteringen af de kortsigtede klimavariationer og tilpasning til langsigtede klimaændringer. Dette er relevant fordi erfaringer med konkrete vejrsituationer bidrager med vigtig viden til, hvordan man skal forholde sig til klimaændringer på længere sigt.

-  Interessegrupper bør deltage på alle niveauer i processen, idet det er vigtigt med en åben proces for at forstå, hvad klimaændringer betyder for forskellige grupper i forskellige regioner. Derfor bør kommunikationen om klimaændringerne og tilpasningsprocessen også tilrettelægges og tilpasses forskellige gruppers behov.

-  Klimatilpasningen bør integreres i arbejdet med andre samfundsudfordringer som nødberedskab, miljøbeskyttelse, infrastruktur og planlægning, da beslutninger på sådanne områder vil have en indflydelse på den fremtidige tilpasningskapacitet.

-  Tværfagligt samarbejde og brug af lokalkundskab, da klimatilpasning kræver en bred vifte af faglig og lokal specialviden, som derfor må koordineres og indsættes i en større kontekst.

De anbefalede centrale strategiske valg er:

-  Koblinger mellem udslipsreduktion og klimatilpasning for at undgå at tiltag til reduktion af drivhusgasser øger sårbarheden over for klimaændringer og for at udnytte mulige synergieffekter.

-  Koblinger mellem forskning og forvaltning, der sikrer at videnskabeligt baserede udredninger og prioriteringer integreres i den politiske og forvaltningsmæssige beslutningsproces uden at klimatilpasningen bliver fuldstændigt forskningsstyret.

-  Passende balance mellem decentralisering og central styring. I en diskussion af, hvordan denne balance opnås, argumenterer CICERO, at kommuner ofte arbejder med kortsigtede prioriteringer under stramme budgetmæssige begrænsninger således, at det ikke vil være realistisk at forvente selvstændige kommunale initiativer. Derfor anbefales en proces, hvor centraladministrationen tager det indledende initiativ og ansvar for herefter langsomt at uddelegere ansvaret for implementering til kommunerne. Decentralisering kan ske efterhånden som kommunerne har indstillet sig på at integrere klimatilpasning som en central prioritet eventuelt ved brug af foregangskommuner.

Baseret på de oven for beskrevne grundprincipper opstiller CICERO tre mulige modeller for organisering af klimatilpasningsprocessen: 1) en forvaltningsledet proces, 2) en proces koordineret af en faginstitution, og 3) en forskningsbaseret proces udført af en gruppe af faginstitutioner. Modellernes variation ligger i, hvordan de stiller sig i forhold til de strategiske valg af forbindelsen mellem forskning og forvaltning og balancen mellem central og decentral styring. Diskussionen mellem de forskellige modeller er opsummeret i nedenstående tabel.

Tabel 6.2: Diskussion af tre modeller for organisering af klimatilpasningsprocessen

Kilde: CICERO (2004): Forstudie til Klimatilpasningsstrategi for Norge

6.3.3 Indsigter med samfundsøkonomiske overvejelser, omkostninger

Norges økonomi er særligt følsom over for klimaændringer, da store dele af den industrielle produktion og beskæftigelse er afhængige af klimaet, såsom landbrug, fiskeri og fiskeopdræt samt skovbrug og vandenergi.

Selvom Norges økonomi er følsom over for klimaændringer, så ligger Norge ligesom Danmark højt på en række forhold, der har indflydelse på et lands tilpasningskapacitet, såsom BNP, teknologi, uddannelse, infrastruktur, økonomisk lighed og adgang til ressourcer. Sådanne forhold er selvfølgelig ikke i sig nok til at sikre en effektiv klimatilpasning, der også kræver fokuseret forskning samt ikke mindst politisk initiativ og prioritering.

I Norge har man gennemført flere forsknings- og udredningsprojekter, der har haft til formål at vurdere det norske samfunds og enkelte sektorers sårbarhed over for klimaændringer. Et centralt, flerårigt projekt har været "Analysis of Economic and Social Impacts and Adaptation". Projektet havde bl.a. til formål at udvikle en teoretisk ramme for at modellere den økonomiske sårbarhed i forskellige sektorer og lokalsamfund og teste modellen gennem case-studier. Projektet førte til en række udgivelser omhandlende bl.a. effekter på transportsektoren af ekstreme vejrhændelser, effekter på to kommuner af orkaner samt påvirkning af landbrugsproduktionen.

De norske økonomiske studier er generelt ganske brede i deres tilgang, og man har kun i begrænset omfang udviklet konkrete værktøjer og retningslinier for brugen af samfundsøkonomiske analyser i tilpasningsplanlægningen.

6.3.4 Risikovurdering og beredskab

Direktoratet for Samfundssikkerhed og Beredskap (DSB) har indledt studier til vurdering af muligheden for mere ekstremt vejr, herunder risikoen for oversvømmelser og jordskred. For eksempel vurderer en ny rapport, at klimaændringer kan blive en væsentlig risikofaktor for den norske vandforsyning i særdeleshed i forbindelse med ekstremt vejr.

Endvidere har DSB fokuseret på behovet for, at forebyggende tiltag for samfundssikkerhed og beredskab skal integreres i almindelige plan- og styringssystemer. For eksempel har DSB stået for udviklingen af beredskab som et selvstændigt tema inden for areal-, ressource- og planinformationsprogrammet AREALIS. Andre eksempler på denne integration med relevans for klimatilpasningen er udviklingen af Risiko- og Sårbarhedsanalyser (ROS), et initiativ kaldet Robuste Samfund, samt indspil om risikoforebyggelse til planlovsudvalgets arbejde.

Med hensyn til risikohåndtering og beredskab er det interessant at kraftige oversvømmelser i 1995 viste at kommuner med ROS generelt oplevede det mindste omfang af skader. Af særlig interesse for den danske kommunalreform er desuden at undersøgelser i Norge har vist at store kommuner er bedst til at gennemføre ROS.

6.3.5 Status over tilpasningsstrategiprocessen

Den norske regering er i løbet af de seneste år så småt begyndt at sætte fokus på udviklingen af en klimatilpasningsstrategi. Der foreligger endnu ikke noget konkret, men CICERO har på bestilling udarbejdet en diskussion af organiseringen af en klimastrategi blandt andet baseret på udenlandske erfaringer. Herudover har miljøministeriet, der koordinerer indsatsen, bedt adskillige berørte ministerier om at forberede en tilpasning ved at tage klimaændringernes effekt i betragtning i planlægningen på deres respektive områder. Endeligt er der arrangeret en tværministeriel konference, der yderligere skal sætte gang i arbejdet med en norsk klimatilpasningsstrategi.

6.4 Konklusion

6.4.1 Substantiel overførselsværdi

Norge er endnu ikke for alvor begyndt at implementere klimatilpasningen, så der er ikke mange erfaringer at overføre. Desuden gør den store forskel mellem det danske og norske klima, samt de topologiske, geografiske og naturmæssige forskelligheder, at overførselsværdien af de norske erfaringer er begrænset.

6.4.2 Processuel overførselsværdi

Norges politiske og administrative opbygning svarer i meget høj grad til den Danske. Det gælder både den lovgivende opbygning og den udøvende myndighedsopdeling mellem regering, fylker (amter) og kommuner. Samtidig er Norges socioøkonomiske forhold meget lig de danske. Derfor er Norges processuelle erfaringer relevante i en dansk kontekst. Da Norge endnu ikke har en egentlig klimatilpasningsstrategi, er det forarbejdet til udarbejdelsen af en sådan samt organiseringen af den norske forskning, der er mest interessant.

Forskning

Inden for klimaforskning er CICERO et veletableret forskningscenter, hvoraf en stor del af dets forskning også er relevant uden for Norge. Derfor er ikke kun CICERO som institution, men også dets forskningsresultater relevante i Danmark. Det vil samtidig være givtigt i en eller anden form at overføre CICEROs forskningsprojekt i de sociale og økonomiske effekter af klimaændringer i Norge, da den danske viden på området forekommer sporadisk.

Med forskningsprogrammet NORKLIMA har den norske regering forsøgt at samle den norske forskning i klimaets ændring samt ændringernes effekt og tilpasning. Dermed er det blevet muligt i højere grad at koordinere og harmonisere forskningen sådan, at den kan rettes mod specifikke behov i forbindelse med udarbejdelsen og implementeringen af en norsk klimatilpasningsstrategi. NORKLIMAs funktion og organisation vil derfor med fordel kunne overføres til Danmark med henblik på at bringe den danske klimaforskning ind under et program til støtte for udviklingen af en dansk klimastrategi.

Forberedelsen af en klimastrategi

CICEROs overvejelser omkring organiseringen af den norske klimatilpasningsproces er meget interessante for udviklingen af en dansk klimatilpasningsstrategi. På grund af de meget ens sociale, økonomiske og først og fremmest organisatoriske forhold i Norge og Danmark vil CICEROs argumenter kunne overføres direkte til danske forhold. For eksempel er de tre alternative modeller CICERO opstiller værd at hente inspiration i inden etableringen af en dansk strategi.

Efterhånden som de norske planer for en klimastrategi udvikles, for eksempel under det kommende tværministerielle møde om klimatilpasning, vil de norske erfaringer kunne overføres til Danmark. Norge er imidlertid ikke meget længere end Danmark i forhold til organiseret klimatilpasning. Hvis det ønskes, vil man derfor godt kunne forestille sig et parløb mellem de norske og danske centraladministrationer med løbende udveksling af erfaringer.

Direktoratet for Samfundssikkerhed og Beredskaps (DSB) arbejder med at integrere klimaændringer i norske risikovurderinger og i opbygningen af det norske beredskab er på det processuelle plan interessant for danske forhold. Både DSBs udvikling af risiko- og sårbarhedsanalyser og indspillet om risikoforebyggelse i planlovene vil være relevante i Danmark.

6.5 Kilder

6.5.1 Substantielle kilder:

1  Aunan, L. og B. Romstad (2001): Strong coasts, vulnerable communities: Potential implications of accelerated sea-level rise for Norway, Journal of Coastal Research. http://www.CICERO.uio.no/publications/
detail.asp?publication_id=1278&lang=en

2  Bartnes, J., Havenstrøm, G., Hem, L.J., Hoff, E. og T.A. Løken, 2003. Sårbarhet i vannforsyningen, Scandpower Risk Management AS, rapport for Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap.

3  Benestad, R.E. (2000): Sprikende modeller, i CICEROne 6: pp 29-31. http://www.CICERO.uio.no/CICEROne/
00/6/CICEROne00-06.pdf#page=27

4  Benestad, R.E. (2000): Empirically downscaled temperature scenarios for Northern Europe based on a multi-model ensemble, i Climate Research 21: pp 105-125.

5  Bleken, Marina A, Bakken LR, Haugen LE, Lundekvam H, Rørstad PK, Sørensen R, Vatn A. (2004): Economy and Ecology of Agriculture in a Changing Climate: The Norwegian project EACC (2003-2008),. Sammendrag, Forskerkonferanse for KlimaProg, KlimaEffekter og Polar klimaforskning, Lillehammer 7.-8. januar 2004.

6  Lisø, K.R., Kvande, T. og L. Myhre, (2003): Klimaendringer, byggskader og norsk byggeskikk, Plan 5/2003: 24-27.

7  Lisø, K.R., G. Aandahl, S.Eriksen og K. Alfsen (2003): Preparing for impacts of climate change in Norway’s built environment, Building Research and Information 31(3-4): pp 200-209.

8  NFR (Norges forskningsråd) (2001): Forskningsbehov knyttet til virkninger av og tilpasninger til klimaendringer i Norge med nærliggende havområder: Innspill fra tverrfaglig arbeidsgruppe nedsatt av Norges forskningsråd.

9  NOU (2000): Et sårbart samfunn.- Utfordringer for sikkerhets- og beredskapsarbeidet i samfunnet, Norges Offentlige Utredninger 2000:24, 254 pp. http://odin.dep.no/jd/norsk/dok/
andre_dok/nou/012001-020005/inn-bn.html

10  NVE (2003): Vannlandet i 2050: Vann, natur og samfunn i et endret klima, NVE, Oslo. http://www.nve.no/FileArchive/224/Vannlandet-M.pdf.

11  O'Brien, K., L. Sygna og J.E. Haugen (2004): Vulnerable or Resilient? A Multi-Scale Assessment of Climate Impacts and Vulnerability in Norway, Climatic Change, 64: 193-225.

12  O’Brien, K.L., G. Aandahl, G. Orderud og B. Saether (2003): Saarbarhetskartlegging – et udgangspunkt for klimadialog, Plan: Tidsskrift for Samfunnsplanlaegning, byplan og regional utvikling 5: pp. 12-17.

13  Steen, R. (2003): Klimaendringer – er beredskapen på plass? Plan, 5/2003: 18-23.

14  Sygna, L. og K. O’Brien, (2001): Virkninger av klimaendringer i Norge, Oppsummeringsrapport fra seminaret i Oslo, 30. og 31. oktober 2000. CICERO Report 2001:1. http://www.CICERO.uio.no/media/1069.pdf

15  Aall, C. og Norland, I.T., 2004. Indikatorer for vurdering av lokal klimasårbarhet, ProSus-rapport nr. 2/2004. Oslo/Sogndal: ProSus/Vestlandsforskning. http://www.vestforsk.no/dok/samandrag/r15-03.htm

16  Aandahl, G. (2004): Kostnadene ved ekstreme værhendelser i Norge, ikke udgivet rapport, CICERO.

17  Schjolden, Ane (2004): Towards assessing socioeconomic impacts of climate change in Norway – Sensitivity in the primary sectors: fisheries, agriculture and forestry. Report 2004:03. CICERO, Oslo, Norway.  http://www.joanneum.ac.at/iea-bioenergy-task38/countryreports/norway/CICERO_PolicyNote2004_3.pdf

18  Askildsen, Thorkel C. (2004): Ekstremværsituasjoner og transporteffekter: Næringslivets transporttilpasninger til klimaendringer. Report 2004:10, CICERO.

19  Sygna, Linda, Siri Eriksen, Karen O'Brien and
Lars Otto Næss (2004): Climate change in Norway: Analysis of economic and
social impacts and adaptations. Report 2004:12, CICERO. http://www.CICERO.uio.no/publications/
detail.asp?publication_id=3290&lang=en

6.5.2 Processuelle kilder:

1  CICERO (2004): Forstudie til klimatilpasningsstrategi for Norge, CICERO Report 2004:11. http://www.CICERO.uio.no/media/3286.pdf

2  Lindseth, Gard (2003): Addressing Climate Adaptation and Mitigation at the Local and Regional Level: Lessons for Norway, ProSus: Report 3/03. http://www.prosus.uio.no/english/
publications/reports/2003-3/report3.pdf

3  NORKLIMA (2004): Programme plan 2004-2013 NORKLIMA: Climate change and its impacts in Norway, NORKLIMA. http://www.forskningsradet.no/servlet/ContentServer?
pagename=norklima/Page/HovedSide&c=
Page&cid=1088796719022

4  Næss, L.O., G. Bang, S. Eriksen og J. Vevatne (2004): Institutional adaptation to climate change in Norway, Global Environmental Change.

5  Stortingsmelding 15 (2001-2002): Tilleggsmelding til St.meld. nr. 54 (2000-2001) Norsk klimapolitikk. Tilråding fra Miljøverndepartementet av 22. mars 2002, godkjent i statsråd samme dag, Regjeringen Bondevik II. http://odin.dep.no/md/norsk/dok/regpubl/
stmeld/022001-040014/dok-nn.html

6  Stortingsmelding 54 (2000-2001): Norsk klimapolitikk, Tilråding fra Miljøverndepartementet av 22. juni 2001, godkjent i statsråd samme dag. http://odin.dep.no/md/norsk/publ/stmeld/
022001-040010/index-dok000-b-n-a.html

7  Aaheim, A. og A. Schjolden, 2003. An approach to utilise climate change impacts studies in national assessments. Manuscript, CICERO.

8  Aall, C. og Groven, K. 2003. Institusjonell respons på klimaendringer: Gjennomgang av hvordan fire institusjonelle systemer kan bidra i arbeidet med å tilpasse samfunnet til klimaendringer, VF-rapport 3/03, Sogndal. http://www.vestforsk.no/dok/samandrag/r3-03.htm

9  Aall, C., Høyer, K.G., og W.M. Lafferty, 2002. Fra miljøvern til bærekraftig utvikling: Lokale agendaer, tiltak og utfordringer i kommunene, Oslo: Gyldendal Akademisk.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.