Miljøprojekt, 1119 – Undersøgelse af udenlandske erfaringer med klimatilpasning - Bilagsrapport

Undersøgelse af udenlandske erfaringer med klimatilpasning - Bilagsrapport

7 Canada

7.1 Indledning

Canadas arbejde med klima koordineres af Natural Resources Canada (NRCan) og Environment Canada (EnvCanada) og udføres i samarbejde med en lang række øvrige interessenter. NRCan er ansvarlig for udviklingen af rammerne for Canadas indsats inden for klimasårbarhed og klimatilpasning.

Relevante forskningsinstitutioner er blandt andet "The National Sciences and Engineering Research Council of Canada" and "The Social Sciences and Humanities Research Council"

Canada er geografisk set det næststørste land i verden og har samtidig med sine kun 31 mio. indbyggere en af verdens laveste befolkningstætheder. 50 % af landet er dækket af skov, og Canada grænser op til tre verdenshave. Klimaet varierer således enormt, fra arktiske områder med permafrost i nord til tørre, kontinentale og tempererede kystområder mod syd.

7.2 Substansmæssige forhold

7.2.1 Indledning

Overordnet set forventes det, at klimaforandringerne kan få alvorlige konsekvenser for Canadas naturressourcer, fauna, sociale og økonomiske systemer, infrastruktur og befolkningssundhed, og forøge Canadas sårbarhed over for ekstremt vejr i form af tørke, oversvømmelser, tordenvejr og orkaner. Klimaforandringerne forventes primært at bestå i et varmere og tørrere klima i de fleste regioner. Klimaforandringerne med hensyn til nedbør og vandforsyning kan påvirke jordens fugtighed og erosion, vandkvalitet, overfladevandstand, grundvandsstand, hydrologiske forandringer og forudsigelighed, samt udstrækning af vådområder.

Disse effekter vil især påvirke landbrug, skovbrug, fiskeri, turisme, lokal vandforsyning og vandtransport, men det forventes, at stort set alle sektorer vil blive påvirket i større eller mindre grad. Der er allerede påvist adskillige klimaforandringer i Canada, f.eks. flere oversvømmelser, tørke og stormvejr.

7.2.2 Ferskvandsressourcer

Canadas tilpasningsevne med hensyn til vandforsyning vurderes generelt at være høj, men klimaforandringerne kan ikke desto mindre forøge systemernes sårbarhed. Vandinfrastrukturen er baseret på tidligere klimaforhold, og der er behov for både yderligere statistiske oplysninger og teknisk opgradering til ændrede forhold. Der er således ikke etableret systemer, der kan imødegå ustadige hydrologiske forhold i naturlige systemer, ligesom der savnes mekanismer, der kan imødegå, at vand- og arealforbrug indrettes på de ændrede betingelser i regulerede systemer.

I det sydlige Canada forudses fald i flodernes vandstand i lavsæsonen og højere vandtemperaturer, mens der i det vestlige Canada forudses ændringer som følge af isafsmeltning med tidligere forekomst af forårsflom og reduceret afstrømning om sommeren. Disse forhold kan få betydning for grundvand, vandforsyning, vandkraftproduktion, affaldsoptagelse, erosion og aflejring i floderne samt for ferskvandsøkosystemerne.

Tiltag til imødegåelse af disse effekter vurderes især at være integreret vandressourcehåndtering på både udbudssiden (ændringer i vandforsyningen) og efterspørgselssiden (prisdifferentiering, oplysningskampagner og lovbestemmelser), samt "no regrets"-options som fx generelle besparelser på vandforbruget, bedre planlægning med hensyn til tørke og oversvømmelser, mv.

7.2.3 Økosystemer

Er ikke beskrevet specifikt.

7.2.4 Erhvervsmæssig primærproduktion

Landbruget er generelt meget sensitivt over for klimaforandringer, og effekterne af klimaændringer varierer meget i Canada på grund af den store geografiske spredning. Det er især de større udsving i klimaet og ekstreme vejrforhold, som forventes at være vanskelige at tilpasse sig. Dertil kommer andre beslægtede klimaeffekter som fx skadedyr, insekter og plantesygdomme, som endnu ikke er kortlagt i de canadiske klimaeffektberegninger.

Forlængelse af de frostfrie perioder forventes generelt at medføre forøget landbrugsproduktion som følge af en forkortet periode mellem såning og høst og reduktion af frostskader på afgrøderne. I de østlige prærieområder forventes øget kornproduktion med op til 66 % forøgelse, mens der i de vestlige prærieområder forventes en reduktion på op til 35 %.

Som klimatilpasningstiltag peges især på diversificering af afgrøder og besætninger for derigennem at reducere landbrugsproduktionens følsomhed over for klimaændringerne, samt ændringer i landbrugets metoder og fremgangsmåder i mere fleksible retninger, således at tilpasning til ændringer vil være nemmere at gennemføre. Desuden peges på muligheder mht. lokalisering af produktionen, udvikling af mere temperatur- og fugtighedstolerante afgrøder, kunstvanding, samt diversificering af landbrugets indkomster for at gøre de private økonomier mindre følsomme over for udsving i landbrugsproduktionen.

Fiskeri er en væsentlig kilde til fødevareproduktion, beskæftigelse og sport i Canada. Det kommercielle fiskeri foregår primært i de omgivende havområder. Effekten forventes at være forskellig alt efter det geografiske område, idet der i nogle områder forventes reducerede fiskerimuligheder, mens der i andre områder forventes forøgede muligheder på grund af øget artsrigdom og længere og varmere sommerperioder.

Der er tradition i fiskeriet for tilpasning til klimaforholdene, og klimatilpasningsstrategierne går derfor primært på at forstærke tilpasningsevnen ved fx øget overvågning, udsætning af mere robust fiskeyngel, mv.

Der forventes både positive og negative effekter for skovbruget, og effekterne vil konkret afhænge af, hvilket område der er tale om. Inden for de næste 50-100 år forventes flere tilfælde af naturligt forekommende forstyrrelser såsom insekter og skovbrande. Den geografiske udstrækning af de forskellige sorter vil ændre sig, idet trægrænserne forventes generelt at flytte ca. 3-500 km længere nordpå. Dette afhænger dog også af mange andre faktorer, f.eks. jordbundsforhold, fugtighed, konkurrerence arter, mv. Hvis klimaforandringerne sker hurtigere end migrationen mod nord, kan der opstå forbigående reduktioner i skovområderne. Der forventes markante forandringer langs skovgrænserne.

Af positive ændringer kan nævnes, at migration af tempereret nåleskov til områder der i dag ikke er skovdækket, herunder tundra, samt erstatning af nordlige skovområder med tempererede skovområder kan give øget vækst i træproduktionen.

Usikkerhed om de fremtidige klimaforandringer vanskeliggør valget af klimatilpasningsstrategier på skovområdet. Generelt peges på tilpasning af produktionen til mere robuste arter, ændrede produktionsmetoder samt forbedrede beskyttelsesforanstaltninger for brande og skadedyr.

7.2.5 Kystområder

Canada har sine største kystlinier mod Atlanterhavet, Stillehavet og det Arktiske Hav. I Canada forventes forhøjet middelvandstand i havene på i gennemsnit 0,20 m til 0,65 m i 2100, samt som følge heraf tilbagerykning af kystlinier i visse områder og forøget oversvømmelseshyppighed.

Som tilpasningsmuligheder har man identificeret fysiske beskyttelsestiltag som dæmninger, høfder, diger mv., kyststabilisering i form af klitter, etablering af marskområder, opfyldning af strandområder, mv., samt planlægningsregler der begrænser udvikling af byområder i kystområder.

Klimaforandringerne forventes at udvide sæsonen for udendørs fritids- og sportsaktiviteter og påvirke mulighederne for fritidsfiskeri, mv. Forhøjet vandstand kan påvirke strandforholdene og medføre forøgede vedligeholdelsesomkostninger og ændret lokalisering af fritidsaktiviteter. Endvidere kan sne- og skiforholdene blive påvirkede. Deltagere i sports- og fritidsaktiviteter kan til en vis grad forventes at tilpasse sig de ændrede muligheder. Der kan også være behov for at ændre udbuddet af disse muligheder.

Efterhånden som havisen forsvinder fra de arktiske kyster, bliver disse i stigende omfang udsat for bølgeerosion. På de arktiske kyster vil denne proces medføre behov for tilpasning af bebyggelse og infrastruktur, evt. flytning af mindre bysamfund længere ind i i landet (se også http://www.acia.uaf.edu/).

7.2.6 Industri, bebyggelser og samfund

Også med hensyn til infrastruktur og byområder varierer effekterne afhængigt af den geografiske placering. Infrastrukturplanlægning, vandforsyning og transport i byområder vil blive påvirket af klimaforandringer, men der tages p.t. som regel ikke højde for klimaforandringer i de lokale planlægning. Klimaændringerne kan desuden medføre alvorlige konsekvenser for Canada's oprindelige befolkning, der er tilpasset de nuværende klimaforhold.

Der peges blandt andet på mulighederne for at inddrage klimaforandringer i den fysiske planlægning og transportinfrastrukturen, samt at tilpasse byggeregler og designparametre for infrastruktur.

7.2.7 Sundhed

Klimaforandringerne kan medføre både direkte og indirekte påvirkninger af helbred og sundhed. De direkte effekter i Canada vurderes at omfatte flere dødsfald og øget sygelighed på grund af varme.

Indirekte sundhedseffekter omfatter forøgelse af insektbårne bakterielle og virale sygdomme som fx hjernebetændelse og malaria. Desuden kan luftforureningen forværres med deraf følgende problemer med åndedræts- og lungesygdomme. Endvidere kan der være tale om vandbårne sygdomme som fx coli, og problemer relateret til husdyrgødning.

Der er i Canada identificeret en række både institutionelle, teknologiske og adfærdsmæssige tiltag, fx information, luftforureningsvarsler, fødevarekontrol og tilbud om offentligt tilgængelige luftkonditionerede områder og drikkevand, samt identifikation af særligt udsatte grupper.

7.3 Procesmæssige forhold

7.3.1 Institutionelle forhold

Udviklingen af Canadas strategi for klimatilpasning tog sin begyndelse i 1995 med the National Action Program on Climate Change (NAPCC), der udover forskning i klimaændringer og begrænsning af emissioner af drivhusgasser også omfattede klimatilpasning. I 1998 blev dette fulgt op af den Canadiske regering med etablering af the National Climate Change Process (NCCP), der havde til formål at udbygge en bredt funderet klimastrategi for Canada. Der blev over en periode på to år gennemført en omfattende høring af 450 interessenter, NGO'er, borgere, forskere og regeringsrepræsentanter.

På baggrund heraf blev der i 2000 vedtaget en politisk bredt funderet klimastrategi, National Implementation Strategy on Climate Change (NIS), baseret på en faseopdelt og risk management tilgang til problemerne. Den omfattede desuden etablering af forskningsnetværk, forbedret forskningsklima, øget forskning og en prioriteret tilpasningsstrategi. Med udgangspunkt i NIS udarbejdes årligt såkaldte business plans for de kommende tre år, National Climate Change Business Plans. Der blev endvidere offentliggjort en klimahandlingsplan, "Action Plan 2000 on Climate Change (AP 2000).

Figur 7.1: Oversigt over udviklingen i Canadas klimaaktiviteter

Figur 7.1: Oversigt over udviklingen i Canadas klimaaktiviteter

Kilde: Canada´s Third National Report on Climate Change 2001.

Den første samlede canadiske vurdering af klimaforandringer og klimatilpasning blev udarbejdet i et samarbejde mellem eksperter fra den offentlige forvaltning, erhvervslivet, universiteter og NGO'er og offentliggjort i 1998. Denne blev fulgt op med en opdatering, "Climate Change Impacts and Adaptation: A Canadian Perspective" fra 2004, som er anvendt som baggrund i dette notat.

Canadas politisk-administrative system er opbygget som et føderalt system, hvor det politiske og juridiske ansvar er fordelt på en række forskellige niveauer og systemer. Det betyder, at beslutninger om klimastrategier og tilpasningsstrategier skal udformes i et tæt samarbejde mellem de forskellige administrative niveauer, dvs. føderalt, delstats-, regionalt og kommunalt niveau. De forskellige administrative niveauer har endvidere ansvaret for den konkrete gennemførelse af planerne. Da klimaet varierer voldsomt mellem forskellige geografiske områder, stiller dette yderligere krav til koordinering af indsatsen.

Første fase af NIS fokuserede primært på de mest omkostningseffektive tiltag,"no regrets", mens de efterfølgende faser går videre og omfatter blandt andet strategiske infrastrukturinvesteringer.

7.3.2 Særlige erfaringer opnået med klimatilpasning

I rapporten "Climate Change Impacts and Adaptation: A Canadian Perspective" (kilde 3) skelnes der med hensyn til tilpasningsstrategier mellem a) bære omkostningerne, b) forebygge tab, c) ændre aktiviteten d) ændre lokaliseringen af aktiviteten og e) forøge tilpasningskapaciteten:

Tabel 7.1: Tilpasningsstrategier

Tabel 7.1: Tilpasningsstrategier

Kilde: Climate Change Impacts and Adaptation: A Canadian Perspective. Government of Canada, 2004.

Den mest omkostningseffektive strategi vil ifølge rapporten hovedsagelig bestå i en forebyggende indsats og i øvrigt oftest indebære et samarbejde mellem flere aktører.

7.3.3 Indsigter med samfundsøkonomiske overvejelser, omkostninger

Den Canadiske regering har i "Climate Change Impacts and Adaptation: A Canadian Perspective" præsenteret en velgennemarbejdet terminologi og metode for klimatilpasningsanalyser. Der opstilles klare definitioner og afgrænsninger af begreber og analyserammer baseret på internationale resultater, både med hensyn til fysiske effekter og mulige tiltag og med hensyn til samfundsøkonomiske beregninger af klimaeffekter og tilpasningsstrategier.

Der skelnes f.eks. mellem:

• Sårbarhed (vulnerability): "The degree to which a system is susceptible to, or unable to cope with, adverse effects of climate change, including climate variability and extremes (IPCC definition). Vulnerability is a function of the character, magnitude and rate of climate variation to which a system is exposed, its sensitivity, and its adaptive capacity.

• Følsomhed (sensitivity): "The degree to which a system is affected, either adversely or beneficially, by climate-related stimuli. The effect may be direct (e.g., a change in crop yield in response to a change in the mean, range or variability of temperature) or indirect (e.g., damages caused by an increase in the frequency of coastal flooding due to sea-level rise).”

• Tilpasningskapacitet (adaptive capacity): “The ability of a system to adjust to climate change (including climate variability and extremes) to moderate potential damages, to take advantage of opportunities, or to cope with the consequences.”

Der beskrives endvidere en procedure i 5 trin for vurderingen af behovet for klimatilpasningstiltag, hvor der tages udgangspunkt i en sårbarhedstilgang og vurdering af systemets tilpasningsevne under de nuværende forhold og omfatter involvering af interessenter og anvendelse af scenarier^[7].

Vulnerability Approach

Kilde: Climate Change Impacts and Adaptation: A Canadian Perspective. Government of Canada, 2004.

Der arbejdes med begreber som "coping range" og "critical thresholds", dvs. givne systemers tilpasningsevne og kritiske grænseværdier. Vurderinger af tilpasningsevne vurderes ud fra økonomiske ressourcer, teknologiske muligheder, information og uddannelse, infrastruktur, institutionelle forhold og fordelingsaspekter.

Da klimatilpasningstiltag ofte skal foretages på lokalt niveau, er der endvidere lagt vægt på barrierer for lokalt engagement i klimatilpasningsarbejdet, herunder primært manglende viden.

Med hensyn til samfundsøkonomiske vurderinger baseres tilgangen på de etablerede metoder, blandt andet med hensyn til værdisættelse af ikke-markedsbaserede goder. Der er gennemført et antal konkrete studier, der inddrager de økonomiske aspekter af klimaeffekter og -tilpasning i sektorer som landbrug, skovbrug, fiskeri, transport og sundhed. Der nævnes en række eksempler på samfundsøkonomiske vurderinger. Eksempelvis er de årlige samfundsøkonomiske fordele for den canadiske landbrugssektor som følge af klimaforandringer vurderet til mellem USD 20-50 mia., mens de årlige omkostninger for USA af forøgelser af vandstanden i havene (33-67 cm) er vurderet til ca. USD 900 - 3.000 mia. Der er endvidere eksempler på vurderinger af effekter for infrastrukturomkostninger, f.eks. er omkostningerne til canadisk vejinfrastruktur som følge af en 5 % stigning i gennemsnitstemperaturen samt en 10 % stigning i nedbør over det næste århundrede vurderet til CAD 85.000 per km. (2001-priser).

Samtidig identificeres en række områder, hvor der er brug for at gøre yderligere fremskridt ift. værdisætning og økonomiske analyser:

• Bedre forståelse og kvantificering af samspillet mellem sektorer og regioner

• Bedre værdisætning af tab af ikke-markedsomsatte goder

• Indarbejdelse af sårbarhed og tilpasningsprocessen i de økonomiske modeller.

• Vurdering af den rolle, tilpasningskapaciteten spiller for omkostningernes størrelse.

Budgetmæssigt blev der i forbindelse med Action Plan 2000 afsat et budget på CAD 500 mio. over fem år, der primært allokeres til emissionsbegrænsning, men også omfatter klimatilpasning. På budgettet for 2003 blev der afsat et beløb til initiativer til opfølgning på den canadiske "Climate Change Plan", men specifikke ressourcer afsat til klimatilpasning fremgår ikke.

The Climate Change Action Fund (CCAF) har fra 1998 til 2004 haft et årligt budget på CAD 50 mio. rettet mod forskning og tiltag inden for klimaforandringer, herunder klimatilpasning. En betingelse for bevilling fra fonden er, at der skal 50 % finansiering fra andre kilder, hvilket vurderes at have medført øget produktivitet og opbygning af forskningskapacitet.

7.3.4 Information, erfaringsdeling, forskning og formidling

Såvel de føderale, provins, regionale og kommunale myndigheder, samt miljø-organisationer, uddannelsesinstitutioner samt private virksomheder spiller en væsentligt rolle i Canada med hensyn til formidling af viden om klimaproblematikken, og den canadiske regering har udviklet en strategi for uddannelse, træning og offentlighedens inddragelse, "Reaching out to Canadians on Climate Change: A Public Education and Outreach Strategy".

Den canadiske regering har endvidere etableret et specifikt program for at øge opmærksomhed og forståelse "Enhancing Awareness and Understanding (EAU)" med fokus på:

• at opbygge offentlighedens opmærksomhed på og forståelse for klimaændringer, herunder bl.a. klimatilpasning

• at søge tilslutning til de nødvendige politiske tiltag affødt af den nationale implementeringsstrategi (NIS)

• at støtte personers og virksomheders individuelle medvirken til at reducere CO₂-emissioner.

Implementeringen af EAU sker primært gennem et nationalt netværk af regionale centre, som samler og koordinerer personers og virksomheders aktiviteter og uddannelse. En national rådgivningsgruppe overvåger udviklingen, udarbejder "toolkits" og sikrer samarbejde på tværs.

Under CCAF blev der i perioden 1998-2001 gennemført 76 projekter, workshops, mv. med fokus på bl.a. landbrug, skovbrug, sundhed, fiskeri, vandforsyning, kystsikring, økosystemer, infrastruktur, fritid og turisme, lokalområder, samt tværgående emner.

Canada har endvidere etableret "The Canadian Foundation for Climate and Atmospheric Sciences" med special fokus på viden om klimavidenskab, effekter sårbarhed og klimatilpasning.

7.3.5 Lovgivningstiltag, standarder, investeringer

Tiltag med hensyn til klimatilpasningsstrategier og initiativer inden for de enkelte substansområder er beskrevet ovenfor. Det fremgår ikke klart af de her anvendte kilder, i hvilket omfang der er tale om konkrete tiltag og eventuel lovgivning.

Som led i forlængelsen af CCAF erkendte man, at konkrete beslutninger om tiltag inden for klimatilpasning ofte vil blive foretaget på lokalt niveau. Lokalt baseret forskning og vidensdeling vil derfor blive prioriteret ved tildeling af midler fra fonden.

7.3.6 Status over tilpasningsstrategiprocessen

Den overordnede klimatilpasningstrategi for Canada synes fortsat at basere sig på den nationale plan, NIS fra 2000, med tilhørende Handlings- og Forretningsplan. I forbindelse med Canadas Third UNFCCC Report (kilde 1) fremgik det, at Canada var i gang med at udvikle de politiske rammer for arbejdet med klimatilpasning. Med "Climate Change Impacts and Adaptation: A Canadian Perspective" fra 2004 blev der i forlængelse heraf foretaget en opdatering og fornyet gennemgang af effekter og tilpasningsmuligheder, som vil danne grundlag for den næste samlede vurdering af klimaforandringernes effekter og klimatilpasning. Denne vil fokusere på Canadas sårbarhed over for klimaændringer.

7.3.7 Andre bemærkninger

Canadas økonomiske struktur, naturressourcer og handelsmønstre har stor betydning for udviklingen af Canadas klimapolitik, herunder klimatilpasningsstrategi. Dette skyldes, at Canadas økonomi i høj grad stadig er baseret på primær produktion og vandkraft, hvilket medfører, at Canada meget direkte er afhængig af udviklingen i klimaforholdene.

7.4 Konklusion

7.4.1 Naturgrundlag

Canadas naturgrundlag er for en overordnet betragtning uhyre forskelligt fra det danske på grund af de meget store variationer i landskabet fra arktiske områder mod nord og tempererede kystområder mod syd. Endvidere har Canada modsat Danmark en meget lav befolkningstæthed.

7.4.2 Klimatiske forhold

På grund af forskellene i naturgrundlag og geografisk udstrækning er en række klimatiske ændringer i Canada ikke relevante for Danmark, men på visse områder er de klimatiske forhold og forventede ændringer sammenlignelige. Det gælder således havspejlsstigninger, lavere liggende kystområder og erosioner heraf, specielt ved Atlanterhavskysten og forventningerne om et varmere og tørrere klima.

7.4.3 Problemets relevans

Danmark skønnes med fordel at kunne udnytte de canadiske erfaringer med hensyn til problemer med vandstandsstigninger, kysterosioner og konsekvenser af et varmere og tørrere klima.

7.4.4 Institutionel relevans

Canada står således med sin store geografiske udstrækning og komplekse organisatoriske opbygning over for institutionelle klimatilpasningsproblemstillinger som er væsentligt forskellige fra Danmark. Imidlertid har Canada meget omfattende erfaringer med borgerinddragelse og interessentanalyser, som Danmark vurderes at kunne drage fordel af at trække på.

Mest bemærkelsesværdigt er, at Canada har et meget velunderbygget og klart formuleret begrebsapparat og en analytisk tilgang, som det kan anbefales at vurdere nærmere med henblik på at opbygge lignende redskaber til gennemførelse af en dansk klimatilpasningsstrategi.

7.5 Kilder

1 Government of Canada (2001): 2001. Canada´s Third National Report on Climate Change 2001.
http://unfccc.int/resource/docs/natc/cannce3.pdf

2 United Nations Framework Convention on Climate Change, UNFCCC(2003): Canada. Report on the in-depth review of the third national communication of Canada. 1 December 2003.
http://unfccc.int/resource/docs/idr/can01.pdf

3 Government of Canada (2004): Climate Change Impacts and Adaptation: A Canadian Perspective, 2004 (http://adaptation.nrcan.gc.ca/perspective_e.asp)

4 UNFCCC Country Profile: Canada http://unfccc.int/parties_and_observers/parties/
annex_i/country_profiles/items/3370.php

7.6 Kontakt

UNFCCC focal points:

Mr. Richard BALLHORN;

Director General, International Environment Affairs Bureau;

Dep. of Foreign Affairs and International Trade;

111 Sussex Drive,

KIA OG2 Ottawa,

Ontario, Canada
Tel.: (1-613) 992-6026, Fax: (1-613) 944-0432

E-mail: richard.ballhorn@dfait-maeci.gc.ca

Ms. Sushma GERA ;

Acting Director, Climate Change and Energy Division;

Dep. of Foreign Affairs and International Trade;

111, Sussex Drive,

KIA OG2 Ottawa,

Ontario, Canada
Tel.: (1-613) 944-0051, Fax: (1-613) 944-0064
E-mail: sushma.gera@dfait-maeci.gc.ca

Fodnoter

^[7] Scenarier må ikke forveksles disse med prognoser, som indebærer en stillingtagen til et forventet udvikling, mens scenarier beskriver forskellige mulige udviklingsforløb.