Undersøgelse af udenlandske erfaringer med klimatilpasning - Bilagsrapport 8 Finland
8.1 IndledningI forbindelse med behandling af den finske nationale klima- og energistrategi i 2001 vedtog Parlamentet, at der skulle gennemføres et særskilt klimatilpasningsprogram. Finlands arbejde med den nationale klimatilpasningsstrategi startede i slutningen af 2003. Arbejdet koordineredes af Landbrugs- og Fiskeriministeriet i samarbejde med Trafik- og Kommunikationsministeriet, Handels- og Industriministeriet, Social- og Sundhedsministeriet, Miljøministeriet, Udenrigsministeriet, Finlands Meteorologiske Institut og det finske Miljøinstitut (SYKE). Hvert ministerium var ansvarligt for at vurdere klimaeffekter og identificere tilpasningstiltag samt at indarbejde kommentarer fra interessenter. Der er i 2005 udarbejdet en decideret klimatilpasningsstrategi, som endnu kun foreligger på finsk, "Finland's National Strategy for Adaption to Climate Change". Strategien bygger på tidligere gennemførte undersøgelser. Parlamentet har besluttet, at der skal gennemføres yderligere forskning i klimaeffekter og klimatilpasning. Klimatilpasningsstrategien er et selvstændigt dokument, men hovedlinierne forventes at indgå i den samlede finske nationale klima- og energistrategi, som skal opdateres i løbet af 2005. Strategiarbejdet koordineres nu af Landbrugs- og Skovbrugsministeriet i samarbejde med Finansministeriet, Transport- og Kommunikationsministeriet, Handels- og Industriministriet og Miljøministeriet. Et igangværende projekt om klimatilpasning, Finadapt, "Assessing the Adaptive Capacity of the Finnish Environment and Society under a Changing Climate", forventes at indgå i det videre arbejde[8]. Forskningsarbejde inden for klimatilpasning er endvidere foretaget inden for rammerne af det såkaldte FINSKEN projekt, under FIGARE programmet (Finnish Global Change Research Programme). Finland har en lang kystlinie med mange øer og er EU's 5. største land. Det meste af landet er blødt kuperet højslette på grundfjeld. Finlands nordlige beliggenhed betyder, at landet har et relativt koldt klima, der er karakteriseret af både fastlandsklima og kystklima. Finland grænser op til Sverige, Norge og Rusland, og 76 % af landet er dækket af skov, og kun 9 % er landbrugsland. Der er over 190.000 søer og omtrent lige så mange øer. Den årlige middeltemperatur er 5,5 grader i det sydvestlige Finland, mens den nær polargrænsen ligger omkring 0 grader. Omkring halvdelen af dem årlige nedbør (ca. 600 mm) falder som sne i de nordlige egne, og omkring 30 % i de sydlige egne. Søerne fryser til om vinteren, stærkest i de nordlige egne. Den Botniske bugt fryser til i kolde år. Finland baserer sin klimatilpasningsindsats på tre IPCC SRES scenarier (A1T, B1 og A2). Disse er blevet modificeret, så de afspejler scenarier for fremtidige samfundsøkonomiske forhold i landet. De årlige gennemsnitstemperaturer forventes i Finland at stige med omkring 2 grader frem til år 2050, og nedbøren forventes at stige med 5-15 %, idet de største effekter forventes at optræde om vinteren. Frem til 2080 forventes gennemsnitstemperaturen at stige med 4-6 grader og nedbøren med 15-25 %. Der forventes mere ekstremt vejr i form af storme, tørke og kraftig nedbør. De hidtidige analyser har især været fokuseret på skovdrift, men de igangværende analyser er bredere anlagt. Udover skovdrift er Finlands økonomi i høj grad baseret på højteknologi og derfor til en vis grad uafhængigt af klimaændringer, og fx anvendes de mange søer ikke væsentligt til produktion. 8.2 Substansmæssige forholdI den finske klimatilpasningsstrategi beskrives effekterne af klimaændringer i en række sektorer. I strategien beskrives den nuværende følsomhed over for klimatiske ændringer og initiativer, samt tiltag til at forøge kapaciteten og tilpasningsevnen. Der sigtes på både at imødegå negative konsekvenser og at udnytte fordelene knyttet til ændrede klimaforhold. I den seneste samlede undersøgelse om klimatilpasning er identificeret en lang række klimaeffekter for det 21. århundrede og mulige tilpasningsforanstaltninger for forskellige sektorer og områder. De fleste effekter og tiltag er baseret på forskellige finske studier, men nogle er baseret på udenlandske undersøgelser. Forfatterne peger på, at listen ikke er komplet, og at der i de fleste tilfælde ikke er foretaget egentlige undersøgelser af tiltagenes samfundsmæssige fordelagtighed. Et samlet overblik er givet i bilag A. Nedenfor er beskrevet de effekter og tiltag, som undersøgelsen selv fremhæver som de væsentligste. 8.2.1 FerskvandsressourcerKortere vintre med mindre sne og større variation i nedbør er de væsentligste effekter af betydning for ferskvandsressourcerne. Der vil muligvis komme en mindre positiv effekt for vandkraft, men den større variation i nedbør kan kræve større dæmninger for at modstå oversvømmelser. Til gengæld forventes en reduceret oversvømningsrisiko forårsaget af smeltning af sne. Der forventes øget afstrømning om vinteren og reduceret afstrømning i forår og sommer. Søernes temperatur vil stige og medføre flere levesteder for fiskearter tilpasset varmere vand på bekostning af fiskearter tilpassset koldere temperaturer. Tilpasningstiltag omfatter revision af vejledninger for oplagring af vand til regulering af søernes vandstand, øgning af dimensionerne for flodmundinger, samt ændringer i driftsreglerne for opsamlingsbassiner for vand. 8.2.2 ØkosystemerKlimaændringerne kan medføre ændringer i skovenes økosystemer og artsvariationen samt tab af habitater, fx vådområder og tundra. Der peges som tiltag på at forbedre økosystemernes robusthed, forøget indsats for at opretholde truede habitater, etablering af reservater og bufferområder ved vådområder. 8.2.3 Erhvervsmæssig primærproduktionFor landbrug er klimaet i dag en væsentlig begrænsende faktor. Klimaændringerne forventes at medføre forlængelse af vækstsæsonen og at afgrødezonerne flytter nordpå med 120-150 km/°C, hvilket vil medføre forbedret landbrugsproduktion. Hvedehøsten forventes således at stige og blive mere stabil. Udbyttet af kartoffelproduktion forventes øget især i det centrale og nordlige Finland. Endvidere vil udbredelsen af forskellige typer af skadedyr rykke grænserne mod nord. Som tiltag peges på ændringer i planteavlen, ændringer i typer og variationen af afgrøder, ændrede dyrkningsprincipper, forlængelse af græsningsperioder og mere fleksibel arealanvendelse. Skovbruget har meget stor betydning for den finske økonomi og er meget klimafølsom. Imidlertid menes de vigtigste træarter - fyr, gran og birk - at være særdeles tilpasningsdygtige. Det varmere klima vil overordnet set medføre forøget udbredelse af nåletræer i de nordlige tundraområder og tilsvarende forøget udbredelse af løvtræer i de nuværende nåletræsområder. Der ses allerede forøget produktivitet af skovdriften, og den forventes at stige med 70 % frem mod år 2080. Som tiltag peges på ændrede skovdyrkningsprincipper, som fx naturlig skovrejsning, udtynding, planlægning af fældningsperioder og forkortede omdriftsperioder. For fiskeriet forventes varmtvandsarter som fx aborre og gedder, at erstatte koldtvandsarter som fx laks og ørred. Øget ferskvandsafstrømning kan forårsage yderligere reduktioner i havfiskebestandene. Som tiltag peges på ændringer i fiskemetoder og udvikling af samarbejde. 8.2.4 KystområderStigende havvandstand forventes imødegået af den allerede igangværende, naturlige stigning af kystområderne i Finland. Mindre is i den Botniske Bugt vil lette transport til søs om vinteren 8.2.5 Industri, bebyggelser og samfundPå transportområdet kan de ændrede klimabetingelser medføre et øget behov for saltning på vejene, mens der omvendt forventes reducerede driftsomkostninger i forbindelse med havne og havnebyer som følge af mindre is på havet. Som tilpasning peges på ændrede vinterdriftsrutiner for vejinfrastrukturen og forbedret køretøjsteknologi. Med hensyn til turisme og rekreation forventes mindre sikkerhed for sne og dermed usikkerhed omkring vintersportsaktiviteter, men på den anden side kan der forventes flere sommerturister ved strandene ved Østersøen. Til imødegåelse peges på brug af kunstig sne og investeringer i alternative ferietilbud. På sundhedsområdet forudses forlænget smitteperiode for borrelia og hjernebetændelse/TBE, samt øget risiko for udsættelse for UV-stråling. Herimod foreslås øget information, forbedrede måle- og overvågningssystemer, reducerer dyrepopulationer der indebærer risiko for smitte og tilpasninger af boliger og bygninger. 8.3 Procesmæssige forhold8.3.1 Institutionelle forholdDer er som nævnt i 2005 udarbejdet en finsk klimatilpasningsstrategi. Den nationale klimastrategi fra 2001 fokuserede alene på reduktion af drivhusgasemissioner, men det blev samtidig besluttet, at der også var behov for en klimatilpasningsstrategi, og begge elementer indgår nu i den finske klimastrategi. Processen med at udvikle klimatilpasningsstrategien indeholdt fire elementer: • Etablering af en interministeriel task force • Samarbejde med eksperter og forskere (fx Finadapt projektet) og væsentlige interessenter • Offentlige høringer og kommentarer til forslag • Fremdriftsrapporter til en tværministeriel gruppe. De væsentligste resultater har været: • En omfattende rapport baseret på den foreliggende viden om: • Identifikation af nøgleparametre som skal indgå i den samlede finske klimastrategi • Understøttelse af andre informationsbehov, fx Fourth National Communication to UNFCCC Arbejdet med klimatilpasning tager udgangspunkt i samspillet mellem emissionsbegrænsning (mitigation) og tilpasning, illustreret i nedenstående figur: Figur 8.1: Rammerne for den finske beslutningsproces mht klima Kilde: Finland Ministry of Agriculture and Forestry Som led i arbejdet med tilpasningsstrategien har Finland inden for rammerne af klimaforskningsprogrammet FINSKEN udarbejdet tre såkaldt socio-økonomiske scenarier. Disse er konsistente med og i store træk sammenlignelige med IPCC scenarierne A1T, A2 og B1, men er tilpassede finske forhold, herunder med hensyn til strukturel udvikling, befolkning, produktivitet og beskæftigelse. Alle scenarier viser stigninger i temperatur (1,8 - 5,2o C) og nedbør (1-28 %) i 2050 sammenlignet med 1961-1990, og yderligere stigninger frem mod 2080. Klimaforandringerne er større og statistisk mere signifikante om vinteren sammenlignet med sommer. Der ses på udviklingen i naturlige systemer med hensyn til jord, vand, luft, planter og dyr. Desuden beskrives effekterne af klimaændringer inden for landbrug og fødevareproduktion, skovbrug, fiskeri, rensdyr- og vildtproduktion, vandressourcer, biodiversitet, industri, energi, trafik, arealanvendelse og bebyggelse, byggeri, sundhed, turisme og rekreation, samt forsikring. 8.3.2 Særlige erfaringer opnået med klimatilpasningI den finske klimatilpasningsstrategi baseres klimatilpasningen primært på tre områder: • Identifikation af initiativer og tiltag inden for de enkelte sektorer • Klimaforandringer uden for Finland (transboundary) • Tværgående emner Sidstnævnte omfatter den offentlige sektors tilpasningsevne, herunder risikovurderinger, miljøvurderinger, samt observations- og advarselssystemer, forskning og endelig kommunikation, informationsdeling og uddannelse. Der arbejdes med tre tidshorisonter: • Kort sigt: 2005-2010 (immediate) • Mellemlangt sigt: 2010-2030 (initial short-term) • Langt sigt: 2030-2080 (indicative medium and long term) Det vurderes i strategien, at klimaeffekterne fortsat er usikre og forskellige for de forskellige sektorer, men at dele af de identificerede tiltag med fordel kan igangsættes allerede nu, fx en bedre tilpasning til allerede forekommende vejrforandringer (win-win aktiviteter). Der er desuden behov for at tage højde for de mulige klimaændringer i forbindelse med sektorplanlægningen og langsigtede investeringer. Der skal igangsættes yderligere forskning, og strategien skal revideres inden for 6-8 år. 8.3.3 Indsigter med samfundsøkonomiske overvejelser, omkostningerDer peges i kilde 6 på, at der er en række analyseredskaber til rådighed for at vurdere effekter og sammenligne alternative klimatilpasningstiltag, men at der i praksis kun er foretaget meget få analyser heraf. Samfundsøkonomiske vurderinger vanskeliggøres af de markante usikkerheder på effekter af både klimaændringerne og af tiltagene. Der peges på, at der er behov for forskning inden for dette område. 8.3.4 Information, erfaringsdeling, forskning og formidlingKlimatilpasningsarbejdet foregår i et tæt samspil med forskere og interessenter og materiale om klimatilpasning er i vidt omfang tilgængeligt på internettet, og klimatilpasningsstrategien drøftes i parlamentet. Der blev i 2002 som led i klimastrategien oprettet et særligt program vedrørende kommunikation af viden om klimaændringer, "The Climate Change Communications Programme", som formidler viden om klimaændringer og klimaforskning. Der er under programmet blandt andet gennemført en undersøgelse af finnernes holdninger til og viden om klimaændringer. Fase 1 af det tidligere nævnte Finadapt-projekt blev gennemført i 2003 med en bevilling på 30.000 Euro fra en miljøfond, der koordineres af Miljøministeriet. Fase 2 af Finadapt, der gennemføres i 2004-2005, finansieres med 300.000 Euro fra miljøfonden, hvortil kommer 650.000 Euro fra andre instanser. Projektet har 14 underprojekter, hvor forskere fra forskellige områder deltager. I FINSKEN-projektet undersøges nuværende viden om klimaeffekter, forventninger til fremtidige klimaændringer, sårbarhed og tilpasningsmuligheder. FINSKEN projektet blev gennemført i 1999-2002 og blev finansieret af Academy of Finland (67 %) og the Ministry of Transport and Communication (33 %). 8.3.5 Lovgivningstiltag, standarder, investeringerIngen oplysninger. 8.3.6 Status over tilpasningsstrategiprocessenKlimatilpasningsstrategien forventes at indgå i den samlede finske nationale klima- og energistrategi, som skal opdateres i løbet af 2005. Parlamentet har besluttet, at der skal gennemføres yderligere forskning i klimaeffekter og klimatilpasning. Dette forventes at bygge videre på forskningsprojektet Finadapt[9]. 8.4 Konklusion8.4.1 NaturgrundlagFinlands naturgrundlag er med sit koldere klima, klippegrund, de mange søer og det kombinerede kyst- og fastlandsklima noget forskelligt fra det danske. Finland har en lang kystlinie, men der forventes ikke væsentlige problemer i den forbindelse, da landet i forvejen hæver sig. 8.4.2 Klimatiske forholdDer forventes i Finland ligesom i Danmark temperaturstigning og forøget nedbør, især om vinteren, samt mere ekstremt vejr. 8.4.3 Problemets relevansDe væsentligste udfordringer for Finlands klimatilpasning er omlægninger af landbrug og skovdrift, samt til en vis grad økosystemer og oversvømmelser. Det skønnes i mindre grad at være de konkrete ændrede klimatiske forhold og sektormæssige behov, der vil være relevante for en dansk sammenhæng, og i højere grad de anvendte metoder til indhentning af viden og implementering af ændrede metoder. 8.4.4 Institutionel relevansFinland har et meget omfattende klimatilpasningsarbejde i gang med udarbejdelse af en konkret strategi. Ifølge en EU-undersøgelse er Finland det eneste land i EU, der har udarbejdet en klimatilpasningsstrategi. Der gennemføres en systematisk og målrettet forskning med henblik på at undersøge og løse problemerne, og der er etableret faste rammer for det interministerielle arbejde. Også med hensyn til scenarier og fortolkningen af disse er Finland langt fremme. Ligesom for de fleste andre lande foreligger de fleste konkrete foranstaltninger og tiltag dog endnu kun som forslag og ideer. 8.5 Kilder1 Ministry of the Environment (2001): 2001. Fnland´s Third National Communication under the United Nations Framework Convention on climate Change. 2001. 2 United Nations Framework Convention on Climate Change, UNFCCC(2003): Finland. Report on the in-depth review of the third national communication of Finland. May 2003. 3 UNFCCC Country Profile: finland http://unfccc.int/parties_ 4 Finnish Environment Institute (SYKE), Finnish Ministry of the Environment (SYKE 2005): Assessing the adaptive capacity of the Finnish environment and society under a changing climate (FINADAPT). 18. May 2005 (updated). http://www.environment.fi/syke/finadapt (Ifølge Stefan Fronzek, mail 24/5.2005: Research project to prepare a scoping report on vulnerability and adaptive capacity under a changing climate in Finland, ongoing, reports and policy summaries planned to be published late 2005/early 2006.) 5 Finnish Environment Institute (SYKE), Finnish Ministry of the Environment (SYKE 3/2005): FINADAPT Scenarios. http://www.environment.fi/default.asp?contentid=122892&lan=en 6 Timothy R. Carter and Susanna Kankaanpää (2004): SY640. A Preliminary Examination of Adaption to Climate Change in Finland. The Finnish Environment 640, Finnish Environment Institute. 2004. 7 Finland Ministry of Agriculture and Forestry: Finland's National strategy for Adaptation to Climate Change (Overhead presentation 15.12.2004) http://www.mmm.fi/sopeutumisstrategia/ 8 Finland Ministry of Agriculture and Forestry: Finland's National Strategy for Adaptation to Climate Change. Documentation page. (Abstract). http://www.mmm.fi/sopeutumisstrategia/Documentationpage.pdf 9 FINSKEN scenarier: http://www.finessi.info/finsken/ 10 The scenarios are described in a draft document, which is subject to further updating and revision. 11 Ministry of the Environment: Climate change. http://www.environment.fi->state of the environment -> climate change 12 The Climate Change Communications Programme www.ilmastonmuutos.info 8.6 KontaktKontaktperson for den finske klimatilpasningsstrategi er: Heikki Granholm GOVERNMENT, Finland Telephone, exchange: +358-9-160 01 Fax, Registry: +358-9-160 54202 E-mail, Registry:kirjaamo@mmm.fi Homepage: www.mmm.fi Kontaktpersoner for Finsken er: Tim Carter og Stefan Fronzek FINSKEN: http://www.finessi.info/finsken Kontaktperson for indberetninger til UNFCCC er: UNFCCC focal point: Ms. Outi BERGHÄLL, Director, International Climate Project, Ministry of the Environment; P.O. Box 35, FIN-00023 Government, Tel.: (358-9) 1603-9313, Fax: (358-9) 1603-9439; E-mail: outi.berghall@ymparisto.fi Bilag A. Klimatilpasning Finland: Se de følgende sider. Kilde: Timothy R. Carter og Susanna Kankaanpää: SY640. A Preliminary Examination of Adaption to Climate Change in Finland. The Finnish Environment 640, Finnish Environment Institute. 2004. (Appendix 1, s. 60-62.) Fodnoter[8] Telefoninterview Stefan Fronzek, maj 2005 [9] Telefoninterview Stefan Fronzek, maj 2005.
|