| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af udenlandske erfaringer med klimatilpasning - Bilagsrapport

9 UNFCCC og IPCC

Dette notat er en del af afrapporteringen af erfaringerne med klimatilpasning i internationale organisationer.

Der er udarbejdet tre notater om internationale erfaringer på overnationalt niveau:

•  UNFCCC/IPCC

•  EU/EEA

•  Andre internationale organisationer

Hvert notat har til hensigt at præsentere en kort oversigt over:

•  Organisationernes mandat og rolle i klimatilpasningssammenhæng.

•  De vigtigste initiativer og aktiviteter i relation til klimatilpasning.

En del af det arbejde, der foregår i de behandlede internationale fora vil bestå i indsamling, og analyse af nationale aktiviteter og erfaringer. Disse nationale erfaringer er ikke behandlet i dette notat, men dækkes i gennemgangen af de udvalgte enkeltlande.

9.1 UNFCCC

9.1.1 Institutionens rolle og mandat i tilpasningssammenhæng

9.1.1.1 Klimakonventionen

UNFCCC beskriver landenes forpligtelser ift. tilpasning i flere af sine artikler:

Artikel 2

Konventionens langsigtede formål [ultimate objective] er "stabilisering af koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, der forebygger farlig menneskeskabt påvirkning af klimasystemet". Dette niveau skal nås "inden for en tidsramme, der er tilstrækkelig til at give økosystemer mulighed for at tilpasse sig naturligt til klimaændringer, til at sikre at fødevareproduktion ikke trues og til at muliggøre økonomisk udvikling på en bæredygtig måde".

Artikel 4.1(b)

Forpligter bl.a. alle konventionens Parter til at formulere, implementere, offentliggøre og løbende opdatere nationale og eventuelt regionale programmer med virkemidler, der kan sikre tilpasning til klimaændringer i tilstrækkeligt omfang.

Artikel 4.1(e)

Forpligter alle Parter til at samarbejde om at forberede sig på tilpasning til effekterne af klimaændringer; udvikle integrerede planer for kystzoneforvaltning, vandressourcer, landbrug, samt beskyttelse af områder udsat for tørke, ørkendannelse og oversvømmelser, især i Afrika.

Artikel 4.1(f)

Forpligter alle Parter til at tage hensyn til klimaændringer i sociale, økonomisk og miljø-politikker og initiativer samt til at anvende nationalt definerede "passende metoder" til at minimere negative effekter på økonomien, offentlig sundhed og miljøet af tiltag, der tages med henblik på at begrænse eller tilpasse sig til klimaændringer.

Artikel 4.3

Forpligter alle I-lande til at bidrage til finansiering af Artikel 4.1, der indbefatter tilpasning.

Artikel 4.4

Forpligter de I-lande til at hjælpe de særligt sårbare U-lande med at dække omkostningerne ved klimatilpasning.

Artikel 4.5

Handler om overførsel mv. af miljøteknologi, der også kan omfatte klimatilpasningsteknologier.

Artikel 4.7

Artiklen er vigtig, da den gør U-landenes gennemførelse afhængig af, at I-landenes lever op til deres finansielle forpligtelser.

Artikel 4.8

Artiklen omhandler negative effekter og "response measures". Artiklen opfordrer landene til at overveje finansiering, forsikring og teknologioverførsel, der kan imødekomme U-landenes særlige behov og interesser.

9.1.2 Kyoto-protokollen

9.1.2.1 Artikel 2.3

Opfordrer Annex 1-landene til, idet de gennemfører politikker og virkemidler for at overholde reduktionsforpligtelserne, samtidig at minimere negative effekter af disse, herunder de negative effekter af klimaændringer.

9.1.3 Tilpasning i forhandlingerne under UNFCCC og KP

Under de jævnlige møder i konventionsregi, beskæftiger begge konventionens arbejdsgrupper SBSTA (Subsidiary Body for Scientific and Technological Advice) og SBI (Subsidiary Body for Implementation) sig specifikt med klimatilpasning under flere dagsordenspunkter. Klimatilpasning forventes også at komme til at spille en betydelig rolle under Kyoto Protokollen, bl.a. i forbindelse med finansieringsbidraget fra CDM og den hertil knyttede GEF-administrerede Adaptation Fund (omtalt nedenfor).

9.2 Tilpasningsinitiativer under UNFCCC/KP

9.2.1 SBSTA og Klimasekretariatet

I forlængelse af IPCCs Third Assessment Report arbejder SBSTA løbende med tilpasning under overskriften "Videnskabelige, tekniske, og socioøkonomiske aspekter af effekter af, sårbarhed over for og tilpasning til klimaændringer". Arbejdet fokuserer på udveksling af erfaringer og synspunkter mellem Parterne.

I forlængelse af arbejdet har Klimasekretariatet udarbejdet baggrundspapiret "Application of methods and tools to assess impacts and adaptation and developing adaptation responses". Papiret beskæftiger sig særligt med regionale klimamodeller samt de metoder og modeller, der benyttes i ekspertsammenhæng.

9.2.1.1 Litteratursamling om tilpasning og bæredygtig udvikling

Klimasekretariatet har endvidere udarbejdet en samling af litteratur, der relaterer sig til koblingen mellem tilpasning og bæredygtig udvikling og som findes på sekretariatets hjemmeside (se link i litteraturoversigt).

9.2.1.2 Kompendium af metoder og redskaber

Klimasekretariatet har endvidere i 2004 udgivet en opdateret udgave af et kompendium af metoder og redskaber til at evaluere effekter af og sårbarhed over for klimaændringer "Compendium of Methods and Tools to evaluate
Impacts of and Vulnerability and Adaptation to Climate Change".

Formålet med kompendiet er at informere Parter og andre om anvendelige metoder og redskaber. Hensigten er at hjælpe brugerne til at vælge den mest hensigtsmæssige metode til vurdering af effekter og sårbarhed og til planlægning af tilpasningsaktiviteter. Mere end 90 metoder er indsamlet fra en række kilder, inkl. UNEP, US Country Study Programme, FN-projekter, akademiske institutioner, NGOer m. fl.

Kompendiet er et "levende" dokument, der vil blive opdateret løbende. Det indeholder bl.a.:

•  Tværgående og multisektor tilgange, herunder:

•  Anvendelse af scenariedata i vurderinger af effekter og tilpasning

•  Beslutningsværktøjer

•  Stakeholder metoder

•  Desuden sektorspecifikke værktøjer inden for:

•  Landbrug

•  Kystzoner

•  Vand

•  Sundhed

•  Skov og vegetation

9.2.2 Nationale Kommunikationer og retningslinier

Annex 1-landene skal fremsende regelmæssige Nationale Kommunikationer til Klimasekretariatet. En National Kommunikation skal indeholde information om de forventede effekter af klimaændringer og en oversigt over planlagte handlinger til gennemførelse af Konventionens Artikel 4.1. b) og e) mht. tilpasning. Der er udformet metodiske retningslinier af hhv. IPCC: "Technical Guidelines for Assessing Climate Change Impacts and Adaptations" og UNEP: "Handbook on Methods for Climate Change Impacts Assessment and Adaptation Strategies"

Blandt de behandlede emner i nationale kommunikationer er integrerede planer for kystzoner, vandressourcer og landbrug, foruden rapportering om forskning i sårbarhed og tilpasning.

9.2.3 Programme of Work on Adaptation and Response Measures

På COP 10 i Buenos Aires vedtog man et arbejdsprogram for tilpasning og respons-strategier, der bl.a. omhandler støtte fra GEF og fra en ”Special Climate Change Fund” til U-landenes arbejde med tilpasning. GEF råder over USD 110 mio. til tilpasningsprojekter i U-lande. Ydermere lægges der op til, at SBSTA skal udarbejde et femårs-program om tilpasning.

9.3 IPCC

9.3.1 Institutionens rolle og mandat i tilpasningssammenhæng

IPCCs Arbejdsgruppe 2 (WGII) vurderer videnskabelige, tekniske, miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter af sårbarhed (forstået som summen af følsomhed og tilpasningsevne) over for klimaændringer samt effekter på økosystemer, socio-økonomiske sektorer og sundhed.

IPCCs arbejde med tilpasning beskæftiger sig både med metoder og konkrete analyser af sårbarhed og tilpasning.

9.4 Klimascenarier

Klimapanelet har udarbejdet en række klimascenarier på baggrund af forskellige antagelser om befolkningstilvækst, økonomisk vækst, teknologisk udvikling og energiforsyning i verdens lande. Hvert scenarie fører til forskellige stigninger i atmosfærens indhold af CO2 og andre drivhusgasser, og gennem kørsler i klimamodeller har man forudsagt den tilsvarende temperaturstigning indenfor en vis usikkerhed. Stigningerne varierer mellem 1,4 og 5,8 grader i år 2100, afhængig af scenariet.

Den voldsomme spredning i de forudsagte temperaturstigninger skyldes ikke blot videnskabelig usikkerhed omkring konsekvenserne af den forøgede CO2-koncentration, men også i høj grad de betydelige variationer i de emissioner, der følger af de forskellige scenarier. Derfor er det af stor interesse ud fra en risikohåndterings-synsvinkel og i tilrettelæggelsen af en klimastrategi at knytte sandsynligheder til disse forskellige udfald. Scenarierne indeholder imidlertid ikke analyser af virkningerne af nationale virkemidler og internationale aftaler, hvilket bidrager yderligere til usikkerheden om, hvilken vej verden vil vælge at gå for at undgå farlige menneskeskabte klimaændringer. IPCC's scenarierapport indeholder derfor ikke forsøg på at estimere sandsynligheden af de forskellige scenarier.

9.5 Climate Change 2001: Impacts, Adaptation and Vulnerability

Rapporten udgør WGIIs bidrag til IPCCs Third Assessment Report. Blandt hovedkonklusionerne kan nævnes:

1  Tilpasning kan reducere de negative effekter af klimaændringer.

2  Planlagte tilpasningsinitiativer indebærer ofte umiddelbare fordele.

3  Tilpasningskapacitet varierer betydeligt mellem lande og befolkningsgrupper.

4  Forbedret tilpasningskapacitet er nødvendig for at reducere sårbarhed, især blandt de mest sårbare lande

5  Den nuværende viden om tilpasning og tilpasningskapacitet er utilstrækkelig

6  Temperaturstigninger har allerede påvirket fysiske og biologiske systemer

7  Der er indikationer af, at humane systemer allerede er påvirket af forøget forekomst af oversvømmelser og tørke.

8  Naturlige systemer er sårbare, og nogle vil tage irreversibel skade.

9  Mange menneskelige systemer er følsomme over for klimaændringer, og nogle er sårbare.

9.6 Retningslinjer for vurdering af klimaeffekter og tilpasning

IPCC udarbejdede i 1994 retningslinier "Technical Guidelines for Assessing Climate Change Impacts and Adaptations", der ikke foreskriver én enkelt metode, men derimod præsenterer en række metoder, der kan anvendes i forskellige regioner og sektorer.

Retningslinierne beskriver syv trin i processen, der omfatter:

1  Definition af problemet

2  Valg af metoderne

3  Test af metoderne

4  Udvælgelse af scenarier

5  Vurdering af biofysiske og samfundsøkonomisk effekter

6  Vurdering af "autonom tilpasning" og

7  Evaluering af tilpasningsstrategier.

9.7 Arbejdet med den 4. Assessment Report

I april 2007 forventes WGII's bidrag til den 4. Assessment Report at foreligge. Ud over en række geografiske og sektormæssige afsnit vil den indeholde særlige afsnit om bl.a.:

•  Nye vurderingsmetoder.

•  Vurdering af "Tilpasningspraksis, optioner, begrænsninger og kapacitet"

•  Samspil mellem tilpasning og emissionsbegrænsning.

•  Vurdering af centrale aspekter af sårbarhed og risici.

•  Klimaændringer og bæredygtig udvikling.

9.7.1 Integration af tilpasning og emissionsbegrænsning

Når IPCC har besluttet at arbejde tværgående med koblingen mellem tilpasning og emissionsbegrænsning, skyldes det eksistensen af en række koblinger:

•  Klimaændringer påvirker den økonomiske udvikling

•  Tilpasning og emissionsbegrænsning er tæt knyttede til udviklingsniveau og -retning

•  en central udfordring er at gøre udvikling mere bæredygtig. Dette kan blandt andet gøres ved at integrere klimaændringer i udviklingsstrategier og gøre disse mere klimavenlige (dvs. bevæge sig i retning af færre emissioner) og klimasikre (dvs. robuste over for klimaændringer). Nedenstående figur giver en illustration af de sammenhænge, der ligger til grund for arbejdet.

Figur 9.1:  Sammenhænge mellem klimatilpasning og emissionsbegrænsninger.

Klik her for at se figur.

Kilde: Report of the Joint IPCC WG II & III Expert meeting on the integration of Adaptation, Mitigation and Sustainable Development into the 4th IPCC Assessment Report

9.8 Udviklingen i sårbarheds- og tilpasningsvurderinger

Tilgangen til sårbarhed og tilpasning har udviklet sig over tid. Den seneste "generation" er dynamisk og "bottom-up" i den forstand, at der er fokus på muligheden for at påvirke den fremtidige sårbarhed, bl.a. på grundlag af bidrag fra klima- og samfundsvidenskaberne. Udviklingen i tilgang illustreres i nedenstående figur, der viser den oprindelige "top-down" tilgang ("First Generation Approach") og modstiller den med "Second Generation Approach".

Figur 9.2:  Udviklingen i tilgangen til sårbarhed og tilpasning.

Figur 9.2:  Udviklingen i tilgangen til sårbarhed og tilpasning

Udviklingen i sårbarheds- og tilpasningsvurderinger. Kilde: Adaptation to action, UNFCCC 2004.

Den anticipatoriske tilgang, der beskrives i IPCCs Third Assessment Report hører i denne sammenhæng under andengenerationstilgangen (i modsætning til den reaktive tilgang), jfr. nedenstående figur.

Figur 9.3: Anticipatorisk vs. reaktiv tilpasning.

Figur 9.3: Anticipatorisk vs. reaktiv tilpasning

Kilde: Præsentation ved COP6 af Barry Smit, University of Guelph, Canada

9.9 Særligt om U-landene og klimatilpasning

9.9.1 Non Annex 1-landenes Nationale Kommunikationer

Der blev ved COP 8 (New Delhi, 2002) vedtaget reviderede retningslinjer for non-Annex 1-landenes nationale kommunikationer. Disse retningslinjer er suppleret med en brugermanual fra 2004, som indeholder afsnit om virkemidler til at facilitere klimatilpasning.

9.10 Særlige finansieringsmekanismer

Under Konventionen og Kyotoprotokollen er der etableret tre fonde, der har mandat til at støtte U-landenes klimatilpasning.

9.10.1 Adaptation Fund

Tilpasningsfonden blev besluttet på COP6 og hører under Kyotoprotokollen. Den er etableret under GEF som en trust fond. Fonden er knyttet til Kyotoprotokollen og baseres bl.a. på indtægter fra CDM i form af 2% af de udstedte CO2-kreditter fra CDM-projekter.

Fonden skal finansiere gennemførelsen af konkrete tilpasningsprojekter i non-Annex I lande, omfattende følgende aktiviteter: Undgåelse af afskovning; bekæmpelse af land-forringelse og ørkendannelse. Projekter gennemføres af FN-organisationerne.

9.10.2 Special Climate Change Fund

SCCF hører under Klimakonventionen og skal finansiere projekter, der vedrører klimatilpasning, teknologioverførsel og kapacitetsopbygning. Selv om fonden således har en bred formålsbeskrivelse, fremhæves tilpasning som fondens førsteprioritet, og det er meningen, at fonden inden for dette område skal medfinansiere:

•  Implementering af tilpasningsaktiviteter, i berørte sektorer

•  Forbedret overvågning og forebyggelse af sygdomme og smittekilder, der er påvirket af klimaændringer

•  Støtte til kapacitetsopbygning til forebyggelse, planlægning, og håndtering af klimarelaterede katastrofer

•  Styrkelse eller etablering nationale og regionale centre og netværk til brug for "rapid response" i forbindelse med ekstreme vejrhændelser

Fonden blev besluttet på COP7. Den administreres af GEF og havde pr. december 2004 modtaget løfter om bidrag på USD 35 mio.

9.10.3 Least Developed Countries Fund

LDCF, der hører under Konventionen, skal medfinansiere et arbejdsprogram til støtte for de mindst I-lande (LDCs), bl.a. med at udarbejde og gennemføre nationale tilpasningsprogrammer, NAPA (omtales nedenfor). Pr. april 2005 havde 12 donorlande ydet løfter om bidrag for i alt USD 33 mio.

9.11 Adaptation Policy Framework

Adaptation Policy Framework er et UNDP-ledet initiativ til at fremme planlægningen af klimatilpasning i U-lande med en høj grad af fokus på involvering af de berørte parter. Med støtte fra GEF har man udviklet en guidebog og 9 tekniske papirer. Guidebogen opsummerer vejledning til udvikling og gennemførelse af tilpasningsstrategier, medens de tekniske papirer tilbyder trin-for-trin vejledning, redskaber og eksempler. Nedenstående figur skitserer den proces, der anvendes.

Figur 9.4: Adaptation Policy Framework process.

Figur 9.4: Adaptation Policy Framework process

Kilde: Adaptation Policy Frameworks for Climate Change: Developing Strategies, Policies and Measures

9.12 National Adaptation Programmes of Action

NAPA har til formål at hjælpe de mindst udviklede U-lande (LDC) med tilpasning til klimaændringer. Baggrunden er en erkendelse af U-landenes begrænsede kapacitet til klimatilpasning, og omfatter en proces, der identificerer prioriterede aktiviteter, der modsvarer de mest påtrængende behov mht. til klimatilpasning. Fokus er mere på styrkelse af den umiddelbare kapacitet til at håndtere klimaeffekter end på scenariebaseret modellering og politikudvikling.

På COP7 vedtoges retningslinier for udarbejdelsen af NAPA'er, som kan finansieres af den ovenfor omtalte Least Developed Countries Fund.

En NAPA skal:

1  Være let forståelig

2  Være handlingsorienteret og styret af landet selv.

3  Sætte klare prioriteringer for hastende og umiddelbare tilpasningsaktiviteter

Der lægges vægt på at komplementere eksisterende dokumenter, politikker og programmer, som f.eks.  fattigdomsstrategier, sektorpolitikker, og Nationale Kommunikationer.

9.13 Assessments of Impacts and Adaptations to Climate Change (AIACC) in Multiple Regions and Sectors

Projektet AIACC er et globalt initiativ, der har til formål at fremme den videnskabelige forståelse af sårbarhed og tilpasningsmuligheder i U-lande. Projektet er finansieret af GEF og fokuserer på at styrke bl.a. IPCCs arbejde med tilpasning i U-landene. AIACC implementeres af UNEP i samarbejde med START (SyStem for Analysis, Research and Training) og Third World Academy of Sciences (TWAS).

AIACC finansierer træning af videnskabsfolk fra U-lande i at gennemføre tværsektoriel forskning på prioriterede områder. Kapacitetsopbygning af forskere fra U-landene finder bl.a. sted gennem deltagelse i treårige forskningsprojekter.

9.14 Kilder

1  Tom Downing and Anand Patwardhan (2004): Vulnerability Assessment for Climate Adaptation (Technical Paper No. 3, Adaptation Policy Framework), UNDP. http://www.aiaccproject.org/meetings/Trieste
_02/trieste_cd/Vulnerability/TP3_Downing.doc

2  UNDP (2004): Adaptation Policy Frameworks for Climate Change. Developing Strategies, Policies and Measures http://www.undp.org/cc/whatsnew.htm

3  Bo Lim, Erika Spanger-Siegfried (eds.) (2004): UNDP-GEF practitioner guide: Adaptation Policy Frameworks. Developing Strategies, Policies and Measures (Cambridge University Press). http://www.undp.org/gef/undp-gef_publications/undp-gef_publications.html#adaptation

4  IPCC (2001): Emissions Scenarios - A Special Report of Working Group III of the Intergovernmental Panel on Climate Change [N. Nakicenovic et al, eds], Cambridge: Cambridge University Press, 599 pp.

5  UNFCCC (2004) Application of methods and tools to assess impacts and adaptation and developing adaptation responses. FCCC/SBSTA/2004/10 November 2004 INF.13. http://unfccc.int/resource/docs/2004/sbsta/inf13.pdf

6  Klimasekretariatets kompendium af litteratur vedr. koblingen mellem tilpasning og bæredygtig udvikling: http://unfccc.int/documentation/
documents/document_lists/items/3179.php

7  I forlængelse af arbejdet har Klimasekretariatet udarbejdet baggrundspapiret "Application of methods and tools to assess impacts and adaptation and developing adaptation responses". http://maindb.unfccc.int/library/?screen=detail&FLD0=dC&
VAL0=FCCC/SBSTA/2004/INF.13

8  UNFCCC Secretariat (2004) "Compendium of methods and tools to evaluate impacts of, and vulnerability and adaptation to, climate change" http://unfccc.int/adaptation/methodologies_
for/vulnerability_and_adaptation/items/2674.php]

9  IPCC: Technical Guidelines for Assessing Climate Change Impacts and Adaptations. http://unfccc.int/files/adaptation/
methodologies_for/vulnerability_and
_adaptation/application/pdf/ipcc_technical_guidelines_for
_assessing_climate_change_impacts_and_adaptations.pdf

10  UNEP's "Handbook on Methods for Climate Change Impacts Assessment and Adaptation Strategies"

11  UNFCCC (2004): REPORTING ON CLIMATE CHANGE - user manual for the guidelines on national communications from non-Annex I Parties. http://unfccc.int/resource/userman_nc.pdf

12  IPCC (2001): Climate Change 2001: Impacts, Adaptation and Vulnerability. http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg2/

13  UNDP hjemmeside vedr. National Adaptation Programmes of Action (NAPA): http://www.undp.org/cc/napa.htm

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.