|
Undersøgelse af udenlandske erfaringer med klimatilpasning - Bilagsrapport 10 EU, herunder EEA
Dette notat er en del af afrapporteringen af erfaringerne med klimatilpasning i internationale organisationer. Der er udarbejdet tre notater om internationale erfaringer på overnationalt niveau: • EU/EEA (nærværende notat) • UNFCCC/IPCC • Andre internationale organisationer Hvert notat har til hensigt at præsentere en kort oversigt over: • Organisationernes mandat og rolle i klimatilpasningssammenhæng. • De vigtigste initiativer og aktiviteter i relation til klimatilpasning. En del af det arbejde, der foregår i de behandlede internationale fora vil bestå i indsamling, og analyse af nationale aktiviteter og erfaringer. Disse nationale erfaringer er ikke behandlet i dette notat, men dækkes i gennemgangen af de udvalgte enkeltlande. 10.1 Rolle og mandat i klimatilpasningssammenhængForuden at samtlige EU's medlemslande har ratificeret UNFCCC og Kyotoprotollen, er EU også en selvstændig underskriver af konventionen og protokollen med hvad deraf følger af forpligtelser til at planlægge og gennemføre emissionsbegrænsninger, tilpasningsaktiviteter, rapportere osv. På EU-niveau har det primære fokus hidtil været på at opgøre og begrænse emissionerne og dermed begrænse omfanget af fremtidige klimaændringer. Klimaeffekter og tilpasning har dog været placeret højt på dagsordenen under de internationale klimaforhandlinger, hvor fokus primært har været på U-landenes sårbare position. For eksempel var fokus i "European Climate Change Programme" (ECCP) fra 2000-2003 på emissionsreduktioner, og det mest konkrete resultat af processen var indførelse det europæiske kvotehandelssystem for CO2 blandt europæiske virksomheder. Desuden har etableringen af en monitoreringsmekanisme til opgørelse af drivhusgasemissionerne været en central aktivitet på EU-niveau. I den seneste tid er der imidlertid sat større fokus på klimatilpasning. Den voksende erkendelse af de forventelige klimaeffekter og behovet for tilpasning afspejles i miljøministrenes rådskonklusioner fra december 2004, hvor det blev konkluderet, at der er behov for at forberede sig på og tilpasse sig til klimaændringer i både i- og U-lande. 10.2 Initiativer og aktiviteter i relation til klimatilpasning.10.2.1 Kommissionens seneste Kommunikation om EUs KlimastrategiKommissionens Kommunikation fra februar 2005 "Winning the Battle Against Global Climate Change" beskæftiger sig med tilpasning og fremhæver blandt andet: • At EU's fremtidige klimastrategi skal inkludere tilpasningspolitikker. Flere ressourcer skal allokeres til effektiv tilpasning til klimaændringer. De fattigste og hårdest ramte lande skal støttes økonomisk. • At der er brug for mere forskning for at kunne forudse regionale effekter og sætte lokale og regionale myndigheder i stand til at udvikle omkostningseffektive tilpasningsinitiativer • Vigtigheden af varslingssystemer "early warning systems". Kommissionen er allerede involveret i et system på EU-niveau vedr. oversvømmelser og skovbrande. • At det er nødvendigt at anvende det mest omkostningseffektive mix af tilpasnings- og emissionsbegrænsnings-aktiviteter over tid for at nå miljømålene og samtidig opretholde den økonomiske konkurrenceevne. • At i en ny fase af det Europæiske Klimaprogram ECCP fra 2005 skal EU's rolle i reduktion af sårbarhed og fremme af tilpasning undersøges med deltagelse af blandt andre den europæiske forsikringsbranche. 10.2.2 Høring om EU's bidrag til den fremtidige klimareguleringEU-Kommissionen har iværksat en proces, der fokuserer på de langsigtede initiativer på klimaområdet som et led i forberedelsen af EU position i de internationale forhandlinger om post-Kyoto, dvs. årene efter 2012. Det sker under overskriften "Future Action on Climate Change - A Stakeholder Consultation on the EU’s Contribution to Shaping the Future Global Climate Change Regime." Ud over at beskæftige sig med de fremtidige reduktioners omfang og fordeling, er også klimatilpasning kommet højere op på denne dagsorden. Det af kommissionen udsendte baggrundspapir for konsultationerne opstiller to udfordringer for tilpasningsindsatsen: 1 At minimere effekterne af klimarelaterede katastrofer gennem bedre forberedelse og "early warning systems"; 2 Tilpasning på langt sigt, der integrerer klimaeffekter i beslutnings- og planlægningsprocesser, som f.eks.strategiske miljøvurderinger Især med hensyn til den langsigtede tilpasning konkluderes det, at aktiviteten med få undtagelser (primært UK) har været meget begrænset. Der mangler endvidere integrerede modeller til vurdering af effekterne af politikker til reduktion af emissioner og tilpasning til klimaeffekter. De fleste studier fokuserer alene på reduktionsomkostninger og ikke på økonomiske konsekvenser af klimaeffekter og tilpasning. 10.2.3 “Towards a long-term European strategy on climate change policy”To workshops med deltagelse af en række eksperter blev afholdt i august 2004 over temaet "What long-term range of policies for climate change adaptation and mitigation should Europe pursue to adequately enhance sustainability on a European (and global) level?" Blandt hovedkonklusionerne fra processen var følgende: • Visse elementer af post-2012 forhandlingerne, herunder tilpasning, kan gennemføres på basis af Konventionen frem for Kyotoprotokollen, hvor ikke alle lande er med. Det kan også være gavnligt at benytte aftaler udenfor UNFCCC, som for eksempel katastrofebistands-aftaler. • I vurderingen af omkostningerne ved forskellige klimapolitikker skal omkostningerne ved tilpasning, skadesomkostninger, fordele ved undgåede skader og positive sideeffekter også medregnes. • Større opmærksomhed på effekter og tilpasning kan være med til at øge tilslutningen til emissionsbegrænsning. • Der skal udvikles kriterier for at beslutte, hvilke tilpasningspolitikker, der vil drage fordel af en fælles (EU) tilgang under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet. • Udvikling af viden og kapacitet i EU kan på et senere tidspunkt gavne andre regioner og skabe nye markedsmuligheder. • Der er behov for at styrke strategisk forskning inden for flere områder: - Omkostningerne ved passivitet og fordelene ved klimapolitik - Omkostninger og konsekvenser for enkelte sektorer - Regionale klimaeffekter - Bedre integrering af klimaændringer i sektor- og strukturpolitiske beslutninger 10.3 Forskningsaktiviteter i EuropaUnder tidligere og nuværende EU-rammeprogrammer for forskning er der gennemført en del enkeltstående projekter med fokus på klimatilpasning. Det 7. rammeprogram fra 2007-2013 vil også omfatte projekter indenfor klimatilpasning. Desuden er der gennemført et antal nationalt finansierede projekter. Der eksisterer ikke en samlet oversigt over tilpasningsrelaterede forskningsprojekter, og nedenstående oversigt gør det ikke ud for en fuldstændig oversigt over alle relevante projekter. • Climate Change and Adaptation Strategies for Human health (cCASH). Et WHO-ledet projekt (beskrevet i notatet om "andre internationale organisationer"). http://www.euro.who.int/ccashh • Advanced Terrestrial Ecosystem Analysis and Modelling (ATEAM) Projekt under ledelse af Potsdam Institute for Climate Impact Research. Projektets formål er at vurdere sårbarheden over for globale forandringer i forskellige sektorer, som har stor afhængighed af økosystemer. http://www.pik-potsdam.de/ateam// • Dynamic and INteractive ASsessment of National, Regional and Global Vulnerability of COASTal Zones to Climate Change and Sea-Level Rise, (DINAS-Coast) Projektet havde til formål at udvikle integrerede modeller på basis af forskellige fagdiscipliner med henblik på at hjælpe beslutningstagere til at fortolke og vurdere kystområders sårbarhed. Projektet skulle udvikler et interaktivt CD-ROM baseret værktøj, som kan bruges til at analysere en række emissionsbegrænsnings- og tilpasningsscenarier. Projektets aktuelle status er uklar. http://www.dinas-coast.net/ • Atlantic Sea Level Rise: Adaptation to Imaginable Worst Case Climate Change (ATLANTIS) Projektet undersøger konsekvenserne af en 5-6 m stigning i vandstanden som følge af en kollaps i den Vest-antarktiske iskappe. Effekterne undersøges på Rhone deltaet, Holland og Themsens munding. Dette er et af de første studier, der undersøger de samfundsmæssige konsekvenser af effekter og tilpasning til et "værst tænkeligt" klimascenarie. http://www.uni-hamburg.de/Wiss/FB/15/Sustainability/atlantis.htm • • Freshwater Integrated Resource Management with Agents Projektet, der ledes af Stockholm Environment Institute (SEI) Oxford, udvikler agentbaserede metoder til at vurdere tilpasningsstrategier for risikostyring inden for vandforsyning. 10.4 Det Europæiske Miljøagentur (EEA)EEA og det tilknyttede " European Topic Centre on Air and Climate Change" bistår EU i analyser og monitoreringen af politikker og regulering på klimaområdet. 10.4.1 Impacts of Europe's changing climateDenne første rapport fra EEA med fokus på klimaeffekter præsenterer historiske tendenser Europas klima, dets nuværende tilstand og mulige fremtidige udviklinger såvel som effekter af klimaændringer på det Europæiske miljø og samfund. Rapportens hovedindhold er 22 indikatorer for klimaændringer og -effekter. Indikatorerne dækker 8 kategorier: Atmosfæren; kryosfæren (sne, is og gletschere); havmiljø; terrestriske økosystemer og biodiversitet; vand; landbrug; økonomi; samt sundhed. For næsten samtlige indikatorer eksisterer der en klar trend, og effekter kan allerede konstateres. 10.4.2 Vulnerability and Adaptation to Climate Change Impacts in Europe - a scoping reportEEA er ved at afslutte udarbejdelsen af sin første rapport om sårbarhed og klimatilpasning. Rapporten har til hensigt at give et overblik over situationen i Europa. Formålene med rapporten er: • At formidle information, der viser behovet for klimatilpasning i Europa • At muliggøre informationsdeling mellem EEAs medlemslande og lære af "best practices" • At bidrage til diskussionen om tilpasningsstrategier på EU og nationalt niveau • At identificere informationsbehov Rapporten indeholder tre hovedelementer: 1 En sektorvis gennemgang af sårbarheden i Europa 2 En oversigt over tilpasningsinitiativer, der er gennemført eller planlagt i medlemslandene. 3 Barrierer og muligheder for tilpasning i Europa 10.4.2.1 Barrierer og muligheder for tilpasning i EuropaRapporten fremhæver en række barrierer for klimatilpasning i Europa. Disse hænger i vidt omfang sammen med følgende forhold: • At der er tale om et nyt arbejdsområde • At der er betydelig usikkerhed i de underliggende scenarier • At der mangler politiske beslutninger og institutionel bistand, samt • At der er utilstrækkelig koordinering mellem sektorer og lande Rapporten konkluderer, at det langsigtede perspektiv kombineret med usikkerhed omkring scenarier og effekter afholder nogle aktører og beslutningstagere fra at beskæftige sig seriøst med tilpasningsspørgsmål. På det institutionelle og politiske område er det en yderligere hæmsko for initiativer til at klimasikre f.eks. infrastruktur, at der ikke foreligger politiske, reguleringsmæssige eller tekniske standarder, der kan legitimere en indsats. Tilpasningsplanlægning fordrer data om lokale/regionale effekter samt om ekstreme hændelser, medens de aktuelt tilgængelige data ofte er mere "grovkornede". Ydermere afhænger tilpasningsplanlægning af kendskab til ikke-klimatiske forhold såsom arealanvendelse, socioøkonomiske faktorer og institutionelle forhold. Rapporten nævner som en farbar vej at konsultere berørte aktører med henblik på at identificere kritiske tærskelværdier af forskellige variable, der vil have betydelig indvirkning på deres forretningsmæssige og andre aktiviteter. Der er gennemført en del tilpasningsstudier i Europa, men disse vurderes stadig at være utilstrækkelige som grundlag for tilpasningsplanlægning og dertil hørende vurdering af planlagte politikker og tiltag. Der er derfor et betydeligt behov for yderligere forskning, der kan understøtte tilpasningsbeslutninger, herunder samfundsøkonomiske vurderinger af omkostninger og fordele ved mulige tilpasningstiltag. Ifølge rapporten vil følgende områder inden for forskning og udredninger kunne understøtte tilpasningsplanlægning: • Erfaringer fra tidligere og nutidig tilpasning • Evaluering af omkostninger og fordele ved tilpasningstiltag • Karakterisering og kvantificering af usikkerhed • Kombinering af viden fra empiriske studier med kvantitative modeller Blandt de faktorer, der indebærer positive muligheder for effektiv tilpasning, fremhæves følgende: • Voksende opmærksomhed i offentligheden samt blandt beslutningstagere, delvis som følge af ekstreme vejrhændelser i de senere år. Udsatte brancher som turist-, forsikrings- og byggeindustrien undersøger nu betydningen af klimaændringer for deres forretningsområder. • Klimaeffekter indebærer ikke kun omkostninger, men også nye erhvervsmæssige markedsmuligheder. En del af disse opstår ved at virksomheder udnytter rollen som "early mover" på nye forretningsområder, som for eksempel design af bygninger og infrastruktur, der er tilpasset kommende klimaændringer. Et andet eksempel er følgerne af forventede ændringer i turiststrømme fra Middelhavsområdet mod nordligere destinationer, som giver muligheder i nordeuropæiske lande. • Win-win og no-regret tiltag er gavnlige også uden at de fremtidige tilpasningsgevinster indregnes på plussiden. 10.5 Særligt om U-landene og klimatilpasningEU opfatter klimaændringer som ikke kun et miljøproblem, men også et udviklingsproblem. Negative effekter rammer særligt U-lande med sårbare befolkninger og ringe tilpasningskapacitet. Der ligger også strategiske politiske overvejelser bag EU's opmærksomhed på U-landenes tilpasning, idet støtte hertil uundgåeligt vil spille en rolle i fremtidige klimaaftaler og vil være afgørende for at opnå støtte fra U-landene. Klimaeffekter og tilpasning har været placeret højt på dagsordenen under de internationale klimaforhandlinger, primært med fokus på U-landenes sårbare position. EU medfinansierer de forskellige tilpasningsfonde med fokus på U-landene. Disse fonde (Special Climate Change Fund; Adaptation Fund; Least Developed Countries Fund) er omtalt i notatet om UNFCCC. Senest i Kommissionens Kommunikation fra februar 2005 "Winning the Battle Against Global Climate Change" erkendes U-landenes særlige sårbarhed over for klimaændringer. Desuden vedtog EU i november 2004 en Handlingsplan for Klimaændringer og Udvikling, der har støtte til klimatilpasning som et af sine strategiske formål. Hovedvægten i Handlingsplanen er på følgende to områder: 1 Støtte til at U-landene inddrager klimarelateret risikohåndtering i deres planlægningsprocesser 2 At samarbejdslande udvikler forskning i effekter, sårbarhed og tilpasning 10.6 Kilder3 Kommissionens Kommunikation februar 2005: Winning the Battle Against Global Climate Change COM(2005) 35 final. http://europa.eu.int/comm/environment 4 EEA (2005) Vulnerability and Adaptation to Climate Change Impacts in Europe - a scoping report. EEA Report No ?/2005, EEA, Copenhagen (forthcoming) 5 EEA (2004) Impacts of Europe’s changing climate. An indicator-based assessment EEA Report No 2/2004, EEA, Copenhagen. http://reports.eea.eu.int/climate_report_2_2004/en 6 WHO (2004) Climate Change and Adaptation Strategies for Human health. http://www.euro.who.int/ccashh
|