Samfundsøkonomiske analyser i forbindelse med klimatilpasninger

1 Indledning

1.1 Projektets formål og kontekst

Det overordnede formål med arbejdet bag denne rapport er at opnå væsentlige metodiske erfaringer med samfundsøkonomiske vurderinger af værdien af at gennemføre klimatilpasningstiltag i Danmark. Disse metodiske erfaringer er dels opnået gennem en undersøgelse af udenlandske erfaringer med klimatilpasningstiltag og dels gennem fem case-studier af specifikke klimatilpasningstiltag i Danmark.

Dette projekt blev indledt med en undersøgelse af udenlandske erfaringer med klimatilpasning generelt. Undersøgelsen viste, at flere lande allerede har arbejdet med tilpasning i en årrække. Projektet har fungeret som input til den tværministerielle arbejdsgruppe, der står for regeringens arbejde med udviklingen af en dansk klimatilpasningsstrategi.

Regeringens arbejde tager udgangspunkt i den internationale konsensus om, at der er klimaændringer på vej. Der er imidlertid uenighed om omfanget af klimaforandringerne. Derfor er der opstillet en række forskellige klimascenarier, der forsøger at beskrive en mulig udvikling af fremtidens globale klima. Regeringens arbejde tager udgangspunkt i tre af disse klimascenarier, nemlig A2, B2 og EU’s 2-graders målsætning i tre forskellige tiårs perioder, 2010-20, 2040-50 og 2090-2100.

I regeringens arbejde med klimatilpasning fokuseres der på klimaændringernes betydning for følgende hovedområder.

  • Kystforvaltning, digebyggeri, havnebebyggelse og kystnær bebyggelse
  • Byggeri og anlæg (bygninger, afløbssystemer, veje, baner, broer mv.)
  • Planlægning af den fremtidige arealanvendelse
  • Natur og naturforvaltning
  • Vandforsyning
  • Energiforsyning
  • Land- og skovbrug
  • Beredskab
  • Forsikringsmæssige aspekter
  • Sundhedsforhold
  • Øvrige erhverv, herunder fiskeri.

Med udgangspunkt i disse hovedområder er der udvalgt fem særligt relevante og illustrative cases, hvori der foretages samfundsøkonomiske vurderinger af specifikke klimatilpasningstiltag. Formålet med arbejdet med de fem cases har været at eksemplificere mulige fremgangsmåder, der berører forskellige problemstillinger i forbindelse med samfundsøkonomiske vurderinger af klimatilpasningstiltag.

Som forberedelse til arbejdet med samfundsøkonomiske vurderinger af klimatilpasningstiltag i de fem case-studier er der foretaget en screening af udenlandske metodiske og praktiske erfaringer på området. Desuden bygger de fem case-studier på DMU’s og Miljøstyrelsens overvejelser omkring anvendelse af en samfundsøkonomisk metode til vurdering af klimatilpasningstiltag, der blev udarbejdet som et tidligere bidrag til regeringsarbejde med klimatilpasning.

1.2 Rapportens indhold

I kapitel 2 præsenteres resultaterne fra screeningen af udenlandske erfaringer med en samfundsøkonomisk vurdering af klimatilpasningstiltag. Resultaterne er delt op i henholdsvis forskellige landes udvikling af en generel metode og praktiske erfaringer med metodeanvendelse inden for forskellige sektorer.

Herefter beskrives i kapitel 3 den samfundsøkonomiske metode, der bringes til anvendelse i case-studierne, herunder de metodiske og praktiske udfordringer, som gør sig gældende i de fem cases.

Endeligt gennemgås de fem cases i kapitlerne 4 til 8, hvorefter de centrale erfaringer fra case-studierne set i forhold til de udenlandske erfaringer og det metodiske udgangspunkt behandles i det konkluderende kapitel 9.

 



Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.