Miljøprojekt, 1121 – Samfundsøkonomiske analyser i forbindelse med klimatilpasninger

Samfundsøkonomiske analyser i forbindelse med klimatilpasninger

9 Konklusion

Samfundsøkonomiske vurderinger er et nyttigt redskab til bestemmelse af omfang og timing af den politisk koordinerede tilpasning til effekterne af et ændret klima. Samfundsøkonomi er imidlertid et helt nyt felt inden for arbejdet med klimatilpasning. Formålet med udarbejdelsen af denne rapport var derfor at gøre metodiske og praktiske erfaringer med samfundsøkonomiske vurderinger af klimatilpasningstiltag med henblik på at anvende det som instrument i udviklingen af en dansk strategi for klimatilpasning. I det følgende konkluderes på de erfaringer, arbejdet med den samfundsøkonomiske metode i de fem cases samt screeningen, har ført til. Med hensyn til analysernes resultater henvises til sammenfatningen under de enkelte cases.

Undersøgelsen af andre landes erfaringer inden for dette felt viste tydeligt, at det er et felt i sin tidlige udviklingsfase med meget få brugbare og ingen systematiske erfaringer. Storbritannien har som det eneste land udarbejdet en omfattende metodisk vejledning for samfundsøkonomisk analyse af klimatilpasningstiltag, men der er kun begrænsede erfaringer med vejledningens anvendelse. Andre lande har i bedste fald kun sporadiske erfaringer med metodeudvikling og –anvendelse.

Generelt for alle fem cases har det været problematisk at opstille et fyldestgørende referencescenarium på grund af manglende data for klimaeffekterne og de spontane tilpasninger hertil. Det mangelfulde konsekvensbillede af klimaændringernes effekt på forskellige områder i Danmark gør, at de samfundsøkonomiske analyser er behæftet med store usikkerheder, og i det omfang de overhovedet kan gennemføres, ikke giver et solidt fundament for politisk beslutningstagning. Dette projekt har således klarlagt et behov for at gennemføre konsekvensanalyser, der kan beskrive klimaeffekterne og den spontane tilpasning, således at der kan opstilles pålidelige referencescenarier til vurdering af klimatilpasningstiltag. Forskningsprojektet, Accelerates, der søger at kortlægge klimaændringernes konsekvenser for landbruget, er et godt eksempel på et studie, der kan udgøre grundlaget for samfundsøkonomiske analyser på landbrugsområdet. Der blev ikke identificeret lignende studier på andre områder.

Det indledende arbejde med konsekvensbeskrivelser, der er blevet udført for de 11 hovedområder i Danmark, kan anvendes til at identificere, hvor der er behov for at overveje gennemførelsen af planlagte klimatilpasningstiltag. Det er imidlertid ikke grundigt nok til at udgøre grundlaget for beslutningen, om at gennemføre de enkelte tiltag. Derfor kan der for alle fem cases muligt identificeres mulige klimatilpasningstiltag, men værdien af disse kan ikke vurderes uden yderligere undersøgelser.

Arbejdet med de fem cases har ført til en række metodiske erfaringer, der kan styrke fremtidige analyser. Først og fremmest har den partielle en-periode- tilgang med opstilling af referencescenarier, som tiltagets nettoeffekt holdes op imod, vist sig at være en nyttig metodisk ramme. Ideelt set bør der tages højde for alle afledte effekter af tiltaget. Givet de store usikkerheder for data og kompleksiteten af beregning af afledte effekter, vil sådanne beregninger imidlertid kunne skabe mere usikkerhed og et mindre klart billede af værdien af de planlagte tiltag.

Valg af diskonteringsrente har stor betydning for resultatet af analyser. Dette skyldes, at de fleste klimatilpasningstiltag giver anledning til en betalingsstrøm, som indledes med en engangsinvestering, som efterfølges af årlige sparede omkostninger, der skal forrente den indledende investering. Som følge heraf

bliver diskonteringsrenten i højere grad betydende for beregningen af de enkelte tiltags fordele i forhold til tiltagets omkostninger. Som det ses i følsomhedsanalyserne med diskonteringsrenter på henholdsvis 1 og 3% under de enkelte cases, giver lavere rente markant mere positive resultater for tiltagenes samlede værdi. I Storbritannien anvendes en diskonteringsrente på 3,5%, som gradvist falder, jo længere ud i fremtiden, der skal tilbagediskonteres fra. De fleste andre europæiske lande arbejder med tilsvarende diskonteringsrenter på typisk 3 til 4%, dog for de flestes vedkommende uden gradvise reduktioner. Hvilket betyder, at det kan blive relevant at forholde sig til diskonteringsrenten på 6% i relation til konkrete klimatilpasningtiltag.

Fire af de fem cases bestod i cost-benefit analyser af konkrete tilpasningstiltag, hvilket vil være den oplagte metode i de tilfælde, hvor der ikke er opstillet en klar målsætning for tiltaget. Metoden er imidlertid særligt sårbar over for usikre data, da formålet er at beregne et så nøjagtigt tal for tiltagets nettoværdi som muligt. I det omfang, der på forhånd er givet en målsætning, der skal opfyldes, anbefales det derfor at anvende cost-effectiveness analyser. Her kan hentes metodisk inspiration i det australske studie af beskyttelse af et kystnært vådområde. Fra nærværende projekt er kloak-casen et eksempel på en tilgang, hvor forskellige mulige kombinationer af tiltag sammenlignes på, hvor omkostningseffektivt de løser det formål at gøre kloakerne i stand til at modstå presset fra mere koncentreret nedbør.

Med DMU’s generelle overvejelser og de praktiske erfaringer fra nærværende projekt er der skabt et fundament for arbejdet med samfundsøkonomiske vurderinger af klimatilpasningstiltag i Danmark samt en kilde til inspiration for andre lande, der skal i gang med lignende arbejde. Der kan iværksættes grundige konsekvensbeskrivelser inden for de 11 hovedområder, inden der indledes en mere systematisk vurdering af tiltag på de 11 hovedområder. Ikke desto mindre foreligger der nu et solidt udgangspunkt for inddragelsen af samfundsøkonomiske vurderinger i arbejdet med klimatilpasning.