|
Samfundsøkonomiske analyser i forbindelse med klimatilpasninger 8 Case 5: Kystsikring – Nordsjælland
På kystbeskyttelsesområdet er der udvalgt en case omhandlende problemerne med erosion langs Nordsjællands kyst. Casen er relevant som et studie af klimatilpasninger, fordi højere vandstande i kombination med øget stormaktivitet vil øge erosionen af de danske kyster, hvis kystforsvaret ikke dimensioneres til at modstå det øgede pres på kysterne. Derfor vil der her blive fokuseret på tiltag, der vil kunne modvirke denne øgede kysterosion i Nordsjælland. Specifikt er kystområdet Liseleje–Hyllingebjerg blevet udvalgt i samarbejde med Kystdirektoratet. Området ligger i Frederiksværk Kommune. Kystdirektoratet finder casen særligt interessant af flere grunde. For det første er oversvømmelse og erosion de to væsentligste klimaeffekter i forhold til beskyttelsen af de danske kyster. Denne case dækker erosionsproblematikken. For det andet forventes problemet med erosion som følge af et ændret klima at blive størst langs Jyllands vestkyst samt i Nordsjælland. Samtidig er markedsværdien af sommerhusgrundene langs Nordsjællands kyst højere end mange andre danske kyster, og erosionsproblematikken vil således få en særlig opmærksomhed i netop dette område. 8.1 Indledning og BaggrundLiseleje–Hyllingebjerg er et sommerhusområde, hvor sommerhusgrundene ligger helt ud til skrænten. Strækningen er 2,8 km lang og går fra Liseleje-bølgebryderen i øst til grænsen mod Hundested Kommune i vest. I forhold til kysterosion er strækningen interessant, idet den yderste række sommerhuse ligger tæt på skræntkanten, der er under erosion. På stort set hele den udvalgte strækning var der før 1999 forskellige typer af fodbeskyttelse, som i høj grad var anlagt af de enkelte grundejere. Med fodbeskyttelsen har den stadige erosion ført til, at strandbredden er mindsket, og at stranden flere steder er forsvundet. Samtidigt var der anlagt ca. 20 mindre kystnære bølgebrydere på strækningen, men kun få af disse er i stand til at fastholde stranden. Endeligt fandtes mindre pælehøfder, som heller ikke har nogen synderlig sandsamlende effekt. Som følge heraf har Frederiksborg Amt og de lokale grundejerforeninger i samarbejde med Cowi gennemført et kystbeskyttelsesprojekt, der blandt andet indeholder en renovering af skræntfodsbeskyttelsen og indpumpning af 70.000 m³ sand, samt 7 nye store bølgebrydere. Projektet blev afsluttet i 1999, og havde da kostet 10,7 mio. kr. Kravet til de kystbeskyttende foranstaltninger er, at de for det første hindrer yderligere erosion af skrænterne. For det andet skal de så vidt muligt sikre, at strandene bibeholder en vis bredde, og for det tredje må de kun skæmme det eksisterende landskab i så lille omfang som muligt. Målsætningerne for kystbeskyttelsesprojektet var:
Med baggrund i målsætningernes opfyldelse blev der projekteret en løsning omfattende 7 bølgebrydere, sandfodring og skråningsbeskyttelse, som i 1999 med succes blev opført langs den 2,8 km lange kyst. Det må antages, at den endelige løsning var den mest omkostningseffektive måde at leve op til alle tre målsætninger i et tilfredsstillende omfang. 8.2 Klimaforandringer og forventede effekterSom nævnt indledningsvist er de for denne case relevante klimaændringer følgende:
Kystdirektoratet har oplyst, at de forventer, at der langs Nordsjællands kyst vil eroderes ca. 32 m³ jord pr. meter kyst for hver 10 cm den maksimale vandstand stiger. Denne effekt er et skøn, der medtager den samlede effekt af både de generelle vandstandsstigninger og kraftigere stormaktivitet. Gennemsnitshøjden af skrænterne langs Liseleje–Hyllingebjerg-kysten vurderes ifølge Kystdirektoratet at være 10 meter. Erosionen af de 32 m³ kyst har effekt fra ca.4 meter under havets overflade. Det vil sige, at erosionen fjerner sand fra en samlet skråning på 14 meter. Heraf kan nu bestemmes det areal, der forsvinder oven for skråningen som følge af erosionen: 32 m³/14m = 2,3 m². Det vil sige, at der i alt forsvinder 2,3 m² kystareal pr. meter kyststrækning for hver 10 cm havet stiger. Denne effekt vil komme løbende, efterhånden som vandstanden stiger. Da sommerhusgrundene ved Liseleje–Hyllingebjerg ligger helt ud til kysten, vil erosion kunne omregnes direkte til et tab af grundareal for matriklerne på første række. Gradvise tab af grundarealer vil medføre, at sommerhusene på første række efterhånden må opgives eller flyttes, alt efter hvor tæt de ligger på kysten. Vandstandsstigningerne forventes at øges eksponentielt, med meget lave stigningstakter i den første halvdel af det 21. århundrede og højere stigningstakter i den sidste del. Det er Kystdirektoratets vurdering, at de nuværende kystbeskyttelsesanlæg ved Liseleje–Hyllingebjerg kan modstå presset fra de svage vandstandsstigninger indtil omkring 2050, hvor deres vurderede levetid udløber. Dermed kommer den afgørende beslutning i år 2050, hvor der vil skulle bygges et nyt anlæg. Her skal det besluttes, om det kan betale sig at bygge et nyt anlæg, der med en tilsvarende levetid på 50 år, kan modstå presset fra klimaændringerne, som de forventes til og med år 2100. Det er denne beslutning i år 2050, der vil blive taget stilling til i det følgende. 8.3 Tilpasninger spontane og planlagte8.3.1 Spontane klimatilpasningerFør tiltaget i 1999 havde de enkelte grundejere selv foretaget skråningsbeskyttelser af varierende art, som ud over sin varierende effektivitet også skæmmede kysten og var med til at gøre strandene smallere. Den velfærdsøkonomiske værdi af de private skråningsbeskyttelsestiltag op til 1999 vurderes at have været stort set lig nul, som følge af deres ineffektivitet og skæmmende effekt på kystområdet. Hvis de private grundejere indleder tilsvarende, enkeltstående private tiltag, når levetiden af det fælles anlæg er udløbet omkring år 2050, er der derfor grund til at formode, at de i mangel af koordinerede tiltag igen vil skabe et kystforsvar, der samlet set er værdiløst. Derfor indregnes værdien af de mulige spontane tilpasninger ikke i referencesituationen. 8.3.2 Planlagte klimatilpasningerOmkring år 2050 skal der bygges nye kystbeskyttelsesanlæg. Det må formodes, at man i år 2050 opstiller de samme tre målsætninger for effekten af nye beskyttelsesanlæg, som man gjorde i 1999. Dermed kan det også rimeligvist antages, at en tilsvarende løsning af den man identificerede som den mest omkostningseffektive løsning i 1999 også vil være den mest omkostningseffektive løsning i 2050. Eneste ændring, hvis anlægget skal leve op til de samme målsætninger, vil være dimensioneringen, der skal kunne modstå de forventede klimaændringer i perioden 2050-2100. Det nuværende anlæg fra 1999 er en kombination af bølgebrydere, sandindpumpning, skræntfodssikring og etablering af banket mellem bølgebryderne. I 2050 skal der tages stilling til en tilsvarende løsning, hvis dimensionering tilpasses de forventede klimaændringer. 8.4 Opstilling af case8.4.1 MetodeDer opstilles først et referencescenarium, hvor omkostningerne beregnes som et kystbeskyttelsesanlæg, der ikke er tilpasset klimaændringerne. Herefter beregnes prisen for i 2050 at etablere et kystbeskyttelsesanlæg, der for de givne klimascenarier lever op til de målsætninger, der blev opstillet for kystforsvaret i 1999. Der udarbejdes på denne baggrund en cost-benefit analyse, der viser den velfærdsøkonomiske værdi af at anlægge en kystbeskyttelse i 2050, der er dimensioneret i forhold til klimaændringerne. Dernæst udføres en budgetøkonomisk analyse af, hvilke interessenter, der betaler for tiltagets gennemførelse. Grundejerforeningerne er formelt ansvarlige for at beskytte kysten mod erosion, men de har traditionelt svært ved at organisere en fælles indsats. Grundejerne på første række ud mod kysten har en uforholdsmæssig stor interesse i at beskytte kysten. Det skyldes, at grundejerne i første række udover den fælles værdi ved at bevare stranden også bevarer deres værdier i form af sommerhusene. De andre grundejere vil omvendt kunne forvente en ejendomsværdistigning, efterhånden som første række eroderer væk. Derfor kan det, som det var tilfældet i 1999, være nødvendigt for myndighederne at intervenere, for at sikre en eventuel velfærdsøkonomisk gevinst ved gennemførelse af en fælles koordineret kystbeskyttelse. Da der kun er oplyst data for de maksimale vandstandsstigninger i perioden 2071-2100 for henholdsvis A2- og EU2C-scenariet, vil denne periode og disse to scenarier anvendes som udgangspunkt for vurderingerne. Det vil sige, at etableringen af kystbeskyttelsesanlæg i 2050 skal dimensioneres efter de forventede klimaændringer i 2071-2100. 8.4.2 DataDe anvendte data er opsummeret i nedenstående tabel 8.1, der for de givne vandstandsstigninger gengiver omfang og værdi af tabet af areal, samt ekstraomkostningerne ved at dimensionere kystforsvaret, så det kan modstå vandstandsstigningerne. Til beregning af nutidsværdien af gevinster og omkostninger er anvendt en 50-års periode fra 2050 til 2100, som svarer til det nye anlægs forventede levetid. Værdierne er holdt i 2005 priser, men beskriver situationen i år 2050, hvor beslutningen om etableringen af det nye kystforsvar skal tages. Tabel 8.1: Oversigt over data anvendt i analysen
I de følgende afsnit vil hvert sæt af disse data blive præsenteret. 8.4.2.1 ReferencescenariumReferencescenariet for kyststrækningen Liseleje–Hyllingebjerg er en situation, hvor den ændrede maksimalvandstand uhindret eroderer kysten, indtil en ny ligevægtssituation er nået. Som beskrevet ovenfor vurderes det, at denne situation vil føre til, at der eroderes 2,3 m² kystareal pr. meter kyst for hver 10 cm havvandstanden stiger, eller 23 m² for hver meter havvandstanden stiger. I klimascenarierne A2 og EU2C-scenariet er der kun oplyst, hvor meget den maksimale vandstand forventes at stige ved Vestkysten, jf. tabel 8.2. I mangel af bedre tilgængeligt datamateriale antages det her konservativt, at vandstandsstigningerne vil være tilsvarende langs Nordsjællands kyst. Tabel 8.2: Beregnet dansk klimaændring for perioden 2071-2100
Kilde: DMI I den videre analyse benyttes yderpunkterne i intervallerne i de to scenarier for maksimum vandstand, dvs. 0,22 og 1,05 m. Endvidere analyseres et scenarium, hvor vandstanden stiger 0,5 m. I tabel 8.3 angives det forventede tab af areal af de berørte sommerhusgrunde i første række ud til kysten. Disse sommerhusgrunde har et samlet areal på 170.000 m². Tabel 8.3: Forventede tab af arealer langs kysten
8.4.2.2 Gevinster ved tiltagetTiltagets gevinster udgøres af de omkostninger, der reduceres ved at beskytte kyststrækningen mod den øgede erosion fra klimaændringerne. Derfor vurderes i det følgende værdien af det område, der eroderes væk i referencescenariet. Størrelsen af tabt land vurderes relativ lille i forhold til Danmarks samlede areal, og tab af land tillægges derfor ikke nogen generel værdi i nærværende analyse. Tab af land prissættes således kun ud fra sommerhusgrundenes markedsomsatte værdi. Hvis man forestiller sig, at værdien af de bagvedliggende husrækker stiger, efterhånden som første række forsvinder, så bliver det velfærdsøkonomiske tab af at miste første række lig med værdien af sidste række. Man kan for eksempel gå fra at have seks rækker til at have 5 rækker tilbage af den nuværende udstykning. Da man stadig har en første række, bliver det velfærdsøkonomiske tab altså værdien af den sjette række. Ud fra ovenstående argumentation antages det, at værdien af det mistede sommerhusareal i referencescenariet har værdien af et gennemsnitligt sommerhusareal i Liseleje–Hyllingebjerg-sommerhusområdet frem for den betydeligt højere værdi af grundene i første række. Til gengæld er selve sommerhusene i første række formenligt, uanset deres beliggenhed, af en højere værdi end sommerhusene generelt i området. Det ligger dog udenfor mulighederne for dette projekt at vurdere den individuelle værdi af de i alt 87 sommerhuse på første række, set i forhold til et gennemsnitligt sommerhus. Med en antagelse om, at de 87 sommerhuse på første række har den samme værdi som et gennemsnitligt sommerhus i Liseleje–Hyllingebjerg, undervurderes således formenligt værdien af de tabte sommerhuse. Ved opslag på Boligsiden.dk er foretaget en beregning af den gennemsnitlige pris på sommerhuse, der er sat til salg i på de mindre attraktive placeringer væk fra vandet i Liseleje–Hyllingbjerg-området. Gennemsnitsprisen for de sommerhuse, der var registreret til salg i maj 2006 var 2,75 mio. kr. Som et forsigtigt skøn baseret på denne gennemsnitsberegning regnes herefter med en sommerhuspris på 2,5 mio. kr. Dermed kan værdien af 87 sommerhuse i Hyllingebjerg–Liseleje-området opgøres til 218 mio. kr. Historisk set har huspriserne haft en højere stigningstakt end prisniveauet generelt. Det er imidlertid svært at spå, om det også vil være tilfældet de næste 100 år. Derfor antages huspriserne her, igen som et konservativt skøn, at følge den generelle prisudvikling. Afslutningsvist foretages en følsomhedsanalyse, der ser på resultaterne af analysen ved relativt højere stigningstakter i huspriserne. Det samlede areal af de 87 sommerhuse i første række udgør ca. 170.000 m2 , ifølge målinger ved brug af kort fra Scankort A/S. De 87 sommerhuse dækker hele kyststrækningen på 2,8 km. Derfor kan de tabte arealer, der ovenfor blev udregnet for tre forskellige referencescenarier, omregnes direkte til tab af sommerhusarealer. De anvendte data for sommerhusene er opsummeret i nedenstående tabel 8.4. Tabel 8.4: Gennemsnitlig og samlet værdi af sommerhuse
Det antages, at sommerhusene fordeler sig jævnt over sommerhusgrundene, sådan at sommerhusene eroderes væk i samme takt som grundene eroderes. Det vil sige, at når 10% af sommerhusgrundene forsvinder, så forsvinder samlet set også 10% af sommerhusene. Ved gennemgang af kort over de pågældende matrikler, synes denne antagelse meget rimelig. Som følge heraf kan salgsværdierne af sommerhusene, inklusive grunde, direkte anvendes som udtryk for værdien af det tabte land. Det antages endvidere, at der på nuværende tidspunkt ikke er taget højde for effekterne af klimaændringerne i prisfastsættelsen af sommerhusene i området. På baggrund af samtaler med lokalafdelinger for ejendomsmæglerne Home, DanBolig og EDC vurderes det, at dette er en rimelig antagelse, idet ingen af de adspurgte ejendomsmæglere har hørt om, at klimaeffekter tages i betragtning ved prisfastsættelse. Den samlede værdi af det tabte land for de tre forskellige vandstandsstigninger kan ses i tabel 8.5. Tabel 8.5: Værdien af det tabte areal for tre forskellige vandstandsstigninger
Kilde: Boligsiden.dk og Scankort A/S
Kilde: Boligsiden.dk og Scankort A/S Det samlede tab af areal er for de tre forskellige maksimale vandstandsstigninger beregnet som 2800 m kyst gange tabet af areal pr. meter vandstandsstigning pr. meter kyst. Fra tabel 8.4 fås den samlede værdi af tabet af hele første række af sommerhuse. Det samlede tab af areal ved de forskellige vandstandsstigninger udgør imidlertid kun en del af hele første række, hvorfor værdien af det tabte areal udregnes som værdien af den del af første række, der mistes. Det antages, at erosionen og dermed tabet af sommerhusgrunde, fordeler sig jævnt over perioden 2050-2100. Derfor er værdien af det tabte areal endeligt regnet ud som en lineær udvikling over de 50 år med en diskonteringsrente på 6%. Nutidsværdien heraf er gengivet i nederste række i tabel 8.5. Det er denne værdi, der er relevant for den velfærdsøkonomiske vurdering af at gennemføre tiltaget i 2050. Implicit i denne udregning ligger en antagelse om, at sommerhusenes levetid bestemmes direkte af erosionen. Dvs. at så længe et sommerhus ikke er blevet borteroderet, vil det løbende blive vedligeholdt eller udskiftet, sådan at der hele tiden er et brugbart sommerhus til stede på den enkelte grund. Populariteten og værdien af sommerhusene i området - og ikke mindst dem på første række - taget i betragtning, er det meget svært at forestille sig, at der på strækningen vil forekomme negligerede, ikke brugbare sommerhuse. Erfaringer fra området tyder netop på, at folk er villige til at investere i vedligeholdelse af sommerhuse, der ligger meget tæt ved skrænten. Vedligeholdelse af sommerhusene og eventuelle reinvesteringer indgår ikke i beregningerne. Tabet for husholdningerne svarer til det samlede velfærdsøkonomiske tab. Ejendomsværditabet ved tabet af første række reduceres ved værdigevinsten for de resterende rækker. Der vil dog i sagens natur være en betydelig omfordeling mellem husholdningerne fra ejerne af første række til de bagvedliggende rækker. Ejerne af husene i første række har således et større incitament til at bidrage til betalingen af et kystbeskyttelsestiltag. Givet at der ikke udstykkes nye sommerhusområder i kompensation for de tabte, vil Frederiksværk Kommune og Frederiksborg Amt miste en grundskyld på samlet 34 promille. Grundskylden beregnes ud fra den vurderede grundværdi, som ifølge 35 stikprøveopslag på Netborger.dk ligger på et gennemsnit på 400.000 kr. i området. Samtidig mister staten ejendomsværdiskatter på 1% af sommerhusenes ejendomsvurdering. Igen ved opslag i Netborger.dk er der ved stikprøver fundet en gennemsnitlig ejendomsvurdering på 1,2 mio. kr. på sommerhuse i området. I tabel 8.6 er beregnet det budgetøkonomiske skattetab for henholdsvis kommune, amt og stat for tabet af forskellige procentdele af de 87 sommerhuse på første række. Tallene er opgjort i nutidsværdi. Tabel 8.6: Budgetøkonomisk Tab af grundskyld og ejendomsværdiskat, nutidsværdi i 2050
Et kystbeskyttelsestiltag medfører, at stranden bibeholdes i sit nuværende omfang. Stranden er et kollektivt gode, og har derfor værdi for alle sommerhusrækkerne samt for alle de udefrakommende, der årligt gør brug af stranden. En del af strandens velfærdsøkonomiske værdi vil være afspejlet i sommerhuspriserne i området. Denne del vil derfor kunne prissættes gennem en husprisanalyse. Den resterende del af strandens værdi er et ikke-markedsomsat gode for strandens besøgende, som ikke har sommerhus i området. Den ikke-markedsomsatte værdi af stranden kan for eksempel prissættes ud fra en willingnes-to-pay analyse. Der er ikke fundet gode tilgængelige studier til værdisætning af strande i Danmark, og samtidig ligger de mulige analyser til værdisætning af stranden uden for de ressource- og tidsmæssige begrænsninger af dette studie. Derfor indgår strandens værdi ikke med en pris i denne analyse. Ejendomspriserne må formodes at afhænge af, hvorvidt stranden eksisterer eller ej. I referencescenariet, hvor stranden er delvist eroderer væk, burde ejendomspriserne derfor nedjusteres. Denne effekt er ligeledes vanskelig at værdisætte, og effekten indgår derfor heller ikke i analysen. Begge forhold vil bestemt være værd at undersøge nærmere, hvis der i fremtiden skal udføres en mere omfattende undersøgelse af casen. Indtil videre må vurderingen dog begrænses til at konkludere, at gevinsterne ved tiltaget vil være undervurderede som følge af den manglende værdisætning af strandens bevarelse. Strandens værdi vil dog stadig indgå kvalitativt i den samlede vurdering af tiltagets velfærdsøkonomiske værdi gennem en break-even analyse. 8.4.2.3 Omkostninger ved tiltagetHvis de nye kystbeskyttelsesanlæg i 2050 skal leve op til målsætningen for anlæggene fra 1999, skal de have den samme relative dimensionering i forhold til den nye maksimale vandstand, som den dimensionering de gamle 1999-anlæg havde i forhold til vandstanden inden klimaændringerne. De nye bølgebrydere skal som de gamle dimensioneres sådan, at de sikrer, at der er strand af en vis bredde i området bag den enkelte bølgebryder. For at leve op til dette, skal der bygges nye bølgebrydere, der for det første er længere væk fra stranden, for det andet er højere, og for det tredje er længere end de nuværende. Dertil kommer, at skråningsbeskyttelse og sandfodring skal opskaleres tilsvarende ændringerne på bølgebryderne. Gennem skønsmæssige beregninger er de forventede etableringsomkostninger for nye kystforsvarsforanstaltninger langs Liseleje–Hyllingebjerg-kysten fundet, givet A2- og EU2C-scenariernes forudsigelser for 2071-2100. Overslagsberegningerne er foretaget af NIRAS’ eksperter på området. Det vurderes, at det er et solidt skøn, ud fra de givne oplysninger. Et mere præcist estimat kræver imidlertid en mere detaljeret undersøgelse af bundforhold, ønsket design og vanddybde. Som det fremgår af tabel 8.7 nedenfor, er der foretaget omkostningsestimater for vandstandsstigninger på henholdsvis 1,05 m, (den maksimale vandstandsstigning ifølge A2-scenariet), 0,22 m (den minimale stigning ifølge EU2C-scenariet) samt 0,50 m (ca. den minimale stigning i A2 og maksimal stigning i EU2C-scenariet). Tabel 8.7: Budgetøkonomiske anlægs- og vedligeholdelsesmeromkostninger ved etablering af kystbeskyttelse
De årlige vedligeholdelsesomkostninger udgør ca. 2% af anlægsudgifterne for bølgebryderne, 7% for sandpumpning og 5% for banketten. Det oprindelige projekt blev finansieret af de lokale grundejere, kommunen og amtet med en tredjedel hver. Det antages, at etableringen af et nyt kystforsvar i 2050 vil blive finansieret ud fra en tilsvarende model, hvor den nye Frederiksværk-Hundested kommune overtager amtets udgifter og således står for to tredjedele af de samlede udgifter. 8.5 Velfærdsøkonomisk vurdering (cost-benefit analyse)Der foretages en cost-benefit analyse for hver af de tre vandstandsstigninger. Omkostningerne til kystbeskyttelsestiltaget er beregnet som ekstraomkostningen ved at dimensionere kystbeskyttelsesanlægget til klimaforandringerne frem for som i referencescenariet, hvor kystbeskyttelsen ikke er dimensioneret med klimaændringerne for øje. Dette sammenholdes med gevinsterne ved at reducere tabet af sommerhuse på første række og værdien af bevarelse af strand. Værdien af strand indgår ikke direkte i beregningen, men bliver behandlet kvalitativt i forbindelse med fortolkning af resultaterne. Skatteforvridningstabet er beregnet som 20% af stat og kommunes samlede nettofinansieringsbehov. Alle beløb er nutidsværdiberegninger i 2005-priser, med en diskonteringsrente på 6%. Nutidsværdien gælder for 2050, da det først er på dette tidspunkt beslutningen skal tages. Tabel 8.8: Resultat af cost-benefit analyse, nutidsværdi i 2050
Skatteforvridningstabet er udregnet som 20% af det samlede offentlige nettofinansieringsbehov, som er på 2/3 af det samlede finansieringsbehov minus det reducerede tab af grundskyld og ejendomsskatter (se den budgetøkonomiske analyse nedenfor). Det kan konkluderes at, der umiddelbart er en nettogevinst ved at gennemføre en udbygning af kystforsvaret i 2050, og at gevinsten er større jo højere den maksimale vandstandsstigning bliver. Bag resultaterne ligger der et konservativt estimat for huspriserne. Dertil kommer, at værdien af strandens bevarelse, som beskrevet ovenfor, ikke er inkluderet i analysen. Den rekreative værdi af strand er baseret på en positiv effekt på værdien af de omkringliggende sommerhuse samt en positiv værdi for den enkelte bruger af stranden. Strandens værdi taget i betragtning må det således konkluderes, at tiltagets velfærdsøkonomiske værdi på baggrund af denne analyse vurderes at være markant positivt for alle tre stigninger af den maksimale vandstand. 8.6 Budgetøkonomisk analyseNedenfor vurderes den budgetøkonomiske fordeling af at implementere klimatilpasset kystbeskyttelse for de tre scenarier. Staten får reduceret sit tab af ejendomsværdiskatter. Kommunen finansierer 2/3 af kystbeskyttelsesanlægget, men får til gengæld reduceret et ellers opstået tab af grundskyld. Husholdningerne får reduceret antallet af tabte sommerhuse, men har udgifter svarende til 1/3 af kystbeskyttelsesanlægget, og vil ikke få reduceret sine fremtidige ejendomsskatter. Beregningerne er foretaget ud fra en gradvis erosion af sommerhusgrundene på første række og med en diskonteringsrente på 6%. Det antages, at kommunen overtager den del af grundskylden, der hidtil er gået til amtet. Tabel 8.9: Budgetøkonomisk analyse, NPV i nutidsværdi i 2050
Ifølge den budgetøkonomiske fordelingsanalyse vil kommunen have et nettofinansieringsbehov på mellem 2,2 og 8,3 mio. kr i nutidsværdi, afhængig af den forventede vandstandsstigning. Husholdningerne oplever til gengæld en samlet nettogevinst på mellem 3,4 og 17,4 mio. kr. i nutidsværdi ved en offentlig finansiering på 2/3 af anlægs- og vedligeholdelsesomkostningerne. 8.7 FølsomhedsanalyseResultatet i grundanalysen vurderes ikke særligt robust, idet beregningen bygger på en række antagelser, som vil kunne ændre sig med tiden. Ligesom de rekreative værdier ikke er medregnet. Endvidere ligger resultatet tæt på nul på trods af relativt store investeringer og gevinster. Der er foretaget følsomhedsanalyser på tre forskellige parametre:
8.7.1 DiskonteringsrentenEn lavere diskonteringsrente vil vægte de fremtidige gevinster og omkostninger højere desto lavere en diskonteringsrente, der regnes med. Idet der i denne case foretages en stor investering i år nul og de fremtidige gevinster i form af reducerede tab vil være jævnt fordelt over tidsperioden, vil resultatet i udgangspunktet blive forbedret med en lavere diskonteringsrente, hvilket fremgår af tabel 8.10, hvor der er regnet med diskonteringsrenter på henholdsvis 1 og 3%. Tabel 8.10: Cost-benefit analyse med 1% og 3% diskonteringsrente, mio.kr. i nutidsværdi i 2050
Note: Uoverensstemmelser mellem tallene skyldes, at der er afrundet til nærmeste decimal. Diskonteringsrenten har som sagt først og fremmest en indflydelse på værdien af det reducerede tab af sommerhuse. Det skyldes, at tab af land er udregnet som et løbende tab over tid. Derfor har en ændring af diskonteringsrenten en stærkere effekt desto større det reducerede tab af sommerhuse, altså scenarium A2. Med en 1 og 3% diskonteringsrente i forhold til 6% er nettoresultaterne klart positive for alle vandstandsstigningerne. 8.7.2 HuspriserAnalysen er naturligvis stærkt afhængig af ejendomspriserne. I analysen anvendtes en gennemsnitsværdi på sommerhuse i det relevante område på 2,5 mio. kr., hvilket vurderes at være et realistisk, men forsigtigt skøn. Dertil kommer, at prisudviklingen for fast ejendom historisk er højere end det generelle prisniveau. Derfor må det forventes, at sommerhuspriserne frem mod år 2050 vil følge en højere gennemsnitlig stigningstakt end anlægsomkostningerne. Således er der i analysen anvendt et konservativt estimat for værdien af det i referencesituationen tabte sommerhusareal. Der gennemføres derfor en følsomhedsanalyse på henholdsvis en 50% og en 100% stigning i huspriserne samtidig med at anlægsomkostningerne holdes uændret, set i forhold til grundanalysen. Det svarer til, at huspriserne udvikles med en stigningstakt på henholdsvis ca. 1 og 2 procentpoint mere end den generelle prisudvikling i perioden fra 2005 til 2050. Af tabel 8.11 fremgår det, at resultaterne naturligvis bliver mere positive jo højere huspriser. Jo højere stigningstakter i huspriserne desto nemmere burde det derfor være for sommerhusejerne at organisere og finansiere kystforsvaret selv. De vil dog stadig skulle håndtere udfordringen med at finde til enighed på trods af incitamentforskellene internt i grundejerforeningen. Tabel 8.11: Cost-benefit analyse med 25 % og 50 % stigning i huspriser, mio.kr. i nutidsværdi i 2050
Note: Uoverensstemmelser mellem tallene skyldes, at der er afrundet til nærmeste decimal. 8.7.3 AnlægsomkostningerneBeregningen vedrørende anlægsinvesteringerne tager udgangspunkt i et overslag, og der gennemføres derfor en følsomhedsanalyse på, at anlægsinvesteringerne og de tilknyttede vedligeholdelsesomkostninger bliver henholdsvis 15% dyrere eller billigere end skønnet. Tabel 8.12: Cost-benefit analyse med +/- 15% af anlægsinvesteringerne i nutidsværdi i 2050
Note: Uoverensstemmelser mellem tallene skyldes, at der er afrundet til nærmeste decimal. Et fald i anlægsomkostningerne gør naturligvis nettoresultatet endnu mere positivt for alle tre vandstandsstigninger. En stigning af de forventede anlægsomkostninger på 15% giver derimod en break-even situation for de to laveste vandstandsstigninger og et mindre markant overskud for den højeste. Break-even-stigningen i anlægsomkostningerne for 1,05 m vandstandsstigningen ligger på 33% i forhold til de forventede udgifter. 8.8 SammenfatningKlimaændringerne i perioden 2071-2100 forventes ifølge klimascenarierne A2 og EU2C at føre til øget erosion langs Liseleje–Hyllingebjerg-kyststrækningen. På baggrund af tre forskellige stigninger i den maksimale vandstand på henholdsvis 0,22 m, 0,5 m og 1,05 m er der beregnet, hvor stort et tab af kystareal disse vandstandsstigninger vil medføre. Samtidig er der foretaget en vurdering af, hvad det vil koste at forbedre kystforsvaret til at modstå disse vandstandsstigninger, når det nuværende kystforsvar skal fornys omkring år 2050. Med baggrund i disse beregninger er der udført en cost-benefit analyse, der viser værdien af at forbedre det nuværende kystforsvar til at modstå en øget maksimal vandstand set i forhold til en referencesituation, hvor kystforsvaret opretholdes med den nuværende dimensionering. Analysen viste et positivt resultat på henholdsvis 6,8, 0,5 og 1,8 mio. kr. nutidsværdi i 2050 for de tre maksimale vandstandsstigninger på 1,05, 0,22 og 0,5 m Det blev derfor konkluderet at, der umiddelbart er en nettogevinst ved at gennemføre en udbygning af kystforsvaret i 2050, og at gevinsten er større jo højere den maksimale vandstandsstigning bliver. Bag resultaterne ligger der et konservativt estimat for huspriserne. Dertil kommer, at værdien af strandens bevarelse, som beskrevet ovenfor, ikke er inkluderet i analysen. Strandens værdi taget i betragtning, må det således konkluderes, at tiltagets velfærdsøkonomiske værdi vurderes at være markant positivt for alle tre stigninger af den maksimale vandstand. Med en tidshorisont på 50-100 år og dertil hørende usikkerheder i prissætning af udgangspunktet er analysen behæftet med væsentlige usikkerheder. Derfor blev der foretaget følsomhedsanalyser på en række af analysens parametre. De viste for det første, at desto lavere en diskonteringsrente desto mere positivt bliver resultatet. Særlig ved den høje vandstandsstigning, hvor tabet af land er størst, betyder en lavere diskonteringsrente et solidt positivt resultat. Opjusteringer på sommerhuspriserne på henholdsvis 25 og 50% giver også positive resultater af cost-benefit analysen. Igen slår prisjusteringerne kraftigst igennem for den højeste vandstandsstigning, hvor det største sommerhusområde eroderes væk i referencescenariet. Endeligt viste følsomhedsanalysen, at anlægsomkostningerne skal stige med mindst 15%, uden at ejendomspriserne stiger yderligere, for at den velfærdsøkonomiske værdi af tiltaget bliver negativt for de to laveste vandstandsstigninger på 0,22 og 0,5 m. For at analysen skal vise et negativt resultat for den høje vandstandsstigning på 1,05 m, skal anlægsomkostningerne stige med mindst 33% Det er dog som nævnt mere sandsynligt, at ejendomspriserne stiger relativt mere end anlægsomkostningerne, hvorfor resultatet ikke umiddelbart er følsomt over for prisstigninger.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||