Samfundsøkonomiske analyser i forbindelse med klimatilpasninger
7 Case 4: Kloakker
- 7.1 Indledning og Baggrund
- 7.2 Klimaforandringer og forventede effekter
- 7.3 Planlagte tiltag og spontane tilpasninger
- 7.4 Metodiske overvejelser
- 7.5 Overslag over det samlede investeringsomfang
- 7.6 Fremadrettede arbejder i kommunerne
- 7.7 Sammenfatning
7.1 Indledning og Baggrund
Kloakområdet er relevant at undersøge i forhold til forventede klimaforandringer, idet kloakområdet er kendetegnet ved at have en lang investeringshorisont. Dette betyder, at en del af de strategiske og planmæssige beslutninger, der tages i dag, vil have effekt de næste 50-100 år.
Der er derfor allerede i dag en øget opmærksomhed fra kommunernes side i forhold til, hvorledes de skal forholde sig til de fremtidige udfordringer.
Casen indeholder først en beskrivelse af de forventede relevante klimaændringer og deres effekter. Dernæst gennemgås de mulige spontane og planlagte klimatilpasningstiltag. Det efterfølgende afsnit vedrørende de metodiske overvejelser er delt op i tre dele. Først diskuteres manglen på data inden for klimaændringerne, deres effekter og de forskellige tiltagsmuligheder. For det andet vurderes det, hvordan en samfundsøkonomisk analyse kan gribes an i en situation, hvor kommunen ønsker at opretholde kloaksystemets nuværende serviceniveau, og dernæst for det tredje en situation, hvor det samfundsøkonomisk optimale serviceniveau revurderes som følge af et ændret klima. Herefter gives et overslag over det samlede investeringsomfang, hvis kloakkerne skal dimensioneres efter de forventede klimaændringer. Til sidst gives eksempler på henholdsvis en risikoanalyse for Københavns Kommunes kloaksystem og en kortlægning af behov og muligheder for tilpasningstiltag i Ålborg kommune.
7.2 Klimaforandringer og forventede effekter
7.2.1 Klimaforandringer
Der er især to klimaforandringer, der forventes at belaste kloakkernes afledningsevne. Disse er mere intens regn og højere vandspejl i havene.
Mere intens regn vil medføre flere oversvømmelser af kloaksystemerne. Det vil igen medføre oversvømmelser i kældre mv., og kan samtidig medføre en reel sundhedsrisiko ved menneskers kontakt med smittestoffer fra spildevandet.
Højere vandspejl i havene kan medvirke til forringede afledningsforhold for de kystnære kloakker. Havvand vil kunne stuve op i den nederste del af kloakkerne, hvilket kan medføre forringet vandføringsevne i hele systemet.
Samlet set vil klimaændringerne medføre større risiko for negative effekter som følge af en overbelastning af kloaksystemerne.
De nuværende tre klimascenarier (A2, B2 og EU2C) skønner alle, at den samlede nedbørsmængde vil stige, og at den vil falde mere ujævnt. Der er dog indtil videre kun lavet mere præcise nedbørsestimater for A2-scenariet i perioden 2071-2100. I dette scenarium forventes en-timesnedbøren at stige med mellem 20 og 50% Overføres dette til de dimensionsgivende vandmængder, der anvendes til dimensioneringen af kloakkerne i dag, vil det forenklet sagt betyde en tilsvarende stigning i dimensioneringen, hvis man vil leve op til det nuværende serviceniveau og ikke gennemføre andre tiltag.
7.2.2 Klimaeffekter
Det er klart, at mere intens nedbør vil øge belastningen af de nuværende kloaksystemer. Omfanget af de effekter, de fremtidige klimaforandringer konkret vil have på de enkelte kloaksystemer, vil variere fra kommune til kommune, og fra lokalområde til lokalområde.
Dette skyldes, at effekterne af de forventede klimaforandringer vil afhænge af karakteristika ved det nuværende kloaksystem (alder, kvalitet, kapacitet, hældning etc.), højdekoter, naturlige afløbsmuligheder, det omkringliggende landskab og så videre. Nogle kloaksystemer er allerede i dag dimensioneret til at kunne klare de fremtidige klimaforandringer, mens andre allerede ligger tæt på deres kapacitetsgrænse.
Tendensen er dog, at kloaksystemerne vil blive belastet yderligere som følge af klimaændringerne.
7.3 Planlagte tiltag og spontane tilpasninger
7.3.1 Spontane klimatilpasninger
Det er de kommunale kloakforsyninger, der har ansvaret for de danske kloaksystemer, og derfor også dem, der i første omgang har mulighed for at lave tilpasninger.
Der kan dog forventes en løbende tilpasning fra både forsikringsselskabernes og grundejernes side.
Grundejere vil kunne forventes at være mere omhyggelige i forhold til placering af værdifulde genstande på risikofyldte steder, så som lavtliggende kældre, samt at etablere højvandslukker i kældre med risiko for oversvømmelse.
Forsikringsselskaber vil endvidere kunne forventes at påvirke denne tendens yderligere gennem skærpet krav til forsikring af risikoområder.
Behov for spontan tilpasning vil dog i sidste ende afhænge af den planlagte tilpasning fra de kommunale kloakforsyningers side.
7.3.2 Planlagte klimatilpasningstiltag
De nuværende anbefalinger til kommunerne er, at kloaksystemerne skal kunne klare, at der i fælleskloakerede områder højest kommer vand på terræn hvert 10. år, samt at der i separatkloakerede områder højst kommer vand på terræn hvert 5. år.
Hvis de danske kommuner også i fremtiden skal leve op til disse krav, vil der med en given sandsynlighed være behov for tilpasninger af kommunernes afløbssystemer. Denne sandsynlighed afhænger af forudsigelserne i klimascenarierne.
Såvel behovet som mulighederne for tilpasning af det enkelte afløbssystem varierer dog fra område til område, og samtidig kan områder påvirke hinandens evne til at aflede vand gensidigt.
Endvidere kan der være arealer, der enten er mere eller mindre sårbare over for vand på terræn, hvorfor en prioritering af tiltagene kan være relevant. Til kortlægning af risici og den interne prioritering kan risikoanalyse anvendes som redskab i kommunerne.
Der er en række tiltagsmuligheder for at modvirke det øgede pres på kloaksystemerne. De forskellige fysiske tiltag, som de kommunale kloaksystemer kan gennemføre for at modvirke det øgede pres på de nuværende kloaksystemer, er blandt andet:
- Udskiftning til større rør
- Nedsivning af regnvand vha. eksempelvis faskiner
- Separering af fælleskloaksystemer
- Overløbsbygværk
- Bassiner
- Lokal magasinering
- Styring og regulering
- Anvendelse af vejsystemet til overløb
For yderligere information henvises til ”Katalog over tiltag til reduktion af effekten fra klimaændringer på afløbssystemer”, Miljøstyrelsen 2006.
Antallet af kombinationsmuligheder af tiltag er omfattende, og for at gennemføre en omkostningsminimerende strategi bør de forskellige kombinationer af tiltag analyseres. Det kan eksempelvis gøres gennem en cost-effectiveness-analyse (CEA), som rangordner forskellige tiltag til opnåelse af det samme mål ud fra en værdifastsættelse af de samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger.
7.4 Metodiske overvejelser
Det har ikke været muligt at finde en kommune, som på nuværende tidspunkt har kortlagt behovet og mulighederne for tilpasningstiltag og derfor heller ikke effekter og omkostninger af disse. Det har samtidig ikke været muligt inden for projektets tids- og ressourceramme at gennemføre et sådant forstudie.
Det er derfor ikke muligt at opstille en egentlig samfundsøkonomisk vurdering i nærværende case.
I nærværende afsnit gennemgås derfor de metodiske problemstillinger, man bør være opmærksom på i forhold til at gennemføre en samfundsøkonomisk vurdering af tilpasningstiltag inden for kloakområdet.
7.4.1 Data
Valide data er afgørende for at kunne gennemføre en fornuftig samfundsøkonomisk analyse, der kan danne grundlag for politiske beslutninger, hvis konsekvenser rækker langt ud i fremtiden.
7.4.1.1 Klimascenarierne
Alle tre klimascenarier (A2, B2 og EU2C) forudser, at den samlede nedbør vil stige og falde mere ujævnt i løbet af året. Dette indikerer flere og kraftigere, ekstreme regnhændelser i forhold til de regnintensiteter, kloaksystemerne i dag er dimensioneret efter. Der er dog ikke gennemført analyser for udviklingen i 10-minutters regnhændelser, som er den primære dimensionsgivende regn.
Det nærmeste, der er analyseret, er udviklingen i en-timesnedbøren, dog kun for klimascenariet A2 for perioden 2071-2100. Her forventes en stigning i mængderne på mellem 20-50%.
Det kan derfor konkluderes, at der forventes et øget pres på de danske kloaksystemer, men at præcise udviklingsdata for den dimensionsgivende regn ikke forefindes i dag og slet ikke for det korte og mellemlange sigte.
Data for udviklingen i den dimensionsgivende regn vil kunne øge kvaliteten af konsekvensbeskrivelsen, og dermed minimere usikkerheder i fremtidige samfundsøkonomiske analyser. Så længe data ikke forefindes, vil beslutningsgrundlaget skulle bero på følsomhedsanalyser.
7.4.1.2 Effekter af klimaforandringer
Den direkte effekt af mere ekstrem regn vil være et øget pres på kloaksystemerne, og derved en større sandsynlighed for oversvømmelser.
Risikoen for, og størrelsen af de negative effekter af mere ekstrem regn i de danske kloaksystemer vil dog variere betragteligt fra område til område, og vil afhænge af kvaliteten af det nuværende kloaksystem (bl.a. alder, kvalitet, kapacitet, hældning, højdekoter, naturlige afløbsmuligheder og det omkringliggende landskab).
Størrelsen af de negative effekter vil igen afhænge af de konkrete fysiske forhold. I Københavns Kommune har der f.eks. været investeret mange midler i Københavns Havns vandmiljø. Et øget antal overløb af spildevand i Københavns Havn vurderes at medføre en reduktion af badevandskvaliteten, som derfor vil have en stor økonomisk værdi.
Kortlægning af risikoen for og effekterne af et fremtidigt øget pres på kloaksystemerne vil derfor være næste skridt for at kunne skabe et godt beslutningsgrundlag, der sikrer, at ressourcerne anvendes optimalt.
I afsnit 1.5 gennemgås principperne for gennemførelse af en risikoanalyse, som Københavns Kommune har arbejdet med.
7.4.1.3 Kortlægning af tiltagsmuligheder
Inden for kloakområdet er der som beskrevet en lang række af mulige tiltag til at modvirke det fremtidige pres på kloaksystemet. En helhedsløsning vil ofte bestå af en kombination af en række forskellige tiltag, ligesom de enkelte løsninger påvirker hinanden gensidigt.
Der findes forskellige modeller (blandt andet MOUSE-modellen), der kan kortlægge vandstrømmenes forløb og derved også beregne effekterne af de forskellige tiltag.
De forskellige tiltagsmuligheder og omkostninger ved disse skal kortlægges for at kunne vurdere dem op i mod hinanden.
7.4.2 Nuværende serviceniveau opretholdes
Det nuværende serviceniveau er fastlagt gennem en mangeårig dansk tradition for dimensionering af kloakker med fuldtløbende ledninger, henholdsvis hvert og hvert andet år for separat- og fællessystemer. Dette serviceniveau svarer i store træk til den i dag anbefalede funktionspraksis for de danske afløbssystemer, hvor der som udgangspunkt højst må komme vand på terræn hvert 10. år og 5. år for henholdsvis fælleskloakerede områder og separatkloakerede områder. Hvis det antages, at kommunerne også i fremtiden vil leve op til dette serviceniveau, vil der skulle gennemføres en samfundsøkonomisk vurdering af, hvorledes man opfylder dette mål samfundsøkonomisk mest optimalt, det vil sige billigst muligt. Til dette anvendes cost-effectiveness-metoden.
Der er således ikke behov for at værdisætte de negative effekter af flere og kraftigere oversvømmelser, men blot at vurdere forskellige løsningsmuligheder for at kommunerne også i fremtiden kan leve op til det nuværende serviceniveau.
I en cost-effectiveness-analyse ses der således ikke på, om det er samfundsøkonomisk optimalt at bibeholde det nuværende serviceniveau også i fremtiden med et klima, der forventes at belaste det danske kloaksystem i en negativ retning.
CEA'en vurderer, hvorledes kommunerne mest omkostningseffektivt kan opretholde det nuværende serviceniveau.
Idet der er tale om investeringer, der vil blive gennemført over en lang tidshorisont, og som også har en lang levetid, vil det være vigtigt at analysere timingen for at gennemføre tiltagene, herunder værdi ved at vente i form at øget information og derved lavere usikkerhed.
For at kunne gennemføre en CEA er det nødvendigt at kunne opstille gevinster og omkostninger ved de enkelte tiltag.
7.4.3 Et ændret serviceniveau
Klimaeffekterne har stor betydning for størrelsen og tilrettelæggelsen af investeringerne i renovering og nyanlæg af kloak. En helt afgørende parameter i forhold til, hvor meget større disse investeringer bliver, er serviceniveauet, som i dag er fastlagt via funktionspraksis. Den i Danmark aktuelt anbefalede funktionspraksis er som nævnt ovenfor, at der højst må komme vand på terræn hvert 10. år og 5. år for henholdsvis fælleskloakerede områder og separatkloakerede områder.
Et relevant spørgsmål at stille er, om benefits ved at opretholde serviceniveauet på det nuværende niveau står mål med omkostningerne, givet den nye klimasituation. Eller alternativt formuleret: Hvad er det samfundsøkonomisk optimale serviceniveau i den nye klimasituation?
Opretholdelse af det nuværende serviceniveau er det scenarium omkostningerne måles i forhold til i den ovennævnte CEA. For at kunne svare på spørgsmålet om det optimale serviceniveau, skal denne effekt værdisættes, hvorfor der bliver tale om en cost-benefit-analyse.
Serviceniveauet har betydning for en række afledte effekter, eksempelvis forekomsten af skadedyr, materiel skade, visse sygdomme, lugtgener, fysiske gener mv. Des højere serviceniveau, des færre afledte effekter, og dermed lavere afledte omkostninger. Disse skal måles over for de direkte investeringskrav, som følger af et ændret serviceniveau.
7.5 Overslag over det samlede investeringsomfang
For både at illustrere, hvilke investeringer, der er tale om på kloakområdet, og hvilke omkostninger klimaforandringerne kan forventes at få på investeringerne på kloakområdet, er der opstillet nogle simplificerede beregninger. Det forudsættes i beregningerne, at klimaforandringerne alene imødegås med udskiftning af rør til større dimensionering.
Det er anslået, at der i dag ligger anlægsinvesteringer for mellem 130-300 mia. kr. i det samlede danske kloaksystem. Det skønnes endvidere, at der årligt investeres 800 mio. kr. i nyanlæg og 1 mia. kr. i fornyelses af kloakkerne.
Miljøstyrelsen har fået gennemført nogle beregningsskøn over merudgifter til at øge dimensioneringen af rør til henholdsvis en faktor 1,2 og 1,5 ved henholdsvis nyanlæg og renovering. Denne forøgelse i dimensionering skønnes som gennemsnitsbetragtning at være et tilstrækkeligt klimatilpasningstiltag for at kunne opretholde den nuværende funktionspraksis.
Det skønnes, at merudgiften vil stige med mellem 10% og 25%, afhængig af om der er tale om renovering eller nyanlæg, og om der er tale om en faktor 1,2 eller 1,5, jf. tabel 7.1. De skønnede meromkostninger dækker dog over en stor spredning, som blandt andet afhænger af, hvilke konkrete områder, man skal renovere i.
Tabel 7.1: Forventet prisstigning ved øget rørdimensionering
| Forventet prisforøgelse | Årlige investeringer, mio.kr. | ||||
| Faktor 1.2 | Faktor 1.5 | Faktor 1 | Faktor 1.2 | Faktor 1.5 | |
| Nyanlæg | 10 pct. | 20 pct. | 800 | 880 | 960 |
| Renovering | 10 pct. | 25 pct. | 1000 | 1100 | 1250 |
| I alt | 1.800 | 1.980 | 2.210 | ||
Opgjort i nutidsværdier med uendelig tidshorisont, vil de samlede ekstra investeringer i henholdsvis renoveringer og nyanlæg være 1,66 mia. kr. og 1,33 mia. kr. mere for en faktor 1,2 og 4,16 mia. kr. og 2,66 mia. kr. for en faktor 1,5.
Denne simple beregning angiver niveauet for de forventelige klimarelaterede omkostninger i kloaksektoren. I praksis vil beslutningen om udskiftning af rør, eller iværksættelse af et eller flere af de tiltag, som blev nævnt ovenfor i afsnittet ”Planlagte klimatiltag”, bero på en risikovurdering af de konkrete forhold i den enkelte kommune.
7.6 Fremadrettede arbejder i kommunerne
I dette afsnit beskrives to konkrete arbejder to kommuner har iværksat i relation til de fremtidige klimaudfordringer. De to kommuner er henholdsvis Københavns Kommune og Aalborg Kommune.
7.6.1 Københavns Kommune (Københavns Energi)
Københavns Energi er som de første begyndt at benytte risikoanalyse til at prioritere tiltag, ud fra et ønske om at benytte ressourcerne optimalt. Der er opstillet en risikoanalyse for en del af KE’s hovedsystem. Risikoanalysen opstiller metoder til at vurdere de svage punkter i kloaksystemet, og analysere hvilke tiltag, der er mulige.
Risikoanalysen har ført til, at Københavns Energi har igangsat samfundsøkonomiske vurderinger af mulige løsningsmuligheder for to områder i Københavns kommune. De to områder er kendetegnet ved at have en uacceptabel høj risiko. De samfundsøkonomiske analyser skal danne grundlag for et beslutningsoplæg, der kan føre til, at de valgte løsninger indgår i Københavns Energis forretningsstrategi for 2007.
Nedenfor gennemgås de metodiske principper, der ligger til grund for den risikoanalyse, Københavns Energi har fået gennemført.
7.6.1.1 Risikoanalyse
Risikoanalysen er en systematisering af risiko ud fra en grundtese om, at risiko er sandsynlighed gange konsekvens. Hvis en hændelse forekommer ofte - dvs. med stor sandsynlighed - men ikke har stor konsekvens, betragtes det måske ikke som en stor risiko. Omvendt betragtes en meget sjælden hændelse, der har en stor og ubehagelig konsekvens – f.eks. et atomkraftværk der lækker – ofte som en stor risiko.
Det betyder, at der for den objektive analyse og for det givne fysiske system skal opstilles en række uønskede hændelser, og at der for disse hændelser skal tillægges en sandsynlighed for forekomsten af disse og de tilhørende konsekvenser. Disse beskriver tilsammen risikoen for det samlede system. F.eks. hændelser forbundet med ekstreme regnhændelser – oversvømmelse, aflastninger, miljø effekter mv.
Sandsynligheden vurderes på basis af erfaring eller på basis af en række tekniske parametre. For konsekvenserne opstilles en matrice, der udtrykker tabet ved de uønskede hændelser. Dette tab udtrykkes i et tal, hvor en række faktorer som beskadigelse af anlæg, legemsbeskadigelse, død, psykologiske skader, tab af arbejdsevne, tab af produktion inddrages og omsættes til en økonomisk skala. Mere subjektive faktorer som miljøpåvirkninger, oversvømmelse af sårbare områder, f.eks. Det kongelige Bibliotek eller Rigshospitalet, kan ligeledes omsættes til en økonomisk skala. Det er vigtigt at bemærke, at de økonomiske tal ikke sættes arbitrært, men ud fra erfaringer og gældende normer.
Konsekvensmatricen udtrykker tabet som en økonomisk størrelse og udgør den grundlæggende prioritering i risikoanalysen.
Opdimensionering af afløbssystemerne vil være en bekostelig affære og samfundsøkonomisk ikke rentabel, set over hele det danske afløbssystem. Der er derfor al mulig grund til at prioritere indsatsen, således at midlerne benyttes optimalt, hvilket vil sige på de rigtige steder, hvor de bedst modvirker de uønskede konsekvenser. Dertil kan anvendes risikoanalyse. Metoden er skitseret på figur 7.1.
Figur 7.1: Risikoanalyse kombineret med afløbstekniske værktøjer
Note: Tilsammen åbnes muligheden for at prioritere indsatsen ud fra opstillede kriterier og dermed ud fra en samfundsøkonomisk indgangsvinkel.
Ved at kombinere de afløbstekniske værktøjer med risiko-tilgangsvinklen er det muligt at opstille et model-kompleks, der under hensyntagen til usikkerheder beskriver de uønskede hændelser, der influerer dimensionering, drift og vedligehold af et afløbssystem. Model-komplekset anvendes til at analysere og dimensionere et afløbssystem, således at det bliver mest omkostningseffektivt under hensyntagen til både drift, vedligehold, og de direkte og indirekte tab, der opstår, når hændelserne indtræffer. Model-komplekset tager derfor ikke alene hensyn til usikkerheden i spildevands-, nedbørs- og afstrømningsmængder, men også til effekten og konsekvenserne af opstuvninger, aflastninger og modellernes begrænsninger i deres beskrivelse af virkeligheden.
7.6.2 Aalborg Kommune
I Aalborg Kommune er der de seneste år fokuseret betydeligt på borgerhenvendelser ved ekstreme regnhændelser. Gennem information og kommunikation med borgerne har Aalborg Kommune sikret dels kommunen selv, dels borgerne en større viden om risikoområder i forbindelse med oversvømmelser. Der er bl.a. blevet udarbejdet en folder, som sendes ud til samtlige borgere, der henvender sig til Kloakforsyningen i forbindelse med opstuvning af spildevand i deres kældre. Folderen fortæller blandt andet om ansvarsforhold, afhjælpning og andre gode råd. De foreløbige erfaringer med dette tiltag har medvirket til at reducere de negative virkninger ved oversvømmelser både for Aalborg Kommune og den enkelte borger.
Derudover har Aalborg Kommune i samarbejde med DANVA igangsat et projekt med titlen ”Klimaforandringer – konsekvenser for kloakforsyningen”.
På baggrund af forventninger til det fremtidige klima vil projektet analysere:
- Hvilke administrative muligheder, der er for at modvirke det fremtidige pres på kloaksystemet.
- Behovet for ekstrainvesteringer for at kunne overholde en ny dimensionsgivende vandmængde dannet ud fra klimatilpassede prognoser.
- Behovet for kloaksanering i forskellige konkrete kloakområder.
7.6.2.1 Administrative muligheder for tilpasning af kloaksystemet
Projektet vil analysere mulighederne for, om man via den offentlige regulering kan ændre de nuværende incitamentsstrukturer og adfærdsmønstre, for derigennem at opnå en adfærd, der reducerer det fremtidige pres på kloakkerne. Dette vil gøre sig gældende for både husholdningerne og den offentlige myndighed.
Der tages udgangspunkt i, at den offentlige myndighed fortsætter med den eksisterende dimensionspraksis, hvilket er gjort for at kunne vurdere effekterne af at ændre på mulige reguleringsredskaber.
Eksempelvis varierer den administrative praksis for håndtering af sammenhængen mellem afledningsret, forsyningssikkerhed og vandføringsevne i dag betydeligt fra kommune til kommune.
Der vil derfor med udgangspunkt i de nuværende erfaringer blive opstillet forslag til, hvordan de nuværende administrative handlingsmuligheder for specielt kloakforsyningerne kan forbedres.
Hvilke muligheder har en kommune inden for den gældende lovgivning for eksempelvis at udstede påbud om reguleret tilledning af regnvand under ekstreme forhold?
Endvidere vil mulighederne for at ændre de lovmæssige retningslinier for regulering af alle tilledere til det offentlige kloaksystem, hvad angår ekstremregn, blive analyseret.
Det vil udmønte sig i en anbefaling til nye værktøjer til at forudse og kontrollere tilledningerne til kloakken, så kommunerne til enhver tid overholder de opstillede dimensioneringskriterier.
7.6.2.2 Behov for ekstrainvesteringer
Behovet for ekstrainvesteringer for at kunne overholde en ny dimensionsgivende vandmængde er beregnet på baggrund af 2-års regnintensiteten (dannet ud fra klimatilpassede prognoser) ved planperiodens udløb.
Det foreslås behandlet ved at opstille en dimensioneringspraksis, der arbejder med to beregninger, én belastet med regnintensitet svarende til det nuværende krav (statussituation) og én belastet med regnintensitet svarende til planperiodens udløb (plansituation).
7.6.2.3 Saneringsbehov i konkrete kloakområder
Der er tre parametre, som den nuværende dimensioneringspraksis er en funktion af: Afstrømningsareal, afløbskoefficient og regnintensitet. Ingen af disse parametre er i dag kontrollerbare, set ud fra et kloakforsyningsmæssigt synspunkt.
Hvis der for ovenstående parametre ikke er reguleringsmuligheder, bliver det afgørende spørgsmål ved fremtidige, øgede nedbørsmængder foranlediget af klimaændringer således, hvor meget det ændrer på gentagelsesperioden for overskridelsen af den offentlige kloaks vandføringsevne (kapacitet), og i hvilket omfang antallet af skadesvoldende regnhændelser vil vokse i fremtiden.
Dette forhold vil blive behandlet ved, at der med udgangspunkt i forskellige konkrete kloakområder, undersøges, hvilken ændring den forventelige øgede regnafledning medfører i kloaksaneringsbehov.
Der vil blive udvalgt såvel nyanlagte områder, renoverede områder (strømpeforing), delvist omlagte områder som ubehandlede områder i denne undersøgelse. Det forventede behov for omlægning af kloak i disse områder vil efterfølgende blive sammenlignet med det tilsvarende behov, hvor regnintensiteten er fremskrevet ved omregning af de af DMI udførte klimaberegninger.
7.7 Sammenfatning
Kloakområdet er som sagt et interessant felt i forhold til de fremtidige klimaforandringer, både fordi der er store investeringer i spil og fordi investeringerne har en lang levetid.
Der har i forbindelse med nærværende arbejde desværre ikke været tilstrækkeligt med data til at gennemføre en egentlig samfundsøkonomisk vurdering af, hvilke løsninger, der kan anbefales kommunerne, givet at de vil overholde den nuværende funktionspraksis.
Det er dog klart, at første skridt i at kunne gennemføre en samfundsøkonomisk optimal tilpasningsstrategi vil være kortlægning af de fremtidige regnintensiteter og konsekvenser heraf som følge af klimaforandringer og mulige tilpasninger. Dette kan ske ved at gennemføre en risikoanalyse.
Dernæst skal effekter og tiltag prissættes, for at der kan gennemføres en indbyrdes rangordning, det vil sige en egentlig CEA, der kan danne grundlag for politiske beslutninger.
Sidst men ikke mindst blev det illustreret, at timingen for tilpasningstiltag skal analyseres nøje.
Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.