| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udtørring af beton i byggefasen

2 Materialer og forsøgsemner

• 2.1 Gulvbetoner
• 2.2 Letklinkerbeton
• 2.3 Densit
• 2.4 Samlet forsøgsprogram

Først gennemgås de betontyper, som er udvalgt i delprojektets arbejdsgruppe til at være repræsentative for de anvendelser som delprojektet omhandler. Derefter beskrives prøveemnerne og deres konditionering. Selve forsøgsmetoden er beskrevet i de følgende kapitler under de respektive forsøgstyper.

2.1 Gulvbetoner

For at dække projektafgrænsningen til gulvbeton beregnet til efterfølgende gulvbelægning (trægulve, elastiske gulvbelægninger, tætte belægninger, etc.) arbejdes der udelukkende med delmaterialer til beton i passiv miljøklasse. Det vil sige beregnet til indendørs gulve og terrændæk til bolig, kontor, butikker, o.l.

Der er udvalgt følgende betontyper til forsøgsprogrammet:

1. P20 baseret på ren cement binder
2. P20 baseret på 3-pulver binder (cement, flyve aske og mikrosilika)
3. P20 som 2, men med SCC egenskaber
4. P40 baseret på 3-pulver binder

Tabel 2.1 indeholder betonsammensætningen for de 4 betontyper. Prøveemnerne blev støbt på Unicon Beton A/S i Hedehusene den 23. februar 2005. Betontyperne 1, 2 og 4 er konventionelle sætmålsbetoner med et tilstræbt sætmål på 120 mm. Betontype 3 er i modsætning hertil selvkompakterende^[2] og dermed meget mere flydende i den friske tilstand. Denne forskel er illustreret ved, at SCC-betonens bearbejdelighed er et udbredelsesmål i stedet for sætmål. Det forventes at SCC vil øge sin markedsandel betydeligt i de kommende år så derfor er denne type medtaget i forsøgsprogrammet.

P20 betonerne har et ækvivalent v/c forhold på omkring 0,65, idet der til passiv miljøklasse ikke stilles krav hertil. P40 derimod er en beton med et tilstræbt v/c forhold på 0,40 (svarende til aggressiv miljøklasse) som er medtaget primært for at vurdere effekten af selvudtørring.

Tabel 2.1 Betonrecepter for gulvbetoner. Alle værdier i kg/m³ undtaget de tre nederste rækker. Data taget fra kontrolattesterne fra Unicon Beton A/S (Bilag A).

Noter: a) CEM I 52,5 fra Aalborg Portland A/S. b) Inkluderer fugt i tilslag og tilsætningsstoffer.
c) Svogerslev type I. d) 50 % Svogerslev og 50 % Avedøre. e) Avedøre. f) Karlshamn granit.

2.2 Letklinkerbeton

Letklinkerbeton anvendes overvejende til vægelementer med og uden stålarmering. Tilslaget i letklinkerbeton består delvist af brændte letklinker i fraktionen 0-4 mm. Dertil kommer naturligt sand. Sammensætningen af tilslaget bestemmer hvilken densitetsklasse letbetonen tilhører. De to letklinkerbetoner som er undersøgt i delprojektet er:

1. LAC 10/1550
2. LAC 10/1850

Det første tal i betegnelsen angiver styrkeklassen i MPa og det andet densitetsklassen (angivet ved tørdensiteten i kg/m³). Kvalitet LAC 10/1550 er støbt på Expan’s fabrik i Ølsted og LAC 10/1850 er støbt i Linå.

Tabel 2.2 Betonrecepter for letklinkerbeton. Alle værdier i kg/m³ undtaget hvor angivet anderledes. Data oplyst fra Expan A/S.

Noter: a) CEM II/A-LL 52,5R fra Aalborg Portland A/S. b) Sinding, kl. E.
c) Fibo knækkede.

2.3 Densit

Densit dækker over en række cementbaserede materialer med ekstrem høj styrke og tæthed, som blev udviklet hos Aalborg Portland A/S i 1970erne. Densit benyttes bl.a. som toplag på gulve i hårdt belastede og aggressive omgivelser. I denne undersøgelse er produktet Densitop^® MT benyttet. Dette produkt leveres som færdigblandet tørmørtel (cement, mikrosilica og sand samt dispergerende, svindkompenserende og accelererende tilsætningsstoffer). Produktet blandes med vand i forholdet 1,8 liter vand til 25 kg tørmørtel. Dette giver en ekstrem stærk mørtel med et vand/bindemiddel forhold på 0,25.

Densit prøveemnerne blev støbt hos Densit A/S i Aalborg den 2. marts 2005 og efterfølgende transporteret til Teknologisk Institut.

2.4 Samlet forsøgsprogram

Betontyperne er udsat for de forskellige forsøgstyper som angivet i Tabel 2.3. Alle prøveemner er udtørret i klimakammer hos Teknologisk Institut under 50 % RF og 20 °C undtaget selvudtørringsforsøgene.

Tabel 2.3 Kombination af forsøg og anvendte betontyper.

Noter: a) Afformet efter 1 dag og placeret i forseglet pvc-rør indtil prøvning. Lagring i laboratorium.
b) Afformet efter 1 dag og indpakket i plastik. Hver cylinder udsaves i 7-8 skiver efter ca. 14 dages lagring i laboratoriet. Straks herefter vejes skiverne og placeres i klimakammer.
c) Udsaves hhv. 12 og 6 dage efter støbning hos Expan i Brørup. Indpakkes dernæst i plastik og sendes til Teknologisk Institut. Vejes og placeres i klimakammer ca. 2½ uge efter støbning.
d) Plastspanden forsegles med plastlåg og opbevares i laboratorium i 5 uger efter støbning. Herefter fjernes låget og emnet placeres i klimakammeret udsat for ensidig udtørring.
e) Udsavning og transport til Teknologisk Institut som under c). Emnerne forbliver indpakket i plastik i laboratoriet indtil de placeres i klimakammeret samtidigt med spandene under d). På dette tidspunkt er emnerne 4 - 4½ uge.
f) Der udstøbes et 10 mm toplag af Densitop på den spand indeholdende P20 3-pulver beton. Udstøbning foretages umiddelbart inden spanden placeres i klimakammer.

Fodnoter

^[2] Betegnes SCC efter det engelske navn Self-Compacting Concrete.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.