| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark

Bilag 7

Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 65, Ringkjøbing Amt

Grundvandsmagasinerne

Ringkøbing Amts geologi er præget af fire markante elementer der ses i landskabet. Der er de store smeltevandssletter/hedesletter, hvor den kendste er Karup Hedeslette. De ses som flade områder præget af sandede aflejeringer ved terræn, der er dannet ved isens tilbagesmeltning under sidste istid. Borer man ned i disse, vil de afsløre store variationer med både lerede, siltede og sandede aflejringer. Smeltevandssletterne er gennemskåret af store åsystemer som Skjern å, Storåen og Karup Å.

På  smeltevandsfladerne hæver bakkeøerne sig op. De har et kuperet relief og består af både sandede og lerede aflejringer. Bakkeøerne står tilbage fra næstsidste istid for mere end 100.000 år siden, og har visse steder en udvasket og kalkfattig jordbund. Ligesom hedesletterne består undergrunden af både lerede, siletede og sandede aflejringer.

Det tredje element er det unge morænelandskab.  Det ses som et bælte langs Limfjorden og i de østlige områder. Det er afgrænset fra smeltevandssletten ved hovedopholdslinjen, der er et af de mest markante landskabselementer i Jylland. Det unge morænelandskab er stærkt kuperet og gennemskæres af smeltevandsdale der har ledt det smeltevandet fra isen og ud på smeltevandssletterne. Morænelandskabet er leret ved terræn, men undergrunden varierer en del i sediment.

Det sidste landskabselement er det yngste. Det er fjordene mod vest og lavere liggende flade områder ved kysterne, der er hævet havbund. Landskabet er præget af klitter og er den del af landskabet der i dag udsættes for de kraftigste påvirkninger fra naturens side.

Prækvartæret er meget varieret, med både sand og ler, og især ved Limfjorden præget af tektoniske forstyrrelser ved salthorste. Vise steder er der også kalk stort set til terræn. I forhold til det østlige Jylland er der mere sand i undergrunden. De begravede dale ses også ofte  som sand i sand, men mange steder ser man også store ler- og siltforekomster med ringe vandindvindingsmuligheder.

Metodik til udpegning af grundvandsforekomster

Der er lavet en geologisk model for Ringkjøbing Amt. Modellen er inddelt i 6 lag, hvor 3 lag indeholder grundvandsmagasiner og de øvrige lag er mellemliggende lerlag. Derudover er der udpeget et øvre terrænnært frit magasin, ned til 25 meters dybde. Der opereres således med 4 vandførende lag i den geologiske model.

Grundvandsmagasinerne er inddelt i grundvandsforekomster, hvor en grundvandsforekomst er defineret som en separat mængde grundvand i et eller flere grundvandsmagasiner.

Udpegningen af grundvandsforekomsterne er i de tre nederste vandførende lag udarbejdet på baggrund af vandboringernes beliggenhed, vandtyper, magasinernes udbredelse og tykkelse, samt potentialekort og grundvandsskel. Alt dette er inddraget i en model, hvor grundvandsforekomsterne er defineret ved top og bund af modellens vandførende lag.

Grundvandsforekomsterne i det øverste terrænnære lag er udpeget efter vandindvindingen i de øverste 25 meter under terræn. Der er ikke angivet en tykkelse på de øverste terrænnære grundvandsforekomster, men langt hovedparten vurderes til at være frie magasiner uden nævneværdig dæklagstykkelse. Metoden resulterer i, at der stedvis kan være overlap mellem modellens øverste vandførende lag og det 25 meter tykke lag øverst.

Da de hydrauliske ledningsevner er midlet i modellens lag, er der ca. 17% af boringernes filtre, som ikke kan tilknyttes en grundvandsforekomst.

Resultater af udpegningen

Antal, størrelse og fordeling af de udpegede grundvandsforekomster er summeret i Tabel 1 og 2. Opdelingen af forekomsterne er som i rapporten sket i terrænnære lokale magasiner, øvre og nedre regionale magasiner og endeligt dybe magasiner.

Udbredelsen af de udpegede grundvandsforekomster fremgår af kortbilagene, 7.1, 7.2, 7.3 og 7.4. Resultaterne er opdelt så hvert af kortene viser udbredelsen af forekomsterne i de hver af de vandførende lag i den geologiske model. Plottes forekomsterne samlet vil der være overlap, der vanskeligt lader sig visualisere.

Tabel 1: Fordeling af de udpegede grundvandsforekomster (antal)

Tabel 2: Arealbetragtninger for de udpegede grundvandsforekomster (km²)

Se desuden skema med anvendte kriterier og metodik.

Vurdering af tilstand

Kvantitativ tilstand er bedømt på grndlag af nettonedbør, da der ikke foreligger data for grundvandsdannelse. Desuden er målopfyldelse i vandløb inddraget, og højt for målsatte vådområder med højtstående grundvandsspejl er der foretaget en nærmere vurdering. Vandløbspåvirkning er vurderet på grundlag af recipientkvalitetsvejledningens procentsatser for påvirkning. Markvanding indgår kun med 50% af den tilladte mængde. Vurderingen er foretaget for deloplande til vandløb, ikke for grundvandsforekomster. Kriteriet er at indvindingen ikke må overstige 20% af nettonedbøren.

Kemisk tilstand er vurderet på baggrund af konkrete fund, hvor blot et enkelt fund kan føre til risiko for en vandforekomst. Såvel miljøfremmede stoffer, herunder pesticider, som nitrat og naturligt forekommende problemstoffer (salt og NVOC/brunt vand) er inddraget. Det øverste magasin er vurderet at være i risiko på baggrund af generelle erfaringer med fund af nitrat og pesticider. Vurderingen er foretaget for grundvandsforekomster, men datagrundlaget er spinkelt for mange af disse.

Kilder

Basisanalyse del I. Karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger for Vanddistriktsmyndighed 65. Ringkjøbing Amt 2004.

Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 for Oplandet til Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Dybe Å i Vanddistrikt 65. Ringkjøbing Amt 2006.

Ringkjøbing Amt. Basisanalysen del 1, grundvand. Dokumentation af konceptuel geologisk model og databehandling. Watertech, januar 2006. Udkast.

Møde med Ringkjøbing Amt den 8. maj 2006.

Klik her for at kort over grundvandsforekomster i Ringkjøbing Amt

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.