| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2004

4 Glasemballage

• 4.1 Beregning af potentiale
  • 4.1.1 Forbrug af vin og spiritus
  • 4.1.2 Forbrug af anden glasemballage
  • 4.1.3 Det samlede forbrug af glasemballage
• 4.2 Indsamling af glasflasker
  • 4.2.1 Indsamling
  • 4.2.2 Afsætning til genbrug
• 4.3 Indsamling af skår
  • 4.3.1 Disponering af skår
  • 4.3.2 Afsætning af skår
• 4.4 Genanvendt skårmængde
  • 4.4.1 Skår til omsmeltning i Danmark
  • 4.4.2 Tilført skårmængde fordelt efter farve og geografi
• 4.5 Resultatoversigt
• 4.6 Data til EU indberetning
• 4.7 Datakvalitet
• 4.8 Referencer

4.1 Beregning af potentiale

4.1.1 Forbrug af vin og spiritus

Vinsalg

I 2004 blev der solgt 162 mio. liter vin i Danmark mod 164,4 mio. liter i 2003, /1/. Dette er et fald på 1,5 %. Opgørelsen er beregnet på baggrund af den beskattede mængde vin. Mængden af importeret vin var 195,9 mio. liter (uden fradrag af reeksport). Af denne mængde blev 40,2 % tappet i Danmark mod 41,8 % i 2003, /1/.

Spiritussalg

Spiritusmængden er opgjort i 100 % alkohol. I 2004 blev der solgt 8,1 mio. liter alkohol mod 7,0 mio. liter i 2003. Salget steg med 15,9 % ifht. 2003, /2/.

Tabel 4.1 Forbrug af vin- og spiritusflasker.

Kilde: VSOD /1/, Danmarks Statistik /2/ og  Skatteministeriet /3/

Vin- og spiritussalg i grænsehandel

Der foreligger ingen statistik, der fuldt ud belyser omfanget af grænsehandel.

I den seneste rapport fra Skatteministeriet /3/ gives et skøn over omfanget af vin- og spiritussalg i grænsehandel for år 2004. Nedsættelse af afgiftssatser for alkoholholdige drikke fandt sted pr. 1. oktober 2003 og har derfor først fået fuld gennemslagskraft i 2004.

Vin i pap

Andelen af vin i papemballage har hidtil udgjort en mindre del af det samlede vinsalg. Tapperibranchen konstaterer nu en større efterspørgsel af vin på brik og bag-in-box. Dette gælder særlig vin i én og tre-liter emballage /4/.

En forbedret lukkeanordning på emballagen gør det muligt at tappe vin af god kvalitet på emballagen, hvilket har øget salget. Andelen af vin solgt i papemballage (beskattet) er stigende og anslås i 2004 /4/, at ligge på et niveau på 12 % i detailsalgsleddet - væsentlig lavere for business to business (5 %). Hvis der regnes med 9 % for totalmarkedet kan den papemballerede mængde vin sættes til henholdsvis 14,6 mio. liter indkøbt i Danmark og 0,75 mio. liter (5 % i grænsehandel) eller i alt 15,4 mio. liter vin i 2004.

4.1.1.1 Omregning fra volumen til antal flasker

Forbruget af spiritusflasker beregnes ud fra den forudsætning, at alkoholindholdet i den solgte spiritusmængde gennemsnitligt har været 40 %. I 2004 udgjorde den beregnede mængde således 20,3 mio liter spiritus.

Antal flasker beregnes ved at sætte en flaskes volumen til 75 cl.

4.1.1.2 Omregning til tonnage

Mængden af de markedsførte vin- og spiritusflasker beregnes ved at sætte vægten af en vinflaske til 0,475 kg og vægten af en spiritusflaske til 0,650 kg.

Den beregnede vægt fremgår af Tabel 4.1

4.1.2 Forbrug af anden glasemballage

Hvis der ses bort fra pantbelagte øl- og vandflasker fra retursystemet, udgøres hovedparten af den samlede glasemballage i Danmark af vin- og spiritusflasker. For at finde det samlede potentiale af glasemballage, skal glasemballage fra nærings- og nydelsesmiddel- samt medicinalsektoren dog medtages. Mængden af fødevare-, konserves- og medicinglas er hentet fra Emballageforsyningen. Mængden af engangsøl- og vandflasker købt i grænsehandel beregnes med udgangspunkt i oplysninger fra Skatteministeriet /3/.

4.1.3 Det samlede forbrug af glasemballage

Det samlede glasemballagepotentiale i 2004, ekskl. pantbelagte øl- og vandflasker, er vist i Tabel 4.2.

Tabel 4.2 Samlede forbrug af glasemballage. Tons

Anm.: ekskl. pantbelagte øl- og vandflasker i cirkulation

1) incl. fradrag for salg af vin i pap

2) Ifht.  til ”Statistik for glasemballage 2001” er grænsehandelen justeret op med 607 tons.

Det samlede forbrug af glasemballage for 2004 udgør 187.177 tons, hvilket er et fald på 14.966 tons eller 7,4 % ifht. 2003. Glas til konserves- og fødevarer tegner sig for det største fald.

Mængden af vin- og spiritus solgt i Danmark faldt med 2.589 tons eller 2,3 %.

Sammenligning med Emballageforsyningen 2004

”Emballageforsyningen 2004” opgør ligeledes et glasemballagepotentiale. For 2004 er dette opgjort til 134.551 tons. Der er således en forskel mellem de to opgørelser på ca. 52.000 tons (187.177 – 134.551). Forskellen skyldes, 1) at Emballageforsyningen 2004 ikke medregner effekten af grænsehandel, 2) at der heller ikke tages højde for, hvor mange gange genbrugsflaskerne tripper og 3) og sidst den usikkerhed, der er knyttet til beregningerne af emballageforsyningen af glasemballage, som er større end hvad der gælder for de øvrige emballagetyper /5/.

4.2 Indsamling af glasflasker

4.2.1 Indsamling

Glas og flasker indsamles i dag på tre principielt forskellige måder, nemlig via:

1. Kommunale indsamlinger

2. Detailhandel

3. Restauranter, værtshuse og caféer

Kommunal indsamling

Kommunale indsamlinger kan bestå af en henteordning (husstandsindsamling) eller en bringeordning (flaskecontainere og genbrugsstationer) eller af en kombination heraf. Nogle kommuner har desuden indgået aftale med frivillige organisationer og foreninger, som forestår en del af indsamlingen for kommunen. Det glas, der indsamles kommunalt, vil bestå af blandede flasker og emballageglas.

Langt den største mængde skår stammer fra de kommunale indsamlinger. Dels på grund af knusningsgraden i forbindelse med indsamling og håndtering, men også på grund af indsamlingens indhold af andet emballageglas end flasker.

Detailhandel

Alle kiosker og levnedsmiddelforretninger, der sælger pantbelagte øl- og vandflasker tager også flaskerne retur. En række supermarkeder tager imidlertid også andre pantbelagte flasker retur. Der er pant på snapseflasker fra De Danske Spritfabrikker som fx Gl. Dansk, Pære Dansk, Rød Ålborg m.fl., og der er etiketpant på en lang række vine. Der er dog i øjeblikket kun etiketpant på dansk tappede vin- og spiritusflasker.

Flaskehandlerne vurderer, at omkring 80 % af de pantbelagte vin- og spiritusflasker kommer retur gennem detailhandlen, og at yderligere op til 10 % af de pantbelagte flasker indsamles via kommunal indsamling.

Nogle af de butikker, der tager vin- og spiritusflasker med etiketpant retur, modtager også flasker, som ikke er pantbelagte. En del butikker har flaskeautomater, som udbetaler pant for de flasker automaten modtager og genkender elektronisk - heriblandt nogle, som er belagt med etiketpant i nogle butikskæder men ikke i andre.

Restauranter, caféer, værtshuse o.l. sælger som regel de tomme vinflasker direkte til en flaskehandler, der igen afsætter glasset til skyllerierne - eventuelt efter forudgående sortering.

Sortering

Det indsamlede glas sorteres efterfølgende på genbrugscentre, hos flaskehandlere eller på et af de 3 flaskeskyllerier, der findes i Danmark (2004). De genbrugelige flasker, der er afsætning for, frasorteres til skylning og genpåfyldning. Omfanget af indsamling og genbrug af flasker beskrives i afsnit 4.2.2.

Den resterende mængde glas defineres som skår, der ved omsmeltning kan benyttes til produktion af nyt glas eller eventuelt andre glasholdige produkter.

Mængden og anvendelsen af skår beskrives i afsnit 4.3 og i afsnit 4.4.

Indsamling af genbrugelige flasker

Nedenfor præsenteres hovedtal for indsamling i 2004 af glasflasker i Danmark jf. Tabel 4.3. Flaskemængden indberettes som et absolut antal.

Beregning af den totale mængde glasemballage opgøres i tons. Omregning fra antal flasker til tons sker ved at anvende gennemsnitlige flaskevægte.

Tabel 4.3 Indsamling af flasker 2004.

Anm.: Der er anvendt en flaskevægt på 475 gram.

1) V&S Wine A/S

Kilde: Indberetninger til statistikken

En række kommunale genbrugscentre og affaldsselskaber foretager en grovsortering, hvor hele genbrugelige flasker sorteres fra. De genbrugelige flasker leveres til flaskehandlerne, der normalt finsorterer flaskerne. Ikke genbrugelige flasker og skår eksporteres eller afsættes til Rexam Holmegaard.

I følge indberetningerne fra kommuner, genbrugscentre og flaskehandlere havde disse sammenlagt indsamlet 119,2 mio. flasker. Særskilt indsamling af engangs øl- og vandflasker ophørte med udgangen af 2000.

I 2004 modtog flaskehandlere 35 % af den totalt indsamlede mængde fra kommunale ordninger og 65 % fra private virksomheder og foreninger. I forhold til 2003 er den kommunale indsamling stort set uændret.

Indsamlingen på 119,2 mio. dækker 96,4 % af de i alt 123,7 mio. flasker, der blev afsat til genbrug i 2004, jf.
Tabel 4.4. Forskellen på 4,5 mio. flasker dækkes ind ved træk på flaskeskylleriernes lagerbeholdning. Den indsamlede mængde svarer til 56.639 tons.

Afstemning

Mængden af flasker som flaskehandlerne sender til skyllerierne, bør ideelt set svare til den mængde, som skyllerierne modtager fra flaskehandlerne. Da der imidlertid foregår en meget stor handel indbyrdes mellem flaskehandlerne kan det være vanskeligt at følge strømmene præcist. For 2004 er der en forskel på 7,5 mio. flasker. Flaskehandlerne har oplyst, at de sendte 91,0 mio. flasker til skyllerierne og skyllerierne har oplyst at de modtog 98,5 mio. fra handlerne. Differencen udgør 8 % af skylleriernes samlede flaskekøb.

4.2.2 Afsætning til genbrug

Flaskemarkedet

Et stadigt stigende antal uskyllede vinflasker er blevet eksporteret til genpåfyldning i udlandet, jf. Figur 4.1. Udviklingen i de seneste år skyldes, at størstedelen af den vin, der sælges i Danmark, bliver indført på flaske, mens en mindre del påfyldes flasker her i landet.

Vin importeret på flaske udgør ca. 60 % af det banderolerede salg og har mængdemæssigt været stigende gennem en lang årrække. Den generelle tendens har været, at trods en fortsat stigning i mængden af vin, der drikkes, udgør den dansk tappede vin en stadig mindre del, og der opstår dermed et overskud af vinflasker i landet.

Importen af vin på bulk faldt fra 41,8 % i 2003 til 40,2 % i 2004 /1/.

I følge lovbekendtgørelse om afgift på visse detailsalgspakninger mv. /9/ betales en afgift på 1,60 kr. af nyproducerede samt importerede fulde og tomme flasker.

Virksomheder, der har importeret fyldte flasker fra udlandet, kan imidlertid få godtgjort den erlagte afgift for et tilsvarende antal brugte flasker, der eksporteres til fornyet genbrug i udlandet. Flere virksomheder handler indbyrdes med dokumentation for import af flasker med henblik på eksport af tilsvarende flasketyper og deraf følgende udbetaling af den indbetalte afgift.

Tidligere blev antallet af skyllede flasker på de danske flaskeskyllerier taget som udtryk for flaskegenbruget. Med den stigende eksport af skyllede som uskyllede flasker er den i Danmark skyllede mængde ikke længere et dækkende udtryk for, hvor mange flasker der genpåfyldes og dermed genbruges. Det er således ikke længere alene skyllerierne, der står for den samlede eksport.

Flasker til Gl. Dansk og snaps er de eneste spiritusflasker, der indsamles med henblik på genpåfyldning i Danmark.

Genbrug af dansk indsamlede flasker

Det samlede genbrug af dansk indsamlede flasker fremgår af tabel 4.4 og er oplyst af flaskehandlere og skyllerierne.

Tabel 4.4 Genbrug af dansk indsamlede flasker 2004.

Kilde: Indberetninger til statistikken

Skylleriernes lagerbeholdning faldt med 4,6 mio. uskyllede flasker i forhold til 2003. Der blev genbrugt godt 123,5 mio. flasker i 2004, hvilket er en nedgang på 6,9 mio. flasker ifht. 2003. I alt 57,4 % af alle vinflasker til genbrug anvendtes i 2004 uden for Danmarks grænser. I 2003 var andelen 59,7 %.

Figur 4.1 Eksporterede vinflasker

Udviklingen i antallet af eksporterede flasker fra 1999 til og med 2004 fremgår af Figur 4.1. I 2003 eksporteredes 64,4 mio. uskyllede flasker mod 64,6 mio. i 2004. Eksporten af skyllede flasker faldt fra 13,5 mio. til 6,4 mio. flasker og udgør nu knapt 9 % af den samlede eksport af flasker.

Den samlede eksport af flasker (uskyllede såvel som skyllede) faldt fra 78 mio. stk. i 2003 til 71 mio. i 2004. Dette er en nedgang på 7,6 %.

4.3 Indsamling af skår

4.3.1 Disponering af skår

Hovedparten af den samlede mængde skår stammer fra kommunale indsamlinger. Det skyldes, at der i de kommunale indsamlinger i modsætning til indsamling hos detailhandlen eller på restauranter m.m. også indsamles andet emballageglas samt ukurante flasker, som ikke indgår i noget pantsystem eller på anden måde kan afsættes til genanvendelse som andet end skår.

Knusning af flasker under skylning forekommer og skyllerierne kalkulerer med et svind på ca. 5 % af inputmængden.

Den del af indsamlingsmængden, der ikke udgøres af genbrugelige flasker, består af skår egnet til omsmeltning eller skår der skal kasseres.

Skår til deponering

En del skår kasseres efter indsamling, fordi de er forurenet med keramik, stentøj eller porcelæn, som er ødelæggende for glasproduktionen. De kasserede skår bliver sædvanligvis bragt til deponi.

Anden skåranvendelse

Der blev tidligere anvendt skår fra emballageglas til produktion af glasuld, men på grund af arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med håndtering af skårene er denne praksis stoppet.

4.3.2 Afsætning af skår

Rexam Holmegaard er den eneste virksomhed i Danmark der modtager og oparbejder større mængder glasskår. Afsætning af skår til virksomheden sker efter særlige retningslinier. De danske virksomheder, der indsamler og sorterer brugt glasemballage afsætter normalt deres skår til Rexam Holmegaard, men der forekommer også en betydelig eksport af skår.

I følge Danmarks Statistik /7/ bliver eksporterede skår registreret på positionsnummer 70.01.00.10. Det er ikke muligt hverken via Danmarks Statistik eller Skattestyrelsen at få afklaret, hvorvidt det alene er skår fra emballageglas, eller om andet glas også registreres under dette nummer. Det antages dog at eksport af planglas også kan optræde under denne position.

For året 2004 oplyser Danmarks Statistik, at den eksporterede mængde glasaffald under dette positionsnummer udgør 16.966 tons. Der er tale om en stor forskel mellem oplysningen fra Danmarks Statistik og den mængde som handlerne oplyser.

Oplysninger fra virksomheder, der oparbejder skår til genanvendelse viser, at der i 2004 blev eksporteret 35.388 tons skår. Der er tale om en mindre nedgang på 2.000 tons ifht. 2003. Det skal dog bemærkes, at mængden i 2003 blev teknisk fastsat på grund af voldsomme stigninger i den registrerede skårmængde, som ikke umiddelbart kunne forklares.

Den relativt store eksport af skår i 2004, der fandt sted i en periode hvor mængden til Rexam Holmegaard samtidig steg kraftigt, forekommer uforholdsmæssig stor.

Det er derfor valgt at nedskrive den eksporterede skårmængde for 2004. Nedskrivningen sker med en skårmængde, der svarer til den stigning som Rexam Holmegaard oplevede i 2004 i modtagelsen af dansk producerede skår – set i forhold til 2003.

Det indebærer, at den eksporterede skårmængde fastsættes til 21.558 tons i 2004. Størrelsen fremkommer således:

Tabel 4.5 Reguleret eksport af skår i 2004. Tons

Fremgangsmåden indebærer, at faldet i den eksporterede skårmængde alene tilskrives stigningen i danske skår modtaget på Rexam Holmegaard. Den beregnede eksport af skår svarende til 2002 niveauet, hvor glasværket på intet tidspunkt stoppede for modtagelse af danske skår. I 2002 modtog Rexam Holmegaard 54.705 tons.

Det skal bemærkes, at skyllerierne ifølge egne oplysninger leverede 2.646 tons skår til glasværket. Det beregnede svind for skyllerierne er på 5,0 % svarende til 3.128 tons skår. Der er således en difference på ca. 500 tons som ikke umiddelbart kan forklares.

Den samlede afsætning af skår (inkl. regulering) i 2004 fremgår af Tabel 4.6.

Tabel 4.6 Afsætning af skår i 2004. Tons

1) Indeholder endvidere skårmængder fra kommunale anlæg – se også afsnit 4.4

Kilde: Rexam Holmegaard /6/, Indberetninger til statistikken

Den indsamlede skårmængde udgjorde 67.947 tons i 2004, heraf eksporteredes godt 32 %.

Skår til deponering

En del skår kasseres efter indsamling, fordi de er forurenede med keramik, stentøj eller porcelæn, som er ødelæggende for glasproduktionen. De kasserede skår bliver sædvanligvis bragt til deponi. Indberetninger fra flaskehandlere viser, at der blev deponeret 526 tons i 2004. Skyllerierne har ifølge deres egne indberetninger ikke deponeret skår 2004 og Rexam Holmegaard registrerer ikke længere denne mængde.

Mængden af deponerede skår bør betragtes som et minimum. Dels på grund af skylleriernes manglende deponering dels fordi der ikke er indsamlet oplysninger om den kommunale aktivitet på dette område.

4.4 Genanvendt skårmængde

Alle oplysninger i dette afsnit er modtaget fra Rexam Holmegaard med undtagelse af den eksporterede skårmængde, der stammer fra flaskehandlernes indberetninger.

4.4.1 Skår til omsmeltning i Danmark

Af Tabel 4.7 fremgår det, hvor stor en mængde Rexam Holmegaard modtog i 2002, 2003 og 2004. Det ses endvidere, hvor meget flaskehandlerne eksporterede i samme tidsrum.

Tabel 4.7 Fordeling mellem skårtyper leveret til Rexam Holmegaard. Tons

Kilde: Rexam Holmegaard /6/,  Indberetninger til statistikken.

I nærværende statistik for glasemballage indgår kategorierne ”Emballageglas fra dansk indsamling” og ”Særlig sorteret glas”, da disse udgør den genanvendte mængde skår fra indsamlingerne.

Mængden af skår fra dansk indsamlet glasemballage leveret til omsmeltning i Danmark har i de sidste par år frem til 2002 været stigende. I 2002 indtrådte et fald bl.a. forårsaget af, at Rexam Holmegaard ikke længere modtog særligt forurenede skår til udsortering.

I 2004 blev der i alt leveret 50.964 tons skår til Rexam Holmegaard fra danske indsamlinger. En stigning på 13.800 tons eller 37 % ifht. 2003. Den kraftige stigning skyldes, at glasværket genoptog modtagelse af danske skår.

Den skårmængde som glasværket modtog, kan sammenholdes med den mængde, som flaskehandlere og skyllerierne har oplyst, jf. Tabel 4.4. Der kan konstateres en større difference på 6.052 tons (50.964 – 44.912).

Statistikken modtager ikke oplysninger fra kommunerne om mængden af skår. Kommunerne kan på eget initiativ og uden om flaskehandlere aflevere skår til Rexam Holmegaard, hvorfor der typisk vil være en difference mellem den skårmængde som flaskehandlere og – skyllerierne oplyser de leverer til glasværket og den samlede mængde glasværket modtager.

Mængden af ”Bryggeriskår” skal anvendes med henblik på indberetninger til EU jf. afsnit 4.6, hvor disse skår udgør affaldet fra retursystemet, og efterfølgende indgår som en del af den genanvendte mængde. Mængden af bryggeriskår faldt i 2004 med 1.425 tons eller knapt 18 % ifht. 2003.

Figur 4.2 Danske skår afsat til omsmeltning

De to kategorier ”Glas fra udenlandsk indsamling” og ”Planglas, glødelamper m.v.”, indgår ikke i beregningerne til EU. Det skyldes, at planglas mv. ikke er emballageglas og at glas fra udenlandsk indsamling hverken er forbrugt eller indsamlet i Danmark.

4.4.2 Tilført skårmængde fordelt efter farve og geografi

Rexam Holmegaard registrerer fordelingen mellem farvede og hvide skår i den mængde, der modtages på anlægget, se Tabel 4.8.

Tabel 4.8 Fordeling mellem farvede og hvide skår. Tons

Kilde: Rexam Holmegaard /6/.

I tallene indgår både skår fra emballageglas, bryggeriskår og skår fra planglas og glødelamper. Andelen af hvide skår faldt og udgjorde 21 % i 2004.

For at øge tilgangen af skår til Rexam Holmegaard indførte glasværket en fragttilskudsordning pr. 1. april 1986. Frem til oktober 2002 var tilskuddet på 78 kr. pr. ton skår leveret ved mindst 5 tons, der transporteredes fra Bornholm, Fyn og Jylland til Rexam Holmegaard ved Næstved. I oktober 2002 blev fragttilskuddet nedsat til 50 kr. pr. ton.

Tabel 4.9 Geografisk fordeling af tilførte skår. Tons

1) inkl. Bornholm

Kilde: Rexam Holmegaard /6/

I 2004 fik glasværket tilført 24.518 tons fra landsdele, som modtager transporttilskud, svarende til 43,4 % af den totalt leverede skårmængde. Den tilførte landsdelsopdelte mængde til Rexam Holmegaard fremgår af Tabel 4.9. Tallene dækker udover vin- og spiritusflasker, også bryggeriskår og skår fra fx planglas og glødelamper.

4.5 Resultatoversigt

Genanvendelsesordningernes effektivitet kan vurderes på baggrund af opgørelser over forbrug, indsamling og genanvendelse af glas og flasker. Den beregnede effektivitet fremgår af Tabel 4.10.

Tabel 4.10 Effektiviteten af den danske glasindsamling.

1) Heri er kun medtaget den mængde skår som flaskehandlerne og flaskeskyllerierne har oplyst at have sendt til deponering.

2) Defineres som forskellen mellem den mængde som flaskehandlere oplyser de har indsamlet og den mængde som flaskeskyllerierne har modtaget. Mere detaljerede oplysninger fra 2001 viser imidlertid, at der er tale om reelle forskelle som kan henføres til lagerændringer o.lign, hvorfor forskellen således ikke længere kan defineres som en ”forsvunden mængde”.

3) Mængden af flasker og glas i det almindelige renovationsaffald er beregnet ved at trække den totalt indsamlede mængde fra det totale forbrug.

4) Omfatter den del af det samlede forbrug, der genpåfyldes i Danmark eller udland.

5) Indeholder den procentdel af det totale glas- og flaskeforbrug, der genpåfyldes eller genanvendes ved omsmeltning.

I 2004 faldt forbruget af glasemballage ifht. til 2003. Årsagen hertil var primært en nedgang i forbruget af emballageglas til konserves og fødevarer.

Indsamlingsmængden faldt med 5.600 tons ifht. 2003. Indsamlingsprocenten i 2004 steg til 70 %. Genanvendelsesmængden faldt tilsvarende ifht. 2003 og genanvendelsesprocenten steg med 2 % til 70 % ifht. 2003.

Genpåfyldningsprocenten forblev uændret.

4.6 Data til EU indberetning

I henhold til direktivet om emballage og emballageaffald (94/62/EF) og EU-Kommissionens beslutning af 3. februar 1997 (97/138/EF) skal Miljøstyrelsen foretage en særlig indberetning til kommissionen.

Overvågningen af målsætningerne drejer sig udelukkende om genvinding og genanvendelse af det samlede emballageaffald, da det alene er på disse områder, der er fastsat målkrav.

Emballageforsyningsmængden

                                           Forsyningsmængden af glasemballage og dermed den potentielle

                                           affaldsmængde opgøres i dette afsnit ved en kortlægning af tre emballagestrømme:

• Strømmen af tom emballage
• Strømmen af fyldt emballage

Tom emballage defineres som summen af nyproduktionen af glasemballage i Danmark, mængden af nye tilførte pantbelagte øl- og vandflasker samt mængden af skyllede vin- og spiritusflasker anvendt i Danmark. Der reguleres for udenrigshandel.

Mængden af skyllede vin- og spiritusflasker opgøres via det indberetningsskema, der hvert år udsendes til de danske flaskeskyllerier.

Tabel 4.11 Glasemballage markedsført i Danmark. Tons

Anm.: Glasemballage på det danske marked jf. krav til opgørelser iht. Emballagedirektivet

1) Justeret ifht. til ”Statistik for glasemballage 2002” /8/

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2004 /5/

Returflasker

Det er frivilligt, hvorvidt medlemslandene vil udfylde oplysninger om anvendelse af genbrugsemballage. Hvis det vælges, skal genbrugsemballagen ifølge Kommissionen opgøres særskilt. Til genbrugsemballagen medregnes pantbelagte øl- og vandflasker i cirkulation, vin- og spiritusflasker til genbrug og genpåfyldte engangs øl- og vandflasker.

I Tabel 4.12 og Tabel 4.13 præsenteres data for forskellige typer af retur- og genbrugsemballage beregnet for 2004.

Tabel 4.12 Retur- og genbrugsemballage af glas 2004.

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2004 /5/

I Tabel 4.13 er der vist det årlige forbrug af retur og genbrugsemballage opgjort i antal enheder og i vægt. Antallet af genbrugsenheder fås på følgende måde. Fra Tabel 4.13 kendes antal brug pr. år. Denne størrelse divideres med triptallet. Resultatet tillægges 20 % fordi der altid bør være en sikkerhedsbeholdning af flasker svarende til en femtedel af den cirkulerende mængde. Dette gælder ikke for flasker med et triptal = 1 pr. år.

Tabel 4.13 Forbrug af retur- og genbrugsemballage af glas 2004.

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2004 /5/

Der var i alt 1,4 mia. brug af retur- og genbrugsemballage i glas. Hvis denne anvendelse blev udgjort af engangsemballage svarer det til en affaldsmængde på ca. 391.000 tons med de anførte flaskevægte.

Hvis der ikke blev anvendt genpåfyldelige øl- og vandflasker, ville man i stedet anvende tynde engangsflasker. I en rapport fra Miljøstyrelsen /10/ har Rexam Holmegaard anbefalet, at der ved beregninger i forhold til engangsflasker af glas tages udgangspunkt i DS 9515 (svarende til de små buttede eksportflasker). Disse flasker vejer 160 gram.

Med ovennævnte forbrug, ville dette have givet en affaldsmængde på ca. 227.500 tons emballage fra øl og vand i engangsflaske i glas. Det betyder, at tilstedeværelsen af øl- og vandflasker i retursystemet i 2004 mindskede affaldsmængden med netop disse ca. 227.500 tons skår.

Indsamlet mængde

Det fremgår af Kommissionens krav til indberetning, at den danske stat er pligtig til at oplyse om mængden af eksporterede skår til genanvendelse, genbrugte vin- og spiritusflasker, mængden af skår fra disse, samt mængden af bryggeriskår der genanvendes i Danmark. Summen af disse oplysninger giver mængden af den genanvendte glasemballage, og denne mængde skal opdeles i henholdsvis genanvendt glas i Danmark og genanvendt glas uden for landets grænser.

Det skal bemærkes, at der i den indsamlede mængde der indberettes til EU medtages bryggeriskår til omsmeltning - i modsætning til den opgørelse der er præsenteret i  Tabel 4.10. Dette modsvarer, at der i indberetningen til EU ligeledes medtages nye tilførte øl- og vandflasker i opgørelsen af det samlede potentiale, se Tabel 4.11.

Endelig er opgørelsen af den deponerede mængde skår nødvendig for at få et fuldstændigt billede af den samlede mængde glasemballage, der er indsamlet - set i forhold til den samlede forsyningsmængde. Det bliver herefter muligt at opgøre både den genanvendte og den indsamlede mængde, hvilket fremgår af Tabel 4.14.

Det skal bemærkes, at mængden af deponerede skår kun omfatter den mængde som flaskehandlere og skyllerier deponerer. Den mængde skår som andre aktører sender til deponering er ikke medtaget. Det indebærer, at indsamlingen skår reelt vil være væsentlig større end hvad der fremgår nedenfor, hvilket naturligvis vil påvirke indsamlingsprocenten i opadgående retning.

Tabel 4.14 Flaske- og skårmængde. EU-indberetning. Tons

Anm.: I Statistik for 2002 blev der for året 2002 anvendt et nævnergrundlag på 163.280 tons. I ovenstående tabel er dette korrigeret til 156.202 – i overensstemmelse med Emballageforsyningen i Danmark 2002.

Som nævnergrundlag for 2004 er der her anvendt en forsyning af glasemballage på 134.551 tons jf. Tabel 4.11.

4.7 Datakvalitet

Statistikken for glasemballage 2004 bygger på flere datakilder. Kvaliteten af de data, der har indflydelse på statistikken, beskrives nedenfor.

Beregning af glasemballagepotentialet

Beregningen gennemføres ved at anvende data fra Danmarks Statistik, VSOD, Skatteministeriet og Emballageforsyningen i Danmark 2004.

Fordelingen af importen af vin fordelt på bulk og flasker fås af VSOD.  Forbruget af alkoholholdige varer solgt i Danmark opgøres af Danmarks Statistik. VSOD offentliggør imidlertid disse oplysninger i en mere egnet form, hvorfor denne kilde er anvendt i notatet.

Usikkerheden er primært knyttet til vurderingen af, hvor stor en andel vin der sælges på papemballage. Mængden er tidligere opgjort 5-6 % af den beskattede del. Nyere oplysninger fra branchen vurderer at andelen i 2004 udgør 9 % af salget på det danske marked. Dette vil svare til en mængde på godt 20 mio. flasker eller knapt 10.000 tons. Det er således usikkerheden på denne størrelse, der skal vurderes. Tapperierne oplyser, at salget af vin på 3 og 5 liter bag-in-box papemballage vil øge yderligere.

Omfanget af vin og spiritus i grænsehandel er skønnet af Skatteministeriet på baggrund af oplysninger for 2004. Størrelsen er i statistikken beregnet til 11.430 tons glasemballage i 2004.

Omfanget af øl og vand på engangsflaske i grænsehandel er ligeledes bestemt ud fra en gennemsnitsbetragtning baseret på oplysninger fra Skatteministeriets statusrapport om grænsehandelen 2004.

Skatteministeriet anfører at der er knyttet usikkerhed til beregningen. Ministeriet anfører, at man fastholder niveauet fra 2003 til også at gælde for 2004, nemlig et salg i grænsehandelen på 95 mio. liter øl. For vand i grænsehandel har ministeriet fastlagt niveauet til 70 mio. liter i 2004.

Mængden af øl og vand solgt i grænsehandel er anslået til knap 165 mio. liter. Det er antaget at 75 % af øl og 85 % af vand solgt i grænsehandel tappes på dåse. De resterende henholdsvis 25 % og 15 % tappes på glasflaske. Halvdelen af ølmængden tappes på engangsflaske. Som det fremgår af ovenstående er beregningerne baseret på antagelser. For det første er det samlede volumen en usikker størrelse. For det andet er fordelingen mellem salg på dåse og flaske et bedste bud. De faste procentfordelinger medfører endvidere, at når salget af øl i grænsehandel stiger, så stiger salget af øl på engangsflaske og vice versa. I beregningerne tages der således ikke højde for at der kan ske et skift i valg af emballage. Den beskrevne fremgangsmåde er anvendt siden 1999.

Oplysninger om andre glasemballager end flasker hentes fra ”Emballageforsyningen i Danmark 2004”, hvor denne størrelse beregnes på baggrund af data fra Danmarks Statistik. For en beskrivelse af usikkerheden henvises til kilden.

Beregning af indsamlingen af glasemballage

Beregningen gennemføres ved at anvende data fra indberetningsskemaer, der for 2004 kun er udsendt til flaskehandlere og flaskeskyllerier. Tidligere indgik også oplysninger om kommunernes skårmængder, hvilket ikke sker længere. De manglende oplysninger fra kommunerne betyder, at den eksporterede skårmængde i 2004 kan være undervurderet.

Alle skyllerier indgår i statistikken og det vurderes, at det samme gælder for flaskehandlere. Kvaliteten af oplysningerne er svingende men generelt tilfredsstillende, idet branchen er domineret af få meget store virksomheder, der har en god registrering. For 2004 er der konstateret en afvigelse på 8 % regnet på skylleriernes indkøb fra flaskehandlerne - mellem den mængde, som flaskehandlerne oplyser de sælger til skyllerierne, og den mængde, som skyllerierne oplyser de køber fra flaskehandlerne.

Visse flaskehandlere lagerfører uskyllede flasker. Flaskehandlerne bliver bedt om at oplyse om ændring i lagerbeholdningen af uskyllede flasker. Oplysninger herom har forbedret opgørelsen af indsamlingen af flasker.

Usikkerheden på beregningen af glaspotentialet knytter sig bl.a. til vægtenheden. Alle data vedrørende flasker indberettes i antal stk. Der omregnes med en flaskevægt på 475 gram pr. flaske i gennemsnit. Fordelingen mellem vinflasker og spiritusflasker i indsamlingen kendes ikke. Hvis forholdet i indsamlingen er den samme som i potentialet udgør spiritusflasker 12,5 %. Anvendes fordelingen som i potentialeberegningen (med en flaskevægt for vin på 475 gram og for spiritus på 650 gram) fås en stigning i indsamlingsmængden på 2.800 tons eller under 5 %.

Genbrugelige engangs øl- og vandflasker

Med udgangen af 2000 ophørte genbruget af engangsøl- og vandflasker.

Mængden blev skønnet og udgjorde i 2000 ca. 300 tons.

Beregning af indsamlet skårmængde

Beregningen gennemføres ved primært at anvende data fra indberetningsskemaerne. Beregningen suppleres og korrigeres eventuelt på baggrund af oplysninger fra Rexam Holmegaard.

Fra indberetningsskemaerne modtages data for skårmængden og disponeringen heraf. Den mængde, som de indberettende virksomheder oplyser, at de transporterede til Rexam Holmegaard i 2004 stemmer ikke overens med den mængde, som glasværket registrerer. Normalt bør der være en difference som skyldes manglende oplysninger fra en række kommuner, tapperier mv.

Eksport af skår

Beregningen gennemføres ved at anvende data fra indberetningsskemaerne. Der sammenholdes med oplysninger fra Danmarks Statistik. Den eksporterede mængde er opgjort til 21.774 tons i 2004. DSt’ udenrigshandelsstatistik viser en eksport på 16.966 tons. Der er således en stor forskel mellem de to opgørelser. I statistikken er der regnet med data fra flaskehandlernes og skåreksportørernes indberetninger, idet det dog har været nødvendigt at nedskrive denne mængde jf. afsnit 4.3.2. Der er knyttet usikkerhed til opgørelsen af eksporterede skår. Et forhold der har betydning for beregningen af den genanvendte og indsamlede mængde glasmængde.

Vægt af flasker

Branchen besluttede i efteråret 1992 at benytte en gennemsnitlig flaskevægt på 475 gram for vinflasker og 650 gram for spiritusflasker. Det er disse gennemsnitlige flaskevægte, der er benyttet i statistikken. Der er fra branchens side ikke givet udtryk for, at flaskevægtene, trods forekomst af letvægtede flasker på 300 gram, skal justeres endnu. Udviklingen i resten af Europa tyder dog på, at man på lidt længere sigt må forvente, at flaskevægtene vil falde.

Indberetninger til EU

Opgørelsen af tomme og fyldte emballager i afsnit 4.6 stammer fra ”Emballageforsyningen i Danmark 2004”, hvor usikkerheden også er beskrevet.

Samlet vurdering

Statistikken for glasemballage 2004 vurderes som helhed at være dækkende og pålidelig. Dækkende fordi alle væsentlige flaskehandlere og alle flaskeskyllerier indgår i statistikken. Pålidelig fordi de indsamlede oplysninger viser god indbyrdes konsistens.

Den største usikkerhed knytter sig primært til vurderingen af omfanget af grænsehandlen og i en vis udstrækning også til den eksporterede skårmængde. Navnlig den stigende eksport af skår har fået betydning for beregningen af det samlede potentiale for glasemballagen og dermed for beregningen af indsamlings- og genanvendelsesprocenten. Da formålet med statistikken bl.a. er at kunne vurdere aktiviteterne på genanvendelsesområdet må betydningen af denne usikkerhed ikke undervurderes.

4.8 Referencer

/1/ Statistik over import af vin og spiritus 2004, VSOD, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark.

/2/ Afgiftsberigtiget forbrug af alkohol og tobak 2004, Statistikbanken (www.statistikbanken.dk/ALKO1), Danmarks Statistik.

/3/ Status over grænsehandel 2004, Skatteministeriet, juni 2005.

/4/ V&S Wine A/S (data fra AC Nielsen Markedsanalyse)

/5/ Emballageforsyningen i Danmark 2004, Miljøprojekt, Miljøstyrelsen, 2006

/6/ Oplysninger om skårmængder modtaget til omsmeltning af Rexam Holmegaard. Kvartalsstatistik 2004. Rexam Holmegaard.

/7/ Udenrigshandelen 2004, Danmarks Statistik.

/8/ Statistik for glasemballage 2002, Miljøprojekt 935, Miljøstyrelsen 2004

Statistik for glasemballage 2003, Miljøprojekt 1012, Miljøstyrelsen 2005

/9/ Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 13. februar, 2001 af lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier.

/10/ Miljømæssig kortlægning af emballager til øl og læskedrikke, Arbejdsrapport nr. 71 Delrapport 2, Miljøstyrelsen 1995.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.