|
Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2004 5 Metalemballage
5.1 Beregning af potentialeDet samlede potentiale (den markedsførte mængde) i 2004 for metalemballage er opgjort i Emballageforsyningen i Danmark 2004 /1/ og fremgår af Tabel 5.1. Tabel 5.1 Metalemballageforsyning i Danmark for 2004. Tons
Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2004 /1/ Det samlede potentiale er opgjort til 44.757 tons heraf udgør stålemballage knapt 70 %. Af nedenstående Tabel 5.2 fremgår opgørelsen af den totale indenlandske forsyning siden den første statistik for metalemballage blev etableret. Tabel 5.2 Forsyningen af stål- og aluminiumsemballage i Danmark. Tons
Kilde: Emballageforsyningen i Danmark /1/ Det ses, at forsyningen af stålemballage er faldet med mere end 30 % fra 2000 til 2004, mens mængden af aluminiumsemballage er fordoblet i samme periode. Aluminiumsemballage udgør i 2004 32 % af den samlede metalemballagemængde mod 14 % i 2001. Tabel 5.3 Potentiale, indsamlet mængde og indsamlingseffektivitet. Tons
1) Indsamlet mængde via forbrændingsjern (8.232 tons) indgår for første gang i statistikken. 2) Korrigeret (aluminiumsemballage) ifht. udgivet statistik for 2003. Kilde 2000-2003: Tidligere års statistikker Den samlede metalemballagemængde er steget fra 42.181 tons i 2003 til 44.757 tons i 2004 svarende til en stigning på 6 %. 5.2 IndsamlingStål- og aluminiumsemballage indsamles ad følgende forskellige kanaler:
5.2.1 Emballage indsamlet direkte til genanvendelse (omsmeltning)De genvindingsvirksomheder, som har indberettet til statistikken i 2004, modtog tilsammen 2.917 tons ståltromler og stålflasker mv. til genanvendelse (omsmeltning). De indberettede mængder fra virksomhederne vurderes at være tæt på 100 % ud fra virksomhedernes forventede markedsandel. For aluminiumsemballage er der indhentet oplysninger fra den danske oparbejder af aluminium. Oparbejderen oplyser, at der er modtaget 1.064 tons dansk aluminiumsemballage til omsmeltning i 2004, og at der er tale om aluminiumsdåser. Kapselmængden var i følge oparbejderen ubetydelig (få tons). Mængden oplyst af oparbejderen er en smule højere (71 tons) end mængden oplyst fra genvindingsvirksomhederne og Dansk Retursystem. Ud over disse mængder er det i tidligere års metalstatistikker vurderet, at der kasseres ca. 1.000 rullebure og tilsvarende lastbærere hvert år. Hver lastbærer vejer omkring 30 kg, hvilket giver en samlet tonnage på 30 tons pr. år. Det vides ikke, i hvilket omfang emnerne afleveres til skrothandlere eller genbruges til opbevaring. Den samlede mængde direkte indsamlet til genanvendelse udgør således i 2004 2.917 tons ståltromler og stålflasker m.v. og 1.064 tons aluminiumsemballage. 5.2.2 Emballage indsamlet via kommune-/letjernDe danske genvindingsvirksomheder modtog i 2004 tilsammen 226.415 tons[26] kommune-/letjern. Denne mængde er ca. dobbelt så stor som den i 2003 registrerede mængde. Dette skyldes, at der er indhentet oplysninger fra flere indberettere i 2004. Ud over mængderne fra danske genvindingsvirksomheder er der direkte eksporteret 759 tons af en formidler. Samlet er således indsamlet 227.174 tons kommune-/letjern i 2004. De opgivne mængder af kommune-/letjern vurderes at være tæt på 100 % af mængderne på det danske marked vurderet ud fra virksomhedernes markedsandel. 5.2.2.1 Sortering af containere med kommune-/letjernDa der ikke tidligere var gennemført analyser af indholdet af emballage i kommune-/letjernsfraktionen, blev der i forbindelse med udarbejdelsen af statistikken for metalemballage 2000 gennemført en sortering af 3 containere indeholdende kommune-/letjern (i alt 12.220 kg). På den baggrund blev der beregnet det procentuelle indhold af kasseret emballage. Resultatet af sorteringen af 3 containere i 2000 gav et emballageindhold på 2,82 %, hvoraf indholdet af aluminium blev vurderet til 10 %. Indholdet af kapsler og låg blev ikke vurderet. I forbindelse med udarbejdelsen af statistikken for metalemballage 2001 blev der yderligere (i 2002) gennemført en sortering af 5 containere indeholdende kommune-/letjern (i alt 21.900 kg). Der blev i alt udsorteret 595 kg, svarende til et indhold af emballage på 2,7 %. Indholdet af kapsler og låg blev ikke udsorteret, men mængden blev visuelt vurderet til 100 kg. I alt var der altså en emballagemængde på 695 kg svarende til 3,17 %. Resultatet af sorteringen af de 5 containere fremgår af Tabel 5.4. Tabel 5.4 Sortering af 5 containere med kommune-/letjern i 2002. Alle mængder opgjort i kg
Af Tabel 5.4 kan indholdet af stål- og aluminiumsdåser/spande beregnes til 2,1 %. Der er ikke gennemført sortering af kommune-/letjern i forbindelse med udarbejdelsen af statistik for metalemballage for 2002, 2003 eller 2004. 5.2.2.2 Indholdet af emballage i kommune-/letjernPå baggrund af resultaterne fra de gennemførte sorteringer, kan emballageindholdet i kommune-/letjern beregnes til 7.201 tons (227.174 tons x 0,0317) fordelt således:
5.2.3 Emballage indsamlet til rekonditioneringStåltromler indsamles til rekonditionering. Der er indhentet data fra 5 danske virksomheder, som indsamler tromler til rekonditionering, hvilket er 3 virksomheder mere end i 2003. Indberetterne har oplyst, at mængden af ståltromler, de indsamler til rekonditionering, er faldet væsentlig gennem de senere år - for blot et par år siden var mængden 3-4 gange så høj. Indberetterne oplyser, at årsagen hertil er de stigende skrotpriser. Den høje pris på skrot bevirker, at en del virksomheder vælger at lægge deres ståltromler i ”jerncontaineren” i stedet for at aflevere dem til rekonditionering. Ud over indberetternes indsamling af ståltromler foretager (ifølge oplysninger fra indberettere) tyske opkøbere også indsamling af ståltromler hos større virksomheder i Danmark. Der foreligger ikke oplysninger om omfanget af de tyske opkøberes indsamlede mængder. Der blev i alt i 2004 indsamlet ca. 1.261 tons ståltromler til rekonditionering. 5.2.4 Emballage indsamlet via forbrændingsjernDer findes ingen opgørelser, der viser, hvor store mængder metalemballager, der frasorteres til genanvendelse fra forbrændingsslagge. Stålemballage frasorteres fra al slagge med magnetsortering, mens aluminiumsemballage fra en del af den danske slagge blev frasorteret ved hvirvelstrømsseparation i 2004. 5.2.4.1 Stål- og hvidblikemballageAf Tabel 5.5 fremgår den samlede forsyning, den direkte indsamlede mængde til genanvendelse samt den tilførte mængde af stål- og hvidblikemballage, der tilføres forbrændingsanlæg og deponi. Tabel 5.5 Forsyning i alt, indsamlet til genanvendelse og tilført forbrænding/deponi – stålemballage 2004. Tons
Kilde: Indberetninger til statistikken og Emballageforsyningen i Danmark 2004 /1/ Af de 20.469 tons anslås at 90 % tilføres forbrænding og 10 % deponi. Således tilføres 18.422 tons stål- og hvidblikemballage forbrændingsanlæg. Af denne mængde anslås 35 % at blive udsorteret fra forbrændingsslaggen til genanvendelse. De 35 % er baseret på resultaterne af en dansk /2/ og en norsk undersøgelse /3/. Den indsamlede mængde via forbrændingsanlæg udgør således 6.448 tons i 2004. 5.2.4.2 AluminiumsemballageAf Tabel 5.6 fremgår den samlede forsyning, den direkte indsamlede mængde til genanvendelse samt den mængde af aluminiumsemballage, der tilføres forbrændingsanlæg og deponi. Tabel 5.6 Forsyning, indsamlet til genanvendelse, tilført forbrænding/deponi - aluminiumsemballage 2004. Tons
Kilde: Indberetninger til statistikken og Emballageforsyningen i Danmark 2004 /1/ Af de 11.844 tons anslås 90 % at tilføres forbrænding og 10 % at tilføres deponi. Således tilføres 10.660 tons aluminium til forbrændingsanlæg. I 2004 er man begyndt at udsortere aluminium fra slaggen fra de danske forbrændingsanlæg i større omfang. Aluminium stammer enten fra aluminiumsemballage eller fra andre aluminiumsgenstande (gryder, pander, beslag osv.). I forbrændingsanlæg vil aluminium til dels oxidere og til dels smelte. Tynde aluminiumsfolier vil hovedsageligt forbrænde, mens tykkere emner oxiderer delvist på overfladen af emnet og smelter til klumper eller kommer hele ud afhængig af, hvor meget emnerne er blevet opvarmet. Aluminium udsorteres ved hvirvelstrømsseparation (eddy-current). Sorteringen blev først etableret på en størrelsesfraktion over ca. 8-10 mm, men bliver i stigende grad også udført på en fraktion mindre end 8 mm, da det er rentabelt med de nuværende priser på aluminium. Det er ikke muligt at vurdere, hvor den udseparerede aluminium stammer fra, da en væsentlig del er smeltet til klumper. Fra oparbejdere af slagge er indhentet oplysninger, der viser, at der i 2004 blev udsorteret ca. 630 tons aluminium fra den danske slagge til genanvendelse. De kontaktede oparbejdere er ifølge branchen vurderet til at bidrage med hovedparten af udvindingen af aluminium i 2004. Kun en del af det udvundne aluminium vil stamme fra emballage. Det har ikke været muligt at skaffe oplysninger om emballageandelen fra oparbejdere. Den emballage, der vil kunne passere et forbrændingsanlæg i en form, som efterfølgende kan frasepareres[27], forventes hovedsageligt, at kunne findes under vareposition 76.12.90.98 [28] hos Danmarks Statistik. Væsentlige poster udgøres af beholdere til hunde- og kattemad, hårplejemidler og fiskekonserves. Disse emballagetyper har en vis godstykkelse og kan formodentlig udsorteres som helt eller delvist sammensmeltede klumper. For 2004 antages derfor, at der er udvundet mellem 0 og 630 tons via forbrændingsslaggen. Da det præcise tal ikke har kunnet estimeres, er mængden sat til 0 ton. 5.2.5 Totalt indsamlet emballagemængdeI 2004 er der i alt indsamlet 16.396 tons stål- og hvidblikemballage bestående af 2.917 tons indsamlet direkte til genanvendelse (omsmeltning), 1.408 tons stålemballage og 4.362 tons hvidblikemballage indsamlet via kommune-/letjern, 1.261 tons til genbrug via rekonditionering og 6.448 tons via forbrændingsjern. Endvidere er der i alt indsamlet 2.496 tons aluminiumemballage bestående af 1.064 tons direkte indsamlet til genanvendelse (omsmeltning) og 1.431 tons indsamlet via kommune-/letjern. Den samlede indsamlede emballagemængde udgør således 18.891 tons (indsamlet 16.396 tons stål- og hvidblikemballage og 2.496 tons aluminiumemballage). 5.3 Indsamling fordelt på materiale- og emballagetypeAf Tabel 5.7 fremgår den indsamlede mængde metalemballage fordelt på materiale og emballagetype. Tabel 5.7 Indsamling af metalemballage fordelt på materiale- og emballagetype 2004. Tons
Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2004 /1/, samt indberetninger til statistikken /4/ Af Tabel 5.8 fremgår den genanvendte mængde metalemballage i 2004 opgjort i tons og i procent af potentiale. Tabel 5.8 Metalemballage genanvendt 2004. Tons
Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2004 /1/, samt indberetninger til statistikken /4/ Indsamlingsprocenten af stålemballage for 2004 (53,9 %) er højere end i 2003 (47,1 %). Den højere indsamlingsprocent er nødvendigvis ikke et udtryk for øget genanvendelse, men at der er indberettet mængder af kommune-/letjern og stål til rekonditionering fra flere virksomheder i 2004 end i 2003. Indsamlingsprocenten for aluminiumsemballage fremstår i 2004 (17,4 %) lavere end i 2003 (26,6 %). En revurdering af data fra 2003 viser en fejlindberetning der medfører en overestimeret indsamlingsprocent for 2003[30]. Samlet udgør indsamlingsprocenten for metalemballage 42,2 % i 2004. 5.4 Data til EU indberetningFølgende data indgår i indberetningen til EU kommissionen for 2004. Tabel 5.9 Data til EU indberetning for 2004. Tons
5.5 DatakvalitetStatistikken for metalemballage 2004 baserer sig på data indsamlet fra:
Metalemballage tilføres for en meget stor del til indsamlings-/ genvindingsvirksomhederne blandet med andre produkter af jern og metal, oftest i en fraktion, der kaldes kommune-/letjern. Indsamlings-/genvindingsvirksomhederne har ikke oplysninger om, hvor stor andelen af emballage er i fraktionen kommune-/letjern. Der er derfor i forbindelse med udarbejdelsen af statistikken for metalemballageaffald 2001 gennemført en sortering af i alt godt 21 tons kommune-/letjern. Mængden svarer til knap en promille af den indsamlede mængde i 2004 på ca. 227.000 tons. Resultatet af sorteringen med hensyn til indholdet af metalemballage i de godt 21 tons kommune-/letjern fra fem containere kommuner er i statistikken anvendt på de 227.000 tons kommune-/letjern. Der er til disse resultater knyttet en stor usikkerhed. Der er ikke gennemført nogen undersøgelse af, om de fem valgte containere med kommune-/letjern er repræsentative for indsamling af kommune-/letjern i Danmark. En sådan undersøgelse vil være ganske omfattende. Ud over at modtage emballage i fraktionen kommune-/letjern modtager indsamlings-/genvindingsvirksomhederne også større partier af kasseret metalemballage; primært i form af ståltromler og stålflasker. Der føres ikke speciel statistik over de modtagne mængder, men det er her muligt for indsamlings-/genvindingsvirksomhederne at skønne de indsamlede mængder. Dette skøn er selvsagt behæftet med en vis usikkerhed. Metalemballageandelen i forbrændingsjern til genanvendelse er baseret på to undersøgelser, begge behæftet med væsentlige usikkerheder. For 2004 er indhentet data for den totalt udvundne aluminiumsmængde fra slagge. Mængden udgør 630 tons. Det har ikke været muligt at bestemme aluminiumsemballageandelen i slaggen, hvorfor mængden er sat til 0 ton. Dette giver en maksimal fejl på ca. 20 % af den genanvendte mængde af aluminiumsemballage. Statistikken for metalemballage 2004 er følgelig behæftet med en ikke ubetydelig usikkerhed. Det er ikke muligt at vurdere usikkerhedens størrelse. 5.6 Referencer/1/ Emballageforsyningen i Danmark 2004. Miljøstyrelsen, 2006. /2/ Genanvendelseseffektivitet af hvidblik- og stålemballager, Miljøprojekt nr. 731, Miljøstyrelsen 2002. /3/ Håndtering af metallemballasje, slutrapport 1998, Oslo Kommune - Renholdsverket, Norsk MetallGjenvinning (MEPEX CONSULT AS). /4/ Indberetningsskemaer 2004 udsendt i 2006 til indsamlere og oparbejdningsvirksomheder af metalemballageaffald. /5/ Verificering af aluminiumsemballagemængden på det danske marked, Arbejdsrapport nr. 22, Miljøstyrelsen 2002. Fodnoter[26] I følge indberetninger til statistikken /4/ [27] I følge Arbejdsrapport nr. 22, 2002 fra Miljøstyrelsen /5/ [28] ”Beholdere af aluminium med et rumindhold under 50 l, undtagen tuber, tabletrør og beholdere af den art, der anvendes til aerosoler” [29] Aluminiumsmængden udsorteret fra forbrændingsjern er for 2004 fastlagt til maksimalt at kunne udgøre ca. 630 tons. Mængden er i metalemballagestatistikken sat til 0 ton, da det ikke har været muligt at skaffe oplysninger vedrørende emballageandelen i udsorteret aluminium [30] Revurderingen af data for aluminium viser en indsamlingsprocent i 2003 på 16 %
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||