Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2004 6 Papir og pap
6.1 Beregning af potentiale6.1.1 ForbrugDet danske papirforbrug er sammensat af såvel dansk som udenlandsk produceret papir og pap i hel- og halvfabrikata. Forbruget opgøres derfor ud fra data fra udenrigshandelen (Danmarks Statistik) og indberetninger fra de danske returpapirforbrugende fabrikker. Figur 6.1 illustrerer, hvorledes det danske papirforbrug har udviklet sig siden 1994. Figur 6.1 Papirforbruget i Danmark 1994-2004 Kilder: Indberetninger til statistikken /2/ og Danmarks Statistik /1/ samt tidligere års returpapirstatistikker /5/ se endvidere Tabel 6.1 I 2004 blev der i Danmark forbrugt 1.440.051 tons papir og pap. Beregningen af dette forbrug medtager produktion af nyt papir. Stigningen i papirforbruget fra 2003 til 2004 udgør 94.595 tons, svarende til 7,0 %. Tabel 6.1. Papirforbruget i Danmark. Tons
Kilder: Import og eksport: Danmarks Statistik /1/, Dansk produktion: Indberetninger til statistikken/2/ Importen af nyt papir er fra 2003 til 2004 steget med 107.719 tons (7,3 %), og eksporten er steget med 21.844 tons (4,2 %). Dette medfører en stigning i nettoimporten på 85.875 tons (9,0 %). Den danske produktion af nyt papir er i forhold til 2003 steget med 8.720 tons, svarende til 2,2 %. Stigningen i den danske produktion svarer stort set til det fald, der var tale om fra 2002 til 2003. 6.1.2 KvaliteterForbruget af papir og pap fordeler sig på en lang række meget forskellige kvaliteter, hvoraf enkelte er svære eller endog umulige at genanvende, fx toiletpapir, køkkenruller og tjærepapir. Nedenfor er beskrevet, hvad der fremstilles af de enkelte papirkvaliteter, og hvorledes de enkelte papirkvaliteter efterfølgende anvendes som returpapir.
6.2 IndsamlingHovedparten af det indsamlede returpapir kommer fra erhvervs- og industrivirksomheder, mens resten stammer fra private husholdninger. Selve indsamlingen af returpapir foretages gennem:
Returpapirhandlere opkøber returpapir fra kommunale ordninger, frivillige indsamlere og industrirenovatører og eftersorterer de forskellige kvaliteter til en råvare, der herefter indgår i produktionen af nye pap- og papirprodukter. Om der foretages en sortering af det indsamlede returpapir afhænger af, hvilken kvalitet det indsamlede papir har, og hvilke krav de returpapirforbrugende fabrikker stiller til de produkter, der skal fremstilles af returpapir. De returpapirforbrugende fabrikker indkøber primært returpapir fra returpapirhandlere. Fabrikkerne indkøber dog også returpapir direkte fra konverteringsindustrien og de bølgepapproducerende virksomheder samt via direkte import. En del af handlen med returpapir går således uden om returpapirhandlerne. 6.2.1 Indsamling af papir og pap i 2004Mængden af returpapir indsamlet i Danmark beregnes som:
Den indsamlede mængde kan beregnes ud fra en kombination af oplysninger (nettoeksporten) fra Danmarks Statistik og indberetninger til statistikken. Eller beregningen kan foretages udelukkende ud fra virksomhedernes indberetning til statistikken. Traditionelt har der været rimelig god overensstemmelse mellem de to beregninger. I det følgende vises de to beregningsmåder for den indsamlede mængde returpapir og –pap i 2004. 6.2.1.1 Indsamlet mængde baseret på udenrigshandelsstatistikkenI Tabel 6.2 er nettoeksporten beregnet på baggrund af udenrigshandelsoplysninger fra Danmarks Statistik. Øvrige oplysninger er fra indberetninger til statistikken. Tabel 6.2 Indsamlet mængde returpapir 2004. Nettoeksport, Danmarks Statistik. Tons
Kilder: Returpapirforbrug og lagerændring: Indberetninger til statistikken /2/, Nettoeksport jf. Danmarks Statistik /1/ Udenrigshandelsstatistikken giver oplysning om import- og eksportmængde, og på basis af disse tal kan nettoeksporten beregnes. Af Tabel 6.3 fremgår, at nettoeksporten i 2004 var 403.555 tons. Med dette udgangspunkt kan indsamlingen således beregnes til 823.541 tons, jf. Tabel 6.2. Tabel 6.3 anfører import og eksport af de forskellige varekategorier, som Danmarks Statistik inddeler returpapir i. Tabel 6.3 Returpapir, Udenrigshandel 2004. Tons
Kilde: Danmarks Statistik /1/ 77 % af det mængdemæssige eksportoverskud er ifølge Danmarks Statistik inden for kategorien “Affald hovedsageligt fremstillet af mekanisk papirmasse, gamle og usolgte aviser, ugeblade, telefonbøger, brochurer og reklametryksager.” I henhold til Danmarks Statistik udgør nettoeksporten (eksport ¸ import) i 2004 403.555 tons, hvilket er ca. 57.000 tons mere end i 2003. Eksporten på 491.410 tons er steget med ca. 46.000 tons i forhold til 2003. Importen på 87.854 er faldet med ca. 11.000 tons i forhold til 2003. Indsamlet mængde baseret på indberetning til returpapirstatistikken Virksomhedernes indberetning til returpapirstatistikken kan sammenfattes til den i Tabel 6.4 viste fordeling på forbrug, nettoeksport og lagerændring. Tabel 6.4 Indsamlet mængde returpapir 2004. Nettoeksport fra indberetninger. Tons
Kilder: Returpapirforbrug, nettoeksport og lagerændring: Indberetninger til statistikken /2/ I følge indberetningerne indsamles således i alt 787.085 tons i 2004. 6.2.1.2 Indsamlingsmængden 2004Det fremgår af de to foregående afsnit, at den beregnede indsamlingsmængde vil være afhængig af, hvilken af de to beregningsmetoder for nettoeksporten, der vælges. Forskellen på de to beregninger udgør 36.456 tons (823.541 ¸ 787.085 tons). Det er ikke undersøgt nærmere, hvorfor der er denne forskel i beregningerne af nettoeksporten. Imidlertid er forskellen anset for at være af mindre betydning, og det er i det følgende (som tidligere år) valgt at anvende opgørelsen, hvor nettoeksporten er opgjort af Danmarks Statistik som det officielle tal, dvs. en indsamlingsmængde på 823.541 tons, jf. Tabel 6.2. Tabel 6.5. Forbrug af nyt papir, indsamlet mængde og indsamlingseffektivitet. Tons
6.2.2 Indsamlet returpapir opdelt på kvaliteterDe returpapirforbrugende fabrikker indkøber dels fra genvindingsindustrien, dels direkte fra “affaldsproducenterne”. Af Tabel 6.6 fremgår de indberettede mængder til statistikken fordelt på kilder. Tabel 6.6 Indsamlingsmængde fordelt på kilder og kvaliteter 2004. Tons
Kilde: Indberetninger til statistikken /2/ Med til en samlet vurdering af en fordeling på kvaliteter hører, at nærværende statistik anvender en relativt grov inddeling i forhold til returpapirbranchen, hvor returpapir handles i op til 60 forskellige kvaliteter. En del af disse kvaliteter produceres af returpapirhandlerne ved sortering og forædling af det indhandlede papir, hvilket for nogle virksomheder udgør et væsentligt grundlag for indtjeningen, da denne forædling medfører at returpapir kan sælges til en højere pris. Returpapirhandlerne kan ved modtagelsen nedklassificere en vare, hvis varen er kontamineret eller på anden måde berettiger til en lavere pris. Denne nedklassificering kan betyde, at den indberettede mængde rubriceres “forkert” i returpapirstatistikken med hensyn til hovedbestanddel. 6.3 ForbrugVed forbrug af returpapir forstås her den mængde returpapir, som de returpapirforbrugende fabrikker i Danmark anvender i deres produktion af nyt papir. De returpapirforbrugende fabrikker anvender returpapir som råvare til produktion af nye papir- og papprodukter. Returpapir opløses og renses for urenheder og trykfarve (de-inkes). Derefter anvendes den rensede masse som råvare til papirbaserede produkter. De returpapirforbrugende fabrikker anvender forskellige kvaliteter af returpapir som råvare afhængigt af, hvilken papirkvalitet der produceres. Tabel 6.7 angiver de returpapirforbrugende fabrikkers forbrug af returpapir fordelt på kvaliteter for perioden 2000-2004. Ændringer i forbruget af de enkelte kvaliteter er specificeret for 2004 i forhold til 2003. Tabel 6.7. Forbrug af kvaliteter på danske returpapirforbrugende fabrikker. 1.000 tons
Kilder: Indberetninger til statistikken /2/ De returpapirforbrugende fabrikkers samlede forbrug af returpapir udgjorde i 2004 410.133 tons (jf. Tabel 6.2 og 6.3.1.1 Forbruget af returpapirkvaliteterForbruget af Aviser og ugeblade på returpapirforbrugende fabrikker er i 2004 steget med ca. 9.000 tons – svarende til 18 % i forhold til 2003. Forbruget af denne returpapirkvalitet udgjorde 14 % af det totale forbrug af returpapir i Danmark i 2004. Forbruget af Bølgepap er steget med 2.000 tons svarende til 1 %. Forbruget udgjorde 47 % af det totale forbrug af returpapir i Danmark i 2004. Forbruget af Blandet papir og karton er faldet med 113.000 tons. Faldet i forbruget af Blandet papir og karton opvejes stort set af stigningen i forbruget af Bedre kvaliteter der fra 2003 til 2004 er steget med 105.000 tons. Udsvinget skyldes, at en enkelt papirfabrik i en årrække (siden 1999) rubricerede sit forbrug som Blandet papir og karton men nu er vendt tilbage til at rubricere forbruget som Bedre kvaliteter. Forbruget af Blandet papir og karton og forbruget af Bedre kvaliteter udgør derfor i 2004 henholdsvis 12 % og 27 % af det totale forbrug af returpapir i Danmark. 6.4 Prisudvikling – AfsætningReturpapir er en vigtig råvare i den danske papirproduktion. Returpapir sælges af returpapirhandlere til de returpapirforbrugende fabrikker eller eksporteres. Prisen for returpapiret afhænger bl.a. af kvaliteten og de internationale markedspriser. Inden for hver kvalitet er prisen desuden bestemt af returpapirets kontamineringsgrad. Jo renere returpapiret er, jo højere pris kan opnås. 6.4.1.1 PrisudviklingenPriserne på det danske returpapirmarked påvirkes i betydeligt omfang af priserne på det internationale marked. Sammenlignet med den store mængde af papir, der indsamles bl.a. i Tyskland, er den danske indsamling marginal. Såvel indsamlingen af returpapir som de danske returpapirforbrugende fabrikkers forbrug af returpapir udgjorde i 2004 mindre end 1 % af den samlede mængde i EU /4/. Til at belyse udviklingen i priserne er det valgt at benytte oplysninger fra det tyske tidsskrift EUWID, der løbende bringer prisoplysninger om dette område. Det vurderes, at disse priser også afspejler den danske udvikling, idet de danske og tyske priser konjunkturmæssigt følger hinanden i opadgående og nedadgående retning. 6.4.1.2 Baggrund for prisstatistikPrisudviklingen fra 1995 til 2005 fremgår af Figur 6.2. For perioden fra 4. kvartal 1995 og frem er anvendt tyske priser oplyst i det tyske tidsskrift EUWID, hvor priserne opgøres 1-2 gange pr. måned. Kvaliteterne er ifølge EUWID inddelt på følgende måde: · Bølgepap Brugte bølgepapemballager, ark eller afskær fra bølgepapproduktion. · Blandet papir og karton Blanding af forskellige typer papir og karton/pap indeholdende mindre end 40 % avispapir og ugeblade. · Aviser (aviser læst én gang) Gamle aviser med mindre end 5 % farve fra annoncer; mængden af ubrugeligt materiale maks. 1 %. Figur 6.2 Priser på returpapir. Kroner pr. ton Note: Til og med 3. kvartal 1995 er priser “ab genvindingsindustri”. Fra 4. kvartal 1995 er priser “frit leveret til fabrik” Kilder: 1995-2004: Tidligere års statistikker /5/. 2005: EUWID /6/ Som det fremgår af Figur 6.2 var der ikke tale om større bevægelser i prisudviklingen fra 2003 til 2004. I 2003 steg priserne fra 1. kvartal til 2. kvartal for herefter igen at falde og i 4. kvartal ligge omtrent på samme niveau som i 1. kvartal. Priserne var i 2004 meget stabile og lå for alle 3 returpapirkvaliteter nogenlunde på niveau med priserne ved udgangen af 2003. Også i 2005 var priserne på samtlige 3 returpapirkvaliteter stabile. Konjunkturmæssigt følger priserne på de 3 returpapirkvaliteter stort set hinanden. De danske returpapirpriser følger i vid udstrækning de internationale papirpriser, og efterspørgslen i Fjernøsten spiller fortsat en vigtig rolle for prisdannelsen på markedet for returpapir. 6.5 Data til EU indberetningI nærværende statistik er opgjort mængden af indsamlet papir og pap. Da der ikke findes nogen opgørelse over andelen af emballage i den indsamlede papir- og papmængde er der til indberetningerne til EU i en årrække anvendt en anslået fordeling mellem emballage og øvrigt papir og pap. For bølgepaps vedkommende er det anslået at mere end 95 % af den indsamlede mængde kan karakteriseres som emballage. For blandet papir og karton er andelen anslået til 30 %. Det er forsøgt via indberetninger til statikken for 2004 at få oplysninger fra returpapirhandlerne om fordelingen mellem emballage og andet papir og pap for papirkvaliteterne Bølgepap og Blandet papir og karton. Imidlertid har kun ganske få oplyst en sådan fordeling og der er derfor ikke basis for at revidere den tidligere anvendte fordeling. I Tabel 6.8 ses det, hvorledes indholdet (vægt) af emballage i de to kvaliteter ændrer sig ved valg af en højere emballageandel. Tabel 6.8 Beregnet bølgepap og kartonemballage. Tons
Kilde: Indberetninger til statistikken /2/. Ved en emballageandel på 95 for bølgepap og 30 for blandet papir og karton samt en forsyning på 497.386 tons fremkommer en indsamlingseffektivitet på 59,0 %. Ved en emballageandel på 98 for bølgepap og 35 for blandet papir og karton samt en forsyning på 497.386 tons fremkommer en indsamlingseffektivitet på 61,6 %. Anvendes en 95/30 fordeling på de indsamlede mængder i 2004 bliver den indsamlede emballagemængde 293.316 tons i 2004. Mængden af importeret og eksporteret emballage i fraktionerne for Bølgepap og Blandet papir og pap fremgår af Tabel 6.9 og Tabel 6.10. Tabel 6.9 Beregnet eksporteret bølgepap- og kartonemballageaffald 2004. Tons
Kilde: Danmarks Statistik /1/. Den samlede eksport af brugt bølgepap- og papemballage udgør 86.989 tons i 2004. Tabel 6.10 Beregnet importeret bølgepap- og kartonemballageaffald 2004. Tons
Kilde: Danmarks Statistik /1/. Den samlede import af brugt bølgepap- og papemballage udgør 23.922 tons i 2004. De beregnede emballagemængder indgår i indberetningen til EU kommissionen. 6.6 DatakvalitetI dette afsnit beskrives kvalitetssikring og kvalitet af data, som kan have indflydelse på resultater og konklusioner i statistikken. Kvalitetssikring af indberetninger Kvaliteten af indberetninger fra virksomhederne er sikret gennem sammenligning af indtastede data og placering af disse i poster med indberetninger fra forrige år. Ved større afvigelser er virksomheden kontaktet. Ændring af opgørelse over indsamlet mængde I Tabel 6.6 hvor den indsamlede mængde er opgjort fordelt på kilder, er i rubrikken indsamling fra fremstillingsvirksomhed medtaget konverteringsindustriens og de papproducerende virksomheders salg af bølgepap samt blandet papir og karton til andre end de returpapirhandlere og returpapirforbrugere, der foretager indberetning til returpapirstatistikken. Mængderne som konverteringsindustrien og de papproducerende virksomheder afsætter til andre end de returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker, der foretager indberetning til returpapirstatistikken, skal medregnes, såfremt mængden eksporteres. Det er valgt at medregne mængden 100 % for 2004, hvilket giver en usikkerhed på op til ca. 1.500 tons, da der ikke foreligger oplysninger om andelen til eksport. Danmarks Statistik Hvor der anvendes oplysninger fra Danmarks Statistik, kan disse være behæftet med en vis usikkerhed på grund af manglende eller fejlagtige indberetninger til Danmarks Statistik. For 2004 er der benyttet endelige data fra Danmarks Statistik. Indberetninger fra danske virksomheder Kvaliteten af indberetningerne er afhængig af, at der udsendes indberetningsskemaer til alle relevante virksomheder, og at alle virksomheder returnerer skemaerne i korrekt udfyldt stand. En mulig fejlkilde ved indberetninger fra virksomheder kan være, at mængder indberettes i “forkerte” poster. Sådanne fejl søges minimeret ved sammenligning med forrige års indberetninger. Hvis en virksomhed ved indberetning fx placerer en mængde under direkte eksport i stedet for salg til en formidler, vil dette påvirke nettoeksporten i opadgående retning. Endelig er der usikkerhed på opgørelsen af den samlede lagerændring. I indberetningerne opgøres lagerændringen ud fra forskellen i lagerbeholdning primo året og ultimo året. Der er imidlertid virksomheder, der opgør lageret på andre tidspunkter end ved årsskiftet, og som derfor er nødsaget til at estimere lageropgørelsen. Af Tabel 6.6 fremgår den indsamlede mængde returpapir fordelt på kilder. 27 % af den totale mængde var oprindelig indberettet som “kilde ikke oplyst”. Dette giver en usikkerhed på fordelingen på de øvrige kilder. En formidler af returpapir /7/ har skønnet, at de ca. 168.000 tons aviser og ugeblade der er indberettet under “Kilde ikke oplyst” er indsamlet hos ”Husholdninger”. Endvidere har formidleren estimeret, at mængden af bølgepap indberettet under “Kilde ikke oplyst” (ca. 46.000 tons) stammer fra henholdsvis “Handel og kontor” (75 %), ”Fremstillingsvirksomhed mv.” (20 %) og ”Husholdninger” (5 %). For 2004 er i alt 722.695 tons indberettet med oplysninger om kilde og kvalitet. Det betyder, at der foreligger detaljerede oplysninger for 88 % af den samlede indsamlingsmængde på 823.541 tons. Det antages, at de 823.541 tons fordeler sig på kilder og kvaliteter på samme vis som de 722.695 tons, for hvilke der foreligger oplysninger. Fordelingen på mængde fremgår af Tabel 6.6. Fire returpapirforbrugende fabrikker, 3 formidlere af returpapir, 18 returpapirhandlere og 32 papproducerende virksomheder og konverteringsvirksomheder har indberettet data til statistikken for 2004. Emballage I dele af nærværende statistik benyttes data fra ”Emballageforsyningen i Danmark 2004” /3/. Med hensyn til usikkerhederne på disse data henvises til oplysningerne i ”Emballageforsyningen i Danmark 2004” /3/. Papirforbrug Det danske papirforbrug fastlægges dels ud fra opgørelser fra Danmarks Statistik over import og eksport af nyt papir, dels ud fra indberetninger om dansk produktion fra returpapirforbrugende fabrikkerne /1/, /2/. Med hensyn til usikkerheden på forbruget henvises til Afsnit 6.3. Indsamling af papir og pap Den indsamlede mængde af returpapir, der opgøres i Tabel 6.2, er beregnet ud fra forbruget af returpapir på returpapirforbrugende fabrikker, import og eksport af returpapir baseret på Danmarks Statistik samt opgørelse over ændringen af lagerbeholdning af returpapir i Danmark /1/, /2/. I Tabel 6.4 er nettoeksport alternativt baseret på indberetningerne til returpapirstatistikken. Forskellen på resultaterne i opgørelserne over den indsamlede mængde i Tabel 6.2 og Tabel 6.4 er ca. 36.000 tons eller 4,6 % af den indsamlede mængde. Bilag A Ved opstilling af materialestrøm for aviser og ugeblade er det nødvendigt at basere forbruget af papir til ugeblade på et skøn, som medfører en vis usikkerhed på bestemmelsen af indsamlingsprocenten. 6.7 Referencer/1/ Udenrigshandel januar-december 2004, Danmarks Statistik. /2/ Indberetninger til statistikken fra returpapirforbrugende fabrikker, returpapirhandlere, formidlere af returpapir, konverteringsindustrier og papproducerende virksomheder. /3/ Emballageforsyningen I Danmark 2004, Miljøprojekt, Miljøstyrelsen 2006. /4/ Annual Statistics 2004, CEPI (Confederation of European Paper Industries) European Pulp and Paper Industry. /5/ Tidligere års returpapirstatistik: Statistik for returpapir og -pap 2003, Miljøprojekt nr. 1017, Miljøstyrelsen 2005. Statistik for returpapir og -pap 2002, Miljøprojekt nr. 937, Miljøstyrelsen 2004. Statistik for returpapir og -pap 2001, Miljøprojekt nr. 830, Miljøstyrelsen 2003. Statistik for returpapir og -pap 2000, Miljøprojekt nr. 683, Miljøstyrelsen 2002. Statistik for returpapir og -pap 1999, Miljøprojekt nr. 618, Miljøstyrelsen 2001. /6/ EUWID Recycling & Waste Management, Volume 11 No. 1-26 samt Volume 12 No. 2. /7/ Personlig samtale med Britt Harder, Danfiber A/S, maj 2006. Bilag A og B /8/ Kortlægning af papirpotentialet fra private husstande, Arbejdsrapport nr. 17, Miljøstyrelsen 1993. /9/ Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne 1999, Miljøprojekt nr. 490, Miljøstyrelsen 1999. /10/ Personlige samtaler med Dansk Genvinding A/S og Brødrene Hartmann A/S, januar 2002. /11/ Kortlægning af papir- og pappotentialet fra private husstande i 2000 Miljøprojekt nr. 677, Miljøstyrelsen 2002. /12/ Emballageforsyningsmængden i Danmark 1997, Rendan A/S, 1998. /13/ Emballageforsyningsmængden i Danmark 1998, Teknologisk Institut, Affald og genanvendelse, 1999. /14/ Emballageforsyningen 1999-2003: Emballageforsyningen i Danmark 1999, Miljøprojekt nr. 598, Miljøstyrelsen 2001. Emballageforsyningen i Danmark 2000, Miljøprojekt nr. 696, Miljøstyrelsen 2002. Emballageforsyningen i Danmark 2001, Miljøprojekt nr. 831, Miljøstyrelsen 2003. Emballageforsyningen i Danmark 2002, Miljøprojekt nr. 930, Miljøstyrelsen 2003. Emballageforsyningen i Danmark 2003, Miljøprojekt nr. 1018, Miljøstyrelsen 2005. Fodnoter[31] Kap. 48 består af: Papir og pap; varer af papirmasse, papir og pap. Kap. 49.01 består af: Trykte bøger, brochurer o. lign tryksager, også som enkelte ark. Kap. 49.02 består af: Aviser og tidsskrifter, også illustrerede eller med indhold af reklamer. De tre nævnte kapitler fra Danmarks Statistiks publikation “Udenrigshandelen fordelt på varer og lande” består af mere end 200 positionsnumre for import og eksport. Statistikken tager ikke forskydninger i lagerbeholdningerne af halvfabrikata og færdigvarer i betragtning /1/. [32] For kildetypen “Fremstillingsvirksomheder mv.” er for papirkvaliteterne “Bølgepap” og “Blandet papir og karton” endvidere medtaget konverteringsindustriens og de papproducerende virksomheders indberetninger under “Salg af afskær til andre i Danmark” samt “Eksport af afskær”. [33] Baseret på sum af indkøb fra “Andre kilder i Danmark”. [34] Udsvinget fra 2003 til 2004 skyldes, at en enkelt papirfabrik efter en årrække at have rubriceret sit forbrug som Blandet papir og karton er vendt tilbage til at rubricere forbruget som Bedre kvaliteter.
|