Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 100 – Skade- og nyttedyrfaunaen på økologiske og konventionelle nordmannsgranarealer

Skade- og nyttedyrfaunaen på økologiske og konventionelle nordmannsgranarealer

Forord

Denne rapport beskriver resultaterne fra en 2-årigt undersøgelse af leddyrfaunaen i juletræskulturer, der drives konventionelt henholdsvis uden brug af pesticider. Projektet er et pilot-projekt, der har haft til formål at undersøge, om der kan påvises væsentlige forskelle i faunaen mellem de to dyrkningskoncepter. Forskelle, som kan give en indikation af hvilke forhold, der betinger tilstedeværelsen eller fravær af skade- og nytteinsekter.

Som rådgiver for juletræsdyrkere har jeg flere gange fået stillet spørgsmålet, "Hvad skal jeg plante i mine læhegn, så jeg gavner nyttedyrene mest muligt og hæmmer skadedyrene?" I den sammenhæng er jeg ligeledes ofte blevet præsenteret for synspunktet, "Bare man lader 'naturens kræfter' råde, skal dens selvregulerende evne nok klare eventuelle problemer med skadedyr". Ud over at man kan spørge sig selv, hvad naturligt der er ved at dyrke en træart, der stammer fra 2000 m højde i Kaukasus, på flad mark i Danmark, er det jo heller ingen naturlov, at nytteorganismernes regulering bringer skadevoldernes tæthed ned under et niveau, som jordbrugeren finder acceptabelt. "Hærgninger" og masseforekomster af skadedyr forekommer også under naturlige forhold. Det må imidlertid antages, at såvel den anvendte kulturmetode som omgivelsernes indretning vil have nogen betydning for forekomsten af skade- og nyttedyr. Denne undersøgelse blev iværksat for at belyse dette spørgsmål.

Mange har bidraget til og muliggjort projektets gennemførelse. Først og fremmest tak til de 20 forsøgsværter. Alle har været meget positive og imødekommende. Ofte har kontakten gået via Skovdyrkerforeningernes eller Landboforeningernes konsulenter - også hér har der været stor imødekommenhed.

Tak til gruppen af studentermedhjælpere - alle biologistuderende - der har foretaget indsamlinger og bestemmelsesarbejdet - Thomas Møller, Rasmus Golbert, Jonas Geldman, Charlotte Nielsen, Thomas Lisborg, Randi Pedersen, Sofie Tind Nielsen og Roger Ambrose. Tak til de entomologiske specialister, der har assisteret med identifikationen af insektarterne, Kristian Arevad (biller), Søren Tolsgaard (tæger), Thorkild Munk (snyltehvepse) og Ole Steen Hansen (myrer). Tak til Hans Henrik Bruun, som i en periode hjalp med de statistiske beregninger til de foreløbige rapporter. Tak til projektets følgegruppe for faglige kommentarer til disse rapporter. Sluttelig tak for den støtte til projektet, som er kommet fra midlerne indbetalt til Miljøstyrelsen via pesticidafgifterne.

Hans Peter Ravn