Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 100 – Skade- og nyttedyrfaunaen på økologiske og konventionelle nordmannsgranarealer

Skade- og nyttedyrfaunaen på økologiske og konventionelle nordmannsgranarealer

Sammenfatning og konklusioner

Der er over to år indsamlet ca. 850 bankeprøver fra 20 juletræsplantager – halvdelen økologiske, halvdelen konventionelle. Der er blevet identificeret 151.834 individer af arthropoder (og snegle). Disse fordeler sig på 312 arter eller artsgrupper. Billerne alene omfatter 168 arter heraf. Materialet er blevet analyseret for sammenhænge mellem driftsform, flora og fauna.

Projektet har givet resultater, der viser et potentiale for at indrette dyrkningsforholdene så skadedyrenes naturlige reguleringsmekanismer kan udnyttes.

Økologisk dyrkning har ikke givet en generel øgning af nyttedyrs/skadedyrs-ratio eller herbivor/predator-ratio. Der er flere organismegrupper herunder nyttedyr i de pesticidfri plantager. Samtidig har der generelt været flere ædelgranlus i de økologiske plantager i forhold til de konventionelle og angrebene er generelt kraftigere. Variationen er stor især mellem de økologiske plantager.

Hegn har en effekt på mængden af ædelgranlus. Der er færrest tæt på hegnene. Forskellen er ikke stor, men signifikant. Samtidig synes nogle vigtige potentielle naturlige fjender at øges tæt på hegnene (bl.a. rovbillerne). I det hele taget er der flere organismegrupper, der aftager fra hegnene. Kun nogle få grupper tiltager i forhold til afstanden fra hegnet.

Sammenhængen mellem faunaen i hegnene og på nordmannsgranarealerne er generelt svag. Faunaen i hegn med nåletræer har en faunasammensætning som ligner faunasammensætningen på juletræsarealerne, mens faunaen i løvhegnene og navnlig løvskove op til arealerne afviger betydeligt.

Der er en ikke særlig stor, men signifikant stigning i antallet af angrebne træer med afstanden fra hegn.

Af andre faktorer omkring juletræsarealerne var der ingen, der havde signifikant betydning.

Med hensyn til at belyse den generelle flora- og faunadiversitet på de to typer af arealer, kan der ikke i materialet ses nogen større forskel hvad angår invertebraterne oppe i træerne. Derimod er der en markant forskel på floradiversiteten, hvor de økologisk dyrkede arealer har en betydeligt rigere flora.

Kvaliteten af træerne - målt som åbenhed i toppen og farvefejl - viser, at de konventionelle træer er noget mere åbne i toppen. Gulfarvning er noget mere udtalt på de økologiske juletræer.

Det mest interessante resultat, som bør lede til en opfølgning er den iagttagede store variation i forekomsten af skadedyr mellem de økologiske arealer. I en analyse af denne variation ligger måske en forklaring på, hvad der betinger problemerne med skadelige insekter i nordmannsgran.