Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 100 – Skade- og nyttedyrfaunaen på økologiske og konventionelle nordmannsgranarealer

Skade- og nyttedyrfaunaen på økologiske og konventionelle nordmannsgranarealer

7 Konklusion og perspektiver

7.1 Konklusioner
7.2 Perspektiver

7.1 Konklusioner

Projektet har givet resultater, der indikerer et potentiale for at vælge hegnenes træartssammensætning så skadedyrenes naturlige reguleringsmekanismer bedre kan udnyttes.

Økologisk dyrkning har ikke givet en generel øgning af nyttedyrs/skadedyrs-ratio eller herbivor/predator-ratio. Samtidig har der generelt været flere ædelgranlus i de økologiske plantager i forhold til de konventionelle og angrebene er generelt kraftigere. Variationen er stor især mellem de økologiske plantager.

Hegn har en effekt på mængden af ædelgranlus. Der er færrest tæt på hegnene. Forskellen er ikke stor, men signifikant. Samtidig synes nogle vigtige potentielle naturlige fjender at øges tæt på hegnene (bl.a. rovbillerne). I det hele taget er der flere organismegrupper, der aftager fra hegnene. Kun nogle få arter tiltager i forhold til afstanden fra hegnet.

Sammenhængen mellem faunaen i hegnene og på nordmannsgranarealerne er generelt svag. Faunaen i hegn med nåletræer har en faunasammensætning som ligner faunasammensætningen på juletræsarealerne, mens faunaen i løvhegnene og navnlig løvskove op til arealerne afviger betydeligt.

Der er en ikke særlig stor, men signifikant stigning i antallet af angrebne træer med afstanden fra hegn.

Af andre faktorer på juletræsarealerne var der ingen, der havde signifikant betydning.

Med hensyn til at belyse den generelle flora- og faunadiversitet på de to typer af arealer, kan der ikke i materialet ses nogen større forskel hvad angår invertebraterne oppe i træerne. Derimod er der en markant forskel på floradiversiteten, hvor de økologisk dyrkede arealer har en betydeligt rigere flora.

Kvaliteten af træerne - målt som åbenhed i toppen og farvefejl - viser, at de konventionelle træer er noget mere åbne i toppen. Gulfarvning er noget mere udtalt på de økologiske juletræer.

Analyser af floraen viser, at der ikke er skævhed i materialet som følge af valget af lokaliteter.

Pilot projektets mest interessante resultat er den iagttagede store variation i forekomsten af skadedyr mellem de økologiske arealer. I en analyse af denne variation ligger måske en forklaring på, hvad der betinger problemerne med skadelige insekter i nordmannsgran, og om der er en mulighed for at udnytte dette i en dyrkningssammenhæng.

7.2 Perspektiver

Ved fremtidige undersøgelser bør man bygge videre på grundlaget fra denne undersøgelse. Man bør vælge arealer hvor hegnenes artssammensætning er ens eller indgår som få kontrollerede variable. Det vil være væsentligt at få kontrasten mellem løvhegn og nåletræshegn belyst bedre, da de hegnstyper tydeligt har en meget forskellig faunasammensætning.

Det vil endvidere være formålstjenligt at gå videre med de enkelte nyttedyrs forekomst i forhold til dyrkningssystem og øvrige omverdensforhold.

Variationen mellem de økologiske arealer indbyrdes er interessant. En analyse af hvilke forhold, der betinger disse forskelle, kan måske være med til at afdække hvilke forhold, der kan medvirke til at reducere skadetrykket overfor juletræerne.

Perspektiverne for praksis er stadig følgende: Plant varierede hegn, sørg for pollen og nektarkilder og bland gerne nåletræer – især sitka – ind i læhegnene. Hegn generelt synes at have en mindre, men gavnlig effekt på faunaens evne til at bekæmpe bladlus. Der er ikke i forsøget basis for generelle anbefalinger angående hvilke træarter, der med fordel kan vælges.