Skade- og nyttedyrfaunaen på økologiske og konventionelle nordmannsgranarealer
6 Diskussion
- 6.1 Valg af lokaliteter
- 6.2 Bedømmelse af bladlus
- 6.3 Prøvetagningsmetoder
- 6.4 Forekomst af alm. ædelgranlus
- 6.5 Forekomsten af andre dyr
- 6.6 Diversitet
- 6.7 Hegnskarakteristika
- 6.8 Hegns anbefalinger
6.1 Valg af lokaliteter
10 konventionelt drevne arealer og 10 økologisk eller pesticidfrit drevne arealer kan synes meget få, når man ved hvor mange andre forhold, der også varierer og at nogle af de forhold, der kan synes væsentlige (f.eks. græsning) overlapper på tværs af dyrkningstyper.
Analysen af bundfloraen viser imidlertid, at de to arealer er meget sammenlignelige inden for hver deres gruppe. Det vil sige, at forskelle der observeres ikke hidrører fra tilfældig variation, men stammer fra egentlige forskelle mellem arealerne.
6.2 Bedømmelse af bladlus
For bedømmelse af bladlus i vårbyg ved man, at der er en linær og retlinet sammenhæng mellem antal bladlus pr. plante og procent planter med bladlus (Hansen, 1991). En sammenligning af de to metoder overfor ædelgranlus på nordmannsgran (figur 11) viser, at ved de tætheder, hvor angrebene bliver betydende, bliver forskellene og usikkerheden mellem metoderne størst. Dvs. det er ikke nok blot at konstatere, om der er bladlus eller ej. En sikker bedømmelse kræver også en angivelse af angrebets styrke. Det skal dog bemærkes, at spredningen er størst på de pesticidfri arealer. Dette er i overensstemmelse med den praktiske erfaring, at hvor der jævnligt anvendes insekticider mod ædelgranlusene vil angrebsbilledet blive svagere, men mere udbredt over arealet. På konventionelle arealer vil +/- metoden derfor kunne bruges.
6.3 Prøvetagningsmetoder
Dette er et pilotprojekt i den forstand, at tætheden af dyr i bankeprøverne ikke på forhånd var kendt. Metoden med at udtage én prøve på 25 træer i tre afstande samt i hegnet har vist sig god på den måde, at der er kommet tilstrækkeligt med dyr i bankeskærmen til at opnå signifikans i flere væsentlige sammenhænge. Samtidigt har prøveantallet kunne holdes på acceptabelt lavt niveau.
6.4 Forekomst af alm. ædelgranlus
Der forekommer flest ædelgranlus på de pesticidfri arealer, men der forekommer få egentlig kvalitetsforringende angreb.
6.5 Forekomsten af andre dyr
Flere af de forventede nyttedyr overfor alm. ædelgranlus optræder i et mønster, der hidrører fra sammenhængen med bladlusenes optræden.
Det hyppigste mønster er dog, at hegnet rummer den største tæthed af dyr, og at tætheden aftager med afstanden fra hegnet.
6.6 Diversitet
Forventningen var, at diversiteten af arthropodfaunaen ville være mest omfattende på de økologiske arealer. Analysen af antallet af dyr indsamlet i bankeprøverne viser imidlertid ingen signifikant forskel (figur 31 + 32). Hald og Reddersen finder i en undersøgelse i 1990 udprægede forskelle i arthropodfaunaen – indsamlet med vacuum-sampler - mellem konventionelle henholdsvis økologiske landbrugsbedrifter. Denne forskel i resultaterne skyldes antagelig, at vi i nærværende undersøgelse indsamler faunaen med bankeskærm på træerne, ikke i vegetationen. Floraanalyserne viser at der er store forskelle i vegetationen mellem de to typer af arealer. En indsamling med vacuum-sampler eller ketcher af faunaen på jorden ville givetvis have fået et helt andet resultat. Vores udgangspunkt var en undersøgelse af skade-/nyttedyr på juletræerne, så den anden metode var derfor ikke så relevant.
I en nylig dansk undersøgelse undersøger Tybirk et al. (2003) naturindholdet i hegn på økologiske og konventionelle bedrifter. For leddyrenes vedkommende kunne der heller ikke i denne undersøgelse påvises de store forskellige mellem hegnsfaunaen ved de to typer af driftsformer. Undersøgelsen koncentrerer sig i modsætning til nærværende undersøgelse om faunaen i hegnenes fodpose – indsamlet med en D-vac insektsuger. Dette vanskeliggør en umiddelbar sammenligning af resultaterne.
6.7 Hegnskarakteristika
Der findes i litteraturen ingen tidligere undersøgelser, der har beskæftiget sig faunaen på nordmannsgran i en plantage i forhold til faunaen i de omgivende hegn. En undersøgelse fra det sydøstlige Frankrig har bl.a. undersøgt sammenhængen mellem leddyrfaunaen på træerne i en pæreplantage med faunaen i de omgivende hegn (Rieux et al. 1999). Især har man interesseret sig for potentielle nyttedyr i hegnene over de pærebladlopper, der optræder som skadedyr på pæretræerne. Der benyttes en form for tragt hvori dyrene på træerne bankes ned i en opsamlingsbeholder. I princippet den samme teknik som bankeskærmen i nærværende undersøgelse. I den franske undersøgelse drejer det sig blot om én plantage og fire vedplantearter i hegnet (hvidtjørn, ask, vedbend og poppel). Insekterne fra de fire vedplanter holdes adskilt og analyseres i forhold til faunaen på pæretræere. Et af resultaterne er, at ask og vedbend kan påvises at have en fauna som modsvarer faunaen på pæretræerne men ikke er indbyrdes korrelleret.
I nærværende undersøgelse var der udvalgt lokaliteter med meget forskellige hegnskarakteristika – gående fra ca. 20 m høj bøgeskov til lave enkeltrækkede sitkahegn. Den meget store forskellighed i hegnene er nok den primære årsag til, at der ikke er fundet generelle sammenhænge mellem hegnskarakteristika og faunasammensætningen på nordmannsgranarealerne.
Til gengæld er der en tydelig forskel i hegnenes faunasammensætning alt efter deres type (figur 41). Løvskove har den fauna, der adskiller sig mest fra nordmannsgranarealerne, mens hegn med nåletræer har en faunasammensætning, der ligger indenfor den variation, der findes i rækkerne. Hegn med rødel og andre løvblandede hegn ligger midt mellem de øvrige typer. Dog er der en tendens til at rødelhegn ligger tættere på løvskovnene. Det kan ikke overraske, at prøverne fra hegn med nåletræer i PCA-diagrammet ligger sammenfaldende med prøverne fra rækkerne af nordmannsgran.
Figur 41. Forskellige hegnstyper afbildet i forhold til de vigtigste PCA-ordinationsakser (se kap. 5.7 og figur 34-36).
6.8 Hegns anbefalinger
Der kan på basis af den svage sammenhæng mellem hegnskarakteristika og faunaen på nordmannsgranarealerne ikke gives generelle hegnsanbefalinger på baggrund af undersøgelsen. Man kan dog bemærke den store faunalighed mellem hegn med nål (hvoraf Sitka optræder hyppigst i undersøgelsen) og faunaen i rækkerne. Dette resultat er for så vidt parallelt til resultatet opnået ved undersøgelsen af nyttedyr faunaen omkring en sydfransk pæreplantage (Rieux et al. 1999) Der er muligt, at en nøjere analyse vil kunne afdække, om specifikke nyttedyr er særligt tilknyttet sitkahegnene.
Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.