| Forside | | Indhold | | Forrige |
Reduktion af partikelemissioner fra varebiler og taxier
Bilag C
Interviewramme
Spørgeramme til varebilejere.
Projektet er iværksat af Miljøstyrelsen og har til formål at få afdækket motiverne bag firmaers valg af køretøj, herunder hvilken effekt en række konkrete tiltag vil kunne føre med sig
(f.eks. indførelse af miljøzoner i byer, afgiftsændringer, krav om partikelfiltre mv.). Formålet med spørgsmålene er, ud over at få en mere grundlæggende indsigt i hvilke konkrete
overvejelser der ligger bag valget af køretøj i de respektive firmaer, at få indblik i erhvervets holdninger til alternative muligheder for at reducere partikelemissionerne, f.eks. ved
partikelfiltre, skift fra diesel til benzin og/eller "downsizing" er udtryk for realistiske alternativer, og om muligt hvilke tiltag der skal bringes i anvendelse for at få gang i et sådan skift.
Det overordnede formål er grundlæggende at sikre, at bestanden af varebiler også i en miljømæssig henseende bliver så optimal som mulig.
Spørgsmål
Generelle karakteristika for virksomheden
- Kort beskrivelse af firmaet, firmaets historie, økonomisk nøgletal (hvis muligt) samt antal ansatte.
- Firmaets branchetilknytning og det nuværende arbejdsområde, herunder hvilke varetyper firmaet transporterer, med henblik på at forstå behovet for samt brugen af varebiler og
evt. andre køretøjer.
- En kortfattet beskrivelse af bilparken;
Antal.
Fordeling på størrelse (<2 tons, 2-2,5 tons, 2,5-3,5 tons, >3,5 tons) og type (almindelig lukket varebil, MPV, offroader/4x4, ladbil etc.).
Gennemsnitsalder pr. type.
Fordeling på drivmidler (benzin/diesel).
Andet.
- Samlet trafikarbejde for de enkelte biltyper, dvs. antal km. pr. år.
- Oplysninger om typiske turlængder og kørselsmønstre.
Forhold omkring køb af varebil
- Hvem træffer beslutning om firmaets bilindkøbspolitik og i hvilken udstrækning inddrages de ansatte i denne del af processen?
- Differentieres der ved bilvalg mellem forskellige grupper af ansatte i virksomheden, således at bilerne eksempelvis udtrykker en form for status?
- Ud over at løse rent transportmæssige opgaver, anses bilerne da også for at være et frynsegode til de ansatte, der benytter dem?
- Hvis ja, hvilke ønsker står da højest på listen blandt brugerne?
Valg af model
- Hvad er afgørende for virksomhedens valg af type varebile (om muligt differentieret på køretøjstype m.m.);
Erfaringer fra tidligere?
Præferencer for specifikke typer/mærker?
Økonomiopstillinger omfattende såvel kapital- som driftsomkostninger?Salgs- og servicebetingelser?
Anbefalinger fra kollegaer eller fra sælgere?
Ønsker fra de kommende brugere af bilerne?
Resultater fra tests eller lignende?
Reklame/signalværdi knyttet til specifikke mærker eller typer?
Miljøhensyn?
- Optimeres bilparken til specifikke opgaver, eller er der tale om allround anvendelse?
- Kunne firmaets transportbehov løses gennem en mere differentieret (evt. delvis downsized) bilpark, og anses dette for at være en realistisk mulighed, f.eks. suppleret med
indlejning af "store" biler i enkelte spidsperioder (Post Danmark modellen)?
- Vil det medføre nogle ændringer i varebilvalg hvis afgifterne ændres, så vægtgrænsen for lav afgift hæves fra 2,0 til 2,5 tons (Skatteministeriets overvejelse)?
- Kunne en række transportopgaver i praksis løses ved brug af andre køretøjer/transportmidler end biler?
- Er der gennem tiden sket et skift i firmaets valg af biler (set over en historisk periode) og i givet fald i hvilken retning;
Bilstørrelse?
Drivmiddel?
Mærke/variant?
Andre forhold?
Hvis der er forekommet skift, hvad har da udløst dette?
- Hvis valg mellem benzin- og dieselbiler har været drøftet, hvad har da været afgørende;
Brændstoføkonomi?
Slidtageforhold/holdbarhed?
Udbuddet af biler i benzin- og dieselversioner?
Gensalgsværdi?
Kraftoverskud?
Andre specifikke forhold (om muligt hvilke)?
- Har overvejelser i tilknytning til energiforbrug og påvirkningen af miljøet haft betydning for firmaets valg af varevogne?
- Vil det medføre nogle ændringer i varebilvalg hvis reglerne for beskatning af varebiler ændres, så MPV'ere, offroadere, 4x4 biler mv. beskattes i henhold til "stationcarreglen",
dvs. prisstigninger på ca. 30% for disse typer af varebiler?
- Hvad vil ellers kunne tænkes at ændre virksomhedens politik på området for anskaffelse af varebiler;
Ændringer i afgiften på brændstof?
Restriktioner på kørsel med dieselbiler uden partikelfilter i bestemte områder?
Specifikke krav til kapacitetsudnyttelse af bilerne?
Yderligere dokumentation af sundhedsfaren ved partikler fra dieselmotorer?
Markante energiøkonomiske forbedringer for benzinbiler?
Holdninger til partikelforurening
Partiklerne betydning for sundhed og samfundsøkonomi kan illustreres ved at en foreløbig vurdering tyder på, at antallet af dødsfald blandt ældre mennesker kan reduceres med i
størrelsesordenen 75 personer på landsplan, hvis alle varebiler får partikelfilter. Det skal understreges det er en foreløbig usikker vurdering. I København, Frederiksberg og
Københavns amt kan spares i størrelsesordenen 28 døde, hvis varebiler monteres partikelfilter pga. miljøzonen og kører 3 gange så meget uden for zonen som i miljøzonen.
Samfundsøkonomisk vurderes sundhedsskaderne ved partikelemissionerne tilsvarende at kunne reduceres skønsmæssigt med 80 mio kr årligt i Hovedstadsregionen, hvis alle
varebiler der kører i miljøzonen udstyres med partikelfilter
- Hvad er holdningen til forureningen fra trafikken?
Er det noget der diskuteres i virksomheden?
Har det betydning for valg af køretøjer?
Er det acceptabelt at der indføres krav til reduktion af partikelforureningen, som øger virksomhedens udgifter til anskaffelse og drift af køretøjer?
Miljøzone
- Københavns Kommune planlægger at indføre en miljøzone, se vedlagte kort, inden for hvilken alle køretøjer over 3,5 tons skal være udstyret med partikelfilter.
- Nedenstående spørgsmål omhandler kun virksomhedens varebiler < 3,5 tons.
- Hvor mange af virksomhedens varebiler kører i miljøzonen pr. dag?
- Hvor stor en del af virksomhedens samlede trafikarbejde (dvs. kørte km) vurderes at ligge inden for miljøzonen?
- Vil det være muligt gennem planlægning at reducere antallet af køretøjer der dagligt kører ind i miljøzonen? Hvor stor en andel af bilerne vil køre i miljøzonen i løbet af en 3
mdr. periode?
- Af de biler, der kommer i miljøzonen, hvor mange gange dagligt i gennemsnit kører disse biler ind og ud af miljøzonen, dvs. krydser zonegrænsen?
- Er der nogen biler der kører inden for zonen hele dagen uden på noget tidspunkt at krydse grænsen?
- Hvad er virksomhedens generelle holdning/mening om etablering af en miljøzone?
Partikelfiltre
Partikelfiltre koster fra 10.000 kr (små varebiler f.eks. Renault Partner), omkring 15.000 til mellemstore varebiler (Mercedes Sprinter) og op til 25.000 til store varebiler i
eftermontering. Ved levering fra fabrik vil partikelfiltret formentlig være noget billigere.
- Er nogle af virksomhedens (diesel-)køretøjer udstyret med partikelfilter? I givet fald fordelt på biltype.
- Hvis der indføres krav om partikelfiltre for varebiler < 3,5 tons for at køre i miljøzonen, hvad forventer virksomheden da at gøre;
Montere partikelfiltre på alle køretøjer?
Kun på udvalgte køretøjer?
Minimere eller helt opgive kørsel i zonen?
Indgå samarbejde med andre distributører/vognmænd?
Andet?
- Hvad er virksomhedens holdning/mening om partikelfiltre generelt?
Finansiering og økonomi
- Finansieringsform (køb, leasing, andet)? Bag- og bevæggrund for finansieringsform?
- Afskrivningsprofil/udskiftningsprofil (år)? Forskelle mellem biltyper m.m.?
- Omkostninger ved bilholdet, om muligt fordelt på hovedgrupper (kapitalomkostninger, chaufførløn, brændstof, service mv.)?
Spørgeramme til taxivognmænd.
Projektet er iværksat af Miljøstyrelsen og har til formål at få afdækket motiverne bag firmaers valg af køretøj, herunder hvilken effekt en række konkrete tiltag vil kunne føre med sig
(f.eks. miljøzoner, prisændringer, fokus på partikler, partikelfiltre mv.). Formålet med spørgsmålene er således, ud over at få en mere grundlæggende indsigt i hvilke konkrete
overvejelser der ligger bag valget af det konkrete køretøj i de respektive firmaer, at få afprøvet en række hypoteser om alternative valg der kan illustrere om skift fra diesel til benzin
og/eller "downsizing" er udtryk for realistiske alternativer, og om muligt hvilke tiltag der skal bringes i anvendelse for at få gang i et sådan skift.
Det overordnede formål er grundlæggende at sikre, at bestanden af varebiler og taxier også i en miljømæssig henseende bliver så optimal som mulig.
Spørgsmål
Generelle karakteristika for virksomheden
- Beskrivelse af firmaet, firmaets historie, antal ansatte, økonomiske nøgletal (hvis muligt) og dets arbejdsområde.
- Kort beskrivelse af bilparken;
Antal.
Fordeling på størrelse og type.
Gennemsnitsalder, evt. pr. type.
Fordeling på drivmidler (benzin, diesel, andet).
Andet.
- Årskørsler; herunder kørselsmønster, turlængder og turtyper (evt. fast servicekørsel) - om muligt opdelt på grupper af vognmænd og biler?
Valg af model
- Hvad er afgørende/bestemmende for virksomhedens valg af køretøjer, og hvorfor;
Erfaringer fra tidligere/tradition?
Præferencer for specifikke typer (f.eks. stationcars/MPV fremfor sedanmodeller)?
Præferencer for specifikke mærker?
Energiform/drivmiddel?
Gensalgsværdi?
Salgs- og serviceaftaler?
Anbefalinger fra kollegaer eller fra sælgere?
Ønsker fra de kommende brugere af bilerne (chauffør og evt. passagerer)?
Resultater fra tests eller lignende?
Reklame/signalværdi knyttet til specifikke mærker eller typer?
Miljø
- Hvem bestemmer bilvalg ?
Taxivognmanden?
Chaufføren?
Andre (f.eks. passagerernes ønsker)?
- Hvad ligger bag valget?
Kørselstype?
Kørselsomfang?
Reklame-/signalværdi?
Økonomiopstillinger omfattende såvel kapital- som driftsomkostninger?
Anbefalinger fra sælger/leasingselskabet?
Andet?
- Er der gennem tiden sket et skift i firmaets valg af biler (set over en historisk periode), og i givet fald i hvilken retning;
Bilstørrelse (f.eks. minitaxier eller større vogne)?
Drivmiddel (diesel kontra benzin)?
Mærke/motorstørrelse/variant?
Andre forhold (bl.a. tiptuning)?
Hvis der er forekommet skift, hvad har da udløst/styret denne udvikling?
Holdninger til partikelforurening
Partiklernes betydning for sundhed og samfundsøkonomi kan illustreres ved, at en foreløbig vurdering tyder på, at antallet af dødsfald blandt ældre mennesker kan reduceres med
i størrelsesordenen 10-11 personer på landsplan, hvis alle taxi får partikelfilter. Det skal understreges det er en usikker foreløbig vurdering. I København, Frederiksberg og
Københavns amt kan spares i størrelsesordenen 4 døde, hvis alle taxier udstyres med partikelfilter pga. miljøzonen og samtidig kører 3 gange så meget uden for zonen som i
miljøzonen.
Samfundsøkonomisk vurderes sundhedsskaderne ved partikelemissionerne tilsvarende at kunne reduceres skønsmæssigt med 11 mio kr årligt i Hovedstadsregionen, hvis alle
taxier der kører i miljøzonen udstyres med partikelfilter
- Hvad er holdningen til forureningen fra trafikken?
Er det noget der diskuteres i virksomheden/blandt schaufførerne?
Har det betydning for valg af køretøjer?
Er det acceptabelt at der indføres krav til reduktion af partikelforureningen, som øger virksomhedens udgifter til anskaffelse og drift af køretøjer?
Miljøzone
Københavns Kommune planlægger at indføre en miljøzone, se vedlagte kort, inden for hvilken alle køretøjer over 3,5 tons skal være udstyret med partikelfilter. Nedenstående spørgsmål omhandler firmaets hyrevogne i relation til miljøzonen.
- Hvor mange af firmaets vogne kører i miljøzonen pr. dag?
- Hvor stor en del af virksomhedens samlede trafikarbejde (dvs. kørte km) vurderes at ligge inden for miljøzonen?
- Hvis der indføres en miljøzone omfattende taxi, vil det samme antal biler som i dag så køre indenfor miljøzonen? Skal alle biler have partikelfilter eller vil nogle vogne kun
køre udenfor zonen? Kommer alle vogne i miljøzonen i løbet af en 3 måneders periode?
- Af de biler, der kommer i miljøzonen, hvor mange gange dagligt i gennemsnit kører disse biler ind og ud af miljøzonen, dvs. krydser zonegrænsen?
- Er der nogen biler der kører inden for zonen hele dagen uden på noget tidspunkt at krydse grænsen?
- Hvad er virksomhedens generelle holdning/mening om etablering af en miljøzone?
Drivmiddel
- Hvad er afgørende for valg mellem benzin- og dieselmodeller;
Brændstoføkonomi?
Slidtageforhold/holdbarhed?
Udbuddet af modeller?
Gensalgsværdi?
Andre forhold?
- Indgår miljøovervejelser ved indkøb af bilerne? Har eksempelvis Peugeot/Citroëns introduktion af partikelfiltre haft nogen betydning for køb af dette mærke?
- Hvis valg mellem benzin- og dieselbiler har været drøftet, hvad har da været afgørende;
Brændstoføkonomi?
Slidtageforhold/holdbarhed?
Udbuddet af biler i benzin- og dieselversioner?
Gensalgsværdi?
Kraftoverskud?
Andre specifikke forhold (om muligt hvilke)?
- Hvis firmaet skulle ændre politik på området for valg mellem benzin- og dieselmodeller, hvad skulle da udløse en sådan ændring;
Ændringer i beskatningen af taxier, eksempelvis i form af en sænkning af afgiftssatserne for benzinbiler, eller en markant sænkning af afgifterne på benzin?
Restriktioner på kørsel med dieselbiler uden partikelfilter i bestemte områder?
Yderligere dokumentation af sundhedsfaren ved partikler fra dieselmotorer?
Markante energiøkonomiske forbedringer for benzinbiler?
Andre forhold?
- Kunne en mere differentieret/downsized vognpark være en mulighed?
- Kunne man forestille sig indkøb af lidt mindre motorstærke modeller?
Partikelfiltre
- Er nogle af virksomhedens (diesel-)biler udstyret med partikelfilter? I givet fald fordelt på biltype.
- Hvis der indføres krav om partikelfiltre for dieseltaxier for at køre i miljøzonen, hvad forventer firmaet da at gøre;
Montere partikelfiltre på alle køretøjer?
Kun på udvalgte køretøjer?
Minimere eller helt opgive kørsel i zonen?
Indgå samarbejde med andre distributører/vognmænd?
Skifte til anden drivmiddel?
Andet?
- Hvad er virksomhedens holdning/mening om partikelfiltre generelt?
Finansiering
- Finansieringsform (køb, leasing, andet)? Bag- og bevæggrund for finansieringsform, herunder lidt om den historiske udvikling heri?
- Er der forskel i finansieringsform afhængig af "profilen" på den enkelte vognmand?
- Har mærkevalg/størrelse betydning for valg af finansieringsform ?
- Afskrivningsprofil (2 år)? Hvilken frikørselsprofil vælges?
Spørgeramme partikelproducent mv.
Baggrund for US
TetraPlan er ved at gennemføre en undersøgelse for Miljøstyrelsen vedr. indførelse af partikelfiltre i en miljøzone i København for varebiler og taxa
I den forbindelse er der behov for en beskrivelse af mulighederne for at montere/eftermontere partikelfiltre. Det er endvidere relevant hvilke filterteknologier der eventuelt vil være
aktuelle. Desuden er behov for at skønne over omkostningerne, dels ved eftermontering og dels hvis der er tale om fabriksmontering af filtre.
Spørgsmål
1. Lastbiler vælger NOx katalysator for at opfylde euro 4/5 krav
- Kan man både bruge NOx katalysator og partikelfiltre
2. Hvad med personbiler
- Nogle personbiler nu partikelfilter
- Vil vælge NOx katalysator eller partikelfilter på sigt
- Hvad bestemmer valg partikelfiltre med additiv eller uden
- Bliver standard eller tilvalg?
- Hvornår vil komme
3. Hvad med varebiler: vælger NOx katalysator eller partikelfiltre
- Hvad bestemmer valg
- Partikelfiltre med additiv eller uden
- Hvornår vil komme
4. Effekt af NOx katalysator
- Effekt for henholdsvis store og ultrafine partikler
- Energieffektivitet
5. Effekt af partikelfilter
- Partikelfiltre effekt for henholdsvis store og ultrafine partikler
- Partikelfiltre energieffektivitet
6. Hvornår kan eftermontere partikelfiltre
- Afhængig af kørselsmønster
- Af motorstand
- Af om bil udstyret med turbolader
- Af årgang
- På hvor mange lastbiler/varebiler kan partikelfilter ikke eftermonteres
7. Priser
- Pris filter ved eftermontering nu, i fremtid og ved fabriksmontering
- Omkostning filter med additiv
- additiv og eftersyn
- energiforbrug
- omkostning filter uden additiv
- additiv og eftersyn
- energiforbrug
- Omkostning service
- Hvor tit udskiftning
- Hvor dyrt
8. Varighed
- Hvor lang tid holder et filter, før det skal fornyes/renoveres fuldstændig
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |
Version 1.0 Juli 2005, © Miljøstyrelsen.
|