| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Reduktion af partikelemissioner fra varebiler og taxier
2 Beskatning af varebiler og taxaer
Formålet med dette afsnit er at beskrive beskatningen af varebiler og taxier, da den har stor betydning for varebilejernes og taxivognmændenes valg af mærke, type, størrelse af motor
og brændstofforbrug, og dermed for forureningen fra køretøjerne. Afgifterne er sammensat af en række forskellige dele: En registreringsafgift, en årlig afgift og en afgift på benzin/diesel.
I det følgende beskrives afgiftsforholdene for varebiler og taxier. Afgifterne for personbiler og lastvogne beskrives også kort, idet de har betydning for valg mellem varebil og de øvrige
biltyper. Kilderne er primært Skatteministeriets webside og "Omlægning af registreringsafgiften", Skatteministeriet 2003.
Satserne for 2003 er angivet, idet der er set bort fra tillæg/fradrag for sikkerhedsudstyr.
2.1 Registreringsafgift
Varebiler
Køretøjer under 2.000 kg og visse køretøjer 2 - 4.000 kg totalvægt
De køretøjer mellem 2 og 4.000 kg som skal betale afgiften nedenfor er køretøjer der ikke som hovedformål er indrettet til godstransport. Det vil i praksis sige biler, der findes i samme
udgave som personbil, først og fremmest stationcars.
0 kr af de første 14.300 kr i 2003 (ændret til 14.800 pr 1/1 2004) og 95% af resten af prisen.
Andre køretøjer mellem 2 og 4.000 kg totalvægt, dvs. typiske varebiler og små lastvogne
0 kr af første 34.100 kr og 30 % af resten af prisen.
For køretøjer over 3.000 kg totalvægt kan afgiften dog maksimalt udgøre 56.800 kr.
Beskatningen af varebiler er således væsentlig lavere, hvis bilens totalvægt er over 2.000 kg. Det betyder i praksis, at de fleste varebiler er over denne grænse, og at en række
varebilmodeller opvejes, så der kun skal betales den lave afgift.
Taxier
0% af første 12.100 kr og 20% af resten af prisen.
Afgørende for økonomien i taxikørsel er, at vognene kan frikøres, dvs. at de kan omregistreres fra erhvervsmæssig taxikørsel til privat anvendelse uden at der skal betales tillægsafgift af
køretøjet. Taxier betragtes som frikørte, såfremt de kørt i mindst 3 år og har kørt mindst 210.000 km, eller har kørt i mindst 2 år og kørt mindst 250.000 km.
Personbiler
105% af de første 59.500 kr i 2003 (ændret til 61.400 kr pr 1/1 2004) og 180% af resten af prisen. Derudover betales moms af prisen.
Lastbiler over 4.000 kg totalvægt
Der betales ikke registreringsafgift af lastbiler med en totalvægt på 4 tons og derover.
2.2 Vægtafgift/ejerafgift/grøn afgift
Varebiler
En lille varebil med en totalvægt på mellem 1.000 og 2.000 kg, der kører på diesel, betaler 1.810 kr i vægtafgift og 710 kr i udligningsafgift, dvs. i alt 2520 kr årligt. For en større
dieselvarebil (2.500 og 3.000 kg) betales 3.760 kr i vægtafgift og 1010 kr i udligningsafgift, dvs. i alt 4.770 kr årligt.
Efter de gældende regler gives der et fradrag i vægtafgiften for varebiler, der opfylder EURO4-grænseværdien før tid. Fradraget er på 100 kr. for varebiler under 1.000 kg, 200 kr. for
varebiler mellem 1.001 og 2.000 kg, 350 kr. for varebiler mellem 2.001 og 2.500 kg og 450 kr. for varebiler mellem 2.501 og 3.500 kg. Fradraget bortfalder, når
EURO4-grænseværdierne bliver obligatoriske.
Taxier
Taxier er fritaget fra vægtafgift/grøn ejerafgift, men betaler en udligningsafgift ved kørsel på dieselbrændstof. For taxier, der er indregistreret efter Lov om grøn ejerafgift, betales en
udligningsafgift på det dobbelte af udligningsafgiften for personbiler. For en Taxi, der kører 15,9 km/l, er udligningsafgiften f.eks. 4.240 kr årligt.
Personbiler
For nye personbiler indregistreret efter 1. juli 1997 betales grøn ejerafgift, bestemt ud fra bilens energiforbrug og om den bruger diesel eller benzin. Biler indregistreret før denne dato
betaler vægtafgift. Den grønne ejerafgift varierer kraftigt efter energiforbrug. For personbiler, der bruger benzin, fra 520 kr pr. år, for personbiler der kører mindst 20 km/l til 18.460 kr
for biler, der kører under 4.5 km/l.
For dieselbiler er afgiften 160 kr pr. år for biler, der kører mere end 32,1 km/l, mens den for biler med et energiforbrug svarende til under 5.1 km/l er 25.060 kr.
Der er desuden fastsat en såkaldt udligningsafgift for person- og varebiler, der betaler vægtafgift. Den udligner afgiftsforskellen mellem benzin og diesel.
2.3 Moms og ekstrabeskatning ved anvendelse af varebil til privatkørsel
Moms
Momsen af varebiler, der anvendes af erhvervsvirksomheder, kan modregnes i øvrige moms (afløftes). Varebiler, der alene anvendes til erhvervskørsel er ikke pålagt moms af
salgsprisen, mens varebiler der anvendes til privat kørsel eller til blandet kørsel, er pålagt moms.
Tillægsafgift ved privat benyttelse
Varebiler pålægges desuden en tillægsafgift, hvis de anvendes til privat kørsel. Anvendes køretøjet udelukkende til privat brug (hvor der også er betalt moms af bilen), forøges
vægtafgiften med 900 kr pr. år, såfremt der er tale om køretøjer på under 2.000 kg totalvægt og med 5.040 kr pr. år (over 2.000 kg).
Den meget store forskel i afgiften afhængig af vægtklasse er bl.a. udtryk for de tilsvarende forskelle i registreringsafgift, der for private gør det attraktivt at anvende relativ store (tunge)
biler på gule plader til privatkørsel.
Hvis bilen anvendes til blandet privat og erhvervskørsel, udgør afgiften 50 % af ovennævnte beløb.
2.4 Oversigt over beskatning af varebiler
Tabel 2.1 Oversigt over registreringsafgift og årlig beskatning af varebiler sammenlignet med personbiler og lastbiler (afgifter 2003)
|
Varebil under 2.000 kg + visse andre 1) |
Varebiler og små lastbiler 2 – 4.000 kg |
Taxier |
Personbil |
Lastbil over 4.000 kg |
Registreringsafgift |
|
|
|
|
|
Bundgrænse |
0 kr af første 14.300 kr |
0 kr af første 34.100 kr |
0 kr af første 12.100 kr |
105% af første 59.500 kr |
Ingen afgift |
Procent af
Rest
|
95% af resten |
30% af resten |
20% af resten |
180% af resten |
|
Årlig afgift |
|
|
|
|
|
Benzin-
køretøjer
|
Vægtafgift: bil f.eks.
1–2.000 kg 1.810 kr |
Vægtafgift: bil f.eks.
2-2.500 kg 3.140 kr
|
Betaler ikke årlig afgift |
Grøn ejerafgift afhængig af benzin-forbrug |
Vægtafgift |
Diesel-
Køretøjer
|
1.810 kr + udlignings
afgift 710 kr
|
3.140 kr + udlignings-afgift 890 kr |
Betaler udlignings-afgift (det dobbelte af afgiften for personbiler) |
Grøn ejerafgift
og udligningsafgift afhængig af
diesel- forbrug
|
|
Frikørsel af taxier 2) |
|
|
Mindst 2 år og kørt 250.000 km
Mindst 3 år og kørt 210.000 km
|
|
|
Tillægsafgift ved privat benyttelse |
900 kr |
5.040 kr |
|
|
|
Anm. Nogle af afgiftsgrænserne er ændret pr 1/1 2004
1) Køretøjer mellem 2 og 4.000 kg, der ikke som hovedformål er indrettet til godstransport, den såkaldte stationcar regel.
2) Betyder, at taxien kan omregistreres til privatkørsel uden registreringsafgift
På grund af de meget forskellige beskatningsregler for forskellige biltyper, kan der for den enkelte bruger være store forskel på de økonomiske konsekvenser af valg af modeller, der
anvender henholdsvis benzin og diesel og ved valg af indregistrering på henholdsvis hvide og gule plader.
Registreringsafgiften betyder, at varebiler under 2.000 kg totalvægt bliver relativt dyrere i køb end større varebiler, set i forhold til et ensartet afgiftsniveau. Virksomhederne i Danmark
køber derfor generelt tungere varebiler.
I den efterfølgende tabel gives tre eksempler på driftsudgiften til henholdsvis en benzin- og dieselbil. Der er tale om personbiltyper, som også fås som varebiler. De giver et eksempel på
størrelser, der vil kunne op- eller downsizes imellem. Benzin- og dieselbilerne er ikke helt identiske i forhold til motorstørrelse.
Tabel 2.2 Eksempel på udgift til person og varebiler biler, hvor benzin og dieselmodellen kan substituere hinanden (afgifter 2003)
Model |
Brænd-stof |
Brændstof-
udgift ved
20.000 km |
Grøn
Ejerafgift
for
person-biler
|
Udgift brændstof og grøn ejerafgift |
Skønnet vægtafgift og udlignings-afgift |
Skønnet udgift brændstof, vægtafgift og
udlign. Afgift 1) |
|
|
|
Personbil |
Varebil |
|
Km/l |
Kr |
Kr |
Kr |
kr |
kr |
Citroën C8 2,0i 16V |
Benzin 11,0 |
15.000 |
5.000 |
20.000 |
Vægt 3.140 |
18.140 |
Citroën C8 2,2 HDI |
Diesel 13,5 |
10.370 |
6.420 |
16.790 |
Vægt 3.140
Udlign. 890
|
14.400 |
Citroën
Xsara Picasso 1,8i
16V
|
Benzin 13,0 |
12.692 |
3.500 |
16.192 |
Vægt 3.140 |
15.832 |
Citroën
Xsara Picasso 2,0
HDI
|
Diesel 18,2 |
7.692 |
3.860 |
11.552 |
Vægt 3.140
Udlign. 890
|
11.722 |
Citroën Belingo 1,6i 16V |
Benzin 13,5 |
12.222 |
3.020 |
15.242 |
Vægt 3.140 |
15.362 |
Citroën Belingo 2,0 HDI |
Diesel 17,2 |
8.140 |
4.500 |
12.640 |
Vægt 3.140
Udlign. 890
|
12.170 |
1) Brændstofforbrug og vægt skønnet ud fra personbilmodellen
Anm: Forudsat at benzin- og dieselmodellen motormæssigt svarer nogenlunde til hinanden og beregningsteknisk, at person- og varebilen kører lige langt på literen.
Kilde: Færdselsstyrelsen: Hvor langt på literen 2003 samt Omlægning af registreringsafgiften, Skatteministeriet 2003.
Varebiler
I tabellen er sammenlignet nogle forskellige bilmodeller fra Citroën. Det ses, at små biler (Belingo) ikke nødvendigvis er mere energiøkonomiske end en større (Xsara Picasso). Men der
vil være forskel for forskellige mærker og modeller. På grund af dieselbilernes bedre brændstoføkonomi og den lavere dieselpris er dieselbiler billigere i drift selv ved ret lille årskørsel. I
det ovenforstående eksempel er dieselmotorerne generelt lidt større end de benzinmotorer, der er sammenlignet med. Men det er de modeller, der er på markedet som personbil.
Dieselvarebiler er generelt dyrere end benzinbiler i indkøb. Prisforskellen varierer mellem forskellige mærker og modeller. Antages at prisforskellen er 10.000 kr. for en varebil lige over
2.000 kg, svarer det til omkring 800 kr om året i gennemsnit i afskrivning, eller til knap 1.700 kr om året i øget leasingafgift over 5 år. Ses alene på en afskrivning af merprisen i bilens
levetid, er diesel mest økonomisk selv ved en årskørsel på omkring 10.000 km. Ses på udgift til leasing over en 5 årlig periode vil diesel være mest rentabel ved en kørsel på omkring
13.000 km årlig. Resultatet er dog afhængig af det konkrete brændstofforbrug for de to biler, der sammenlignes.
Personbiler
For personbiler gør tilsvarende betragtninger sig gældende. Ses alene på brændstofforbrug og grøn ejerafgift er dieselbilerne derfor ofte mest økonomisk ved selv en meget lille årlig
kørsel. Dieselbiler på hvide plader koster typisk 20.000 - 30.000 kr mere, afhængig af mærke, model og udstyr. Den årlige økonomi afhænger derfor af, hvordan bilens merpris
vurderes. Ses alene på en afskrivning af en merpris på 20.000 kr i bilens levetid vil diesel være fordelagtig ved et kørselsniveau på 15.000 km årligt, hvis der alene ses på afskrivningen.
Ses på de samlede årlige udgifter ved et 5 årigt lån til finansiering af bilen, skal kørselsniveauet være omkring de 20.000 km om året, før dieselbilen er økonomisk fordelagtig ud fra de
årlige udgifter, igen afhængig af den konkrete forskel i brændstofforbrug.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Juli 2005, © Miljøstyrelsen.
|