Miljømæssige konsekvenser af borgernes adfærd og daglige valg

Sammenfatning og konklusioner

1.1 Baggrund og formål

Baggrunden for projektet er, at Miljøstyrelsen ønsker at sætte fokus på borgernes adfærd og daglige valg, og de konsekvenser det har for miljøet. Et øget fokus på de miljømæssige konsekvenser af borgernes adfærd og daglige valg, skal få borgerne til selv at tage ansvar for miljøet.

Miljøstyrelsen kørte derfor kampagnen ”Grønt ansvar” i november 2005, hvor der blev sat fokus på situationer i hverdagen, hvor der med forholdsvis nemme adfærdsændringer kan skabes en væsentlig miljøgevinst.

Kampagnen blev ledsaget af en hjemmeside i Miljøstyrelsens regi, der indeholder baggrundsinformationer, samt råd omkring miljørigtig adfærd for forskellige dagligdagssituationer.

Dette projekt har haft til formål at beregne de miljømæssige konsekvenser af borgernes valg i forskellige dagligdagssitutioner. Beregningerne af de miljømæssige konsekvenser er dokumenteret i dette projekt, og de væsentligste resultater er formidlet på Miljøstyrelsens hjemmeside www.grontansvar.dk, der er lavet specielt til denne kampagne.

1.2 Undersøgelsen

Projektet er udført af FORCE Technology, Afdelingen for Bæredygtighed og Ledelse i oktober og november 2005. Projektet er udført som rent skrivebordsarbejde, og bygger stort set udelukkende på allerede eksisterende informationer tilgængelige på Internettet. For nogle enkelte eksempler er der foretaget simple beregninger ved hjælp af GaBi 4 – UMIP, der er det livscyklusprogram, der anbefales af Miljøstyrelsen.

1.3 Hovedkonklusioner

Projektet har ikke haft til formål at fremskaffe decideret ny viden. Stort set alle beregningseksempler er baseret på eksisterende viden. Det nye i projektet er, at den allerede eksisterende viden er kogt ned og bearbejdet på en sådan måde, at den almindelige borger bedre kan forstå og forholde sig til, hvilke miljømæssige konsekvenser hans handlinger og adfærd har. Målet med dette er at få hver enkelt borger til at tage et ansvar for miljøet, og ændre adfærd, således at miljøbelastningen nedsættes.

Kort og godt har projektet formidlet i alt 26 eksempler på de miljømæssige konsekvenser af en række typiske situationer i dagligdagen.

1.4 Projektresultater

1.4.1 Beregninger af hvordan vores adfærd påvirker miljøet

Resultatet af dette projekt er, at der er beregnet 26 eksempler på hvordan den almindelige borgers valg af adfærd påvirker miljøet. Eksemplerne dækker over typiske dagligdagssituationer, såsom at tage bad eller vaske tøj, samt forskellige indkøbssituationer som langt de fleste danskere står overfor på et tidspunkt.

De beregnede eksempler er listet i nedenstående boks:

Belysning
Bilvask
Brug af bæreposer til indkøb
Brug af maling
Brug af skyllemiddel
Brusebad
Dosering af
håndopvaskemiddel
Efterisolering af hus
Kassering af mobiltelefoner
Kogning af vand
Køb af bil
Køb af køleskabe, frysere og kølefryseskabe
Køb af mineralvand
Køb af PC-skærm
Køb og brug af batterier
Løbende toiletter
Madpakker – brug af stanniol eller pergamentpapir
Opvarmning af bolig
Standby energiforbrug (AV udstyr)
Standby energiforbrug (IT udstyr)
Transport til bageren
Transport til og fra arbejde
Tørring af tøj
Vandbesparende foranstaltninger
Vandforbrug ved tandbørstning
Vask af tøj

For hvert beregningseksempel er det beregnet, hvilken gevinst der er for miljøet ved at ændre adfærd i de valgte situationer. For eksempel hvilken vandbesparelse og energibesparelse man opnår ved at stå et minut mindre i badet hver morgen. Gevinsten for miljøet er angivet som besparelser i vand-, energi- og/eller ressourceforbrug, samt eventuelt i besparede udledninger til miljøet (emissioner af CO2, SO2, NOx og partikler). Udledningerne til miljøet er i langt de fleste tilfælde en afledt effekt af et energiforbrug.

Gevinsten for miljøet er suppleret med en beregning af den økonomiske gevinst, for at give et ekstra incitament for at ændre adfærd.

Besparelserne ved adfærdsændringerne er angivet på årsbasis eller for den enkelte situation, eksempelvis for hver tøjvask, der tørres i en tørretumbler.

Alle beregningerne og de vigtigste antagelser er dokumenteret i denne baggrundsrapport.

1.4.2 Formidling af resultaterne på Miljøstyrelsens hjemmeside

Resultaterne af beregningerne er blevet formidlet til almindelige borgere via Miljøstyrelsens hjemmeside som et led i kampagnen om fokus på de miljømæssige konsekvenser af borgernes adfærd. På hjemmesiden står kun de vigtigste oplysninger på en kort og kontant facon. Formålet er, at formidlingen skal fange læserens opmærksomhed og informere – formidlingen skal ikke forvirre, hvorfor der kun er angivet de mest nødvendige oplysninger. Baggrund og antagelser for beregninger kan således kun findes i denne baggrundsrapport.

For at fange læserens opmærksomhed er der i formidlingen lagt vægt på at give nogle aha oplevelser. Der er således for de fleste eksempler lavet en opskalering af de miljømæssige konsekvenser til landsplan. Eksempelvis: Hvad betyder det for miljøet, hvis alle danskere står bare et minut kortere under bruseren hver morgen i et år?

For hvert beregningseksempel på hjemmesiden indgår følgende elementer:

  • ”aha” tekst og illustration
  • Hvad kan man gøre for at ændre adfærd til mere miljørigtig adfærd?
  • Hvad er gevinsten for miljøet ved at ændre adfærd?
  • Hvad er den økonomiske gevinst ved at ændre adfærd?

1.4.3 Eksempler på formidling af beregningerne

I det følgende er listet samtlige aha tekster for de udvalgte beregninger. Det skal bemærkes, at teksterne er udarbejdet med det formål, at de skal efterfølges af lidt mere uddybende information (såsom forudsætningerne), hvorfor ikke alle aha tekster kan stå alene.

Tabel 0-1: De udarbejdede ”aha” tekster

Sammenlignet med en almindelig pære sparer en energisparepære miljøet for 13 kilo CO2, for hver time pæren er tændt per dag året rundt.… … og du sparer 29 kr. per pære på din årlige elregning for hver time du har pæren tændt per dag året rundt.
Hvis alle der vasker bil hjemme i stedet vasker i en god vaskehal … … sparer vi miljøet for 146 kilo bly, ca. 2 kilo cadmium og ca. 6.000 liter olie per år.
Hvis du bruger indkøbsnet af stof fire gange om ugen i stedet for at købe en plastpose..… … sparer du miljøet for udledning af 16 kilo CO2 om året.
I sommerhusområder skal to deciliter penselrens i afløbet fortyndes med 3.300 kubikmeter vand for at undgå effekt på vandmiljøet… … Det svarer til 63 personers årlige vandforbrug.
Hvis vi alle undgår at bruge skyllemiddel…. …så sparer vi hvert år vandmiljøet for 3.000 tons miljøfremmede stoffer.
Hvis alle vi danskere forkorter vores brusebad med ét minut hver dag i et år …. …sparer vi det der svarer til 280.000 personers årlige vandforbrug
Hvis alle husstande bruger 25% mindre opvaskemiddel hver gang de vasker op i et år… … sparer vi det der svarer til ca. 650.000 husstandes årlige forbrug af opvaskemiddel.
Grundig efterisolering af et hus på 120 m² … … kan spare miljøet for 4.900 kilo CO2 om året.
Hvis alle danskere afleverer deres udtjente mobiltelefon på genbrugsstationen… …så kan vi årligt genanvende 2,5 tons bly, 35 tons kobber og 32 kilo guld.
Hvis du hver dag koger vand i elkedlen frem for på komfuret, sparer du omkring 60 kWh per år.… … og hvis alle husstande gør det samme kan vi spare det der svarer til 30.000 husstandes årlige elforbrug.
Når du vælger den stationcar, der kører længst på literen frem for den tilsvarende bil, der kører kortest på literen... … sparer du miljøet for ca. 1 tons CO2 om året.
Når du vælger et A++ køle-fryseskab frem for et B-mærket, sparer du hvert år miljøet for 175 kilo CO2.… … og du sparer årligt 340 kr. på el-regningen.
Hvis vi begrænser vores årlige forbrug af kildevand, kan vi formindske udledning af de 12.000 tons CO2 som forbruget medfører… … Det svarer til så meget CO2 som 3.200 husstandes elforbrug forårsager på et år.
Når du vælger en fladskærm i stedet for en almindelig skærm, sparer du hvert år 88 kWh..… … det svarer til at du sparer 145 kr. om året i el-udgifter.
Hvis du bruger genopladelige batterier i stedet for engangsbatterier… … er du med til at reducere et årligt forbrug på 470.000 kilo zink, 375.000 kilo jern, 375.000 kilo mangan og 6.700 kilo kobber.
Undgå et løbende toilet og du forhindrer unødvendigt vandspild på mindst 100 kubikmeter om året… …og du sparer mellem 3.000 og 16.000 kr. om året i vandudgifter.
Hvis du hver arbejdsdag i et år pakker din madpakke ind i pergamentpapir frem for stanniol, sparer du seks gange så meget energi..… … det svarer til at du sparer miljøet for udledning af 10 kilo CO2.
Når du sænker rumtemperaturen med bare én grad… …kan du spare miljøet for udledning af ca. 230 kilo CO2 per år.
Hvis alle husstande slukker 'rigtigt' for fjernsyn, DVD og stereoanlæg, kan vi spare mindst 125 millioner kWh om året… …det svarer til 25.000 husstandes årlige energiforbrug.
Hvis alle husstande undgår stand-by forbrug på deres IT-udstyr, kan vi spare mindst 190 millioner kWh om året… …det svarer til 38.000 husstandes årlige energiforbrug.
Når du cykler eller går til bageren hver søndag i stedet for at tage bilen, sparer du miljøet for ca. 15 liter benzin om året. … …det svarer til at du skåner miljøet for ca. 46 kilo CO2 om året.
Når du vælger tog eller bus frem for bilen til arbejde i et år, sparer du miljøet for det der svarer til omkring 300 liter benzin … …det svarer til at du skåner miljøet for ca. 800 kilo CO2 om året.
Hvis du undgår tørretumbling og hænger tøjet til tørre… …sparer du atmosfæren for ca. 3 kg CO2 per vask.
Hvis alle danskere bruger vandbesparende foranstaltninger, vil vi sammen kunne spare 27 millioner kubikmeter vand om året… …Det svarer til så meget væske som alle danskere drikker i 7 år!
Hvis du slukker for vandet imens du børster tænder, kan du spare op til 11 kubikmeter vand om året… …det svarer til at du sparer 370 kr. i vandudgifter om året – per person i husstanden.
Hvis alle husstande bare én gang vasker tøj ved 60 grader i stedet for 90 grader…. … sparer vi samlet miljøet for 730 tons CO2 per gang.

1.5 Andre kilder

For den almindelige borger, der vil vide mere om, hvad der er miljørigtig adfærd i forskellige situationer, kan der henvises til hjemmesiden for Informationscenteret for Miljø og Sundhed. Kig under ”Klik Grønt”.

 



Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.