| Forside | | Indhold | | Forrige |
UMIPTEX - Miljøvurdering af tekstiler
Bilag 10: Data for knapper og lynlåse
Knapper
Knapper kan opdeles i 3 hovedgrupper, nemlig:
- plast
- metal
- naturmaterialer.
Plastknapper er nok de mest udbredte, dels som nylonknapper og dels som polyesterknapper.
De kan være massefarvede, hvor plastgranulat indeholdende pigmenter bliver støbt, eller der kan foretages indfarvning af ufarvede/hvide knapper i vandigt
farvebad.
Andre plasttyper som melamin, urea, ABS (acrylnitril/butadien/styrol) og MABS (methylmethacrylat/acrylnitril/butadien/styrol) er ikke så almindelige.
Vægten vil afhænge af størrelse/facon/design: 0,2 - 1,2 g (en skjorteknap 0,2 - 0,4 g).
Metalknapper kan bestå af forskellige legeringer, undertiden med en overfladebehandling (fornikling, forkromning, oxideret ”antik” gl. sølv/gl. messing/gl. guld).
Nogle materialer vi har set anvendt til metalknapper:
- Zamak (zink, ca. 93 - 97% med lidt aluminium, magnesium og evt. lidt kobber)
- Magnesit (magnesiumkarbonat)
- Messing (kobber ca. 85%, zink ca. 15%)
- ”Nysølv” (kobber ca. 64%, zink ca. 24%, nikkel ca. 12%).
Vægten vil afhænge af størrelse/facon/design og materiale: 1 - 5 g (en jakkeknap ca. 4 g).
Knapper af naturmaterialer: Der benyttes træ, kokosnød, corozonød (vistnok også kaldet stennød), bambus, perlemor, horn, læder. Disse materialer anvendes som
regel ufarvede, dvs. som de er, evt. med en lakering eller anden overfladefinish. Corozonød ses dog også farvede (i vandigt farvebad).
Perlemor findes undertiden også som farvede, endvidere kan der være et pålimet metaløje i stedet for borede huller.
Lynlåse
Der anvendes stofbændler af polyester eller bomuld. Tænder, glider, vedhæng, bund- og topstop kan være af metal eller af plast.
Plasttænder kan være støbte eller af spiraltråd (polyester og/eller nylon).
Vedr. vægten er lynlås med plastspiral og polyesterbændel den letteste type, ca. 1g pr. 10 cm længde, 30 cm lynlås vejer ca. 3 g.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |
Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.
|