Miljøprojekt, 1158 – Risikovurdering af pesticidpunktkilder

Risikovurdering af pesticidpunktkilder

Forord

1.1 Formål
1.2 delrapporter

Nærværende projekt er gennemført under Miljøstyrelsens Teknologiprogram. Det er opbygget med henblik på at favne de vigtigste problemstillinger omkring risikovurderingen af pesticidpunktkilder på gårdspladser.

De danske amter, og herunder Storstrøms Amt, Nordjyllands Amt og Bornholms Regionskommune, har gennem de senere år kortlagt udvalgte potentielle pesticidpunktkilder (Bay og Hansen, 2000) og (Amternes Videncenter for jordforurening, 2002). Undersøgelserne har vist, at der i det terrænnære grundvand under hovedparten af de undersøgte maskinstationer og gårdspladser findes pesticidforurening, som sandsynligvis kan relateres til uhensigtsmæssig håndtering af pesticider.

Ovenstående er bekræftet af Landbrugets Rådgivningscenter, der efter bedriftstjek på et større antal gårde har fundet, at håndtering, herunder opbevaring og påfyldning af pesticider, vask af sprøjteudstyr og deponering af restprodukt, på godt 80% af de undersøgte lokaliteter forløber uhensigtsmæssigt (Stenvang, 2001).

Siden har Storstrøms Amt, Sønderjyllands Amt og Viborg Amt, i et projekt udført i samarbejde med GEUS, påvist pesticider over drikkevandskriteriet i et stort antal private enkeltindvindinger (Brüsch et al., 2003). Da mange private enkeltindvindinger findes tæt på gårdspladser, kan en stor del af forureningerne sandsynligvis relateres til pesticidpunktkilder.

Endelig er det fremført, at minimum 35% af de pesticidforurenede drikkevandsboringer kan relateres til punktkilder (Tuxen et al., 2001). Således er der mange indikationer på, at der findes et antal pesticidpunkkilder, som udgør en risiko for grundvandsressourcen.

Antallet af pesticidpunktkilder synes at være meget højt. Et estimat angiver, at der findes mellem 25.000 og 100.000 punktkilder. Selv om en stor andel af de pesticidfund, der er observeret i drikkevandsboringer, kan relateres til pesticidpunktkilder, er der dog tale om et så stort antal punktkilder, at det giver anledning til følgende hypotese:

”Det er med stor sandsynlighed kun et begrænset antal af disse, der udgør en reel risiko for grundvandet. Alternativt ville man forvente, at pesticidpunktkilder på nuværende tidspunkt ville have medført lukning af et endnu større antal vandværksboringer end det er tilfældet.”

Undersøgelse af alle de mulige punktkilder for forurening vil resultere i store udgifter. På denne baggrund er det relevant at opstille en risikovurderingsmodel, der kan udpege relevante punktkilder for videre undersøgelse. Det er i denne sammenhæng afgørende at øge forståelsesniveauet for pesticidforureninger samt kendskabet til stofegenskaberne.

1.1 Formål

Formålet med projektet er derfor at tilvejebringe et forbedret grundlag for risikovurdering af pesticidpunktkilder, herunder:

At identificere stoffer, som hyppigt optræder i forbindelse med pesticidpunktkilder, med henblik på at målrette fremtidige undersøgelser samt minimere omkostningerne.

At kortlægge den potentielle kildestyrke af en pesticidforurening på en gårdsplads i forhold til forureningstype, fordelt på renholdelse af gårdsplads, vask af sprøjter på vaskeplads samt spild.

At vurdere risikovurderingsværktøjet JAGG´s anvendelse til risikovurdering for pesticidpunktkilder.

1.2 delrapporter

I tilknytning til dette projekt er der udover nærværende rapport, følgende 6 delrapporter:

Delrapport 1 – Udviklingen af pesticidhåndtering.

Delrapport 2 – Lokalitet 1.

Delrapport 3 – Lokalitet 2.

Delrapport 4 – Lokalitet 3.

Delrapport 5 – Lokalitet 4.

Delrapport 6 – Lokalitet 5

Delrapporterne beskriver 5 lokaliteter, hvor der i forbindelse med nærværende projekt er udarbejdet detaljerede forureningsundersøgelser.