| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Risikovurdering af pesticidpunktkilder

5 Karakteren af en pesticidpunktkilde

• 5.1 Håndteringen af pesticider
• 5.2 Observerede stoffer

5.1 Håndteringen af pesticider

I bilagsrapporten, delrapport 1 – Udvikling af pesticidhåndtering, er det søgt at kortlægge flowet af pesticider og potentielle spild på gårdspladser. Heraf fremgår det, at pesticidpunktkilder typisk kan opdeles i regelmæssige spild relateret til driften og uregelmæssige spild relateret til uheld, se tabel 3:

Tabel 3. Typiske kilder til forurening med pesticider på en gårdsplads.

Massebetragtninger viser, at det potentielt største spild af pesticider kan forekomme på vaskepladsen. Det afgørende for, hvor store mængder pesticider der tabes, er:

• Mængden af restvæske der bortledes.
• Antallet af bortledninger/vaske.
• Hvorvidt restvæsken er fortyndet ved brug af skylletank.

Der kan således potentielt være sket store spild af pesticider på en vaskeplads. Af tabel 4 ses, at der på et 100 ha stort landbrug potentielt er spildt mellem 0,5 og 12 kg aktivt stof (as)/år. Der er således tale om en betydelig forskel i den potentielle kildestyrke. Reelt er usikkerheden i den beregnede kildestyrke så stor, at tabellen primært kan bruges til at vise trends i forhold til forskellig håndtering (størrelse, skylletank, minimidler mv.)

Tabel 4. Opgørelse over mængder af regelmæssigt spild [kg/år], fordelt på bedriftstørrelse og tid. Beregningen af den totale mængde er baseret på gennemsnitstal. Blå områder i tabellen repræsenterer brug af skylletank (i beregning af minimumsværdi). Rød markering af teksten markerer, at minimidler er introduceret og har indflydelse på det potentielle spild.

Det synes dog sandsynligt, at det potentielle spild på en vaskeplads i værste fald kan opgøres i kg as/år. Et centralt spørgsmål for vurdering af den potentielle risiko for pesticidpunktkilder er således, hvor store spild der er betydende.

Indretningen af vaskepladser har sandsynligvis også indflydelse på, hvorvidt der dannes en pesticidpunktkilde af betydende karakter for grundvandet. Der kan skelnes mellem følgende typer af vaskepladser:

• Ubefæstet vaskeplads eller befæstet vaskeplads uden afløb.
• Befæstet vaskeplads med afløb til kloak, recipient mv.
• Befæstet vaskeplads med afløb til beholder.

Sidstnævnte type af vaskepladser kan underopdeles efter typen af beholder: Tank, ajlebeholder, gyllebeholder etc. Det er således klart, at en gyllebeholder har et forholdsvist stort volumen sammenlignet med f.eks. en tank. Endvidere har det vist sig, at ajlebeholdere ofte er utætte. Det største spild til grundvandet sker således via utætte tanke eller fra ubefæstede vaskepladser. Det er velkendt, at der i rodzonen og den umættede zone kan forekomme en stor omsætning af pesticider (Henriksen et al., 1998, Patterson et al, 2000, Spliid og Helweg, 2003, Barlebo, 2001), men forholdene i ovenstående undersøgelser har ikke svaret præcist til forholdene på en ubefæstet vaskeplads. På vaskepladser er der f.eks. typisk ikke en rodzone, da det øvre lag består af fyld eller stabilgrus. Endvidere håndteres der på en vaskeplads store mængder pesticider og vand.

Et centralt spørgsmål er således, hvilke forhold på en vaskeplads, der kan resultere i en grundvandsforurening, og specifikt om omsætningen af pesticider i den umættede zone er tilstrækkelig til, at spildte pesticider kan omsættes.

5.2 Observerede stoffer

Af tabel 5 ses, at der for mange stoffer er en stor fundprocent på maskinstationer. Det skal bemærkes, at grænsen mellem en maskinstation og et landbrug er flydende. Således er der fra en landbrugsbedrift ofte foretaget sprøjtning for naboer eller af et stort antal forpagtede ha. Derimod kan en maskinstation ofte kun i en begrænset periode have foretaget sprøjtning for andre bedrifter. Årsagen hertil er, at flere maskinstationer investerede i pesticidsprøjter. Disse blev siden så billige at landmændene selv investerede i sprøjter. Betegnelsen maskinstation kan således ofte relateres til andre funktioner såsom høst, spredning af slam etc., og ikke til udsprøjtning af pesticider.

Af tabellen fremgår, at phenoxysyrer, glyphosat/AMPA, bentazon og isoproturon alle er observeret i højere koncentrationer end triaziner. Dette til trods for, at der er stor fundhyppighed for netop triazinerne. Der kan være flere årsager hertil. Indledningsvist skal det dog bemærkes, at antallet af undersøgelser ikke er tilstrækkeligt til at tilfældigheder ikke også spiller en rolle. Det fremgår, at en stor del af de stoffer, der er fundet i de højeste koncentrationer, ligeledes er blandt de pesticider, der er anvendt i størst mængde. Dette indikerer, at des mere et stof er anvendt, jo højere koncentrationer findes der i grundvandet.

En anden faktor, der skal medregnes, er hvor ofte og hvordan, der er foretaget vask, og om denne har været foretaget under hensyntagen til de enkelte stoffers egenskaber. Således er det ved interview med landmænd berettet, at man har været ekstra på vagt over for phenoxysyrer, hvorfor der altid blev udført en grundig vask ved skift fra phenoxysyrer til andre midler. Der er derfor sandsynligvis udført flere vaske efter brug af phenoxysyrer grundet stoffets natur og store anvendelse i Danmark.

Endvidere fremgår det af tabellen, at stoffer som phenoxysyrer, der normalt forventes at nedbrydes rimeligt, observeres i højere koncentrationer end bentazon, triaziner og BAM, der generelt forventes at have lille nedbrydning. Dette indikerer, at nedbrydning ikke nødvendigvis er den mest betydende faktor for, hvor høje koncentrationer, der kan optræde ved en punktkilde.

Endelig kan man forestille sig, at koncentrationen af pesticider i grundvandet afspejler den koncentration, der er anvendt ved udsprøjtning af pesticider. Det ses af tabellen, at phenoxysyrer generelt er anvendt i høje koncentrationer, og at de som nævnt også er blandt de hyppigst observerede pesticider. Dog ses ligeledes, at et stof som atrazin faktisk er anvendt i de højeste koncentrationer, men kun findes i forholdsvis lave koncentrationer i grundvandet under de undersøgte gårdspladser.

Endelig skal det bemærkes, at den koncentration, der anvendes i sprøjten, er i g/l, og at de observerede koncentrationer i grundvandet er i µg/l. Der er altså tale om en meget markant reduktion i koncentrationen.

Tabel 5. Fund af pesticider på maskinstationer (Amternes Videncenter for Jordforurening, 2002). Medtaget er stoffer, hvor der er udført undersøgelser på mere end 20 lokaliteter, og hvor et pesticid er observeret på mere end 20% af de undersøgte lokaliteter. Phenoxysyrer er markeret med blåt, mens stoffer hørende til triazinerne er makeret med rødt.
Salg af pesticider indtil 1998 er oplyst af (Miljøstyrelsen, 1997).
 Koncentrationer af midler i sprøjtevæsken er beregnet ud fra (Jensen og Spliid, 2004), (Miljøstyrelsen, 1997) og (udtræk fra databasen PAN). Beregningerne er uddybet i delrapport 1 – Udvikling i pesticidhåndtering (NIRAS, 2005).

I figur 2 er vist fund fra 18 forskellige pesticidpunktkilder. Der er 10 lokaliteter, hvor den samlede koncentration af pesticider har været under 5 µg/l. Dette betyder, at der på knap halvdelen af lokaliteterne kun er fundet begrænsede mængder af pesticider, hvilket er på linie med resultaterne i figur 1.

Klik her for at se figuren.

Figur 2a. Fund af pesticider på lokaliteter med pesticidpunktkilder. Totalt haves data fra 18 lokaliteter.

Klik her for at se figuren.

Figur 2b. Fund af pesticider på lokaliteter med pesticidpunktkilder. Totalt haves data fra 18 lokaliteter.

Klik her for at se figuren.

Figur 2c. Fund af pesticider på lokaliteter med pesticidpunktkilder. Totalt haves data fra 18 lokaliteter.

Det fremgår af figur 2, at der på to lokaliteter er observeret maximale koncentrationer på mere end 1.000 µg/l. På to lokaliteter er der observeret mellem 100 og 1.000 µg/l, og videre er der på 5 lokaliteter observeret mellem 10 og 100 µg/l. På to lokaliteter er der således observeret pesticider på mellem 5 og 10 g/l, mens der på resten af lokaliteterne er observeret mindre en 5 µg/l.

Af figur 2 fremgår endvidere, at koncentrationer over 300 µg/l kan henføres til phenoxysyrer. Det er interessant at bemærke, at der på disse lokaliteter er observeret flere phenoxysyrer i tilsvarende høje koncentrationer. På to af lokaliteterne, hvor der er observeret phenoxysyrer i koncentrationer over 50 µg/l, er der ligeledes observeret høje koncentrationer af andre stoffer såsom bentazon, isoproturon og hexazinon. Generelt viser en gennemgang af de 18 lokaliteter også, at des højere koncentrationer af phenoxysyrer, der er observeret, des flere forskellige pesticider er der fundet. En del af forklaringen herpå er dog, at de lokaliteter, hvor der er observeret høje koncentrationer af phenoxysyrer, er blevet grundigere undersøgt. Normerer man fundene på den enkelte lokalitet i forhold til analysepakken, svarende til boringskontrol (Miljøstyrelsen, 1997), vil der fortsat være et større antal fund på de lokaliteter, hvor der er observeret høje koncentrationer af phenoxysyrer.

På én lokalitet, hvor der observeres høje koncentrationer af isoproturon (202 µg/l), observeres ligeledes flere andre pesticider (bentazon, hexazinon og mechlorprop) i høje koncentrationer (> 50 µg/l). Dette indikerer, at der er særlige forhold, der gør sig gældende på disse lokaliteter; enten er der spildt store mængder af pesticider, eller også er vaskepladsen indrettet uhensigtsmæssigt.

På de to lokaliteter, hvor der er observeret høje koncentrationer af glyphosat/AMPA, observeres der ikke høje koncentrationer af andre pesticider. En forklaring kunne være, at gårdspladserne fortsat renholdes med glyphosat, og at målingerne i de miljøtekniske boringer kan være påvirket heraf.

Det er slående, at triaziner ligesom BAM typisk observeres i koncentrationer under 1 µg/l og aldrig over 10 µg/l. På trods heraf findes disse stoffer på hovedparten af lokaliteterne. Nærlæses undersøgelsesrapporterne, ses det, at de 7 lokaliteter, der havde en total koncentration under 10 µg/l, primært er påvirket at triaziner og BAM. Det ses endvidere, at hvor der for phenoxysyrer samt glyphosat/AMPA er et tydeligt hot spot omkring vaskepladsen, ses der på de fleste lokaliteter ikke et tilsvarende hot spot for triaziner og BAM. Disse stoffer observeres derimod typisk i sammenlignelige koncentrationer i flere boringer på lokaliteterne. Dette indikerer, at flere af de observerede forureninger med triaziner og BAM kan relateres til renholdelse af gårdspladsen, kombineret med uheldige stofegenskaber.

Senere i nærværende rapport ses, at forureningsfanerne fra pesticidpunktkilder kan være forholdsvis smalle. Der ses som nævnt et mønster for forureningen fra pesticidpunktkilder, der viser, at det er på enkelte lokaliteter, at der er spildt flere forskellige pesticider i store mængder. En undersøgelsesstrategi over for potentielle pesticidpunktkilder bør derfor fokusere på flest mulige boringer i forhold til de økonomiske midler, der er til rådighed, samt en grundig historisk redegørelse med fokus på kilder som vaskepladser.

Dette medfører, at det er relevant at minimere analyseprogrammet. Et analyseprogram bestående af pesticiderne opført i boringskontrollen (Miljøstyrelsen, 1997), kombineret med glyphosat og AMPA, vurderes at være optimalt. Dette er uddybet i bilagsrapporten, appendiks B – Paradigma for undersøgelser (NIRAS, 2005) samt (Bay, 2001).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.