| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Risikovurdering af pesticidpunktkilder

6 Udførte undersøgelser

• 6.1 Beskrivelse af Lokaliteterne
  • 6.1.1 Lokalitet 1
  • 6.1.2 Lokalitet 2
  • 6.1.3 Lokalitet 3
  • 6.1.4 Lokalitet 4
  • 6.1.5 Lokalitet 5
• 6.2 Håndterede mængder af pesticider og observerede koncentrationer
• 6.3 Massen af pesticider observeret på lokaliteten
• 6.4 Forureningfanernes udstrækning
  • 6.4.1 Lokalitet 3
  • 6.4.2 Lokalitet 1
  • 6.4.3 Lokalitet 2
• 6.5 Lokalitet 2 - Glyphosat og AMPA.

I forbindelse med nærværende projekt er der udført detaljerede undersøgelser på 5 lokaliteter. Disse er præsenteret i tabel 6, og undersøgelserne er rapporteret i  3 – 8 (NIRAS, 2005).

Det er valgt at fokusere på følgende stoffer: Mechlorprop, dichlorprop, bentazon, isoproturon, hexazinon samt glyphosat/AMPA. Årsagen hertil er, at disse stoffer findes hyppigt og er fundet i kritiske koncentrationer på en eller flere af de undersøgte lokaliteter.

6.1 Beskrivelse af Lokaliteterne

6.1.1 Lokalitet 1

Der er i dag seks bygninger på ejendommen. Bedriften var tidligere - i starten af forrige århundrede - på 5 - 6000 ha, heraf 4500 ha skov. Herefter er arealet reduceret, og bedriften var i 1990 på kun 420 ha landbrug. I dag er landbrugsarealet dog reduceret til 250 ha. Et skovbrug lejer lokaler på lokaliteten, og der drives således fortsat ca. 1200 ha skov fra lokaliteten. Omkring 1990 lejede en maskinstation ligeledes lokaler på lokaliteten. Maskinstationen blev drevet fra lokaliteten, og der har hermed praksis har været drevet et betydeligt areal fra lokaliteten.

Ud over skovbrug var der i starten af 60´erne kvæg- og svinebrug på lokaliteten. I 70´erne var der ægproduktion på lokaliteten samt land- og skovbrug. Herefter kom maskinstationen, der som nævnt ophørte i starten af 90´erne. I dag drives der, ud over de nævnte skov- og landbrug, endvidere golfbane fra lokaliteten. I forbindelse med landbrugsproduktionen og skovdriften er der anvendt pesticider.

Den i bedriften anvendte sprøjte er produceret i England (den er håndlavet og der findes kun 2 af slagsen i Danmark). Der er tale om en liftsprøjte med delt tank på 1,0 m³ i fronten og 1,5 m³ på liften. Der bruges lavdriftsdyser og udsprøjtes dermed kun 70 l/ha. Sprøjten er forsynet med skylletank. Før denne blev der brugt forskellige sprøjtetyper uden skylletank. Ved forårs- og efterårssprøjtning anvendes sprøjten dagligt.

Fyldepladsen har i mange år ligget på et grusareal med hældning mod den tidligere mødding. Dette område drænes mod en rist placeret midt i grusarealet med afløb til en sø i nærheden.

Ved samtale med ejeren blev det oplyst, at sprøjten under reparation af dysser i flere omgange har stået og dryppet på fyldepladsen Derudover kan det ikke udelukkes, at sprøjten har stået på fyldepladsen med væske i natten over. Da sprøjtningsopgaver varetages af flere arbejdere, kan uheld med spild af pesticider, overløb og overskumning ikke afvises. Gårdspladsen er befæstet med perlesten, uden afløb, og med en hældning mod nord og vest. Sprøjten vaskes forsat på den ubefæstede vaskeplads.

Der er kortlagt en forurening overvejende bestående af mechlorprop, isoproturon, bentazon og hexazinon. Forureningen er betydelig med maksimale koncentrationer fra 50- 410 µg/l afhængig af stoftypen. Forureningsfanen kan sandsynligvis relateres til ubefæstet vaskeplads og er af ældre oprindelse.

Forureningsfanen strækker sig over mere end 100 meter og er ikke fuldstændigt afgrænset. For stofferne bentazon, mechlorprop og isoproturon ses en reduktion i koncentrationen på mere end 90% inden for de første 100 meter. Det skal bemærkes at undersøgelserne ikke er tilstrækkeligt detaljerede til at kunne vurdere faktorer som nedsivning af regnvand, porøsitet etc.

6.1.2 Lokalitet 2

Lokaliteten har i en længere årrække været anvendt til landbrug, og siden 1973 har ejendommen været anvendt som kombineret landbrug og maskinstation. Ejendommen har været drevet sammen med naboejendommen. Samlet er de to ejendomme på ca. 100 ha. Driften af maskinstationen foregik primært fra lokalitet 2. Ud over de 2 ejendomme er der forpagtet flere andre ejendomme. Det er hovedsageligt afgrøder som korn, raps og græs, der er dyrket fra de 2 gårde. I 1996 ophørte maskinstationen og dermed driften på lokalitet 2. I 2003 blev driften imidlertid genoptaget.

Der har været 2 sprøjter i brug på ejendommen, på henholdsvis 600 og 800 l. I maskinstationens aktive periode havde sprøjterne ikke skylletank. Den ene sprøjte blev udelukkende anvendt til hormonmidler, og hvorved vask kunne minimeres. Der var en mand fast ansat til sprøjtning, og antallet af kunder har været stort. De seneste år indtil 1996 blev antallet af kunder kraftigt reduceret og driften af maskinstationen endelig afsluttet.

Vaskepladsen er befæstet og med afløb til ajlebeholder. Nedstrøms for vaskepladsen er der i det terrænnære grundvand observeret en kraftig forurening med pesticider. Det er primært phenoxysyrer, men samlet er der observeret 52 pesticider. Grundvandet er grundet ajle stærkt anaerobt nedstrøms vaskepladsen og ajlebeholderen.

6.1.3 Lokalitet 3

Ejendommen blev overtaget af den nuværende ejer i 80’erne, men har været aktiv i en længere periode (familieejet). Igennem årene har hovederhvervet været landbrug, tidligere med dyrehold.

I dag bliver der drevet konventionelt landbrug med planteavl på lokaliteten. Inklusive forpagtede arealer og harmoniarealer omfatter driften 350 ha. Sprøjtning af markerne foretages fra lokaliteten, og der foregår kun håndtering af pesticider i forbindelse med egne arealer. Der foretages vask på ubefæstet vaske-/fyldplads, og der anvendes i bedriften en Hardi trailersprøjte med et tankvolumen på 3.500 l, anskaffet i 1985. Tidligere er anvendt adskillige sprøjter, afhængig af udviklingen på markedet. I 1989 er en 300 liter skylletank monteret på sprøjten. Hovedtanken på sprøjten er desuden monteret med indvendige dyser til rengøring.

Indvendig vask sker i marken og vaskevandet udsprøjtes på den netop behandlede afgrøde. Den fortyndede restvæske (ca. 20 – 30 l) hældes som regel ligeledes ud på marken. Indvendig rengøring foregår af 3 omgange, og hertil bruges halvdelen af skylletankens indhold.

Påfyldning af sprøjte sker fra tank på vaskeplads, der har været aktiv i 10 år. Pladsen er et ubefæstet græsareal, og de bare pletter, som opstår som følge af vask, tilsås én gang om året.

Opbevaring af bekæmpelsesmidler foregår iht. retningslinierne og tom emballage bortskaffes via den kommunale affaldsordning. Det er oplyst, at udvendig vask af sprøjten foregår 1 gang årligt på vaskepladsen, hvortil der anvendes vandslange.

De på lokaliteten observerede koncentrationer er lave sammenlignet med tilsvarende resultater fra lokaliteter, hvor et lignede areal dyrkes. Således er observeret en mindre men sammenhængende forurening med bentazon.

6.1.4 Lokalitet 4

I dag bliver der drevet et mindre konventionelt landbrug med planteavl på lokaliteten (28 tønder land). Ejendommen har været i familieeje siden 1954, og der er blevet drevet konventionelt landbrug på lokaliteten. Op gennem 50’erne og 60´erne indtil 1967 er der ligeledes drevet maskinstation.

Den første sprøjte blev erhvervet i 50´erne (en stempelsprøjte fabrikeret af en smed i Vejstrup). Herefter har man haft flere Hardi sprøjter. Efter 1967 ophørte driften af maskinstationen, og sprøjten blev udskiftet fra en 600 liter til en 400 liter sprøjte. I løbet af 70´erne ophørte man med sprøjtning fra lokaliteten. Denne er siden blevet udført af naboen.

Vask af sprøjter skete efter brug af hormonmidler med efterfølgende skift til anden afgrøde, som f.eks. roer. Vask foregik efter, at sprøjten var kørt så tom som muligt. Herefter blev sprøjten fyldt med vand og sulfo, og stod natten over. Indholdet i sprøjten blev derefter tømt på vaskepladsen, der var befæstet med brosten og udstyret med rende til en effektiv udledning af vaskevandet.

Undersøgelserne viser fund af primært dichlorprop (1,2 µg/l) og isoproturon (4,4 µg/l). De på lokaliteten observerede koncentrationer er lave sammenlignet med tilsvarende resultater fra lignende lokaliteter/vaskepladser. Årsagen hertil er sandsynligvis, at der har været tale om en mindre maskinstation, og endvidere at vask af sprøjter ophørte i begyndelsen af 1970´erne.

6.1.5 Lokalitet 5

Gården er på ca. 50 ha og blev overtaget af den nuværende ejer i 1987. Gården har dog været familieejet i flere år. På lokaliteten er der blevet drevet konventionelt landbrug, så længe gården har eksisteret. Husdyrbedriften er blevet opført ved ejerskiftet.

I løbet af årene er anvendt flere størrelser sprøjter. Udviklingen i sprøjteteknikken har været mod større tankvolumener og længere bomme. Den senest anvendte sprøjte er en 1.200 liter Hardi sprøjte med 15 m bom. Hverken den anvendte sprøjte eller de tidligere sprøjter har haft skylletank påmonteret. Vask af landbrugsmaskiner, herunder sprøjten, foregår på betonbefæstet mødding. Ajlen og vaskevandet ledes til gyllebeholder.

Der er observeret fund svarende til en mindre forurening med dichlorprop, mechlorprop og bentazon med koncentrationer på hhv. 5,5 µg/l, 0,73 µg/l og 0,45 µg/l.

6.2 Håndterede mængder af pesticider og observerede koncentrationer

Det fremgår af tabel 6, at der er to lokaliteter, hvor der er håndteret betydelige mængder af pesticider, og hvor det endvidere er oplyst, at der er tabt adskillige kg As stof/år. Det er samtidig de to lokaliteter, hvor der observeres høje koncentrationer (> 50 µg/l) af flere forskellige pesticider.

Tabel 6. Resultater fra detaljerede undersøgelser. Undersøgelserne er rapporteret i delrapport 2 – 6 (NIRAS, 2005).

Der er tale om to forskellige vaskepladser, henholdsvis en ubefæstet vaskeplads på Lokalitet 1 og en befæstet vaskeplads med afløb til ajlebeholder på Lokalitet 2. På sidstnævnte lokalitet kortsluttes den umættede zone, da vaskevandet kan løbe direkte fra ajlebeholderen og ud i det terrænnære grundvand. Derimod er der på den ubefæstede vaskeplads en umættet zone på ca. 1,5 m. Koncentrationerne af pesticider i grundvandet i hot spot er på nogenlunde samme niveau på de to lokaliteter. Der har således ikke været en tilstrækkelig omsætning i den umættede zone under den ubefæstede vaskeplads på Lokalitet 1 til at forhindre nedsivning af pesticider.

I forbindelse med nærværende projekt er der udtaget jordkerner fra den ubefæstede vaskeplads på Lokalitet 3. Jordkernerne blev i et eksamensprojekt udført på DTU anvendt til at simulere en vaskehændelse med MCPP og glyphosat (Hojman, 2005). Der blev udført to laboratorieforsøg.

I forsøg I blev opstillet batches, hvori det blev forsøgt at simulere, at topjorden ved en vaskehændelse tilføres pesticider i høje koncentrationer. Herefter blev effekten af faldende koncentrationer med dybden søgt simuleret.

For at vurdere, hvorvidt det er mikroorganismerne over dybden eller koncentrationen af pesticider i de opstillede batches, der styrer omsætningen, blev opstillet et forsøg II. Her blev i samtlige dybder tilsat 10 µg/l MCPP og glyphosat, og der blev observeret et aftagende nedbrydningspotentiale med dybden. Mineraliseringsraterne under toplaget fulgte 0. eller 1. ordens nedbrydning med k-værdier på 0,0025 d^-1 i 0,2 – 0, 4 m u.t. og 0,0012 d^-1 i 0,6 – 1,0 m u.t for MCPP. Nedbrydningen i toplaget blev desuden forsøgt modelleret ved Monod kinetik og 1. orden med lagfase samt under antagelse af, at alt biotilgængeligt stof blev nedbrudt efter 84 dage. Resultaterne viste høje korrelationer for begge modeller med k = 0,083 d-1, eller t½ = 8,35 dage for 1. ordens modellering.

Det var problematisk at estimere opholdstiden i den umættede zone under vaskepladsen. Årsagen hertil var blandt andet, at geologien er præget af fed ler. Konklusionen på undersøgelserne er, at nedbrydning af pesticider i den umættede zone under vaskepladser ikke kan afvises at være en betydende faktor. Det fremgår af tabel 6, at der ikke er observeret pesticider i betydende koncentrationer på Lokalitet 3.

På lokaliteten er endvidere installeret sugeceller i den umættede zone, samt udtaget jordprøver til analyse for pesticider. På trods af, at jordprøverne og porevandet blev udtaget fra 0,2 – 1,5 m u.t. og direkte under vaskepladsen, blev der ikke observeret pesticider i betydelige koncentrationer, idet der kun blev observeret 0,8 µg dimethoat/l i én sugecelle 0,8 m u.t.

Dette bekræfter altså antagelsen af, at der, med den begrænsede udledning af pesticider, der er på lokaliteten, sker en betydelig omsætning.

På Lokalitet 4 har der ligeledes eksisteret en ubefæstet vaskeplads. Til forskel fra Lokalitet 3, er vaskepladsen her ikke længere i drift, og der er ikke observeret pesticider i jordprøver, men lave koncentrationer i grundvandet. Håndtering af pesticider ophørte i starten af 1970´erne. Der er som på Lokalitet 3 udtaget porevandsprøver og jordprøver til analyser for pesticider. Som det fremgår af tabel 6, er det gennem den historiske redegørelse bekræftet, at der har været spildt pesticider (primært phenoxysyrer) i mængder, der skal opgøres i nogle kg As/år inden for få kvadratmeter. Dette indikerer altså, at der gennem de sidste 30 år har været en tilstrækkelig omsætning/sorption til at forureningen i praksis er væk eller fortyndet og skyllet bort.

På Lokalitet 5 er der sandsynligvis tabt større mængder af pesticider end på Lokalitet 3. Der konstateres kun begrænsede koncentrationer af pesticider i grundvandet (< 5,5 µg/l), hvilket sandsynligvis kan relateres til, at den befæstede vaskeplads er tæt, og endvidere at vaskevandet opsamles i en gyllebeholder, der har et betydende volumen.

På Lokalitet 2 anvendes nu skylletank på sprøjten, og driften af maskinstationen er ophørt. Tabet af pesticider er altså betydeligt mindre i dag end tidligere. På trods heraf er der i ajlebeholderen observeret pesticider i følgende koncentrationer; Mechlorprop (6,3 µg/l), atrazin (60 µg/l), bentazon (2,3 µg/l), ethofumesat (15 µg/l), isoproturon (68 µg/l), glyphosat (460 µg/l) og AMPA (990 µg/l).

Det vides, at glyphosat har været anvendt i på lokaliteten en årrække. På trods heraf er koncentrationen betydeligt lavere i grundvandet end observeret i ajlebeholderen. Dette tyder på en betydelig omsætning, sorption og/eller fortynding. Flere af de andre stoffer som atrazin, mechlorprop og isoproturon, har ikke været anvendt i en årrække. Der er de nu observerede koncentrationer i ajlebeholderen betydeligt lavere end tidligere niveauer.

6.3 Massen af pesticider observeret på lokaliteten

Som tidligere nævnt er der ikke observeret pesticider i betydende mængder i jord eller porevand fra den umættede zone hverken på Lokalitet 3 eller 4. I praksis er massen af pesticider i den umættede zone således nul.

Der er tre lokaliteter, hvor der er observeret en egentlig forureningsfane med pesticider. Det drejer sig om Lokalitet 1, 2 og 3. Ud fra de optegnede forureningsfaner (se delrapporterne) samt ud fra kendskabet til den vertikale udbredelse, er massen af pesticider i hot spot, henholdsvis forureningsfaner, estimeret. Der er udført fugacitetsberegninger, således at pesticider i jordmatricen er medtaget i beregningerne.

På Lokalitet 2 findes som tidligere nævnt en vaskeplads. Vaskevandet fra denne ledes til ajlebeholder, hvori der ligeledes er observeret pesticider. Massen af pesticider i denne ajlebeholder er ligeledes beregnet.

I tabel 6 er opgivet, at der sandsynligvis er tabt adskillige kilo pesticider på denne vaskeplads. Siden er indført skylletank på pesticidsprøjten og maskinstationen er ophørt. Anvendes de i delrapport 1 – Udvikling for håndtering af pesticider foreslåede beregninger for tab af pesticider via vask ses, at der er en god overensstemmelse mellem de beregnede tab af pesticider ved brug af skylletank, og det indhold af pesticider, der er observeret i ajlebeholderen. Beregningen er udført i delrapport 3 – Lokalitet 2 (NIRAS, 2005).

Tabel 7. Masse af pesticider i den mættede zone i hot spot og forureningsfanen på tre lokaliteter. Masse i ajlebeholder er den mængde af pesticider, der er observeret i den ajlebeholder, der anvendes til opbevaringstank for vaskepladsen på Lokalitet 2. Beregningerne inkluderer fugacitetsberegninger, og indholdet af pesticider i jordmatricen er således inkluderet.

Betragtes resultaterne i tabel 7, ses det, at mængden af pesticider på de observerede lokaliteter skal opgøres i g. Sammenlignes med de forventede, tabte mængder af pesticider på de tre lokaliteter A, B og C (tabel 6), ses det, at der generelt er observeret mindre mængder af pesticider i hot spot og forureningsfane end det spild, der hvert år er estimeret at have foregået fra vaskepladserne.

Alle vaskepladserne har været drevet i ca. 20 år. Den observerede mængde i forureningsfanen er således betydeligt mindre, end det potentielle spild.

Af tabel 7 ses endvidere, at der for pesticiderne mechlorprop, dichlorprop og glyphosat er en tendens til, at mængden af pesticider i hot spot er i samme størrelsesorden eller betydeligt højere end de mængder, der er observeret i forureningsfanen.

Derimod er der en tendens til at isoproturon, bentazon og især hexazinon findes i samme eller mindre mængder i hot spot end tilsvarende i forureningsfanen.

6.4 Forureningfanernes udstrækning

Som tidligere nævnt er der observeret forureningsfaner på tre lokaliteter: Lokalitet 1, Lokalitet 2 og Lokalitet 3.

6.4.1 Lokalitet 3

Forureningen på Lokalitet 3 er beskrevet i delrapport 5 – Lokalitet 4 (NIRAS, 2005). Kilden til forureningen er vask og påfyldning af pesticider på den græsbevoksede vaskeplads. Som tidligere nævnt, anvendes her skylletank på pesticidsprøjten.

Bentazon håndteres fortsat på lokaliteten, og resultaterne i figur 3 indikerer en forureningsfane, der følger strømningsretningen. De højeste koncentrationer er observeret 2 m u.t. ved vaskepladsen, hvilket indikerer, at kilden til forureningen er håndtering af pesticider på vaskepladsen. Forureningen med bentazon er ikke afgrænset, og i en boring placeret centralt i den formodede forureningsfane er hverken observeret bentazon eller andre pesticider. Dette indikerer, at strømningsforløbet i lerlagene er komplicerede, og det kan derfor diskuteres, hvorvidt der er tale om en decideret forureningsfane.

Figur 3. Potentialekort (øverst) og forureningsfane (nederst) på Lokalitet 3. Potentialet i boringerne er markeret med sort (GeoProbeboringer) henholdsvis rød (Ø63 mm). Koncentrationerne af bentazon er opgivet i µg/l.

6.4.2 Lokalitet 1

På figur 4a og b ses resultater fra Lokalitet 1. En detaljeret rapportering af resultaterne findes i bilagsrapporten, delrapport 2 – Lokalitet 1 (NIRAS, 2005). Kilden til forureningen er vask på ubefæstet vaskeplads ved M³. Der har været håndteret store mængder af pesticider af mange forskellige personer, og derfor tabt betydeligt mængder af pesticider.

Der er observeret adskillige pesticider og i høje koncentrationer. De pesticider, der er observeret i de suverænt højeste koncentrationer er isoproturon og mechlroprop som vist på figur 4a og b.

Det fremgår af figuren, at forureningen ikke er afgrænset. Dog ses en betydelig reduktion i koncentrationen af pesticider inden for det undersøgte område. Der ses en reduktion fra M³ til M10 for meclorprop (89%), isoproturon (97%), hexazinon (21%) og bentazon (100%).

Af figur 4a og 4b fremgår det dog, at forureningen med bentazon generelt synes at have en mindre udbredelse end forureningen med de øvrige stoffer. Denne kan således være af nyere oprindelse og/eller repræsentere et mindre spild.

Figur 4a. Isoproturon og mechlorprop på Lokalitet 1 (µg/l). Der er ca. 40 m fra M² til M10. Vaskepladsen er beliggende omkring M³. Gårdspladsen hælder fra M³ mod M² og M7. Den naturlige terrænhældning er fra M³ mod M10. Grundvandsstrømningen er ligeledes fra M³ mod M10, og altså i overensstemmelse med den generelle terrænhældning.

Figur 4b. Hexazinon og bentazon på Lokalitet 1 (µg/l). Der er ca. 40 m fra M² til M10. Vaskepladsen er beliggende omkring M³. Gårdspladsen hælder fra M³ mod M² og M7. Den naturlige terrænhældning er fra M³ mod M10. Grundvandsstrømningen er ligeledes fra M³ mod M10, og altså i overensstemmelse med den generelle terrænhældning.

I figur 5 er vist et geologisk profil gennem forureningen. Som det fremgår af figuren, er det ikke umiddelbart enkelt at vurdere koncentrationen i hot spot (M³), da denne varierer betydeligt over dybden. Ved den tidligere beregning af reduktionen i koncentrationen er det valgt at se særskilt på filtre placeret 3 – 4 m u.t., da der i denne dybde er observeret et gennemgående sandlag.

Den betydelige variation over dybden, og den forholdsvis smalle forureningsfane, der observeres illustrerer vigtigheden af at anvende størst mulige antal boringer/filtre i forureningsundersøgelser.

Figur 5. Profil med mechlorprop (µg/l) i forureningsfanen på Lokalitet 1. Grundvandspejlet er indtegnet med lyseblå linie. Iso-linie (10 µg/l) er indtegnet med rød stiplet linie. Dybde (yY–akse) og afstand (X–akse) er opgivet i meter.

6.4.3 Lokalitet 2

Forureningen på Lokalitet 2 er rapporteret i bilagsrapporten, delrapport 3 (NIRAS, 2005). Der blev i alt fundet 52 forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter ved undersøgelser i perioden fra 1999 til 2004. Her er valgt at fokusere på de stoffer, der har været gennemgående for de andre lokaliteter. Dette betyder samtidig, at samtlige pesticider, der i betydelige koncentrationer er observeret på Lokalitet 2, er inkluderet. Dog skal det bemærkes, at stoffer som 4 – CPP, MCPA, 4 – chlor – 2 methylphenol o.a. phenoxysyrer ligeledes er observeret på Lokalitet 2, men ikke behandlet her.

Kilden til forureningen er 20 års vask af pesticidsprøjter på en befæstet vaskeplads med afløb til ajlebeholder. Ajlebeholderen har senere vist sig at være utæt. De højeste koncentrationer af pesticider er, som det fremgår af figur 6, observeret umiddelbart nedstrøms ajlebeholderen. Der er derfor ingen tvivl om, at en primær kilde til forureningen er ajlebeholderen.

De boringer, for hvilke der i nærværende rapport er vist resultater, er filtersat i kvartære aflejringer, og flere af dem umiddelbart oven på opsprækket klippe.

6.5 Lokalitet 2 – Glyphosat og AMPA.

På figur 6a er vist forureningsudbredelsen for glyphosat og AMPA. Det ses, at der eksisterer en forureningsfane, men at de observerede koncentrationer er en faktor 100 lavere end observeret i ajlebeholderen. Udsivningen af glyphosat/AMPA er størst ved M², og koncentrationen af glyphosat i hot spot er højere end AMPA. Dette på trods af, at AMPA er observeret i betydeligt højere koncentrationer end glyphosat i ajlebeholderen.

Af figuren fremgår endvidere, at der er et sammenfald mellem boringer, hvor der er observeret høje koncentrationer af glyphosat og AMPA. Længere ude i forureningsfanen ændres forholdet mellem glyphosat og AMPA, således at de højeste koncentrationer af AMPA observeres længst ude i den kortlagte del af forureningsfanen. Det fremgår af figuren, at forureningsfanen med AMPA er længere end for glyphosat. Begge faner er dog af beskedent omfang sammenlignet med de høje koncentrationer, der er observeret i ajlebeholdenren. Forureningsfanenerne for glyphosat og AMPA er endvidere af begrænset omfang i forhold til andre forureningsfaner observeret på lokaliteten (f.eks. phenoxysyrer og isoproturon).

Figur 6a. Glyphosat og AMPA (µg/l). Ajlebeholderen, hvortil vaskepladsen (tilstødende rektangel) drænes, er markeret med gråt. Strømningsretningen er mod syd–sydøst. Udbredelsen af AMPA er ca. 40 m. Lokalitet 2

Det er klart, at de høje koncentrationer af glyphosat og AMPA i ajlebeholderen blandt andet kan relateres til vask, der er foregået i nyere tid, hvilket vil sige 2004. Der er første gang analyseret for glyphosat i en boring i forureningsfanen i 1999. Senere målinger har vist et forholdsvis konstant niveau af glyphosat/AMPA siden 1999. Dette indikerer, at glyphosat og AMPA tidligere har været anvendt på lokaliteten, hvilket er bekræftet gennem den historiske redegørelse. Det må således forventes, at der flere gange gennem hele anvendelsesperioden for glyphosat, har været høje koncentrationer af glyphosat og AMPA i ajlebeholderen, svarende til de koncentrationer, der er observeret i forbindelse med nærværende undersøgelse.

Figur 6b. Isoproturon og bentazon (µg/l). Ajlebeholderen, hvortil vaskepladsen (tilstødende rektangel) drænes, er markeret med gråt. Strømningsretningen er mod syd–sydøst. Lokalitet 2.

I figur 6b er udbredelsen af isoproturon optegnet. Det ses, at der sker en spredning af pesticiderne i overvejende sydlig retning.

6.5.1.1 Lokalitet 2 - Isoproturon

Der er i forbindelse med projekter på Danmarks Tekniske Universitet udført laboratorieforsøg. Disse har ikke påvist nedbrydning af isoproturon. Forsøgene var dog påvirket af meget høje primær substratkoncentrationer, som gør, at disse forsøg må tillægges mindre vægt. Det er derfor problematisk at vurdere, hvorvidt der faktisk forekommer en naturlig nedbrydning af isoproturon i grundvandet nedstrøms kilden.

Sammenholdes koncentrationen i hotspot med de koncentrationer, der er observeret længere nedstrøms i det primære magasin, ses et fald. Beregningen viser en reduktion af koncentrationen for mechlorprop og dichlorprop på henholdsvis 99% og 90%. Tilsvarende sker der en reduktion af den observerede koncentration for isoproturon på 99,8%. Denne del af forureningen er ikke vist på figur 6b, men der kan henvises til delrapport 3 – Lokalitet 2 (NIRAS, 2005).

Der foreligger dog ingen præcise historiske data for, hvornår forureningen er sket. Hertil skal det dog bemærkes, at der er udarbejdet en overordnet grundvandsmodel for området ved lokaliteten. Heraf fremgår, at strømningshastigheden i det primære magasin er forholdsvis stor. Der kan derfor forventes fuldt gennemslag i den nedstrøms boring efter en periode på mindre end 5 – 10 år. Udfra den historiske redegørelse er det derfor sandsynligt, at man har set den fulde effekt af forureningen med isoproturon.

6.5.1.2 Lokalitet 2 - Bentazon

I figur 6b erspredningen af bentazon i det sekundære magasin optegnet. Figuren viser, at der fra kildeområdet sker en spredning af pesticiderne i overvejende sydlig retning. Grundet analysetekniske problemer er detektionsgrænsen for bentazon i flere af analyserne forholdsvis høj Dette begrænser muligheden for at sammenligne med tidligere undersøgelsesresultater.

Laboratorieforsøg udført i forbindelse med projekter på Danmarks Tekniske Universitet har ikke vist nedbrydning af bentazon, men forsøgene var påvirket af meget høje primære substratkoncentrationer, som gør, at disse forsøg må tillægges mindre vægt.

Ligesom for isoproturon er den procentvise reduktion af koncentrationen af bentazon fra hot spot og til en boring nedstrøms det primære magasin udregnet. Således fjernes ca. 86% bentazon modsat 99,8% isoproturon, 99% dichlorprop og 90% mechlorprop.

Figur 6c. Udsnit af forureningsfanen med dichlorprop og mechlorprop (µg/l). Ajlebeholderen, hvortil vaskepladsen (tilstødende rektangel) drænes, er markeret med gråt. Strømningsretningen er mod syd–sydøst..

Figur 6c viser forureningen med dichlorprop og mechlorprop på Lokalitet 2. Det ses, at forureningen med specielt dichlorprop er meget kraftig. I betragtning af, at grundvandets strømningshastighed som tidligere nævnt er forholdsvis høj i forhold til anvendelsesperioden, ses dog en kraftig reduktion i koncentrationen.

I grundvandet ved Lokalitet 2 er de dominerende stoffer phenoxysyrer og relaterede stoffer. I tabel 8 er fund af de nævnte stoffer i tidligere undersøgelser listet. Det fremgår ligeledes, at koncentrationerne er forholdsvis høje.

Fortolkningen af data for phenoxysyrer kompliceres af, at de potentielle nedbrydningsprodukter, der er fundet på lokaliteten (f.eks. chlorphenoler), også findes som urenheder i pesticider. Dermed kan forekomsten af potentielle nedbrydningsprodukter i sig selv ikke dokumentere, at der sker nedbrydning.

Derfor beregnede Reitzel (2003) urenhed/moderstof-forholdene for de målepunkter, hvor det kunne lade sig gøre. Der var dog ikke nogen veldefineret sammenhæng mellem urenhed/moderstof-forholdet og afstanden fra kilden. Derimod var der en del urenhed/moderstof-forhold, som langt oversteg worst-case forholdene (max. 4-CPP/dichlorprop-forholdet var fx 411, mens worst-case forholdet var 0,07). Dette kan bruges som dokumentation for, at der sker nedbrydning af phenoxysyrer, hvilket der i en række boringer er en klar indikation af.

Tabel 8. Koncentrationer af phenoxysyrer og relaterede stoffer i tidligere undersøgelser.
– angiver ikke analyseret.

Nedbrydningsforsøg udført i laboratorium med grundvand og sediment fra det sekundære grundvand i kildeområdet viste, at de tilstedeværede phenoxysyrer og relaterede stoffer kan nedbrydes af de naturligt forekommende bakterier under tilstedeværelsen af ilt (Reitzel et al., 2003; Tuxen et al., 2003; Rosenborg, 2005). Ved forsøg med grundvand fra to boringer i det primære magasin (304a og 305a) observeredes en hurtig nedbrydning af MCPP ved iltrige forhold. Der blev imidlertid ikke observeret nedbrydning i grundvand fra en opstrøms liggende boring over en periode på 100 dage. Dette antyder, at der i forureningsfanen er opbygget en bakteriemasse, som effektivt kan nedbryde MCPP samt nedbrydningsprodukter heraf.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.